Viser opslag med etiketten Sovjetunionen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sovjetunionen. Vis alle opslag
fredag den 14. oktober 2011
Sofi Oksanen: Stalins køer
461 sider
Kort resumé:
Pressede livstilstande gennem tre generationer af kvinder har udviklet en ekstrem spiseforstyrrelse hos Anna, som er datter af en estisk mor og en finsk far. Mormoderen Sofia bor i Estland. Også hun har levet på kanten for at overleve Sovjettidens kontrolsamfund.
Sofie siger:
Sidste gang vi holdt Booktalk sagde jeg at hvis jeg kun skulle anbefale én bog, måtte det blive Oksanens ’Renselse’. Jeg er ikke ligeså overvældet af Stalins Køer, som faktisk er hendes debutroman, men den udkom først i Danmark efter Renselsesuccesen. Det virker lidt som om forlaget vil malke koen inden mælken bliver sur. Ingen tvivl, det her ER god litteratur og det er hård kost der bliver serveret, men Renselse er mere velkomponeret.
Vi er med 'Stalins køer' i Estland og Finland og bliver rullet ind i idealismernes sammenstød – øst mod vest – Estland kontra Finland – kommunisme kontra kapitalisme. Romanen tematiserer også ære, kontrol og menneskeligt forfald – både samfundsmæssigt, mentalt og fysisk.
Mændene i borgen er alle liderlige, utro og drikfældige, men det synes hovedpersonen Anna faktisk er lettere at håndtere. Det er det mandebillede hun er vokset op med, så hun bliver utryg når en kæreste ønsker nærhed. Det er jo også svært at agere med spiseforstyrrelsen, når kæresten laver mad og hele tiden vil hygge og nussesnakke.
Et stort tema i bogen er magt og afmagt – fra de tvungne kollektivlandbrug og frihedskæmperne der jages og henrettes, til den lille magt man har når man hælder lim i den dyre shampoo manden har købt til sin elskerinde, men også den magt eller kontrol man har over sin egen krop.
Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard
Etiketter:
anoreksi,
boganmeldelser,
booktalk,
bulimi,
Estland,
familien,
Finland,
kvindeliv,
kvinder,
Sovjetunionen,
spiseforstyrrelser
fredag den 23. september 2011
Leif Davidsen: Min broders vogter
Leif Davidsen har siden 1984 udgivet ca. 20 bøger, de fleste som fiktion. Davidsen er udkommet på 14 sprog samt selvfølgelig på dansk. Mange år som udenrigsjournalist for Danmarks Radio har givet litterært råstof til romanerne. Hovedsagelig udspiller handlingerne sig i den tidligere Sovjetunion med satellitlande (eller efter USSR’s sammenbrud) samt i Spanien. Hidtil har ”Lime’s billede” (1998) været min favorit, men ”Min broders vogter” gør den rangen stridig.
Scenen er den spanske borgerkrig (1936-39) oplevet af hovedpersonen Magnus Meyer. Han er taget til Spanien for, på sin søster ønske, at hente deres broder Mads hjem. Mads kæmper som frivillig for republikken, altså den lovligt valgte regering, og er umiddelbart ikke interesseret i at forlade kamppladsen. Magnus møder til gengæld russeren Irina, der bliver hans livs kærlighed, og han bliver også blandet ind i en sag omkring regeringens guldreserver, der måske og måske ikke er blevet transporteret til Sovjetunionen.
I et farverigt og levende sprog fortæller Davidsen (sin opfattelse af) historien om splittelsen og fraktionerne på republikkens side, samt om krigens vanvid i det hele taget. Det er en udbredt antagelse, at hvis republikanerne havde brugt energien på at bekæmpe Francos oprør i stedet for at strides indbyrdes, så havde de vundet borgerkrigen. Sådan gik det jo desværre ikke.
I efterskriften er der en god omtale af de bøger (samt en film), Davidsen har anvendt.
/Simon
Anmeldelsen er fra maj 2011
Etiketter:
boganmeldelser,
den spanske borgerkrig,
fascisme,
ideologier,
kommunisme,
Sovjetunionen,
Spanien
"Sovjet bag forhænget" af William L. White
En amerikansk handelsdelegation med journalisten William L. White som rapportør bliver i sommeren 1944 inviteret til Sovjet af myndighederne.
På det tidspunkt er U.S.A. og Sovjet nære allierede, og U.S.A. har bl.a. anlagt flyvepladser og doneret endeløse kolonner af lastbiler til det hårdt trængte land. Man kommer vidt omkring og besøger bl.a. Ural, Novosibirsk og Kasakhstan.
På det tidspunkt er U.S.A. og Sovjet nære allierede, og U.S.A. har bl.a. anlagt flyvepladser og doneret endeløse kolonner af lastbiler til det hårdt trængte land. Man kommer vidt omkring og besøger bl.a. Ural, Novosibirsk og Kasakhstan.
Delegationen kan bevæge sig helt frit omkring og tale om alting med helt tilfældige borgere, man møder på sin vej.
White rapporterer nøgternt hvad han ser og foretager sammenligninger med sit eget land.
White rapporterer nøgternt hvad han ser og foretager sammenligninger med sit eget land.
Der er mange ting på positivsiden og selvfølgelig også ting, der trækker i den anden retning.
Men skildringerne er fri for ideologikritik og efterrationaliseringer: Det er en nøgtern mands optegnelser, dag for dag.
Men skildringerne er fri for ideologikritik og efterrationaliseringer: Det er en nøgtern mands optegnelser, dag for dag.
Bogen udkom første gang i U.S.A. i starten af 1945 og har aldrig tidligere været udgivet på dansk.
Bent Jensen har skrevet et indsigtsfuldt forord til dette sjældne og interessante bidrag til Sovjets historie og begivenhederne under 2. verdenskrig.
Bent Jensen har skrevet et indsigtsfuldt forord til dette sjældne og interessante bidrag til Sovjets historie og begivenhederne under 2. verdenskrig.
Benny
Etiketter:
2. verdenskrig,
boganmeldelser,
historie,
rejsebeskrivelser,
Rusland,
Sovjetunionen
Abonner på:
Opslag (Atom)


