En mand der hedder Ove

Backman, Fredrik

En mand der hedder Ove

Kbh. : People's Press, 2013

357 sider

Bogen handler om Ove, en lidt speciel mand på 59 år, der er vred på livet og egentlig bare ønsker at slutte det.  I sit parcelhuskvarter holder han sig bare for sig selv og passer sit eget, hvilket ofte er at kontrollere, at alle kvarterets regler bliver overholdt. Ove har i et halvt år været enkemand og forsøger stadig at takle sin sorg, efter at have mistet sin Sonja, som var lyset i hans ellers lidt sort-hvide verden. Bogens tragiskkomiske indgangsvinkel gør imidlertid at hans gøremål og planer gang på gang bliver forstyrret af udefrakommende faktorer. Som for eksempel hans bestemte og højgravide nabo, Paveneh, der sammen med sin mand Patrick, sætter beslag på Oves tid og hans tålmodighed. Tvunget ud i atypiske situationer, som eksempelvis at hjælpe at herreløs kat eller pludselig stå i problematikker med uvelkomne naboer, gør at Ove efterhånden må tage sine selvmordsplaner op til revidering og ændre sin livsanskuelse. ”En mand der hedder Ove” er en livsbekræftende bog med fokus på det lidt skæve, men til tider også sjove sider af tilværelsen. Denne bog kan klart anbefales.

/Niels 

Rudolph Dirks - Ole og Peter

Berømt tegneserie hvor revselsesretten absolut ikke er afskaffet.

Dirks, Rudolph

Ole og Peter 

Fahrenheit, 2011

134 sider

Os halvgamle kender selvfølgelig alle sammen Knold og Tot. Bragt i ugebladet Hjemmet gennem en menneskealder. Men skal vi lige hurtigt ridse historien bag serien op, idet den er lidt finurlig. Den startede i 1897 i U.S.A. under navnet Katzenjammer Kids og blev tegnet af tysk-amerikaneren Rudolph Dirks. Uoverensstemmelser med udgiveren i 1914 førte til, at Dirks fik lov at beholde sine figurer, men mistede retten til navnet på serien. Han videreførte herefter serien helt frem til 1979 under navnet Captain and the kids. Det var imidlertid tegneren Harold Knerr, der efter 1912 fortsatte Katzenjammer kids helt frem til 1949. Serierne lå altså ligefrem og konkurrerede med hinanden i en årrække, men begge var lige populære. Herhjemme var det som sagt Hjemmet, der introducerede serien, allerede i 1908 under navnet Knold og Tot. Serien beholdt sit navn, men skiftede altså tegner efter uoverensstemmelserne i U.S.A. Dirks Captain and the kids kom på dansk til at hedde det knap så farverige Ole og Peter og blev i en årrække bragt i Dansk Familieblad. Man kan sammenfattende sige, at den ”rigtige” Knold og Tot altså hedder Ole og Peter, men realiteterne er at det er Knold og Tot navnet, vi husker. Derfor er det lidt af en godbid, tegneserieforlaget Fahrenheit har udgivet. 134 originalsider fra perioden 1948-1950 med de to lømler, kaptajnen, fru Vom og puslingen Inspektøren. Vi befinder os et eller andet sted i Afrika og lokalbefolkningen er i allerhøjeste grad med til at sætte kulør (!) på begivenhederne. Serien er grænseoverskridende anarkistisk, absolut racistisk og afsindig morsom. I forordet anføres det, at serien kan læses af både børn og voksne. Personligt tvivler jeg dog på, at moderne børn vil kunne identificere sig med de rustikke narrestreger, der kommer for dagen og som ender med at de opfindsomme lømler får den ene kæmperøvfuld efter den anden, side efter side!


/Benny

Erling Jepsen: Hovedløs sommer

Jepsen, Erling
Hovedløs sommer
People's Press, 2011. 
245 sider


Kort resumé
Emilie på 14 år fortæller om, at hendes forældre lige er blevet skilt, og at hun nu bor sammen med sin mor og lillebror i et gammelt hus ude på landet. En aften dukker en ung mand Anders op, som siger han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand. Herefter sker der mystiske og senere blodige begivenheder, da også lillebroderen går i aktion.


Kristina siger
Erling Jepsen er bl.a. kendt for bøgerne ”Kunsten at græde i kor” og ”Frygtelige lykkelig” og som det er tilfældet i disse to bøger er det også i bogen her familien som spiller den altdominerende hovedrolle. Og som det også er tilfældet i hans andre romaner, er vi også i ”Hovedløs sommer” helt nede på jorden i den hverdag, som de fleste af os lever i, men hvor en besnærende absurditet og humor formår at rykke læseren op over denne hverdag.


”Hovedløs sommer” handler om Emilie på 14 år som oplever en noget anderledes sommer end hun plejer. Hendes forældre er lige blevet skilt, og Emilie er ikke specielt tilfreds med at hun nu skal bo på landet sammen med sin mor og lillebror som er et meget sensitivt barn, og som hun hele tiden skal tage hensyn til. En dag dukker en ung mand Anders op, som fortæller at han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand og gerne vil have lov til at bo i gæsteværelset. Både Emilie og hendes mor lader sig charmere men da Emilie far hører om Anders, synes han det hele lyder lidt mystisk.


Meget begynder efter Anders’ ankomst at blive temmelig mærkeligt og farligt med blodige begivenheder.


Hvis man ikke er til de overdrevne gotiske virkemidler og det onde som der er meget af, og desuden synes at troværdigheden for længst er sat over styr, ja så kan man i bogen her fryde sig over den moralske satire som rammer den selvoptagede og uansvarlige forældregeneration, som ses gennem Emilies nådesløse blik, og samtidig blive introduceret for Erling Jepsens nye udtryk; Forældreopdragelse.
Da Erling Jepsen besluttede sig for at skrive en gyser, besluttede han sig for at det skulle være med personer og steder, som han ikke kendte i forvejen. I de tidligere romaner har hans egen familie og omgivelser skabt rammen for historien.
Og nok er personer og steder i ”Hovedløs sommer” ikke kendte for Erling Jepsen i forvejen, men beskrivelsen af genopdragelsen af forældre beskrives i et omfang så der ikke lades nogen tvivl om, at nok har Erling Jepsen flyttet sig, men regnskabet er ikke gjort op endnu for købmandssønnen fra Gram i Sønderjylland.


”Hovedløs sommer” vil helt sikkert tiltale forfatterens trofaste læsekreds, idet han skildrer alt vanviddet i en almindelig familie med fine dialoger og med sin vanlige sorte humor

Magne Hovden: Sameland

Hovden, Magne:
Sameland
Modtryk, 2011. 
259 sider


Kort resumé
De to ukueligt optimistiske postarbejdere Leif og Roy fra Kirkenæs i det nordligste Norge beslutter sig for at tjene mængder af nemme penge ved at åbne en samisk lejr for rige oplevelseshungrende turister. Med et kendskab til samisk kultur, der begrænser sig til joik og tilstedeværelse af rensdyr, kaster de sig ud i opgaven.


Sophie siger

Vi følger Roy og Leif, som arbejder ved postvæsnet i Kirkenes, en lille by på 3300 indbyggere i Nordnorge. De er to fyre i 30erne der befinder sig samme sted i livet som da de var 17.
Forladt af koner/kærester drømmer de om en ukompliceret og enkel tilværelse, hurtig rigdom og lækre damer. ”De føler at skæbnen skylder dem noget. En konstant følelse af, at der var noget bedre lige rundt om et hjørne, som de aldrig får rundet."
Fulde af gode ideer såsom Arctic power powder, et elsskovmiddel bestående af 5% pulveriseret rensdyrgevir og 95 % flormelis. Men planen går i vasken da bliver jagtet til skovs af tre vrede samere ved en renslagteplads, hvor de ville stjæle rensdyrgevirer midt om natten. Og efter at have forsøgt at udtænke et par koncepter, som har vist sig håbløse, får de endelig en idé, de mener kan give stort afkast uden nævneværdig indsats.


Uden skyggen af indsigt i samernes kultur beslutter de at etablere »Sameland«, hvor pengestærke turister kan få en oplevelse af rensdyrfolkets liv. Sameland skal være en totaloplevelse - en temapark a la Disneyland. Turisterne kan tage sametøj på ved indgangen til et Sameland, opleve en shaman og fange rensdyr med lasso.

Roy og Leif er hurtige til at tælle: Hvis de har femten døgngæster i snit per døgn i de tre måneder, de kan have åbent, så vil de tjene godt to millioner om året - og holde fri i ni måneder! En win win situation.

De aner intet om samer. Men det gør turisterne på den anden side heller ikke. De har heller ingen startkapital. De låner et par mølædte folkedragter i den lokale teaterforening, lejer et par rensdyr af en same, der hader sine rensdyr 
og stjæler to lavvuer - samernes svar på tipier. De har også en ven, der er bøsse og gerne vil være skuespiller. Han kan bruges som shaman. Men intet går efter planen, og alt som kan gå galt går galt.

Romanen er meget morsom, hvis man kan se bort fra mandehørmen. 
Selvom man vinder mere og mere sympati for de to fjolser jo længere man kommer ind i historien, kan man ikke komme udenom at bogen nok henvender sig mest til mænd. Den er hurtigt læst, og hvis man ikke har fået nok er der også en hjemmeside www.sameland.net. Hvor man kan se hvordan samerne klæder sig osv. Manuskriptet er allerede solgt til film, så det varer nok ikke længe inden man kan se den i biffen.

Mathilde Walter Clark: Grumme historier

Clark, Mathilde Walter

Grumme historier

Samleren, 2011. 

171 sider

Kort resumé

En samling humoristiske noveller, der alle handler om et menneske, der oplever grumme, absurde ting.

Sophie siger

En samling af 14 forskellige noveller, men de handler alle om mennesker, der oplever noget grumt eller mystisk. 

Det første, der faldt af, var lilletåen. Det skete oven på et måltid af helt eventyrlige dimensioner. Sådan starter indledningsnovellen, der handler om en københavnsk madanmelder eller smagskunstner. Han har det problem, at hver gang han indtager et sublimt måltid, mister han en legemsdel. Han prøver en overgang at leve af dåsemakrel, dåseleverpostej og kartofler på glas for ikke at miste flere lemmer. Men det er som totur for både legeme og ånd at indtage alle disse e-numre og han må tage et valg ’vil han dø kølediskens langsomme, sjælsforladte død, eller dø en smuk død - en rigtig heltedød'.

Lidenskaben vinder, og han bliver langsomt reduceret til noget der ligner noget fra et maleri af Salvador Dalí. Og har til sidst har han kun de organer tilbage, som er nødvendige for at lugte og smage det sidste måltid, der er så uimodståeligt at han tvinges til at nyde sin egen undergang.

Af andre historier man kan læse i denne samling er der:

Historien om fiskehandlerens kone der langsomt dag for dag forvandler sig til en fisk.

Drengen der fik en flod med tilbehør tilsendt af sin onkel i fødselsdagsgave.

En rejsende kommer i besiddelse af en flaske med et lillebitte menneske.

Eller kvinden der tager til Himalaya for at møde Gud.

De gennemgående temaer i disse historier er alle store temaer, såsom død, genopstandelse, forvandling og tab af identitet. 

Det er bestemt ikke en bog man skynder sig igennem, da historierne skal førdøjes, inden man er klar til en ny. Den er virkelig anbefalesesværdig. Smukt skrevet og der er meget dybde i historierne.

MWC har selv tegnet forsiden, her kan man allerede se, at det er en lidt specielt sag, man skal igang med. Historierne bliver hos én.

Kirsten Hammann : Se på mig

Hammann, Kirsten
Se på mig
Gyldendal, 2011.
458 sider


Kort resumé:
Søde, naive Julie vil så gerne giftes og have børn, men Casper er meget pludseligt stukket af til Indien efter at have friet til hende. Hun lejer 2 værelser ud, og sex-fikserede Sune flytter ind for at skrive en roman. De bliver kærester, men det går slet ikke som nogen af dem ønsker.




Sofie siger:
Hammann har med sin nye bog lavet taget et markant sving i sin litterære karriere. Fra i 90erne at skrive kringlede og skæve eksperimenterende bøger – alle skrevet i hånden – har hun bevæget sig over mod en mere kan man sige traditionel stil med plot og alvidende fortæller.
Hovedpersonerne tager alle ekstrene metoder i brug for at nå deres mål. Der er en del sex i denne roman - tag det som en advarsel eller en reklame. Og så er der det metatekstuelle, altså det at en tekst refererer til TEKSTEN som begreb eller teksttilblivelsen.
Hammann elsker selv romantiske komedier i filmgenren og bogen her har på en måde træk fra genren, omend der er mere stof til eftertanke og mere end feel-good i romanen her med temaer som overvågning, overflade og narcissime. Naivitet og længslen efter succes og/eller ægte kærlighed mimer et slægtskab med chicklit.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard