Spændende Booktalk på Biblioteket.

I samarbejde med biblioteket afholdte Kirsten Holmehøj onsdag d. 23. september en læser-til-læser booktalk på Hørsholm Bibliotek. Udover en hyggelig og inspirerende atmosfære, bidrog dagens booktalk til  to timers snak om spændende litteratur, de store følelser og den styrke man kan finde i den gode litteratur.


Følgende bøger blev anbefalet af de læselystne booktalkere. Du kan klikke dig ind på forfatternavn og titel,  for at komme ind og reservere bogen.

Erling Jepsen: Hovedløs sommer.

Erling Jepsen er blevet folkeeje siden filmatiseringerne af hans 2 romaner Kunsten at græde i kor og Frygteligt lykkelig. Han har skrevet skuespil siden 1970'erne, og begyndte at skrive romaner i slutningen af 1990'erne. Heldigvis for os.
I Hovedløs Sommer, fortæller Erling Jepsen en gyser om den moderne families dynamik.

Emma Healey: Elizabeth er forsvundet.

Gennemført og fascinerende roman om demens set indefra, der i sig selv er rørende og interessant læsning, og som endda løftes lidt ekstra af et diskret krimiplot.

Matthew Thomas: Vi er ikke os selv.

 Vi følger kvinden Eileen fra hendes barndom i et kvarter i New York i 1940'erne. Som datter af to alkoholikere vokser hun op med nogle forventninger om at leve anderledes end sine forældre. Forventningerne bringer hun ind i sit ægteskab og til sin eneste søn. Disse forventninger indfris langt fra, især da hendes mand rammes af alzheimers i en tidlig alder. En hjerteskærende historie om en lille families kamp med faderens sygdom.

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser

Bestseller og sublim fortællerkunst i et. Romanen er yderst velskrevet, sproget er fyldt med finesser - det var kort sagt en fryd. Alle personer, dialoger og omgivelser er levende, realistiske og yderst vedkommende.

Tjingiz Ajtmatov: Dzjamilja

En lille perle af en roman der foregår i en Kirgisisk landsby under 2. verdenskrig. På trods af at tonen er fremmed, forstår man at kærligheden er en universel præmis ved livet. De elskende mødes, de begynder at synge og pludselig har vi verdens smukkeste kærlighedhistorie i øjnene. Den er så kort, at man kan læse den flere gange. Det bliver den bare dobbelt så god af..

Lotte Dalgaard: Det svageste led.

Anden del af lotte Dalgaards serie om Trine Lyng. Hvis du står og tripper efter at få fingrene i en ny, spændende læeoplevelse, så kan du med fordel tage hul på denne serie.

Anne B. Ragde - En tiger for en engel

Ragde, Anne B. 
En tiger for en engel
Rosinante, 2011
260 sider


Kort resumé
Den 8-årige Lotte fortæller om sine oplevelser, da forældrene bliver skilt, om svigt af kammerater og en ny veninde, livet alene med mor, sporadiske besøg hos far og en dejlig lang sommerferie på landet hos farmor og farfar.


Kristina siger
I 1990 debuterede Anne B. Ragde med romanen ' Hvem sviktet Lotte?'. Nu har hun gennemskrevet den 22 år gamle debutroman med henblik på at fjerne en del norsk dialekt, og desuden er titlen er også ændret til ' En tiger for en engel'.


”En tiger for en engel” skildrer den 8-årige Lotte, der bor i en lille lejlighed sammen med sin forbitrede og fattige mor, mens faderen efter skilsmissen har fundet en ny kæreste og er flyttet i hus med hende. Kæresten medbringer to børn. Lotte ser dem aldrig og heller ikke meget til faderen. Han virker mest interesseret i at afbryde forbindelsen med Lotte, der er en klods om benet i hans nye liv.
                 
Lotte kæmper med en loyalitetskonflikt, for moderen tåler næsten ikke, at hun taler om faderen. Hendes frirum er de månedlange sommerferier på Vestlandet hos farmor og farfar, hvor hun lever i en landlig idyl på gården med høst, malkning, bagning og alt, hvad der hører til at drive et gammeldags landbrug. Her er hun langt væk fra skammen over at være et skilsmissebarn, som veninderne kan hviske om og væk fra moderen, der hele tiden græder, og som hun bekymrer sig om.


Romanen gør meget ud af at vise, hvordan Lotte agerer i et mineret felt. Også i den vidunderlige ferie skal hun hele tiden overveje, hvor meget hun tør nævne moderen. Tænke på, om hendes tøj finder nåde for farmors blik på en hullet sok - om sådan en detalje kunne stemple moderen som dårlig.


Sammenbruddet finder sted, da faderen kommer på en kort visit på gården med kæresten og et vennepar, de lige har mødt. Faderen beder Lotte skjule, at hun er hans datter, det nye vennepar skal nemlig helst ikke vide, at han og kæresten ikke er gift, og at hendes to børn ikke er hans. Far vil give Lotte 50 kroner for at undlade at tiltale ham som far.


Denne udradering bliver for meget for Lotte, der helt bogstaveligt gemmer sig, ligesom hun hele tiden har måttet gøre det psykisk over for alle. Så svaret på den oprindelige romantitel er, at alle svigter Lotte. Naturligvis faderen, men også moderen og bedsteforældrene, der ikke hjælper hende med at forene hendes verdener.


Ragde viser også i denne roman sin evne til at skildre miljøer, som danner sanselige og detaljerede billeder, og hvor de menneskelige følelser opleves stærkt af læseren.  Jeg synes det er en gribende og velskrevet roman hvor Anne B. Ragde går ind i det følsomme barns sind, så man er nødt til at tro på hende og hvor hun beskriver hvor svært det er at være barn i en skilsmisse.

Jonas T. Bengtsson - Et eventyr

Bengtsson, Jonas T. 
Et eventyr
Rosinante, 2011
381 sider


Kort resumé
Socialrealistisk roman om dansk virkelighed anno 1986-2000, hvor en dreng udvikles til ung mand under påvirkning af en anarkistisk far, der på flugt fra fortiden, i eventyrets ramme, og med den kærlighed han evner, søger at lære sin søn om livet.


Kristina siger
”Et eventyr” er skrevet af Jonas T. Bengtsson som bl.a. er kendt for romanerne ”Aminas breve” og ”Submarino”


"Et eventyr" falder i tre dele. I den første er fortælleren en 6 årig dreng og ser og tænker som en sådan. I den anden er han blevet teenager og mere hærdet. I den sidste er han en mand med et indre, som er mærket af barndommens evige »begyndelser og slutninger«


Allerede i første linje demonstrerer Jonas T. Bengtsson sin særegne tone, hvor de korte sætninger stresser os og varsler fremtidens fortræd for en lille dreng, tryg ved sin far, men utryg ved verden: »Jeg er lige fyldt seks år da Olof Palme bliver skudt. Det er februar måned og meget koldt udenfor. Min far og jeg sidder i køkkenet, vi spiser rundstykker, jeg tegner. Vi hører det i radioen. Min far skruer op. Kvinden i radioen lyder som om det er vigtigt. En stor nyhed.
Jeg jagter en birkesfrø hen over bordet med neglen. Så siger min far jeg skal tage mit tøj på. Jeg kan ikke finde mine sokker. Min far bukker sig ned og stikker mine nøgne fødder i gummistøvlerne.«


Fortælleren bor hos sin far, der snyder lidt her og svindler lidt der og lever i rastløs nomadebevægelse fra hummer til hummer, by til by. Engang, forstår vi, var faren en talentfuld akademiker, men noget er gået galt. Nu holder han sin søn væk fra skolen og underviser ham selv i paratviden, sprog og filosofi. De fleste folk går blinde gennem verden, nægter at se det, som de ikke kan gribe fat i, lærer han sin søn. Bibelen siger at den der leder skal finde, men det er ikke sandt. Den der leder for meget, finder ikke noget som helst, siger han.


Faren lærer sin søn »at se uden at se« indtil drengen tror at han kan se engle. Han fortæller også en allegori om en konge og en prins, der har mistet deres hjem og nu drager ud i verden for at dræbe »den hvide dronning«, der har forblændet alle, undtagen kongen og prinsen, der er de eneste som stadig kan se verden som den er. Men de bliver jaget af dronningens håndlangere, »de hvide mænd« som ligner almindelige mennesker med ørnehoveder, løvehoveder og ulvehoveder.
Langsomt opdager vi, hvor porøs en psyke den opofrende far har. Det kan kun ende galt. Og det går så grueligt galt for far og søn. En dag tager faren sønnen med på Christiansborg. Her angriber faren en politiker med en kniv i et voldsbillede hvor Palmemordet fra indledningen kombineres med farens fantombillede af ’den hvide dronning’. Denne episode får store konsekvenser for både far og søn i fremtiden.


Til sidst i romanen får vi en dramatisk forløsning mellem drengen og faren i en drømmesekvens. Et eventyr er slut, et nyt kan begynde.


Med ”Et eventyr”  har Jonas T. Bengtsson leveret et isende portræt af et liv på kanten af samfundet, og det har han gjort med et sprog som er blottet for sentimentalitet, men alligevel er både gavmildt og fintfølende.


Skildringen af forholdet mellem far og søn og beskrivelsen af hvordan fortidens forbrydelser kaster skygger ind over nutiden gør at ”Et eventyr” er blevet til et bevægende, symbolsk og socialrealistisk eventyr, og et af de rigtige gode af slagsen.

Marie NDiaye - Tre stærke kvinder

NDiaye, Marie 
Tre stærke kvinder
Gyldendal, 2011
273 sider


Kort resume
Tre små fortællinger om kvinder og en enkelt mand, der alle ønsker sig noget mere af livet. De er hver især fanget i magtesløshed og kan ikke finde vej ud af deres håbløse situationer.

Kritina siger

Marie NDiaye er af fransk-senegalesisk afstamning og modtog i 2009 den franske litterære udmærkelse Goncourt-prisen for romanen ”Tre stærke kvinder”.

Marie Ndiaye gjorde sig også bemærket, da hun for nogle år siden forlod Paris til fordel for Berlin, fordi hun ikke brød sig om Sarkozys Frankrig, et Frankrig, der i et interview blev kritiseret for den måde, hvorpå illegale flygtninge behandles.
Rammen om Marie NDiayes roman ”Tre stærke kvinder” er hendes udgangspunkt i de konkrete, ofte tragiske og undertiden opløftende relationer, globaliseringen skaber mellem almindelige mennesker.


”Tre stærke kvinder” indeholder tre fortællinger som er perifert knyttede. De tre fortællinger handler alle på hver sin måde om den kulturelle og følelsesmæssige rejse fra det afrikanske til det europæiske kontinent, men fortællingernes fornemste ambition er ikke en kommentar til konkret flygtningepolitik, men en indre udforskning af sjælekampe.


Den første handler om den parisiske advokat Norah, der har skabt sig en position i den bedre del af middelklassen, som hun lider af en evig angst for at falde ud af. At være kontrolfreak opfatter hun som en del af løsningen, men det går hverken værre eller bedre, end at hun forelsker sig i en infantil franskmand, der er hendes absolutte modsætning.
Norah kaldes hjem til sin far i et unavngivet afrikansk land. Her får vi præsenteret den afrikanske patriark i sit livs efterår. Tronen vakler under ham, fordi han har mistet sine penge i uheldige investeringer, og ikke nok med det: Hans søn og hendes bror Sony sidder fængslet for mordet på sin stedmor, som ikke han, men faderen har begået. Nu tilbringer han det meste af sin tid siddende i et flammetræ.
Alt det her kan jeg roligt afsløre, for det virkelige drama ligger et andet sted. Den afrikanske familiestruktur med undertrykte kvinder på den ene side og den enevældige høvding på den anden udvikler giftige reaktioner.
Den næste fortælling bringer os til en fransk landsby, hvor den fallerede gymnasielærer Rudy har gemt sig med sin afrikanske kone Fanta og deres fælles barn. Der er sket noget på den afrikanske skole, hvor Rudy har undervist, og han er så knækket og fuld af skyldfølelse over at svigte sin kone, at enhver - inklusive hans meget dominerende mor - kan jokke på ham efter behag.


NDiayes sidste fortælling er rigtig barsk. Den handler om en ludfattig enke, Khady Demba, der ikke blot har mistet alt, men som heller aldrig får noget igen. Hun smides på gaden af sin svigerfamilie efter mandens død og forsøger sammen med andre desperate stakler at nå frem til det forjættede Europa og skulle man være i tvivl om, hvad der får folk til at sætte livet på spil ved at søge nordpå, fjernes den ved at læse fortællingen her.


Der er her tale om en virkelig velskrevet roman om magtesløshed og selvransagelse og de til tider besværlige forhold til familie og andre nære relationer. Det spinkle håb om et andet liv i Europa er også et af romanens temaer. Der er bestemt ikke tale om en roman i den lette genre bl.a. fordi romanen summer af usagte forløsende ord mellem mennesker og hvor en melankolsk, lidt dyster stemning gør sig gældende i romanen.

Henrik Andersen - Beskyttelseszonen

Andersen, Henrik 
Beskyttelseszonen
People's Press, 2011
359 sider


Kort resumé
Hvorfor flytter familien Nørskov hele tiden? Da Martin bliver professionel fodboldspiller i Hansa Rostock, undersøger han moderens fortid i DDR.

Kristina siger
”Beskyttelseszonen”  er forfatterens femte roman. Han har boet i Berlin, og i romanen mærker man et godt kendskab til såvel tysk fodbold, men også indsigt i DDRs historie. At det er fodbold og DDR som er bogens to hovedtemaer fremgår også tydeligt af det collageagtige omslag.


”Beskyttelseszonen” handler om stortalentet indenfor fodbold Martin Nørskov som i 1980’erne er et lysende talent i den danske fodboldverden. Martins karriere går fra Assens i det vestfynske og videre over OB for at ende i Hansa Rostock i det tidligere DDR.
Det er ikke første gang, Martin Nørskovs og Østtysklands historier har været viklet ind i hinanden. Martins mor, Ingrid, kommer fra Eisenach i DDR.  At hun midt i 1960'erne forelskede sig i den danske ingeniør Poul Nørskov og fik lov til at flytte til Danmark ser umiddelbart ud til at være en lykkelig historie, men historien medfører også mange store omkostninger, for en tung flig af jerntæppet flytter med ind i den danske idyl.
Ingrids rejse til Danmark er derfor ikke uden problemer. Der er bl.a. indgået handler for at Ingrid har fået lov til at forlade DDR og komme til Danmark, vi hører bl.a. om nogle Stasirapporter og industrispionage. Ingrids fortid kommer til at forfølge familien i mange år og er bl.a. medvirkende til, at de kommer til at leve et meget omflakkende liv.


”Beskyttelseszonen” har omkostninger som et af sine hovedtemaer. Omkostningerne ved kærlighed og omkostningerne ved at have en politisk overbevisning i en konfliktfyldt verden og omkostningerne ved at være et stortalent, der lige præcis ikke er stort nok til det største.


Alt i alt er ”Beskyttelseszonen”  en velskrevet og gribende skæbnefortælling om ensomhed i fællesskaber. Romanen giver også et billede af livet i DDR og Tyskland efter murens fald, samt drengeliv i den danske provins i 1970'erne. 

Afghanistan på Book Talk 2011-12

Danmark var indtil årtusindskiftet mest kendt ude i den store verden for H.C.Andersen, andelsbevægelsen, folkehøjskoler og mejeriprodukter med tilhørende Turnkey Diaries. Siden er vort image ændret: Nu er Danmark landet, der krænkede en af profeterne, og landet, der har ført/fører krig mod samme profets tilhængere flere steder.


Hvis man som dansker nøjes med aviser og fjernsyn som information om vor engagement i Afghanistan, så mangler man noget: Ordentlig baggrundsinformation, oplysninger, der ikke er præget af vor allieredes (USA’s) ideologi, og reportager fra journalister, der ikke er embedded (eng. udtryk for journalister, der bliver på baserne og nøjes med at viderebringe den ene parts holdninger) hos koalitionsstyrkerne.


Derfor disse tre bøger, der netop kan afhjælpe denne mangel på information.


Nordmanden Frederik Barth er antropolog og har siden 1954 boet i Afghanistan med jævne mellemrum. Han har især besøgt Pashtunerne, den største og mest indflydelsesrige folkegruppe i Afghanistan, og lært sig deres sprog, sæder og skikke.


Uden at tage stilling til det kloge eller ikke kloge i Natos krig i Afghanistan redegør Barth i et klart og forståeligt sprog for den afghanske kultur og ikke mindst de værdier, som et sådant stamme-opbygget samfund er funderet i. Barth forklarer, hvilke problemstillinger Nato-tropperne møder på ”landjorden”, som det hedder i militærjargonen, samt problematikken omkring indførsel af demokrati i et land, der aldrig har været styret centralt eller demokratisk.


Bogen har et ekstra forord af Lasse Elgaard, der bl.a. skriver: "Bogen er nyttig læsning, hvis man har problemer med at fatte, hvorfor det ikke går ufatteligt godt i Afghanistan."


Den skotske journalist James Fergusson har siden 1997 rejst i og rapporteret fra Afghanistan, hvor han har opbygget et solidt netværk af kontakter, der gør, at han kan komme vidt rundt i landet og tale med mennesker fra alle befolkningsgrupper. 

Fergusson fortæller historien om Taliban fra dets spæde begyndelse i Kandahar-provinsen i 1994, henover 2001, hvor den USA-ledet koalitionsstyrke satte bevægelsen fra magten i landet, og op til 2009, hvor bogen er klar til at gå i trykken. Han gør op med mange af de myter, vi i den vestlige verden ligger under for. Eksempelvis brugte Taliban i dets regeringstid årligt flere penge på sundhed og uddannelse end den nuværende regering. Han fortæller også om forsøget i 1990’erne på at etablere et samarbejde mellem Taliban og et texansk oliefirma, der med Washingtons velsignelse ville lægge olierørledninger gennem landet. 


Fergusson er fortaler for dialog med Taliban, da Taleban lige så meget repræsenterer en ideologi, som det er en væbnet gruppe og derfor ikke kan besejres med magt alene. Han citerer Shukria Barakzai, kvindeligt parlamentsmedlem og kvinderetsforkæmper: ”Taliban udspringer af vores egen befokning. De har andre synspunkter, men som demokrater er vi nødt til at acceptere det”.


Bogens engelske titel er ”Taliban: the Unknown Enemy”, men er af det danske forlag Turbine forsynet med titlen ”Taliban: Historien om verdens mest frygtede guerillahær”. Er det af økonomiske/salgsmæssige grunde eller pga. forlagets ideologiske tilhørsforhold, at undertitlen er ændret, vides ikke, men skæmmende i alle fald for bogens intentioner og sobre fremstilling.

Den danske journalist Nagieb Khaja har, som barn af afghanske indvandrere, et sprogligt og kulturelt forspring i forhold til sine kolleger, der gør, at han kan tage til Afghanistan og arbejde uden at være embedded. Han tager os med til ”den anden side”, altså ud i landet uden en militær- eller politieskorte, der som regel virker hæmmende for menneskers lyst til at udtale sig. En sådan tur er aldeles ikke ufarlig. Dels bliver Nagieb arresteret af politiet, mistænkt for at være spion, for hvem vil ellers ture alene rundt i et krigshærget land, og dels bliver han bortført af en gruppe, der ikke helt ved, om det er frihed eller penge, den kæmper for – i hvert fald bliver Nagiebs familie afkrævet løsepenge. Nagieb når dog at flygte, inden pengene skifter hænder, hjulpet af en lokal afghaner, der herved bringer sig selv og sin familie i livsfare.


Nagieb interviewer adskillige afghanere, der kan berette enslydende historier om vilkårlige flybomber, der rammer civile, om den ny regerings korrupte embedsmænd, der kræver betaling for at udføre deres arbejde, om koalitionsstyrkernes brutale fremfærd i forbindelse med husundersøgelser, konvojkørsel og vejspærringer, alt sammen noget der skaber tilslutning til Taliban.


Et af Nagieb Khajas mange eksempler på den vestlige nyhedsformidling/-fordrejning er en veldokumenteret historie om nogle indbyggere der, godt trætte af den lokale politichefs opførsel (chikane, pengeafpresning, kvinderov), greb til våben. Dette blev i vore aviser til talibanere, der angreb den lovlige regerings embedsmænd!


Så ”historien der ikke blev fortalt” kommer alligevel frem, takket være en modig journalist, der ikke nøjes med at være embedded og viderebringe koalitionsstyrkernes pressebulletiner.


/Simon

Barth, Fredrik

Afghanistan og Taleban

2010, 111 sider 

Fergusson, James

Taliban : historien om verdens mest frygtede guerillahær.

2011, 311 sider, tavler i farver

Khaja, Nagieb

Historien der ikke bliver fortalt : om krigen i Afghanistan

2011, 355 sider 

Yiyun Li - Gulddreng smaragdpige

Yiyun Li 
Gulddreng smaragdpige
Gyldendal, 2011
196 sider


Kort resumé
Noveller fra nutidens Kina, hvor en række midaldrende og ældre personer lever i resignation og accept af de hårde slag, skæbnen og det kinesiske samfund har tildelt dem. Deres ensomhed får dem på forskellig vis til at række ud efter andre.

Sophie siger
Er en samling af ni noveller i meget forskellige længder. De omhandler alle menneskeskæbner i nutidens Kina.


Hovedpersonerne er alle midaldrende eller ældre mennesker der alle bærer på en tung fortid. I fortællingerne ser hovedpersonerne tilbage på deres barndom og ungdom og i flere af novellerne oplever hovedpersonerne, at en af deres forældre begår selvmord. Det er tragiske begivenheder, der har gjort dem til de mennesker de er, ensomme og ulykkelige.


Nogle af novellerne tager fat på emner som uforløst kærlighed eller det kærlighedsløse liv som for eksempel i bogens første novelle. Her hører man om, hvordan en lærerinde lærer sin elev, at hun skal holde sig fra kærlighed ’for et liv uden kærlighed gør et menneske frit’ eller ’hvis man intet begærer, kan intet besejre én’. Eleven underkaster sig fuldstændig lærerinden og lever efter hendes råd og får aldrig venner eller kærester.


Novellerne giver ligeledes et rigtig godt indblik og en forståelse for Kinas historie, politik og kultur, og ikke mindst for hvordan omvæltningerne, frygten og spændingerne har påvirket tilværelsen for landets borgere.


De fleste noveller er melankolske og sorgfulde, da de alle handler om ensomme og oversete eksistenser, men der er også et par noveller med humoristiske undertoner. Selvom det er melankolske noveller er de godt fortalt og Yiyun Li skriver med forståelse og empati, der gør, at man ikke bliver nedtrykt af at læse dem.


Det er virkelig en perle som fortjener at blive læst.

Philippe Claudel - Efterforskningen

Claudel, Philippe 
Efterforskningen
Arvids, 2011
199 sider


Kort resumé
Efterforskeren skal efterforske en række selvmord i Virksomheden. Han ankommer til sin destination, som er mareridtsagtig. Alle han møder er reduceret til funktioner, som f.eks. Tjeneren, Politimanden, Vagtmanden. Hotellet er en farce og alle er rablende vanvittige på Virksomheden.


Sophie siger
Vi befinder os i et mørkt og dystopisk univers. En efterforsker kommer til en fremmed by for at efterforske en bølge af selvmord i en stor virksomhed.


Efterforskeren ankommer til sin destination, som viser sig på alle måder at være helt forfærdelig. Alt går galt fra det øjeblik han stiger af toget. Han bliver ramt af absurde, groteske og rablende vanvittige uheld. Alle gader er ens, han farer vild, det er vådt og koldt, mobiltelefonen er løbet tør for strøm, Virksomheden er lukket, han taber sit tøj ud af kufferten.


Da han endelig finder et hotel han kan indlogere sig på, er det umuligt at få et bad, da der kun findes skoldhedt vand i hanerne.


På gaden viser folk ingen tegn på menneskelighed, alle bevæger sig som robotter i samme retning. Efterforskeren prøver at gå mod menneskestrømmen, da det er den vej han skal, men finder ret hurtigt ud af, at det er aldeles umuligt.


Da Efterforskeren endelig får adgang til Virksomheden, begynder mareridtet for alvor. De mennesker han møder er mere eller mindre ens og rablende gale, og de er alle reduceret til deres funktioner fx Politimanden, Opsynsmanden, Psykologen osv.


Efterforskeren som selv er en funktion uden navn, svinger mellem at mene, at han må drømme eller være død. For dette bizarre og surrealistiske samfund kan da ikke være virkeligheden.


Det var en meget surrealistisk oplevelse at læse denne bog. Det kan godt beskrives lidt som at befinde sig i et mareridt uden at kunne få øje på en udgang. Jeg var ret påvirket af oplevelsen, der nærmest føltes kvælende og klaustrofobisk undervejs. Men historien er samtidig genial fordi den beskriver den moderne magtesløshed og det daglige liv i tidens Europa på en dyster men humoristisk måde.


Jeg vil sige at den kan læses af alle, som holder af en fascinerende og god historie i et meget flot og lækkert sprog.


Philippe Claudel er vinder af den franske bogcafes læserpris.

Valentine Goby - Den der rører ved min krop dræber jeg

Goby, Valentine 
Den der rører ved min krop dræber jeg
Arvids, 2011
142 sider


Kort resumé
Frankrig 1943. Englemagersken Marie G. venter på, at hendes dødsdom bliver eksekveret af bødlen Henri D. Et andet sted gennemlever kvinden Lucie L. en abortering af det, der kunne have været hendes barn. De tre mennesker har et skæbnefællesskab uden at vide det, og over et døgn beskrives deres smerte, lidenskaber og de valg, der er gået forud.

Sophie siger
Året er 1943. Vi følger 3 personer som alle har dybe ar på sjælen og som alle er i ret ekstreme situationer. 


Vi møder:
Marie G som er en dødsdømt englemagerske, dvs hun foretager ulovlige aborter. Hun venter i et fængsel på, at hendes dødsdom bliver eksekveret. Lucie L, en kvinde som er igang med at abortere for anden gang & Henri D. Som er chefbøddel og dødsens angst for sit arbejde og som forbereder sig på at slå ihjel endnu engang.


Handlingen foregår på kun et døgn fra daggry til daggry.


Alle 3 befinder sig i et tomrum mellem liv og død.


De tænker tilbage på deres barndom og deres forhold til deres mødre og man finder ud af, hvorfor de er blevet som de er, og hvorfor de har fået så ulykkelige skæbner.


Marie G blev overset og forsømt som barn og nu af hendes fordrukne mand. Hun var vaskekone men da hendes nabo ved et uheld bliver gravid, hjælper Marie hende med at fordrive fosteret og bliver på den måde, englemagerske. En position, der både giver hende magt og penge.


Lucie L har haft en ustabil og overbeskyttende mor og fraværende far og kan nu ikke finde ud af at elske nogen. Hun lever i et kærlighedsløst ægteskab med hendes mand, som befinder sig i en arbejdslejr i Tyskland. Hun lever i en drøm og hungrer efter at finde den mand som kan få hende til at føle sig virkelig smuk og levende.


Henris mor dør da han er ganske lille og da han tror han er skyld i hendes død bliver han stum. Han lever et kummerligt liv og er bange for at elske nogen af frygt for at tage livet af dem, ligesom han gjorde ved sin mor. Han ender dog med at leve af det han virkelig ikke vil, nemlig at dræbe. Han tisser i bukserne af skræk inden han skal udføre sit job og drukner sin lede i hvidvin ved tanken om den tunge kniv, der venter på næste hals.


De kæmper alle tre for ikke at bukke under for smerten som fortærer dem, og alligevel er den det eneste, de har.


En meget stærk historie der kommer helt ind under huden på en. Man kan virkelig sætte sig ind i hovedpersonernes smerte og lidelser. Jeg vil sige at det nok er en udpræget kvindebog, da den især har fokus på følelser og stemninger. Den er især god til dem der har interesse i historiske miljøer og eksistentielle temaer. 

César Aira - Spøgelserne

Aira, César  
Spøgelserne
Tiderne Skifter, 2011
145 sider


Kort resumé
Den chilenske immigrantfamilie Vinas bor i et halvt færdigt boligkompleks i Buenos Aires, hvor faderen er opsynsmand. Datoen er den 31. december og familien gør klar til nytårsfest. Komplekset bebos også af mandlige nøgne spøgelser, som især moderen og datteren Petri er opmærksomme på. Petri inviteres til deres nytårsfest, men for at deltage må hun dø.

Sophie siger

Handlingen udspiller sig fra formiddag til midnat en meget varm 31. december i en etageejendom, som er ved at blive opført i Buenos Aires. Bygningen står som skelet, i en mellemfase mellem arkitekttegning og det færdige hus.

Velhavende borgere vises rundt i deres kommende boliger, mens opsynsmanden og hans familie er de eneste fastboende i den ufærdige bygning. De er dog ikke husets eneste beboere for i siestaen dukker flere spøgelser op. De svæver nøgne rundt uden, at familien tager større notits af dem. Eller det vil sige konen og den ældste teenagedatter viser lidt mere interesse end de andre familiemedlemmer, da alle spøgelserne er meget maskuline, veludrustede nøgne mænd.


Romanen bygger op til den store nytårsfest, som den chilenske familie holder oppe på tagetagen. Spøgelserne nærmer sig den ældste teenagedatter Patri og inviterer hende til deres nytårsfest. Der er dog et men, Patri bliver nødt til at være død for at deltage i festlighederne. 
Romanen berører emner som skel mellem klasserne i Argentina, forholdet mellem mand og kvinde og livets eksistentielle grundvilkår såsom vi har frihed til selv at vælge, hvad vi vil. 
Romanen henvender sig både til mænd og kvinder, der kan lide at læse filosofiske romaner, da den godt kan virke lidt langhåret ind imellem.


Det er den argentinske forfatters første bog på dansk, men jeg håber, at flere vil blive oversat.

Vanessa Diffenbaugh - Blomsternes hemmelige sprog

Diffenbaugh, Vanessa 
Blomsternes hemmelige sprog
Lindhardt og Ringhof, 2011
380 sider


Kort resumé
Victoria har været anbragt i plejefamilier, nu er hun 18 år, hjemløs, følelsesmæssig skadet og kan kun udtrykke sig gennem blomster. Blomsterhandleren Renata opdager hendes talent for blomster og deres symbolik, og på torvet møder hun Grant. Men uden kærlighed er det svært at modtage - og give.


Sofie siger
Victoria Jones har hele sin barndom været anbragt hos forskellige plejefamilier og har aldrig ladet noget menneske komme tæt på. Blomsterne og deres betydning bliver derfor hendes måde at kommunikere med verden på. Hun er klart følelsesmæssigt skadet af de utallige svigt og den følelsesmæssige galvanisering ovenpå rust der er konsekvensen af overlevelsesopvæksten.


Som 18-årig bor hun som hjemløs i en park i San Francisco, men møder en dag blomsterhandleren Renata, som bliver imponeret over hendes store viden om blomster og evne til at sammensætte og personificere en buket. Victoria kan med blomsternes sprog hjælpe andre med at udtrykke, hvad de føler og skubbe til andres sindstilstand eller livssituation, men selv har hun svært ved at stole på folk. Hun mangler den primære socialisering og tillader ikke sig selv at blive elsket, men indleder alligevel et kompliceret forhold til Grant, som hun har mødt på blomstermarkedet – han taler også blomsternes sprog. Det viser sig, at Grant har en forbindelse til Victorias fortid, der rummer en smertefuld hemmelighed.

Blomsternes hemmelige sprog er en rørende roman om kærlighed, moderskab, tilgivelse og forsoning - og et interessant indblik i det victorianske blomstersprog.


Vidste du at lyserød rose betyder ynde, fresia varigt venskab og æble fristelse? Eller at Rododendron betyder vogt dig, smørblomst utaknemmelighed og anemone svigt?  Bagerst i bogen er der en lang fortegnelse over blomsters betydning – så tjek hvad gæsterne i weekenden prøvede at fortælle …

Josefine Klougart - En af os sover

Klougart, Josefine 
En af os sover
Rosinante, 2012
260 sider


Kort resume
En lyrisk romanfortælling om sorg, tab og identitet, og om at høre til og holde af.

Sofie siger
Josefine Klougarts roman ”Én af os sover” handler om at forlade og blive forladt og sorgen som en nødvendighed. At blive fri af alt det, man bærer med sig. Hverken eller og hjemløshed – som grundvilkår og her foranlediget af kærlighedssorg Den første mand er hun sammen med i otte år; ham kalder hun systematisk for »afdød«, den anden mand hedder blot »den ny mand«.

Bogen er opdelt i otte kapitler, og hvert andet af dem hedder »Landskabet«. Det landskab, vi igen og igen vender tilbage til, er barndommens landskab dækket af sne. Sneen, der ligger som ”en pels af kulde”, sneen, der er ”umenneskelig”. Kadavere under sneen, fisk frosset fast i isen. Det er vinteren, der må levere landskab til et sind, der står i stampe.
Det er en gnistrende lyrisk fortælling med et stærkt sanseligt billedsprog. Det særegne ved Josefine Klougarts prosa er billedproduktionen, som hun varierer og genopfinder i sine romaner. I denne roman bruger hun især metaforens elementære operation: et billede lægger sig oven i et andet. Underlæben er flækket som en blomme, bærbuskene hælder ind over stien som stående passagerer, grøden bobler under sin hinde som en bullen finger. 
Klougart er en sand mester til at bygge et bevidsthedsrum op af billeder. ”Én af os sover” er en stille sansemættet bog. Sorg beskrives som at være nedsunket på havbunden. Tårernes hav. Alt lyder anderledes end oppe i luften, alt ser anderledes ud. Inderligheden sproget er et tungt tæppe hen over tekstens havbund,  kun afbrudt af enkelte ventiler, hvor læseren får små gisp af luft - den kontrakt skal man være klar på at indgå når man begiver sig ind i denne bog. Sansning og tolkning i en lyrisk symbolleg, hvor man får indblik i sindets hjemløshed. 

”Der er bare en akut mangel på hjem her. Træerne er nøgne, eg, tror jeg. Ja, eg, må det være. Der er et tæppe af selvsåede lave nåletræer, der kravler op mellem stammerne. De ser skræmte ud, som om de er blevet grebet på fersk gerning og har tabt trækronerne i panik. De bruger mig til at tænke med. Jeg ved ikke, hvad jeg bruger dig til, ud over måske at overleve.” (Citat side 120-121)

Sissel Bergfjord - Sortedam

Bergfjord, Sissel
Sortedam
Gyldendal, 2012
168 sider



Kort resumé
Den højgravide Sigrid har det meste af sin barndom levet i skyggen af sin smukke og karismatiske, men alkoholiserede mor. Moderen er død, og Sigrid rydder op i hendes lejlighed, og ser samtidig tilbage på sin barndom og ungdom, familiens opløsning og moderens sociale nedtur.

Kristina siger
Sissel Bergfjord har skrevet bogen ”Sortedam” ud fra det ønske at ”være med til at give børn af alkoholikere en litterær stemme, og at andre mennesker kan få større indsigt i, hvordan det er at vokse op i en familie med en alkoholiker”. Sissel Bergfjord er selv vokset op med en alkoholisk mor, så temaet er skrevet med en overbevisende ”insider” viden.


Hovedpersonen Sigrid, der er i slutningen af trediverne, er højgravid og på vej ud til sin afdøde mor, Monas, lille lejlighed i et af byens randområder. Monas død ligger måneder tilbage, men Sigrid har ikke kunnet tage sig sammen til at få gjort boet op. Hun har brugt sin fremskridende graviditet som undskyldning, men virkeligheden er den, at moderens død var et resultat af et massivt alkoholmisbrug gennem det meste af Sigrids liv, og datteren kvier sig ved at skulle investere sin tid i den kvinde, som hun så længe har følt sig på uoverkommelig afstand af.


Nu er hun taget derud. Kæresten Niklas ved intet, og han frustreres over, at Sigrid ikke lukker ham ind - hverken bogstaveligt eller i overført betydning.


Fødslen ligger kun to uger fremme i tiden, og pludselig er Sigrid væk i flere dage. Midt i moderens dynger af møg sendes Sigrid på uromantisk vis tilbage til sin gymnasietid, hvor det var lige ved at lykkes, at få Mona på ret køl. Dengang da familien før forældrenes skilsmisse boede på Sortedam Dossering.


Store dele af romanen er henvendt til et "du", nemlig moren og hvor Sigrid er jeg-fortælleren. Denne sammensætning giver et meget elegant fortællemæssigt greb. Det udgør sammen med sproget en stor del af romanens nerve, for det er de store følelser der er på spil, og alligevel er det skrevet så stille og smukt, at det virker så meget desto stærkere. Bergfjord formår at skrive sig helt ind i kernen af sorgen og smerten med ganske få sproglige midler. Som da Sigrid står og laver mad til sig selv i den afdøde mors køkken: 


» først nu ser jeg, at der er pletter af tomatsovs og noget, der ligner spildt kaffegrums på dit komfur. Jeg begynder at græde. En tør hulken, der kun varer nogle sekunder.
Du er aske i jorden, du er væk for altid, og her ligger gamle pletter fra mad, du måske selv har tilberedt«.


Et andet citat er hentet fra slutningen af bogen hvor Sigrid holder Studenterfest. Moren har op til studentereksamen været på afvænning og drikker ikke mere, men er sårbar bl.a. på grund af den nylige skilsmisse fra Sigrids far.


”Min mor står i døråbningen  og er lige blevet færdig med at skænke op. Hun rækker ud efter endnu et champagneglas og skænker et nyt glas. Så løfter hun armen højt i vejret. Skål for jeres fremtid, råber hun. Hele klassen jubler og vifter med papirflagene  på bordene, mens de udbringer en skål, så glassene klirrer. Jeg kan mærke Mikkels blik. Han lægger en arm om livet på mig, ganske blidt. Jeg kigger ikke på ham. Jeg stiller mit glas i vinduskarmen og holder øje med min mor. ”skål, skål”. Min mor sænker armen, fører glasset til læberne og drikker ud…..”


Sprogbruget er fascinerende og ikke mindst den måde Sissel Bergfjord formår at få ordene ud over siderne på bøgerne på, og så det i hvert fald rammer mig helt inde i det inderste. Når jeg lukker mine øje så ser jeg lyslevende for mig scenen hvor mor tømmer champagneglasset og hvor håbet for Sissel om en ædruelig mor endegyldigt druknes i champagne.


Jeg synes romanen er fantastisk som både en fin og trist skildring og hvor smerten er allestedsværende hele romanen igennem, og hvor temaer som livet og døden, fortabthed og forladthed er de bærende temaer. 

Max Ulrich Klinker - Smak

Klinker, Max Ulrich
Smak
EC Edition, 2011
277 sider

Kort resumé
En eksistentialistisk novellesamling, der bla. handler om at flyve, at blive væk og at være sammen.


Sofie siger

SMAK er en samling på 9 noveller, der foregår i et modent univers blandt veluddannede mennesker med stor livserfaring. Historierne handler om absurditeterne under den pæne overflade, kedsomheden, hverdagens trivialiteter og forkerte valg, der får menneskers tilværelse til at krakelere. 

Novellerne rummer spændende tænksomme og eftertænksomme moraler og problemstillinger med en eksistentiel vinkel. Det er underholdning med stof til refleksioner over de store spørgsmål der kan filosoferes og funderes over.Her er stemning, atmosfære og stil måske næsten som fra en svunden og mere tænksom verden. Fortællingerne udfoldes med god tid - et åndehul i nutidens hastige billedstrøm.

En lille kuriositet er det lokale islæt, som vi møder i novellen ”Et middagsselskab i Rungsted”. Efter et retsmøde i Helsingør skal en advokat til middag på Nøddekrogen i anden række fra Øresund. Her møder vi high society med masser af penge og plads til stor fokus på boligindretning, kunstsamling og sportsvogne. Der hersker hos manden i huset en iværksættersjargon som ”Universitetet er spild af tid – man kommer bare i gang med at tjene penge fem år senere”, men også en stræben efter ”de gamle penges” dannelse, omend der er lidt for store armbevægelser og show off til dén lukkede klub. Overfladen krakker i stor stil som aftenen skrider frem.  

Forfatteren Max Ulrich Klinker er dansk og fransk advokat med kontor i Nice – det forklarer den fine beskrivelse af Nice-miljøet. 

Morten Sabroe - Fader Vor

Sabroe, Morten 
Fader Vor
Politiken, 2011
293 sider


Kort resumé
Forfatterens dybt personlige opgør med sin far, Den Gyldenblonde, hvis lange og mørke skygge han ønsker at gøre sig fri af og sætter i et selverkendelsens skarpe lys.

Marianne siger
I de senere bøger er Morten Sabroe igennem en masse research og indre monologer inden han kommer i gang med det han egentlig vil skrive om. Denne gang er det hans far som han af flere er blevet opfordret til at skrive om efter bogen om hans mor, ”Du som er i himlen”. Morten Sabroes far var cirkusrevydirektør; Povl Sabroe også kaldet den Gyldenblonde. Det store problem er blot, at Povl Sabroe ikke var en tydelig faderfigur og det prøver Morten Sabroe at finde begrundelser for, og lighedspunkter tilbage til sin farfar, den berømte politiker og børneven Peter Sabroe.
Dernæst drejer historien hen på Morten selv som far, overfor sine to døtre med forskellige kvinder og det hele ender i et stort selverkendelsesprojekt. Det interessante ved hans bøger er hans originale skrivestil, bevidsthedsstrømme og indre monologer. Journalisten i ham fornægter sig ikke og der springes ind og ud af historien, frem og tilbage i tiden og med gavmild hånd strøs med citater fra film og sange.