Sensommerlæsning

Barry, Sebastian
Dage med Lilly 

I 1919 flygter Lilly fra Irland til USA, fordi hendes kommende ægtemand er involveret i den irske uafhængighedskrig.
Han bliver dræbt kort efter ankomsten, og Lilly er nu fuldstændig overladt til sig selv i det fremmede land. Takket være en hjertevarm tjenestepige får hun både arbejde, tag over hovedet og tryghed.

Frygten for at blive indhentet af fortiden hænger imidlertid ved. Det viser sig, at den ikke er ubegrundet.
Skønt livet langer ud efter hende den ene gang efter den anden, rejser hun sig hver gang møjsommeligt op igen. Kun det sidste slag slår hende helt ud. Det er, da hendes elskede barnebarn Bill, der er vokset op hos hende, begår selvmord.
Hans selvmord udløser Lillys tilbageblik på sit omskiftelige liv, fyldt med glæder og sorger , der samtidigt giver et fint rids over væsentlige begivenheder i det 20. århundrede.

Riley, Lucinda
Orkideens hemmelighed 

Fra 1930`erne til nutiden, fra det krigshærgede Europe til det eksotiske Thailand.

"Orkideens hemmelighed" er en rejse i den aristokratiske Crawford-families historie, om kærlighed og svigt.
Julia vender hjem til godset Wharton Park, hvor hun har tilbragt sin barndoms sommerferier, for at finde trøst efter en voldsom familietragedie. Her møder hun godsets nye ejer, Kit Crawson. Godset skal sælges, og Kit forærer Julie en gammel krigsdagbog, han har fundet under oprydningen.
Fundet afslører en hemmelighed, som vender op og ned på Julias familieforhold og giver hende et nyt livsindhold efter det enorme tab.

Der er masser af intriger, forhindringer og modstand undervejs, men alt bliver ved kærlighedens hjælp overvundet, så de elskende kan forenes til sidst.

Salter, James
Lysår

Romanens »Lysår«, der udkom første gang i 1975 og hvis handling begynder i slut-50erne, fortæller historien om det unge ægtepar Nedra og Viri. Deres forhold er egentlig perfekt og harmonisk, men langsomt slår det sprækker for til sidst at falde helt fra hinanden.

Viri er arkitekt, Nedra hjemmegående, og sammen har de to velfungerende døtre. De bor nord for New York i en velfriseret forstad, har en god bekendtskabskreds og masser af tid og overskud til sig selv, hinanden og deres børn.
Og alligevel er det ikke nok. Som Viri bemærker et sted, så elsker han Nedra, men det er som om, hun det øjeblik, de blev gift, blev en anden. Som om den unge kvinde, han efterstræbte, forsvandt, samtidig med at hun blev hans.

En fortælling om de konsekvenser vores valg og fravalg har og de livsvilkår vi alle har: at vi ældes, at vi  skal dø og alt er forgængelig.

/Helle

Robert Goolrick - En pålidelig hustru

Goolrick, Robert 
En pålidelig hustru
Punktum, 2011
292 sider



Kort resumé
I 1907 kommer Catherine til en lille by i Wisconcin for at gifte sig med den velhavende enkemand Ralph Triutt. Han har søgt en ærlig, ordinær kvinde, men hun er ikke den hun udgiver sig som


Helle siger
”Det var bidende koldt, og luften sitrede af alt det, der endnu ikke var sket.” Sådan begynder historien om en ensom rig mand og en ung skøge.


Han har mistet alle han holdt af og har forskanset sig i sit store hus, hvor han lader som om livet ikke går ham på. En dag får han nok og indrykker en avisannonce, hvori han søger en pålidelig hustru.


Hun har levet et hårdt liv, hun er blevet mishandlet, udnyttet og forladt, hun har klaret sig gennem livets strabadser ved hjælp af sin intelligens, sit udseende og sin seksualitet, men en dag ser hun en avisannonce og udtænker en plan for et bedre liv.


Historien udspiller sig i Wisconsin, USA i begyndelsen af 1900-tallet og forfatteren udnytter den barske natur til at skabe en underliggende dyster stemning gennem hele bogen.


Plottet i romanen er omhyggeligt konstrueret, så hver enkelt lille information tvinger læseren til at revurdere sine meninger om hovedpersonerne.


Romanen handler om menneskers kamp for at overleve, uanset hvor dårlige kort man er blevet givet. Det er en roman om kampgejst, ensomhed og livsvilje men også om håb, kærlighed og tilgivelse.

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd

Hustvedt, Siri:
Sommeren uden mænd, 
Per Kofod, 2011. 
220 sider

Kort resumé:
Da New Yorker-forfatteren Mia Fredericksen bliver forladt efter 30 års ægteskab, bryder hun sammen. Hun kommer på benene igen og tilbringer sommeren i sin hjemby i Minnesota, hvor hun reflekterer over kvindelighedens væsen. 


Sofie siger:
Hustvedts "Sommeren uden mænd" tematiserer aspektet omkring lange ægteskaber - intimitet, slid og sammensmeltning  efter mange års samliv. Egentlig er det en banal og let genkendelig historie om utroskab efter 30 års ægteskab , eksistentielt tomrum og momental sindsyge.  Hvis der har været utroskab og tilgivelse (absolut ikke glemt) – er der så basis for større ligevægt i ægteskabet?
Hustvedts skrivestil er præget af namedropping og den belæste og intellektuelles referencer. Her er små anekdoter, små fortællinger og sammenvævninger. Stilen kan virke lidt trættende for nogle, mens andre vil elske genkendelsens glæde og  detektivagtigt gå på jagt efter henvisningerne.
Det er en udpræget kvinderoman. Da jeg læste den følte jeg mig som en 55 årig på vej til læsekredsmøde og en snak om kvinderoller, mænd, tiden efter børnene og efter frugtbarhedsårene, men før den beskyttede bolig. Kvinder over 50 år er ellers ikke særligt synlige i litteraturen eller kulturen i det hele taget, for slet ikke at tale om tv.
Er det så selvbiografisk materiale Siri Hustvedt frembringer? Bestemt og fornærmet benægter den 56årige forfatter, som synes det er et sexistisk, fordomsfuldt og  fornedrende udgangspunkt for læsningen,  men alligevel har flere anmeldere luret flere sammenfald...


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Litterære temaer: Litterære par

Litterære par

Forfattere danner par

Mange forfattere danner par med andre forfattere. Måske fordi måden at leve og arbejde på som forfatter er ensom og indadvendt og kræver en partner, der forstår denne levevis. Måske fordi disse forfattere har brug for en ligesindet at sparre med i forhold til skriveprocessen og til at være førstelæser og kritiker undervejs. Eller måske simpelthen fordi forfattere omgås forfattere, fordi litteraturen både er deres arbejde og passion, og derfor må privatliv og arbejdsliv uundgåeligt flyde sammen.

Sikkert er det, at der i litterære parforhold sker udvekslinger og opstår synergier mellem forfatterskaberne, hvilket kan give en ekstra dimension for læseren.

New Yorker-intellektuelle: Paul Auster og Siri Hustvedt

Det nok mest fashionable forfatterpar i verden i øjeblikket er New Yorker-parret Paul Auster og Siri Hustvedt, som kombinerer udpræget intellektualisme med en plotforståelse, der sælger bøger. Manger bøger. Derfor nyder forfatterparret også en nærmest kultagtig rock star-status; i litteraturkredse, men også bredere end det. I deres forfatterskaber ser man en fælles udvikling, som går fra avantgardistiske formeksperimenter mod mere episke værker. Onde tunger påstår, at Hustvedts første romaner er skrevet af Auster, mens jeg personligt mener, at Austers fortællestil og emnevalg i de seneste værker lægger sig tættere og tættere op af hans hustrus bøger.

Seneste nyt fra duoen er Hustvedts lille ironiske roman fra i år ”Sommeren uden mænd”, hvor hun undersøger dynamikken i kvindefællesskaber i forskellige generationer fra teenagepiger til ældre damer. Auster udgav i 2010 ”Sunset Park”, hvori han også beskæftiger sig med en anden generation, end han plejer. Romanen handler om et forladt hus i Brooklyn-bydelen Sunset Park, hvor fire unge mennesker bosætter sig. De er alle på hver deres måde kunstnertyper, hvor det åndelige og intellektuelle er vigtigere end det materielle, som de til gengæld i høj grad mangler.

Poetisk fabulerende: Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen

Danmark har også flere forfatterpar, og blandt dem finder vi Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen. De har Forfatterskolen til fælles, hvor Jørgensen var rektor fra 2002-09 og Hesselholdt først var elev med afgang i 1990 og siden har været underviser.  De to forfatterskaber mødes indimellem i fælles tematikker og et af disse møder er Hesselholdts ”Du, mit du” og Jørgensens ”Væltede kældre”. Sidstnævnte kan læses som et svar på førstnævnte eller som Jørgensens version af samme historie, der er en historie om kærlighedens brutalitet og fatalisme eller destruktivitet, og om at overgive sig til hinanden som elskende.

Romantisk natursyn: Mary Shelley og Percy Bysshe Shelley

Mary Shelley er forfatteren bag romanen om videnskabsmanden Victor Frankensteins skabning, der vækkes til live. Sammen med P.B. Shelley udgjorde Mary Shelley - kortvarigt  inden P.B. Shelleys tidlige død – et skandalepar i den engelske romantik, da P.B. forlod sin første kone og løb væk til Europa med den unge Mary. Mary Shelley skrev Frankenstein som kun 18-årig under et ophold ved Genève-søen hos digteren Lord Byron sammen med P.B. Shelley på baggrund af en udfordring fra værten til sine gæster om af skrive en historie om et overnaturlige. Modsat hvad mange tror, er skabningen ikke ondsindet i udgangspunktet, men bliver det som følge af at blive afvist og udstødt af alle, han møder.
P.B. Shelley var romantisk digter og regnes som en af Englands største poeter. Han er repræsentant for en idealistisk, romantisk idé om gennem poesien eller kunsten at forandre verden. Hans digte som fx ”Ode til vestenvinden”, ”Skyen” og ”Til natten” er en slags personificeringer af naturlige fænomener, som romantikken især er kendt for ligesom placeringen af digteren som medium for det guddommelige. Begge Shelley’er  er interessante i forhold til romantikkens særlige natursyn og tiltroen til ”den frie natur”.

/Christine

Reserver bøgerne ved at klikke på linksene eller bogforsiderne.

Litterære temaer: Sommer i litteraturen

Sommer i litteraturen

Ikke kun til sommerferielæsning

Nu da efteråret er over os og vi skal til at vænne os til indendørs sysler, kan det være godt at mindes sommeren med en bog med frodige, fugtigvarme, sommerbeskrivelser fulde af sol, hav og brutale tordenbyger, så her kommer et par forslag:

Kim Leine: Valdemarsdag (2008)”Han går ned ad gaden, kommer over til Nørregade og bliver ramt af solen, der står over tagene bag Vor Frue. En sporvogn fuld af mennesker passerer. Den har flag på, de blafrer i fartvinden. Overføringen gnistrer blåt. Han mærker en hed ånde af sol og jern og elektricitet. Det er en vidunderlig dag”
Sådan slutter første kapitel af Valdemarsdag, hvori et mord allerede er blevet begået. Det er stadig morgen, og bogen spænder kun over denne ene vidunderlige sommerdag i København og omegn. Året er 1938; dagen 15. juni. Valdemarsdag. Romanens hovedperson og morder er baseret på Kim Leines farfar, og politiets sagsakter fra retssagen blander sig med fiktionen i en dynamisk og sansemættet fortælling fra en skæbnesvanger dag.

Anna Gavalda: Udflugten (2010) 
I Anna Gavaldas seneste, lille roman fortæller hun historien om fire søskende, der på vej til et bryllup stikker af og i stedet tilbringer en sommerdag med hinanden og deres fælles barndomsminder. Det er en fortælling om at genfinde tabt uskyld, forliste drømme og barndommens søskendefortrolighed. Og det er Gavalda, når hun er bedst, med finurlige formuleringer og skarpe observationer serveret i et let men raffineret sprog med hurtige replikskift, der samtidig formår at afsløre, hvad der ligger bagved ordene.

Ian McEwan: Ved Chesil Beach (2007) På en kølig sommeraften i starten af 1960’erne efter et veloverstået bryllup møder vi det unge par Edward og Florence, der står over for at skulle fuldbyrde deres ægteskab på bryllupsnatten. De er begge jomfruer, og man indvies på skift i hver deres tanker og følelser. Hvor den ene er nervøs, men samtidig utålmodig og fuld af forventning, er den anden direkte skrækslagen og frastødt ved tanken om, hvad der skal ske. McEwan skriver pragtfuldt i et let gammeldags sprog, og Ved Chesil Beach er en både smuk og sørgmodig roman om en anden og mere uskyldig tid end vores.

Virginia Woolf: Mellem akterne (2007) Mellem akterne er Virginia Woolfs sidste bog og skrevet umiddelbart op til, at hun begik selvmord i 1941. Romanen foregår i intermezzoet mellem de to verdenskrige en sommerdag i 1939, hvor en gruppe mennesker mødes til det årlige festspil på et engelsk gods. Stilen er udpræget Woolfsk præget af poesi og ’stream of consciousness’ og velkomponeret ud over det sædvanlige. Woolf er ikke nem at læse, men gør man det, er det en gave.

Der findes naturligvis mange, mange flere bøger, der har sommeren som tema eller baggrund. Eksempler på disse kunne være:

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd (2010)

Ernest Hemmingway: Den gamle mand og havet (1952) – om den overraskende spændende kamp mellem fisker og kæmpefisk og det sørgelige efterspil over et par hede sommerdage og nætter på havet ved Cuba.

James Joyce: Ulysses (1922) – en af de sværeste bøger i verdenslitteraturhistorien foregår på en enkelt, irsk sommerdag, 16. juni, som nu kaldes Bloomsday efter hovedpersonen i bogen, Leopold Bloom.

/Christine

Reserver bøgerne ved at klikke på titlerne eller bogforsiderne.