Det tilslørede folkemord : den arabiske slavehandel i Afrika

98.3
N'diaye, Tidiane
Det tilslørede folkemord : den arabiske slavehandel i Afrika
Ellekær, 2015
271 sider

Det tales der ikke så meget om i den arabiske verden. Det er ikke nogen køn historie, vi her præsenteres for. Beretningen om 1000 års muslimsk-arabisk slavehandel, der iflg. forfatteren kostede over 17 millioner afrikanere livet. Araberne ønskede ikke en sort befolkning i deres områder og for at undgå dette, blev de mandlige slaver kastreret og spædbørn slået ihjel på den mest barbariske vis. Samtidig hærgede araberne i Nordafrika, hvor de fik fodfæste og den dag i dag er medvirkende årsag til religionsstridigheder i regionen. Forfatteren er fransk-senegaleser og selv muslim, så han må æde noget af en kamel (undskyld udtrykket!) i forbindelse med afsløringerne, der bekvemt og behændigt er blevet fortiet godt og grundigt i den muslimske verden, idet hovedfokus i historieskrivningen har været på den transatlantiske slavehandel. Bogens pointe er klar: Historisk retfærdighed (sandhed) må aldrig underlægges selektiv hukommelse og historiens rædsler aldrig glemmes.

/Benny

Marie NDiaye - Tre stærke kvinder

NDiaye, Marie 
Tre stærke kvinder
Gyldendal, 2011
273 sider


Kort resume
Tre små fortællinger om kvinder og en enkelt mand, der alle ønsker sig noget mere af livet. De er hver især fanget i magtesløshed og kan ikke finde vej ud af deres håbløse situationer.

Kritina siger

Marie NDiaye er af fransk-senegalesisk afstamning og modtog i 2009 den franske litterære udmærkelse Goncourt-prisen for romanen ”Tre stærke kvinder”.

Marie Ndiaye gjorde sig også bemærket, da hun for nogle år siden forlod Paris til fordel for Berlin, fordi hun ikke brød sig om Sarkozys Frankrig, et Frankrig, der i et interview blev kritiseret for den måde, hvorpå illegale flygtninge behandles.
Rammen om Marie NDiayes roman ”Tre stærke kvinder” er hendes udgangspunkt i de konkrete, ofte tragiske og undertiden opløftende relationer, globaliseringen skaber mellem almindelige mennesker.


”Tre stærke kvinder” indeholder tre fortællinger som er perifert knyttede. De tre fortællinger handler alle på hver sin måde om den kulturelle og følelsesmæssige rejse fra det afrikanske til det europæiske kontinent, men fortællingernes fornemste ambition er ikke en kommentar til konkret flygtningepolitik, men en indre udforskning af sjælekampe.


Den første handler om den parisiske advokat Norah, der har skabt sig en position i den bedre del af middelklassen, som hun lider af en evig angst for at falde ud af. At være kontrolfreak opfatter hun som en del af løsningen, men det går hverken værre eller bedre, end at hun forelsker sig i en infantil franskmand, der er hendes absolutte modsætning.
Norah kaldes hjem til sin far i et unavngivet afrikansk land. Her får vi præsenteret den afrikanske patriark i sit livs efterår. Tronen vakler under ham, fordi han har mistet sine penge i uheldige investeringer, og ikke nok med det: Hans søn og hendes bror Sony sidder fængslet for mordet på sin stedmor, som ikke han, men faderen har begået. Nu tilbringer han det meste af sin tid siddende i et flammetræ.
Alt det her kan jeg roligt afsløre, for det virkelige drama ligger et andet sted. Den afrikanske familiestruktur med undertrykte kvinder på den ene side og den enevældige høvding på den anden udvikler giftige reaktioner.
Den næste fortælling bringer os til en fransk landsby, hvor den fallerede gymnasielærer Rudy har gemt sig med sin afrikanske kone Fanta og deres fælles barn. Der er sket noget på den afrikanske skole, hvor Rudy har undervist, og han er så knækket og fuld af skyldfølelse over at svigte sin kone, at enhver - inklusive hans meget dominerende mor - kan jokke på ham efter behag.


NDiayes sidste fortælling er rigtig barsk. Den handler om en ludfattig enke, Khady Demba, der ikke blot har mistet alt, men som heller aldrig får noget igen. Hun smides på gaden af sin svigerfamilie efter mandens død og forsøger sammen med andre desperate stakler at nå frem til det forjættede Europa og skulle man være i tvivl om, hvad der får folk til at sætte livet på spil ved at søge nordpå, fjernes den ved at læse fortællingen her.


Der er her tale om en virkelig velskrevet roman om magtesløshed og selvransagelse og de til tider besværlige forhold til familie og andre nære relationer. Det spinkle håb om et andet liv i Europa er også et af romanens temaer. Der er bestemt ikke tale om en roman i den lette genre bl.a. fordi romanen summer af usagte forløsende ord mellem mennesker og hvor en melankolsk, lidt dyster stemning gør sig gældende i romanen.

Ilija Trojanow: Verdenssamleren

Richard Francis Burton (19. marts 1821 - 20. oktober 1890) var en britisk udforsker, oversætter, forfatter, etnolog, lingvist, poet, hypnotiker og diplomat. Han blev kendt for sine rejser til Asien og Afrika, i tillæg til sine omfattende kundskaber om sprog og kulturer. Hans oversættelser af Tusind og en Nat og Kama Sutra til engelsk står blandt hans mest kendte litterære bedrifter.

Ilija Trojanow beskriver i romanen tre kapitler af R.F.Burtons liv: Hans tid i Britisk Indien, hans pilgrimsfærd til Mekka ”forklædt” som troende og hans ekspedition for at finde Nilens kilder.

Hvert afsnit bliver særskilt fremstillet: tiden i Indien fortælles dels gennem Burtons breve til sin broder i Ceylon, dels gennem en tjener, der, efter at være blevet afskediget uden anbefalinger, må henvende sig til en af de skrivere, der altid findes uden for posthuse og andre offentlige institutioner, for at få skrevet en anbefaling til brug for jobsøgning hos de engelske herrer. Det går forøvrigt ikke, som tjeneren ønsker – brevskriveren har nemlig sin egen dagsorden og kan ikke lade være med at digte i fremstillingen, der vokser som dagene går.
Pilgrimsfærden til Mekka fremstilles udelukkende som brevveksling mellem forskellige instanser i det osmaniske rige, startende med en indberetning fra ambassadøren i London til ”Den høje Port” i Istanbul om artikler i de engelske aviser, der beskæftiger sig med Burtons rejse til Mekka. Tyrkerne er selvklart bekymrede. Er dette starten på et nyt engelsk forsøg på at underlægge sig det osmaniske rige ved at sende spioner ud?
Opdagelsesrejsen til Nilens kilder fortælles af den afrikanske fører på turen. Dennes beretning afspejler de indfødtes måben og vantro over englændernes opførsel. Eksempelvis skal alt, hvad Burton ser af landmærker navngives, skønt de jo allerede hedder noget på de lokale sprog, og hvorfor anstrenge sig så meget, blot for at finde en sø – dem findes der jo mange af meget nærmere kysten med dens havnebyer.

Genialt med denne fremstilling, hvor hvert led virker ægte og indfølt. Dette giver et bredere perspektiv på historierne, og holder læserens opmærksomhed skærpet. Samtidig bringer et fint levende sprog, stort viden om stoffet og en god portion humor denne roman direkte ind på min top-tyve liste. Læs den, nyd den, og håb på at der kommer en film ud af det.

Fakta: Richard Francis Burton berømt viktoriansk outsider, født 1821 i England, død 1890 i Trieste, Østrig-Ungarn. Bortvist fra Oxford 1842, tog til Indien som underordnet officer. Rejste forklædt som muslim og skrev detaljerede rapporter om livet i bazarerne og bordellerne og fik (forklædt) som den første ikkemuslim adgang til de forbudte hellige byer. Beskrev sine oplevelser i ' Pilgrimage to El-Medinah and Mecca' ( 1855 -56), som er blevet en klassiker. I 1857-58 ledede Burton i Afrika sammen med John Hanning Speke en ekspedition der søgte Nilens udspring. Nåede som den første europæer Tanganyika-søen, vendte tilbage til Europa med malaria. Har skrevet 43 værker om vidt forskellige emner. Efter Burtons død brændte hans stærkt katolske kone hans dagbøger og optegnelser fra 40 år.

Simon

Kirsten Thorup: Tilfældets gud

Thorup, Kirsten:
Tilfældets gud
Gyldendal, 2011. 
314 sider


Kort resumé:
Ana er velhavende dansk karrierekvinde, som går ned med stress. Hun forsøger at finde en mening med sit eget liv ved at sponsere en uddannelse for en ung gambiansk kvinde, men projektet går helt galt.


Marianne siger:
Kirsten Thorup er i sit forfatterskab ofte optaget af, hvad der styrer mennesket, og det gør hun også her ud fra en ny synsvinkel. Bogens hovedperson er 42-årige Ana, som er en succesfuld karrierekvinde i et multinationalt firma i København. Hun er alene og lever og ånder for sit arbejde. Men for at slappe lidt af tager hun en charterferie til Gambia, og her møder hun den fattige pige Mariama som sælger frugt på stranden. Hun bliver så optaget af pigen, nærmest besat og vil gøre alt for at sponsorere en uddannelse til pigen. Det skal selvfølgelig vise sig ikke at være nogen let sag. Efter lang tid får Mariama indrejse visum til London, og Ana flytter derover for at følge hende. Mariama er blevet som en adoptivdatter for Ana, men at få en teenagedatter fra Afrika, er ikke let.


Tilfældets gud konfronterer rig og fattig, sort og hvid, den stærke med den svage og spørger hvem er i sidste ende den stærkeste af de to? Det er en meget medrivende fortælling, som man samtidig bliver meget globalt klog af.

Henry Morton Stanley: "Hvordan jeg fandt Livingstone"

I 1873 udkom på dansk en usædvanlig rejseskildring.

Det var journalisten Henry Stanleys beretning om sin 8 måneder lange rejse over det halve af Afrika for at opsøge eventyreren og den opdagelsesrejsende David Livingstone.

Mødet mellem de to mænd og de berømte ord fra Stanleys mund er for længst gået over i historien, men hvad skete der egentlig både før og efter mødet?

For første gang foreligger nu på dansk den komplette version af bogen, sprogligt opdateret.

Det er en guldgrube af et historisk kildeskrift om Afrika, kolonitid, opdagelsesrejser, (det var Dr. Livingstone der bl.a. opdagede de berømte Victoria vandfald på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe) og samtidens syn på ”de vilde” i det sorte Afrika.

Bogen er illustreret med de originale kort og tegninger og er rent guf for historisk interesserede, ligesom den vil kunne anvendes til opgaveskrivning.

Benny

Anmeldelsen er fra januar/februar 2011

Reserver bogen