Læs bogen, besøg øen

Hislop, Victoria
Øen
Bazar, 2011
504 sider

En ferie på det østlige Kreta nær byen Agios Marina må nødvendigvis indeholde en lille sejltur til øen Spinalonga, som er kendt som spedalskhedsøen. Her blev spedalske fra hele Grækenland sendt til og isoleret i første halvdel af forrige århundrede. Nu står øen hen som museum, med de tomme huse som alligevel giver et oprigtigt og lidt uhyggeligt indtryk af, hvordan øens beboere trods sygdom har formået at skabe et lille fint samfund. Forfatteren Victoria Hislop giver med bogen Øen et godt billede af tiden med spedalskhed og skæbnen for folk, som fik sygdommen og som måtte fordrives til Spinalonga.

Rammen til historien er den unge engelske Alexis´ rejse til Kreta, hvor hun prøver at finde frem til sin mors græske rødder. Hendes mor har hemmeligholdt sin fortid, men et brev fra hende til en gammel græsk veninde på Kreta lukker op for en højdramatisk slægtshistorie, der starter med Alexis´s oldemor.

Alexis`s oldefar var fisker og sørgede for transport af varer til øen, hvor han også selv måtte transportere både sin kone og senere en datter til, som fik den frygtede sygdom. Sammenhold og hjælpsomhed, men også angsten for og indgroede fordomme omkring sygdommen, præger befolkningen.

Derudover har romanen en betragtelig underholdningsværdi i beskrivelsen af to søstre i slægten. Den ene (næsten for) god og kærlig, den anden lidenskabelig og en renlivet egoist. Deres vidt forskellige skæbner er et omdrejningspunkt i bogen. Den gode søster bliver en vigtig samfundsstøtte på Spinalonga, men Askepot får heldigvis sin prins til sidst. Som vanligt er det de onde i litteraturen, der tilføjer spænding og drama. Den onde søster får også sin prins, men hendes utilfredse og lidenskabelige sind driver hende ud i en udenomsægteskabelig affære, der får tragiske følger.

Det er en bevægende historie med god lokalkolorit. Forfatteren balancerer fint mellem det underholdende og dramatiske og det lidt mere seriøse. Romanen bliver ganske rammende sammenlignet med 'Kaptajn Corellis mandolin'. Så besøg øst Kreta og øen Spinalonga.

/Marianne

Marie NDiaye - Tre stærke kvinder

NDiaye, Marie 
Tre stærke kvinder
Gyldendal, 2011
273 sider


Kort resume
Tre små fortællinger om kvinder og en enkelt mand, der alle ønsker sig noget mere af livet. De er hver især fanget i magtesløshed og kan ikke finde vej ud af deres håbløse situationer.

Kritina siger

Marie NDiaye er af fransk-senegalesisk afstamning og modtog i 2009 den franske litterære udmærkelse Goncourt-prisen for romanen ”Tre stærke kvinder”.

Marie Ndiaye gjorde sig også bemærket, da hun for nogle år siden forlod Paris til fordel for Berlin, fordi hun ikke brød sig om Sarkozys Frankrig, et Frankrig, der i et interview blev kritiseret for den måde, hvorpå illegale flygtninge behandles.
Rammen om Marie NDiayes roman ”Tre stærke kvinder” er hendes udgangspunkt i de konkrete, ofte tragiske og undertiden opløftende relationer, globaliseringen skaber mellem almindelige mennesker.


”Tre stærke kvinder” indeholder tre fortællinger som er perifert knyttede. De tre fortællinger handler alle på hver sin måde om den kulturelle og følelsesmæssige rejse fra det afrikanske til det europæiske kontinent, men fortællingernes fornemste ambition er ikke en kommentar til konkret flygtningepolitik, men en indre udforskning af sjælekampe.


Den første handler om den parisiske advokat Norah, der har skabt sig en position i den bedre del af middelklassen, som hun lider af en evig angst for at falde ud af. At være kontrolfreak opfatter hun som en del af løsningen, men det går hverken værre eller bedre, end at hun forelsker sig i en infantil franskmand, der er hendes absolutte modsætning.
Norah kaldes hjem til sin far i et unavngivet afrikansk land. Her får vi præsenteret den afrikanske patriark i sit livs efterår. Tronen vakler under ham, fordi han har mistet sine penge i uheldige investeringer, og ikke nok med det: Hans søn og hendes bror Sony sidder fængslet for mordet på sin stedmor, som ikke han, men faderen har begået. Nu tilbringer han det meste af sin tid siddende i et flammetræ.
Alt det her kan jeg roligt afsløre, for det virkelige drama ligger et andet sted. Den afrikanske familiestruktur med undertrykte kvinder på den ene side og den enevældige høvding på den anden udvikler giftige reaktioner.
Den næste fortælling bringer os til en fransk landsby, hvor den fallerede gymnasielærer Rudy har gemt sig med sin afrikanske kone Fanta og deres fælles barn. Der er sket noget på den afrikanske skole, hvor Rudy har undervist, og han er så knækket og fuld af skyldfølelse over at svigte sin kone, at enhver - inklusive hans meget dominerende mor - kan jokke på ham efter behag.


NDiayes sidste fortælling er rigtig barsk. Den handler om en ludfattig enke, Khady Demba, der ikke blot har mistet alt, men som heller aldrig får noget igen. Hun smides på gaden af sin svigerfamilie efter mandens død og forsøger sammen med andre desperate stakler at nå frem til det forjættede Europa og skulle man være i tvivl om, hvad der får folk til at sætte livet på spil ved at søge nordpå, fjernes den ved at læse fortællingen her.


Der er her tale om en virkelig velskrevet roman om magtesløshed og selvransagelse og de til tider besværlige forhold til familie og andre nære relationer. Det spinkle håb om et andet liv i Europa er også et af romanens temaer. Der er bestemt ikke tale om en roman i den lette genre bl.a. fordi romanen summer af usagte forløsende ord mellem mennesker og hvor en melankolsk, lidt dyster stemning gør sig gældende i romanen.

Henrik Andersen - Beskyttelseszonen

Andersen, Henrik 
Beskyttelseszonen
People's Press, 2011
359 sider


Kort resumé
Hvorfor flytter familien Nørskov hele tiden? Da Martin bliver professionel fodboldspiller i Hansa Rostock, undersøger han moderens fortid i DDR.

Kristina siger
”Beskyttelseszonen”  er forfatterens femte roman. Han har boet i Berlin, og i romanen mærker man et godt kendskab til såvel tysk fodbold, men også indsigt i DDRs historie. At det er fodbold og DDR som er bogens to hovedtemaer fremgår også tydeligt af det collageagtige omslag.


”Beskyttelseszonen” handler om stortalentet indenfor fodbold Martin Nørskov som i 1980’erne er et lysende talent i den danske fodboldverden. Martins karriere går fra Assens i det vestfynske og videre over OB for at ende i Hansa Rostock i det tidligere DDR.
Det er ikke første gang, Martin Nørskovs og Østtysklands historier har været viklet ind i hinanden. Martins mor, Ingrid, kommer fra Eisenach i DDR.  At hun midt i 1960'erne forelskede sig i den danske ingeniør Poul Nørskov og fik lov til at flytte til Danmark ser umiddelbart ud til at være en lykkelig historie, men historien medfører også mange store omkostninger, for en tung flig af jerntæppet flytter med ind i den danske idyl.
Ingrids rejse til Danmark er derfor ikke uden problemer. Der er bl.a. indgået handler for at Ingrid har fået lov til at forlade DDR og komme til Danmark, vi hører bl.a. om nogle Stasirapporter og industrispionage. Ingrids fortid kommer til at forfølge familien i mange år og er bl.a. medvirkende til, at de kommer til at leve et meget omflakkende liv.


”Beskyttelseszonen” har omkostninger som et af sine hovedtemaer. Omkostningerne ved kærlighed og omkostningerne ved at have en politisk overbevisning i en konfliktfyldt verden og omkostningerne ved at være et stortalent, der lige præcis ikke er stort nok til det største.


Alt i alt er ”Beskyttelseszonen”  en velskrevet og gribende skæbnefortælling om ensomhed i fællesskaber. Romanen giver også et billede af livet i DDR og Tyskland efter murens fald, samt drengeliv i den danske provins i 1970'erne. 

Vanessa Diffenbaugh - Blomsternes hemmelige sprog

Diffenbaugh, Vanessa 
Blomsternes hemmelige sprog
Lindhardt og Ringhof, 2011
380 sider


Kort resumé
Victoria har været anbragt i plejefamilier, nu er hun 18 år, hjemløs, følelsesmæssig skadet og kan kun udtrykke sig gennem blomster. Blomsterhandleren Renata opdager hendes talent for blomster og deres symbolik, og på torvet møder hun Grant. Men uden kærlighed er det svært at modtage - og give.


Sofie siger
Victoria Jones har hele sin barndom været anbragt hos forskellige plejefamilier og har aldrig ladet noget menneske komme tæt på. Blomsterne og deres betydning bliver derfor hendes måde at kommunikere med verden på. Hun er klart følelsesmæssigt skadet af de utallige svigt og den følelsesmæssige galvanisering ovenpå rust der er konsekvensen af overlevelsesopvæksten.


Som 18-årig bor hun som hjemløs i en park i San Francisco, men møder en dag blomsterhandleren Renata, som bliver imponeret over hendes store viden om blomster og evne til at sammensætte og personificere en buket. Victoria kan med blomsternes sprog hjælpe andre med at udtrykke, hvad de føler og skubbe til andres sindstilstand eller livssituation, men selv har hun svært ved at stole på folk. Hun mangler den primære socialisering og tillader ikke sig selv at blive elsket, men indleder alligevel et kompliceret forhold til Grant, som hun har mødt på blomstermarkedet – han taler også blomsternes sprog. Det viser sig, at Grant har en forbindelse til Victorias fortid, der rummer en smertefuld hemmelighed.

Blomsternes hemmelige sprog er en rørende roman om kærlighed, moderskab, tilgivelse og forsoning - og et interessant indblik i det victorianske blomstersprog.


Vidste du at lyserød rose betyder ynde, fresia varigt venskab og æble fristelse? Eller at Rododendron betyder vogt dig, smørblomst utaknemmelighed og anemone svigt?  Bagerst i bogen er der en lang fortegnelse over blomsters betydning – så tjek hvad gæsterne i weekenden prøvede at fortælle …

Sissel Bergfjord - Sortedam

Bergfjord, Sissel
Sortedam
Gyldendal, 2012
168 sider



Kort resumé
Den højgravide Sigrid har det meste af sin barndom levet i skyggen af sin smukke og karismatiske, men alkoholiserede mor. Moderen er død, og Sigrid rydder op i hendes lejlighed, og ser samtidig tilbage på sin barndom og ungdom, familiens opløsning og moderens sociale nedtur.

Kristina siger
Sissel Bergfjord har skrevet bogen ”Sortedam” ud fra det ønske at ”være med til at give børn af alkoholikere en litterær stemme, og at andre mennesker kan få større indsigt i, hvordan det er at vokse op i en familie med en alkoholiker”. Sissel Bergfjord er selv vokset op med en alkoholisk mor, så temaet er skrevet med en overbevisende ”insider” viden.


Hovedpersonen Sigrid, der er i slutningen af trediverne, er højgravid og på vej ud til sin afdøde mor, Monas, lille lejlighed i et af byens randområder. Monas død ligger måneder tilbage, men Sigrid har ikke kunnet tage sig sammen til at få gjort boet op. Hun har brugt sin fremskridende graviditet som undskyldning, men virkeligheden er den, at moderens død var et resultat af et massivt alkoholmisbrug gennem det meste af Sigrids liv, og datteren kvier sig ved at skulle investere sin tid i den kvinde, som hun så længe har følt sig på uoverkommelig afstand af.


Nu er hun taget derud. Kæresten Niklas ved intet, og han frustreres over, at Sigrid ikke lukker ham ind - hverken bogstaveligt eller i overført betydning.


Fødslen ligger kun to uger fremme i tiden, og pludselig er Sigrid væk i flere dage. Midt i moderens dynger af møg sendes Sigrid på uromantisk vis tilbage til sin gymnasietid, hvor det var lige ved at lykkes, at få Mona på ret køl. Dengang da familien før forældrenes skilsmisse boede på Sortedam Dossering.


Store dele af romanen er henvendt til et "du", nemlig moren og hvor Sigrid er jeg-fortælleren. Denne sammensætning giver et meget elegant fortællemæssigt greb. Det udgør sammen med sproget en stor del af romanens nerve, for det er de store følelser der er på spil, og alligevel er det skrevet så stille og smukt, at det virker så meget desto stærkere. Bergfjord formår at skrive sig helt ind i kernen af sorgen og smerten med ganske få sproglige midler. Som da Sigrid står og laver mad til sig selv i den afdøde mors køkken: 


» først nu ser jeg, at der er pletter af tomatsovs og noget, der ligner spildt kaffegrums på dit komfur. Jeg begynder at græde. En tør hulken, der kun varer nogle sekunder.
Du er aske i jorden, du er væk for altid, og her ligger gamle pletter fra mad, du måske selv har tilberedt«.


Et andet citat er hentet fra slutningen af bogen hvor Sigrid holder Studenterfest. Moren har op til studentereksamen været på afvænning og drikker ikke mere, men er sårbar bl.a. på grund af den nylige skilsmisse fra Sigrids far.


”Min mor står i døråbningen  og er lige blevet færdig med at skænke op. Hun rækker ud efter endnu et champagneglas og skænker et nyt glas. Så løfter hun armen højt i vejret. Skål for jeres fremtid, råber hun. Hele klassen jubler og vifter med papirflagene  på bordene, mens de udbringer en skål, så glassene klirrer. Jeg kan mærke Mikkels blik. Han lægger en arm om livet på mig, ganske blidt. Jeg kigger ikke på ham. Jeg stiller mit glas i vinduskarmen og holder øje med min mor. ”skål, skål”. Min mor sænker armen, fører glasset til læberne og drikker ud…..”


Sprogbruget er fascinerende og ikke mindst den måde Sissel Bergfjord formår at få ordene ud over siderne på bøgerne på, og så det i hvert fald rammer mig helt inde i det inderste. Når jeg lukker mine øje så ser jeg lyslevende for mig scenen hvor mor tømmer champagneglasset og hvor håbet for Sissel om en ædruelig mor endegyldigt druknes i champagne.


Jeg synes romanen er fantastisk som både en fin og trist skildring og hvor smerten er allestedsværende hele romanen igennem, og hvor temaer som livet og døden, fortabthed og forladthed er de bærende temaer. 

Steve Toltz - En brøkdel af helheden

Toltz, Steve

En brøkdel af helheden, 572 sider

1. udgave, 2011

En bog der handler om et far-søn forhold og foregår i en flække langt ude på landet i New South Wales, Australien – hvor spændende er lige det?

Bare rolig, kære læser: Forfatteren, der endda er debutant, har fantasi og kan skrive, endda hele to hovedhistorier med alle deres sideskud. Bogens nutid berettes af sønnen Jasper og bogens fortid af faderen Martin. Begivenheder i fortiden er så vigtige, at de påvirker nutiden og til sidst mødes de to tider på overraskende vis.

Faderen beskriver, i form af en dagbog, sin barndom og opvækst med sin lillebror Terry, der må stoppe en lovende sportskarriere pga. en knæskade. Dette bringer ham fra popularitetens tinder til et almindeligt liv, hvilket medfører store forandringer: Efter en ungdomskriminel løbebane bliver Terry morder. Han slår korrupte sportsfolk, sportstrænere og journalister ihjel, da disse bringer sporten i vanry, og han opnår nærmest heltestatus hos sportsinteresserede og bliver sammenlignet med Ned Kelly, Australiens svar på Robin Hood. Han bliver dog dømt og ender i fængsel, hvor han efter alt at dømme omkommer i en brand. Faderen selv, der står i skygge af Terry, ligger som barn flere år i uforklarlig koma, hvilket præger både ham og den øvrige familie. Som voksen er faderen noget aparte. Han har en masse tanker og meninger, der hver for sig virker fornuftige men ikke går op i en højere enhed. Som det så flot beskrives, så har han ”tænkt sig selv op i et hjørne”. Sønnen Jasper vokser op med onklens ”berømmelse” og faderens tankespind som bagage, hvilket medfører store besværligheder.

Der skal ikke røbes mere af handlingen her, læs den selv og nyd det flotte sprog, der får anmelderne til at sammenligne Steve Toltz med flere af verdenslitteraturens største forfattere.

/simon

Erling Jepsen: Hovedløs sommer

Jepsen, Erling
Hovedløs sommer
People's Press, 2011. 
245 sider


Kort resumé
Emilie på 14 år fortæller om, at hendes forældre lige er blevet skilt, og at hun nu bor sammen med sin mor og lillebror i et gammelt hus ude på landet. En aften dukker en ung mand Anders op, som siger han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand. Herefter sker der mystiske og senere blodige begivenheder, da også lillebroderen går i aktion.


Kristina siger
Erling Jepsen er bl.a. kendt for bøgerne ”Kunsten at græde i kor” og ”Frygtelige lykkelig” og som det er tilfældet i disse to bøger er det også i bogen her familien som spiller den altdominerende hovedrolle. Og som det også er tilfældet i hans andre romaner, er vi også i ”Hovedløs sommer” helt nede på jorden i den hverdag, som de fleste af os lever i, men hvor en besnærende absurditet og humor formår at rykke læseren op over denne hverdag.


”Hovedløs sommer” handler om Emilie på 14 år som oplever en noget anderledes sommer end hun plejer. Hendes forældre er lige blevet skilt, og Emilie er ikke specielt tilfreds med at hun nu skal bo på landet sammen med sin mor og lillebror som er et meget sensitivt barn, og som hun hele tiden skal tage hensyn til. En dag dukker en ung mand Anders op, som fortæller at han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand og gerne vil have lov til at bo i gæsteværelset. Både Emilie og hendes mor lader sig charmere men da Emilie far hører om Anders, synes han det hele lyder lidt mystisk.


Meget begynder efter Anders’ ankomst at blive temmelig mærkeligt og farligt med blodige begivenheder.


Hvis man ikke er til de overdrevne gotiske virkemidler og det onde som der er meget af, og desuden synes at troværdigheden for længst er sat over styr, ja så kan man i bogen her fryde sig over den moralske satire som rammer den selvoptagede og uansvarlige forældregeneration, som ses gennem Emilies nådesløse blik, og samtidig blive introduceret for Erling Jepsens nye udtryk; Forældreopdragelse.
Da Erling Jepsen besluttede sig for at skrive en gyser, besluttede han sig for at det skulle være med personer og steder, som han ikke kendte i forvejen. I de tidligere romaner har hans egen familie og omgivelser skabt rammen for historien.
Og nok er personer og steder i ”Hovedløs sommer” ikke kendte for Erling Jepsen i forvejen, men beskrivelsen af genopdragelsen af forældre beskrives i et omfang så der ikke lades nogen tvivl om, at nok har Erling Jepsen flyttet sig, men regnskabet er ikke gjort op endnu for købmandssønnen fra Gram i Sønderjylland.


”Hovedløs sommer” vil helt sikkert tiltale forfatterens trofaste læsekreds, idet han skildrer alt vanviddet i en almindelig familie med fine dialoger og med sin vanlige sorte humor

Sofi Oksanen: Stalins køer

Oksanen, Sofi:
Stalins køer
Rosinante, 2011

461 sider


Kort resumé:
Pressede livstilstande gennem tre generationer af kvinder har udviklet en ekstrem spiseforstyrrelse hos Anna, som er datter af en estisk mor og en finsk far. Mormoderen Sofia bor i Estland. Også hun har levet på kanten for at overleve Sovjettidens kontrolsamfund.


Sofie siger:
Sidste gang vi holdt Booktalk sagde jeg at hvis jeg kun skulle anbefale én bog, måtte det blive Oksanens ’Renselse’. Jeg er ikke ligeså overvældet af Stalins Køer, som faktisk er hendes debutroman, men den udkom først i Danmark efter Renselsesuccesen. Det virker lidt som om forlaget vil malke koen inden mælken bliver sur. Ingen tvivl, det her ER god litteratur og det er hård kost der bliver serveret, men Renselse er mere velkomponeret.  
Vi er med 'Stalins køer'  i Estland og Finland og bliver rullet ind i idealismernes sammenstød – øst mod vest – Estland kontra Finland – kommunisme kontra kapitalisme. Romanen tematiserer også ære, kontrol og menneskeligt forfald – både samfundsmæssigt, mentalt og fysisk. 
Mændene i borgen er alle liderlige, utro og drikfældige, men det synes hovedpersonen Anna faktisk er lettere at håndtere. Det er det mandebillede hun er vokset op med, så hun bliver utryg når en kæreste ønsker nærhed. Det er jo også svært at agere med spiseforstyrrelsen, når kæresten laver mad og hele tiden vil hygge og nussesnakke.  
Et stort tema i bogen er magt og afmagt – fra de tvungne kollektivlandbrug og frihedskæmperne der jages og henrettes, til den lille magt man har når man hælder lim i den dyre shampoo manden har købt til sin elskerinde, men også den magt eller kontrol man har over sin egen krop.


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Trisse Gejl: Siden blev det for pænt

Gejl, Trisse:
Siden blev det for pænt
People's Press, 2011
329 sider


Kort resumé:
Trine Vedel er en yngre succesrig forfatter. Men hun er kørt fast i skattegæld, spiritusforbrug og i følelsen af, at alt er klicheer. Hun søger konfrontationer på alle områder for at komme videre, både i ægteskabet og som skribent



Sofie siger:
Her er et stykke metafiktion – altså litteratur om litteratur, en forfatter tematiserer en forfatter og skriveprocessen. Og så er der altså midtlivskrise for alle pengene med ægteskabsknas, teenagebørn, depression og selvdestruktion og en følelse af klicheer og forlorenhed, hvor hovedpersonen nærmest provokerer nærmest manden til at forlade hende – forsømmer børnene, drikker, dovner og er utro.  Så er der også et aktuelt sidetema om iscenesættelse, bedrag og overvågning:  den ubekendte, der på Facebook stjæler hendes identitet og nedgør hende med løgne, men også skaffer hende jobs og skriver artikler i hendes navn. Facebook kan man elske eller hade, men lige netop den bog er svær at komme udenom.
Trisse Geil siger selv om sin hovedperson: ”Jeg synes hun er selvoptaget, patetisk, indsigtsfuld og forfærdelig. Og hver eneste bid af hende er hentet på bunden af mig selv og forstørret i et mikroskop.”  Forfatteren bliver til en selvbiografisk forsker… Trisse Gejl skriver skarpt, underholdende og med et antropologisk blik for livsstil og omgangsformer i sin afdækning af miljøer og portrættet af et menneske, der har rigtig meget, men ikke kan mærke det længere og kun føler utilstrækkeligged og fremmedgjorthed.


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard