Forelskelser

Javier Marías

Roman oversat af Iben Hasselbalch
368 sider
Gyldendal

Nobelpriskandidat

Den spanske forfatter Javier Marías betegnes som en af Spaniens største forfattere og kandidat til Nobelprisen i litteratur, men mangler stadig at få sit gennembrud herhjemme.

Med romanen Forelskelser, som er en nuanceret og velfortalt filosofisk undersøgelse af forelskelsens natur, burde  gennembruddet ligge lige for.

Romanens rolle

”…hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt, når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.”

Sådan siger en af romanens hovedpersoner, og giver dermed nøglen til en af bogens pointer; nemlig at historier sætter aftryk i os: de opdigtede og dem vi selv digter, selv om de senere viser sig at være forkerte. 

Det er netop sådan, at Forelskelser er bygget op: Af en række begivenheder, der holdes op, drejes rundt og analyseres fra alle potentielle vinkler, så billedet bliver til et prisme med mange facetter, og sandheden forskydes. 

Forelskelser i mere end én forstand

Handlingen involverer en håndfuld forelskelser i bred betydning: Den kvindelige fortællers betagelse af et forelsket udseende par, parrets lykkelige og vedvarende forelskelse, mandens bedste vens forelskelse i sin vens hustru, den kvindelige fortællers forelskelse i den samme mands bedste ven, og hustruens senere forelskelse i sin mands bedste ven. 

Krimielement

Marías benytter sig også af krimiens virkemidler til at drive fortællingen frem, og således bliver et mord og et overraskende aspekt af motivet bag mordet romanens omdrejningspunkt.

Forelskelser er en interessant roman både form- og indholdsmæssigt.

/christine

De farlige hunner

Peter Kjeldsen
Sorte enker og andre giftige hunkønsvæsener
2012. - 263 sider.

Dette er en yderst underholdende bog, der fortæller om mordersker gennem tiderne. Selv om emnet i sig selv selvfølgelig er alvorligt nok er bogen meget uhøjtidelig. Bogen er delt op i forbrydelseskategorier som f.eks. ”crime of passion”, giftmord og gangsterkvinder. Så hvis konen derhjemme er godt gal i skralden og smilende serverer en afmålt portion til middagen, så vær på vagt! Det sikreste er selvfølgelig helt at holde sig fra hunkønsvæsener, men den sidste idiot er som bekendt ikke født endnu!

/Benny

En verden af fremmede af Zoë Ferraris

Zoë Ferraris
En Verden Af Fremmede
Mrs. Robinson, 2012
393 sider

Bogen ”En verden af fremmede” handler om en række mord på indvandrerkvinder med filippinsk baggrund. I alt bliver nitten kvinder slået ihjel. Men er det tilfældigt? Nej, overhovedet ikke. Tallet nitten har nemlig en speciel betydning i Islam, da der er nitten engle der vogter over helvedes port.

Vi bliver introduceret til kriminalteknikeren Katya, da hendes chef Ibrahim spørger efter hendes hjælp. Ibrahims elskerinde er forsvundet, og Katya får til opgave at finde hende. Men det er ikke nok bare at finde hende. Det må gøres så diskret som muligt, da straffen for utroskab er lig døden i de islamiske samfund. Samtidig bliver vi introduceret til ørkenguiden Nayir, som Katya drømmer om at gifte sig med. Men om det er muligt er højst usandsynligt, grundet de meget strenge regler der hersker i denne del af verden.

Beretningen om Katyas jagt på sin chefs elskerinde og drøm om ægteskab, er dybt hjerteskærende. De regler og normer som folk må tilpasse sig under, er noget vi i den vestlige verden kan have meget svært ved at relatere til. Det er også det, der gør bogen endnu mere spændende, da den tager os på en rundtur i den del af verden, og prøver at få os til at forstå de forskelle der er der sammenlignet med vores egne.

En rigtig dejlig og lærerig bog, som giver associationer til Khaled Hosseini’s ”A thousand splendid suns” på grund af den rejse til de islamiske lande, som bogen sørger for. I spænding følger man Katyas efterforskning, samtidigt med at man inderligt håber på, at hendes drøm om ægteskab vil gå i opfyldelse.

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

/Nikolaj

Møgkællinger af Gretelise Holm

Gretelise Holm
Møgkællinger
Lindhardt og Ringhof, 2011
301 sider

I krimien ”Møgkællinger”, skrevet af Gretelise Holm, bliver vi introduceret til den pensionerede journalist Karin Sommer, der efterforsker et meget mystisk mord på en elev, der er begået på en højskole. Det viser sig, at den afdøde elev havde et seksuelt forhold til sin lærer og var gravid med hans barn, da drabet fandt sted. Samtidig har eleven og læreren haft sex lige inden mordet skete, og dermed er der ingen tvivl. Læreren må være gerningsmanden, og det på trods af at han igennem hele fortællingen påstår sin uskyld.

Karin Sommer lever som enke og af sin pension, da hun hører om mordet for første gang. Efter hendes mand er afgået ved døden har hun isoleret sig fra sine nærmeste og lever et ret så trivielt liv. Men da hun hører om mordet vækkes hendes interesse for kriminalsagen. (Det skal siges, at i hendes fortid var hun meget betaget af sådanne sager). Specielt da hun opsøges af lærerens kone stiger interessen markant fra Karin Sommers side. Samtidig med at efterforskningen er i gang, overfaldes specifikt valgte mænd og kastreres af én bestemt kvinde. Kvinden går under navnet ’kattekvinden’ grundet hendes evne til at snige sig ind på sit bytte, i dette tilfælde mændene, uden at efterlade et eneste spor.

Fortællingen er rigtig godt skruet sammen med et velfortalt plot, der fanger de flestes interesse. Som læser sluger man historien i et hug, og det er nærmest umuligt ikke at blive helt vild med den ældre Karin Sommer. Hendes evne til at gå ned i de mindste detaljer for at løse de mysterier hun kommer ud for, er bemærkelsesværdig. Hendes overblik over samtlige af sagens løse ender, er samtidigt noget der falder i øjnene hos læseren.

Bogen er en sand fornøjelse og kan i den grad anbefales herfra. 

Krimien får 4 ud af 5 stjerner.

/Nikolaj

Sensommerlæsning

Barry, Sebastian
Dage med Lilly 

I 1919 flygter Lilly fra Irland til USA, fordi hendes kommende ægtemand er involveret i den irske uafhængighedskrig.
Han bliver dræbt kort efter ankomsten, og Lilly er nu fuldstændig overladt til sig selv i det fremmede land. Takket være en hjertevarm tjenestepige får hun både arbejde, tag over hovedet og tryghed.

Frygten for at blive indhentet af fortiden hænger imidlertid ved. Det viser sig, at den ikke er ubegrundet.
Skønt livet langer ud efter hende den ene gang efter den anden, rejser hun sig hver gang møjsommeligt op igen. Kun det sidste slag slår hende helt ud. Det er, da hendes elskede barnebarn Bill, der er vokset op hos hende, begår selvmord.
Hans selvmord udløser Lillys tilbageblik på sit omskiftelige liv, fyldt med glæder og sorger , der samtidigt giver et fint rids over væsentlige begivenheder i det 20. århundrede.

Riley, Lucinda
Orkideens hemmelighed 

Fra 1930`erne til nutiden, fra det krigshærgede Europe til det eksotiske Thailand.

"Orkideens hemmelighed" er en rejse i den aristokratiske Crawford-families historie, om kærlighed og svigt.
Julia vender hjem til godset Wharton Park, hvor hun har tilbragt sin barndoms sommerferier, for at finde trøst efter en voldsom familietragedie. Her møder hun godsets nye ejer, Kit Crawson. Godset skal sælges, og Kit forærer Julie en gammel krigsdagbog, han har fundet under oprydningen.
Fundet afslører en hemmelighed, som vender op og ned på Julias familieforhold og giver hende et nyt livsindhold efter det enorme tab.

Der er masser af intriger, forhindringer og modstand undervejs, men alt bliver ved kærlighedens hjælp overvundet, så de elskende kan forenes til sidst.

Salter, James
Lysår

Romanens »Lysår«, der udkom første gang i 1975 og hvis handling begynder i slut-50erne, fortæller historien om det unge ægtepar Nedra og Viri. Deres forhold er egentlig perfekt og harmonisk, men langsomt slår det sprækker for til sidst at falde helt fra hinanden.

Viri er arkitekt, Nedra hjemmegående, og sammen har de to velfungerende døtre. De bor nord for New York i en velfriseret forstad, har en god bekendtskabskreds og masser af tid og overskud til sig selv, hinanden og deres børn.
Og alligevel er det ikke nok. Som Viri bemærker et sted, så elsker han Nedra, men det er som om, hun det øjeblik, de blev gift, blev en anden. Som om den unge kvinde, han efterstræbte, forsvandt, samtidig med at hun blev hans.

En fortælling om de konsekvenser vores valg og fravalg har og de livsvilkår vi alle har: at vi ældes, at vi  skal dø og alt er forgængelig.

/Helle

Marie NDiaye - Tre stærke kvinder

NDiaye, Marie 
Tre stærke kvinder
Gyldendal, 2011
273 sider


Kort resume
Tre små fortællinger om kvinder og en enkelt mand, der alle ønsker sig noget mere af livet. De er hver især fanget i magtesløshed og kan ikke finde vej ud af deres håbløse situationer.

Kritina siger

Marie NDiaye er af fransk-senegalesisk afstamning og modtog i 2009 den franske litterære udmærkelse Goncourt-prisen for romanen ”Tre stærke kvinder”.

Marie Ndiaye gjorde sig også bemærket, da hun for nogle år siden forlod Paris til fordel for Berlin, fordi hun ikke brød sig om Sarkozys Frankrig, et Frankrig, der i et interview blev kritiseret for den måde, hvorpå illegale flygtninge behandles.
Rammen om Marie NDiayes roman ”Tre stærke kvinder” er hendes udgangspunkt i de konkrete, ofte tragiske og undertiden opløftende relationer, globaliseringen skaber mellem almindelige mennesker.


”Tre stærke kvinder” indeholder tre fortællinger som er perifert knyttede. De tre fortællinger handler alle på hver sin måde om den kulturelle og følelsesmæssige rejse fra det afrikanske til det europæiske kontinent, men fortællingernes fornemste ambition er ikke en kommentar til konkret flygtningepolitik, men en indre udforskning af sjælekampe.


Den første handler om den parisiske advokat Norah, der har skabt sig en position i den bedre del af middelklassen, som hun lider af en evig angst for at falde ud af. At være kontrolfreak opfatter hun som en del af løsningen, men det går hverken værre eller bedre, end at hun forelsker sig i en infantil franskmand, der er hendes absolutte modsætning.
Norah kaldes hjem til sin far i et unavngivet afrikansk land. Her får vi præsenteret den afrikanske patriark i sit livs efterår. Tronen vakler under ham, fordi han har mistet sine penge i uheldige investeringer, og ikke nok med det: Hans søn og hendes bror Sony sidder fængslet for mordet på sin stedmor, som ikke han, men faderen har begået. Nu tilbringer han det meste af sin tid siddende i et flammetræ.
Alt det her kan jeg roligt afsløre, for det virkelige drama ligger et andet sted. Den afrikanske familiestruktur med undertrykte kvinder på den ene side og den enevældige høvding på den anden udvikler giftige reaktioner.
Den næste fortælling bringer os til en fransk landsby, hvor den fallerede gymnasielærer Rudy har gemt sig med sin afrikanske kone Fanta og deres fælles barn. Der er sket noget på den afrikanske skole, hvor Rudy har undervist, og han er så knækket og fuld af skyldfølelse over at svigte sin kone, at enhver - inklusive hans meget dominerende mor - kan jokke på ham efter behag.


NDiayes sidste fortælling er rigtig barsk. Den handler om en ludfattig enke, Khady Demba, der ikke blot har mistet alt, men som heller aldrig får noget igen. Hun smides på gaden af sin svigerfamilie efter mandens død og forsøger sammen med andre desperate stakler at nå frem til det forjættede Europa og skulle man være i tvivl om, hvad der får folk til at sætte livet på spil ved at søge nordpå, fjernes den ved at læse fortællingen her.


Der er her tale om en virkelig velskrevet roman om magtesløshed og selvransagelse og de til tider besværlige forhold til familie og andre nære relationer. Det spinkle håb om et andet liv i Europa er også et af romanens temaer. Der er bestemt ikke tale om en roman i den lette genre bl.a. fordi romanen summer af usagte forløsende ord mellem mennesker og hvor en melankolsk, lidt dyster stemning gør sig gældende i romanen.

Valentine Goby - Den der rører ved min krop dræber jeg

Goby, Valentine 
Den der rører ved min krop dræber jeg
Arvids, 2011
142 sider


Kort resumé
Frankrig 1943. Englemagersken Marie G. venter på, at hendes dødsdom bliver eksekveret af bødlen Henri D. Et andet sted gennemlever kvinden Lucie L. en abortering af det, der kunne have været hendes barn. De tre mennesker har et skæbnefællesskab uden at vide det, og over et døgn beskrives deres smerte, lidenskaber og de valg, der er gået forud.

Sophie siger
Året er 1943. Vi følger 3 personer som alle har dybe ar på sjælen og som alle er i ret ekstreme situationer. 


Vi møder:
Marie G som er en dødsdømt englemagerske, dvs hun foretager ulovlige aborter. Hun venter i et fængsel på, at hendes dødsdom bliver eksekveret. Lucie L, en kvinde som er igang med at abortere for anden gang & Henri D. Som er chefbøddel og dødsens angst for sit arbejde og som forbereder sig på at slå ihjel endnu engang.


Handlingen foregår på kun et døgn fra daggry til daggry.


Alle 3 befinder sig i et tomrum mellem liv og død.


De tænker tilbage på deres barndom og deres forhold til deres mødre og man finder ud af, hvorfor de er blevet som de er, og hvorfor de har fået så ulykkelige skæbner.


Marie G blev overset og forsømt som barn og nu af hendes fordrukne mand. Hun var vaskekone men da hendes nabo ved et uheld bliver gravid, hjælper Marie hende med at fordrive fosteret og bliver på den måde, englemagerske. En position, der både giver hende magt og penge.


Lucie L har haft en ustabil og overbeskyttende mor og fraværende far og kan nu ikke finde ud af at elske nogen. Hun lever i et kærlighedsløst ægteskab med hendes mand, som befinder sig i en arbejdslejr i Tyskland. Hun lever i en drøm og hungrer efter at finde den mand som kan få hende til at føle sig virkelig smuk og levende.


Henris mor dør da han er ganske lille og da han tror han er skyld i hendes død bliver han stum. Han lever et kummerligt liv og er bange for at elske nogen af frygt for at tage livet af dem, ligesom han gjorde ved sin mor. Han ender dog med at leve af det han virkelig ikke vil, nemlig at dræbe. Han tisser i bukserne af skræk inden han skal udføre sit job og drukner sin lede i hvidvin ved tanken om den tunge kniv, der venter på næste hals.


De kæmper alle tre for ikke at bukke under for smerten som fortærer dem, og alligevel er den det eneste, de har.


En meget stærk historie der kommer helt ind under huden på en. Man kan virkelig sætte sig ind i hovedpersonernes smerte og lidelser. Jeg vil sige at det nok er en udpræget kvindebog, da den især har fokus på følelser og stemninger. Den er især god til dem der har interesse i historiske miljøer og eksistentielle temaer. 

César Aira - Spøgelserne

Aira, César  
Spøgelserne
Tiderne Skifter, 2011
145 sider


Kort resumé
Den chilenske immigrantfamilie Vinas bor i et halvt færdigt boligkompleks i Buenos Aires, hvor faderen er opsynsmand. Datoen er den 31. december og familien gør klar til nytårsfest. Komplekset bebos også af mandlige nøgne spøgelser, som især moderen og datteren Petri er opmærksomme på. Petri inviteres til deres nytårsfest, men for at deltage må hun dø.

Sophie siger

Handlingen udspiller sig fra formiddag til midnat en meget varm 31. december i en etageejendom, som er ved at blive opført i Buenos Aires. Bygningen står som skelet, i en mellemfase mellem arkitekttegning og det færdige hus.

Velhavende borgere vises rundt i deres kommende boliger, mens opsynsmanden og hans familie er de eneste fastboende i den ufærdige bygning. De er dog ikke husets eneste beboere for i siestaen dukker flere spøgelser op. De svæver nøgne rundt uden, at familien tager større notits af dem. Eller det vil sige konen og den ældste teenagedatter viser lidt mere interesse end de andre familiemedlemmer, da alle spøgelserne er meget maskuline, veludrustede nøgne mænd.


Romanen bygger op til den store nytårsfest, som den chilenske familie holder oppe på tagetagen. Spøgelserne nærmer sig den ældste teenagedatter Patri og inviterer hende til deres nytårsfest. Der er dog et men, Patri bliver nødt til at være død for at deltage i festlighederne. 
Romanen berører emner som skel mellem klasserne i Argentina, forholdet mellem mand og kvinde og livets eksistentielle grundvilkår såsom vi har frihed til selv at vælge, hvad vi vil. 
Romanen henvender sig både til mænd og kvinder, der kan lide at læse filosofiske romaner, da den godt kan virke lidt langhåret ind imellem.


Det er den argentinske forfatters første bog på dansk, men jeg håber, at flere vil blive oversat.

Zoë Ferraris - Slørets by

Ferraris, Zoë 
Slørets by
Mrs. Robinson, 2011
509 sider


Kort resumé
Krimi. Ørkenguiden Nayir og kriminalteknikeren Katya mødes igen og kæmper både med opklaringen af mordet på en ung kvinde og med deres følelser for hinanden. Samtidig er en amerikansk mand forsvundet og hans kone Miriam forsøger at løse gåden, men støder på mange forhindringer i det konservative, muslimske samfund


Helle siger
Denne krimi er en fortsættelse af Ferraris debutbog ”Den sidste sura”, der siden udgivelsen i 2010 er udkommet i 30 lande. 


Man følger ganske vist opklaringen af en forbrydelse, men fokus er i lige så høj grad på beskrivelsen af det saudiarabiske samfund og de kulturelle, religiøse og sociale konventioner, som både mænd og kvinder må forholde sig til.
Det er tydeligt at forfatteren kender Saudi-Arabien indefra. Hun boede to år i landet som hustru til en palæstinensisk-saudisk mand.

Ayad Akhtar: Tavshedens smerte

Ayad Akhtar
Tavshedens smerte
Roman, oversat fra engelsk af Poul Bratbjerg Hansen,
338 sider,
Politikens Forlag, 2012.


Der er uden tvivl bestsellerpotentiale over denne debut, hvis forfatter er pakistansk andengenerationsindvandrer i USA og i forvejen prisvindende filmmanuskriptforfatter. Temaet er islam, og det er smukt belyst fra flere vinkler i et nuanceret portræt af en pakistansk familie bosiddende i USA og det muslimske lokalmiljø, de er en del af. 
Man følger Hayat, som bor sammen med sin islamskeptiske far, der er neurolog, og sin trosmæssigt ambivalente mor, der på den ene side foragter muslimske mænd men på den anden side higer efter at være en del af det fundamentalistiske muslimske lokalsamfund, som ikke har meget tilovers for den lille familie. 
Da Hayat er ti år, flytter morens veninde Mina ind hos dem og begynder at lære Hayat Koranen, hvilket bliver skæbnesvangert for både Mina og Hayat. Romanen leverer en grundig og interessant analyse af, hvad det vil sige at være muslim i et vestligt land. 
Sympatien ligger åbenlyst ikke hos de fundamentalistiske muslimer, men læseren oplever islam gennem Hayats religionsnysgerrige øjne og når en erkendelse i samme tempo, som han gør. En af romanens styrker er netop, at rollefordelingen ikke er entydigt god versus ond men mere komplekst opbygget omkring den spændende udvikling i historien. Alt i alt en god læseoplevelse.


/Christine

Lizzie Doron: Hvorfor kom du ikke før krigen

Sjældent at man kan karakterisere en roman med et ord. Det kan man med denne: Holocausttraume.

Gennem datteren Elisabeths øjne fortælles om moderen Helena, der har overlevet kz-lejrene og er kommet til Israel, hvor hun søger efter andre overlevende familiemedlemmer, dog uden held.

Helenas opførsel er umiddelbart noget aparte, præget af krigens rædsler. Eksempelvis smider hun næsten alle datterens fødselsdagsgaver ud, mærkeligt, indtil vi får at vide, at gaverne er fremstillet i Tyskland!

Moderen samler også andre kvinder i samme situation til en slags minde-højtidligheder. Når disse kvinder ankommer, sidder Elisabeth i vinduet og annoncerer dem ved deres nummer (brændt ind i armen i kz-lejrerne) i stedet for at nævne deres navne, så traumet nedarves altså til børnene. Vi følger familien fra datterens barndom til hun bliver voksen, gifter sig og flytter hjemmefra.

Lizzie Doron har heldigvis indlevelse og humor, så romanen fremstår spændende og positiv, trods det triste emne.

Den store psykiatriske afdeling
Lizzie Doron definerer ikke sig selv som ”2. generations Holocaust-overlevende”. Hendes analyse af sig selv og Israel er enkel og kontant: Den israelske befolkning – alle til hobe – lider af post-traumatisk stresssyndrom, og Israel er verdens største psykiatriske afdeling.

”Patienterne” er enten de ”psykotiske”, der forbereder sig på Messias’ komme, og som dybest set er uhelbredelige. De kan ikke komme sig over skuffelsen over, at han ikke er kommet endnu.
Den næste gruppe er dem, der forsøger at leve et ”normalt liv” i Israel med al den frygt, vrede og usikkerhed, som hører til ”normaliteten” i landet. De veksler konstant mellem at være maniske eller dybt depressive over landets situation.
Endelig er der den tredje gruppe, der bevidst har valgt at forlade ”afdelingen” for at få en ”second opnion”, hvad enten det er i New York eller Kathmandu.

For Lizzie Doron gælder denne analyse, uanset om patienterne er ankommet til landet for flere generationer siden eller er nye indvandrere. Det er også lige meget, om de har rødder i Europa, USA, Moldavien eller Yemen.

/Simon

Kirsten Thorup: Tilfældets gud

Thorup, Kirsten:
Tilfældets gud
Gyldendal, 2011. 
314 sider


Kort resumé:
Ana er velhavende dansk karrierekvinde, som går ned med stress. Hun forsøger at finde en mening med sit eget liv ved at sponsere en uddannelse for en ung gambiansk kvinde, men projektet går helt galt.


Marianne siger:
Kirsten Thorup er i sit forfatterskab ofte optaget af, hvad der styrer mennesket, og det gør hun også her ud fra en ny synsvinkel. Bogens hovedperson er 42-årige Ana, som er en succesfuld karrierekvinde i et multinationalt firma i København. Hun er alene og lever og ånder for sit arbejde. Men for at slappe lidt af tager hun en charterferie til Gambia, og her møder hun den fattige pige Mariama som sælger frugt på stranden. Hun bliver så optaget af pigen, nærmest besat og vil gøre alt for at sponsorere en uddannelse til pigen. Det skal selvfølgelig vise sig ikke at være nogen let sag. Efter lang tid får Mariama indrejse visum til London, og Ana flytter derover for at følge hende. Mariama er blevet som en adoptivdatter for Ana, men at få en teenagedatter fra Afrika, er ikke let.


Tilfældets gud konfronterer rig og fattig, sort og hvid, den stærke med den svage og spørger hvem er i sidste ende den stærkeste af de to? Det er en meget medrivende fortælling, som man samtidig bliver meget globalt klog af.

Sofi Oksanen: Stalins køer

Oksanen, Sofi:
Stalins køer
Rosinante, 2011

461 sider


Kort resumé:
Pressede livstilstande gennem tre generationer af kvinder har udviklet en ekstrem spiseforstyrrelse hos Anna, som er datter af en estisk mor og en finsk far. Mormoderen Sofia bor i Estland. Også hun har levet på kanten for at overleve Sovjettidens kontrolsamfund.


Sofie siger:
Sidste gang vi holdt Booktalk sagde jeg at hvis jeg kun skulle anbefale én bog, måtte det blive Oksanens ’Renselse’. Jeg er ikke ligeså overvældet af Stalins Køer, som faktisk er hendes debutroman, men den udkom først i Danmark efter Renselsesuccesen. Det virker lidt som om forlaget vil malke koen inden mælken bliver sur. Ingen tvivl, det her ER god litteratur og det er hård kost der bliver serveret, men Renselse er mere velkomponeret.  
Vi er med 'Stalins køer'  i Estland og Finland og bliver rullet ind i idealismernes sammenstød – øst mod vest – Estland kontra Finland – kommunisme kontra kapitalisme. Romanen tematiserer også ære, kontrol og menneskeligt forfald – både samfundsmæssigt, mentalt og fysisk. 
Mændene i borgen er alle liderlige, utro og drikfældige, men det synes hovedpersonen Anna faktisk er lettere at håndtere. Det er det mandebillede hun er vokset op med, så hun bliver utryg når en kæreste ønsker nærhed. Det er jo også svært at agere med spiseforstyrrelsen, når kæresten laver mad og hele tiden vil hygge og nussesnakke.  
Et stort tema i bogen er magt og afmagt – fra de tvungne kollektivlandbrug og frihedskæmperne der jages og henrettes, til den lille magt man har når man hælder lim i den dyre shampoo manden har købt til sin elskerinde, men også den magt eller kontrol man har over sin egen krop.


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd

Hustvedt, Siri:
Sommeren uden mænd, 
Per Kofod, 2011. 
220 sider

Kort resumé:
Da New Yorker-forfatteren Mia Fredericksen bliver forladt efter 30 års ægteskab, bryder hun sammen. Hun kommer på benene igen og tilbringer sommeren i sin hjemby i Minnesota, hvor hun reflekterer over kvindelighedens væsen. 


Sofie siger:
Hustvedts "Sommeren uden mænd" tematiserer aspektet omkring lange ægteskaber - intimitet, slid og sammensmeltning  efter mange års samliv. Egentlig er det en banal og let genkendelig historie om utroskab efter 30 års ægteskab , eksistentielt tomrum og momental sindsyge.  Hvis der har været utroskab og tilgivelse (absolut ikke glemt) – er der så basis for større ligevægt i ægteskabet?
Hustvedts skrivestil er præget af namedropping og den belæste og intellektuelles referencer. Her er små anekdoter, små fortællinger og sammenvævninger. Stilen kan virke lidt trættende for nogle, mens andre vil elske genkendelsens glæde og  detektivagtigt gå på jagt efter henvisningerne.
Det er en udpræget kvinderoman. Da jeg læste den følte jeg mig som en 55 årig på vej til læsekredsmøde og en snak om kvinderoller, mænd, tiden efter børnene og efter frugtbarhedsårene, men før den beskyttede bolig. Kvinder over 50 år er ellers ikke særligt synlige i litteraturen eller kulturen i det hele taget, for slet ikke at tale om tv.
Er det så selvbiografisk materiale Siri Hustvedt frembringer? Bestemt og fornærmet benægter den 56årige forfatter, som synes det er et sexistisk, fordomsfuldt og  fornedrende udgangspunkt for læsningen,  men alligevel har flere anmeldere luret flere sammenfald...


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Kirsten Hammann : Se på mig

Hammann, Kirsten
Se på mig
Gyldendal, 2011.
458 sider


Kort resumé:
Søde, naive Julie vil så gerne giftes og have børn, men Casper er meget pludseligt stukket af til Indien efter at have friet til hende. Hun lejer 2 værelser ud, og sex-fikserede Sune flytter ind for at skrive en roman. De bliver kærester, men det går slet ikke som nogen af dem ønsker.




Sofie siger:
Hammann har med sin nye bog lavet taget et markant sving i sin litterære karriere. Fra i 90erne at skrive kringlede og skæve eksperimenterende bøger – alle skrevet i hånden – har hun bevæget sig over mod en mere kan man sige traditionel stil med plot og alvidende fortæller.
Hovedpersonerne tager alle ekstrene metoder i brug for at nå deres mål. Der er en del sex i denne roman - tag det som en advarsel eller en reklame. Og så er der det metatekstuelle, altså det at en tekst refererer til TEKSTEN som begreb eller teksttilblivelsen.
Hammann elsker selv romantiske komedier i filmgenren og bogen her har på en måde træk fra genren, omend der er mere stof til eftertanke og mere end feel-good i romanen her med temaer som overvågning, overflade og narcissime. Naivitet og længslen efter succes og/eller ægte kærlighed mimer et slægtskab med chicklit.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Helle, Helle

Dette burde skrives i nutid

Samleren, 2011

158 sider




Kort resumé:
Dorte tager hver dag med toget til København, hvor hun burde følge sine timer på universitetet, men i stedet går i Scala for at få dagen til at gå. Der er så meget man burde gøre. Også læse og skrive.


Sofie siger:

Der er en eksistentiel stærk uro midt i langsommeligheden og fraværet af handling i Helle Helles "Dette burde skrives i nutid". Hun suger os ind i provinsens æstetik, tid og stemning  - og eksistentiel lammelse. Læseren genkender små hverdagssituationer som hårvask, kaffebrygning, bagerbesøg, tøjvask i badekarret og indkøb af hårspænder. Hverdagssituationer mimer hovedpersonens måske depressive tilstand eller psykiske grænsesitutation. Skiftende partnere eller endda en abort  highlightes ikke, men indgår i teksten på lige fod med indtagelse af romsnegl eller observation af ankomst af Gedsertoget.  Bevidsthedstilstanden og meningsløsheden hos hovedpersonen formidles stilistisk og sprogligt. Helle Helle skriver suverænt om hverdagen som driver klaustrofobisk forbi med en lurende krakelering og sammenbrud.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Xinran: Tabte døtre - beretninger om tab og kærlighed

Af de såkaldte BRIK lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som i globaliseringens hellige navn spås en stor fremtid, er der i hvert fald i de to af dem (Indien og Kina) kolossale problemer af kønspolitisk karakter.

Det handler ganske enkelt om, at det er forbundet med status og ære at få en søn, hvor det modsatte gør sig gældende med en pige.
I Kina, der mange år førte en etbarnspolitik, betød denne ”kulturtradition”, som Maos såkaldte kulturrevolution åbenbart ikke fik udryddet (!), at rigtig mange små nyfødte piger blev efterladt, bortadopteret eller ligefrem slået ihjel.

Disse forfærdelige beretninger om tab og sorg og svigt har den engelsk-kinesiske forfatter og journalist Xue Xinran samlet i sin nyeste bog: Tabte døtre.

Det er skrap kost at læse om kvindernes og deres døtres liv nederst i hierarkiet og sammen med alt det andet, vi efterhånden ved om Kina og menneskerettigheder, eller mangel på samme, tegner det et billede af et land, måske nok i overhalingsbanen, men Ferrarien har skrammer i lakken.

Xinran har skrevet andre bøger om beslægtede emner. Biblioteket har dem.

/Benny 

Anmeldelsen er fra maj 2011

Reserver bogen

Lisa Grunwald: "Den uimodståelige Henry House"

Henry House fødes forældreløs i efterkrigstidens USA.
Han placeres som praktikbaby på Wilton College, hvor han passes på skift af 6 unge kvinder med praktikhusets strenge moder Martha som den eneste konstante person i hans liv.
Vi følger Henry igennem årene i praktikhuset, hvor han har svært ved at knytte sig til og stole på andre mennesker.
Hans opvækst gør hans unge år til en flugt fra den eneste konstante moderskikkelse han har og en jagt på den moderskikkelse, som han så inderligt ønsker sig.
Praktikbabyer blev brugt i kvinders uddannelse igennem årtier over det meste af USA. Børnene blev opdraget af forskellige mødre i de første år af deres liv for at blive sendt tilbage til børnehjemmene efter et par år.

Læs også John Irvings "Æblemostreglementet" og "Verden ifølge Garp"

Helle 

Anmeldelsen er fra december 2010

Reserver bogen

Kathryn Stockett: "Niceville"

Vi er i Mississippi i 1960'erne, hvor fortællingen på skift er lagt hos tre kvinder: To sorte tjenestepiger, nemlig varme, moderlige Aibileen og rapkæftede Minny, samt den unge, hvide Skeeter, netop hjemvendt fra universitetet, og som nu ifølge konventionerne skal se at blive gift.
Det er et samfund med paradokser, hvor det regnes som uhygiejnisk at dele toilet med tjenestefolkene, skønt man gladeligt overlader sine børn til dem.
De tre kvinder bliver først synlige for hinanden, da Skeeter begynder at skrive en bog om tjenestepigerne.
Og det er farligt: Bare antydning af kritik fører til trusler, vold og sortlistning fra det hvide samfund.

Læs også Toni Morrisons og Alice Walkers romaner samt Fannie Flaggs "Stegte grønne tomater" og Sue Monk Kidd "Biernes hemmelige liv"

Helle

Anmeldelsen er fra december 2010

Reserver bogen

Richard Templar: "Guide til livet", "Guide til kærligheden", "Guide til forældre" og "Guide til jobbet"

Det kan lyde næsten ubærligt, at der hele tiden kommer bøger om selvhjælp til snart ditten og datten.

Kan vi mennesker da ikke finde ud af noget selv?
Selvfølgelig kan vi det!
Men det behøver ikke at være nogen skade til at søge lidt inspiration nu og da.

Her kommer den engelske forfatter Richard Templar ind i billedet.
Han har 30 års virksomheds- og livserfaring med sig, og det er lykkedes ham at få formidlet viden og indsigt ned i nogle både brugbare og humoristiske guides til nogle af de områder, der fylder mest i vores tilværelse.
Der må være noget om snakken … bøgerne har solgt i over 3 millioner eksemplarer på verdensplan.

Her foreligger de første fire på dansk:

Guide til livet
Indeholder 100 korte anvisninger omkring personlig adfærd, social omgang, moralske spørgsmål sat i relation til ganske dagligdags begivenheder. Det gælder om at kende spillereglerne!

Guide til kærlighedenVi kender alle de lykkelige og perfekte par, der bare har hinanden! Ved de noget, vi andre ikke ved? Ja, ifølge Templar er det fordi de kender kærlighedens spilleregler!

Guide til forældre
At blive forældre er noget af det største her i livet. Hvordan kan det være, at det nogle gange ser ud til at lykkes nemmere og mere elegant for nogen end for andre? Svaret er enkelt. Det er dybest set et spørgsmål om spilleregler!

Guide til jobbet 
Vi bruger meget tid på arbejdet. Desværre viser undersøgelser, at det kun er ca. 25 % af os, der er rigtigt lykkelige for vores arbejde. Kan det ikke blive bedre? 100 korte anvisninger til at forbedre dit arbejdsliv. Kend spillereglerne!

Benny 


Anmeldelsen er fra december 2010


Reserver bøgerne