Jonas T. Bengtsson - Et eventyr

Bengtsson, Jonas T. 
Et eventyr
Rosinante, 2011
381 sider


Kort resumé
Socialrealistisk roman om dansk virkelighed anno 1986-2000, hvor en dreng udvikles til ung mand under påvirkning af en anarkistisk far, der på flugt fra fortiden, i eventyrets ramme, og med den kærlighed han evner, søger at lære sin søn om livet.


Kristina siger
”Et eventyr” er skrevet af Jonas T. Bengtsson som bl.a. er kendt for romanerne ”Aminas breve” og ”Submarino”


"Et eventyr" falder i tre dele. I den første er fortælleren en 6 årig dreng og ser og tænker som en sådan. I den anden er han blevet teenager og mere hærdet. I den sidste er han en mand med et indre, som er mærket af barndommens evige »begyndelser og slutninger«


Allerede i første linje demonstrerer Jonas T. Bengtsson sin særegne tone, hvor de korte sætninger stresser os og varsler fremtidens fortræd for en lille dreng, tryg ved sin far, men utryg ved verden: »Jeg er lige fyldt seks år da Olof Palme bliver skudt. Det er februar måned og meget koldt udenfor. Min far og jeg sidder i køkkenet, vi spiser rundstykker, jeg tegner. Vi hører det i radioen. Min far skruer op. Kvinden i radioen lyder som om det er vigtigt. En stor nyhed.
Jeg jagter en birkesfrø hen over bordet med neglen. Så siger min far jeg skal tage mit tøj på. Jeg kan ikke finde mine sokker. Min far bukker sig ned og stikker mine nøgne fødder i gummistøvlerne.«


Fortælleren bor hos sin far, der snyder lidt her og svindler lidt der og lever i rastløs nomadebevægelse fra hummer til hummer, by til by. Engang, forstår vi, var faren en talentfuld akademiker, men noget er gået galt. Nu holder han sin søn væk fra skolen og underviser ham selv i paratviden, sprog og filosofi. De fleste folk går blinde gennem verden, nægter at se det, som de ikke kan gribe fat i, lærer han sin søn. Bibelen siger at den der leder skal finde, men det er ikke sandt. Den der leder for meget, finder ikke noget som helst, siger han.


Faren lærer sin søn »at se uden at se« indtil drengen tror at han kan se engle. Han fortæller også en allegori om en konge og en prins, der har mistet deres hjem og nu drager ud i verden for at dræbe »den hvide dronning«, der har forblændet alle, undtagen kongen og prinsen, der er de eneste som stadig kan se verden som den er. Men de bliver jaget af dronningens håndlangere, »de hvide mænd« som ligner almindelige mennesker med ørnehoveder, løvehoveder og ulvehoveder.
Langsomt opdager vi, hvor porøs en psyke den opofrende far har. Det kan kun ende galt. Og det går så grueligt galt for far og søn. En dag tager faren sønnen med på Christiansborg. Her angriber faren en politiker med en kniv i et voldsbillede hvor Palmemordet fra indledningen kombineres med farens fantombillede af ’den hvide dronning’. Denne episode får store konsekvenser for både far og søn i fremtiden.


Til sidst i romanen får vi en dramatisk forløsning mellem drengen og faren i en drømmesekvens. Et eventyr er slut, et nyt kan begynde.


Med ”Et eventyr”  har Jonas T. Bengtsson leveret et isende portræt af et liv på kanten af samfundet, og det har han gjort med et sprog som er blottet for sentimentalitet, men alligevel er både gavmildt og fintfølende.


Skildringen af forholdet mellem far og søn og beskrivelsen af hvordan fortidens forbrydelser kaster skygger ind over nutiden gør at ”Et eventyr” er blevet til et bevægende, symbolsk og socialrealistisk eventyr, og et af de rigtige gode af slagsen.

Morten Sabroe - Fader Vor

Sabroe, Morten 
Fader Vor
Politiken, 2011
293 sider


Kort resumé
Forfatterens dybt personlige opgør med sin far, Den Gyldenblonde, hvis lange og mørke skygge han ønsker at gøre sig fri af og sætter i et selverkendelsens skarpe lys.

Marianne siger
I de senere bøger er Morten Sabroe igennem en masse research og indre monologer inden han kommer i gang med det han egentlig vil skrive om. Denne gang er det hans far som han af flere er blevet opfordret til at skrive om efter bogen om hans mor, ”Du som er i himlen”. Morten Sabroes far var cirkusrevydirektør; Povl Sabroe også kaldet den Gyldenblonde. Det store problem er blot, at Povl Sabroe ikke var en tydelig faderfigur og det prøver Morten Sabroe at finde begrundelser for, og lighedspunkter tilbage til sin farfar, den berømte politiker og børneven Peter Sabroe.
Dernæst drejer historien hen på Morten selv som far, overfor sine to døtre med forskellige kvinder og det hele ender i et stort selverkendelsesprojekt. Det interessante ved hans bøger er hans originale skrivestil, bevidsthedsstrømme og indre monologer. Journalisten i ham fornægter sig ikke og der springes ind og ud af historien, frem og tilbage i tiden og med gavmild hånd strøs med citater fra film og sange.

Steve Toltz - En brøkdel af helheden

Toltz, Steve

En brøkdel af helheden, 572 sider

1. udgave, 2011

En bog der handler om et far-søn forhold og foregår i en flække langt ude på landet i New South Wales, Australien – hvor spændende er lige det?

Bare rolig, kære læser: Forfatteren, der endda er debutant, har fantasi og kan skrive, endda hele to hovedhistorier med alle deres sideskud. Bogens nutid berettes af sønnen Jasper og bogens fortid af faderen Martin. Begivenheder i fortiden er så vigtige, at de påvirker nutiden og til sidst mødes de to tider på overraskende vis.

Faderen beskriver, i form af en dagbog, sin barndom og opvækst med sin lillebror Terry, der må stoppe en lovende sportskarriere pga. en knæskade. Dette bringer ham fra popularitetens tinder til et almindeligt liv, hvilket medfører store forandringer: Efter en ungdomskriminel løbebane bliver Terry morder. Han slår korrupte sportsfolk, sportstrænere og journalister ihjel, da disse bringer sporten i vanry, og han opnår nærmest heltestatus hos sportsinteresserede og bliver sammenlignet med Ned Kelly, Australiens svar på Robin Hood. Han bliver dog dømt og ender i fængsel, hvor han efter alt at dømme omkommer i en brand. Faderen selv, der står i skygge af Terry, ligger som barn flere år i uforklarlig koma, hvilket præger både ham og den øvrige familie. Som voksen er faderen noget aparte. Han har en masse tanker og meninger, der hver for sig virker fornuftige men ikke går op i en højere enhed. Som det så flot beskrives, så har han ”tænkt sig selv op i et hjørne”. Sønnen Jasper vokser op med onklens ”berømmelse” og faderens tankespind som bagage, hvilket medfører store besværligheder.

Der skal ikke røbes mere af handlingen her, læs den selv og nyd det flotte sprog, der får anmelderne til at sammenligne Steve Toltz med flere af verdenslitteraturens største forfattere.

/simon

Henrik Strube: Violinbyggeren

Strube, Henrik:
Violinbyggeren
Lindhardt og Ringhof, 2011. 
347 sider


Kort Resumé:
Historien om den morddømte Sonny, der begynder at bygge violiner under afsoningen af sin 16 år lange dom. Midt i det rå fængselsmiljø, blandt hårde kriminelle, udviser Sonny stor opfindsomhed for at realisere sin drøm. Et bud på hvorfor nogen fortabes i druk, depression, kriminalitet og dårlige relationer, mens andre bevarer glæden ved livet trods alle udfordringer.


Marianne siger:

Her er tale om en fortælling som bygger på en rigtig begivenhed. Den handler om den småkriminelle Sonne som arbejder som taxichaffør og pengeopkræver for nogle grimme narkohandlere. Han er alene med sin søn på 16, som han håber ikke vil komme i samme miljø som han selv. I en dum situation hvor Sonny bliver for ophidset kommer han til at skyde en narkoman og han ryger i fængslet med en dom på 16 år. Som læser får man et meget godt indtryk af livet indenfor fængslets mure, og det er et hårdt miljø. Sonny som godt kan lide at være lidt alene får den ide, at han vil bygge en violin. Godt hjulpet af en bibliotekar og en korleder får han langsomt et selvværd til at spire, og det er rørende, da han endelig bliver færdig med violinen, og den skal afprøves af en professionel violinspiller.


Det er en meget vedkommende og hjerteskærende fortælling om dem inde i fængslet og os, som så let som ingenting kan ende på den forkerte side af muren.