Amerikaniseringen af Danmark – eller drømmen om den rige onkel over there.

Som barn i 50erne længtes vi hele tiden. Længtes mod bedre tider og materiel velstand. Godt nok var båden med bananer ankommet, men der var lang vej igen. Længslen gik mod vest, nærmere bestemt USA og alt hvad der fandtes derovre af herligheder. Af og til fik vi en lille forsmag på det i det genbrugsplagede, grå og indeklemte årti, når valutareserverne ellers tillod det. USA var indbegrebet af lyserød candyfloss, halefinner med krom, nylonstrømper, isskabe, rock ’n’ roll, Anders And, milkshake og alskens sorgløshed, noget man som barn kun turde drømme om. Heldigvis gik det jo som bekendt senere fremad, men hvad der i 50erne syntes komplet uopnåeligt, skulle årtier senere blive genstand for en kritisk og nærmest hadefuld kampagne vendt mod alt amerikansk og amerikaniseringen af Danmark!


Jeg har haft fornøjelsen af at besøge USA flere gange og er på en eller anden måde stadig lidt fascineret. I dag har vi forhåbentligt et mere nuanceret billede af det store land, men i 50erne var det ganske enkelt noget, man bare så op til og higede efter at få en bid af. Derfor vil jeg godt anbefale de følgende bøger, der alle er dele af et større forskningsprojekt under navnet ”Amerikansk på dansk”. Bøgerne er letlæste og helt ideelle til opgaveskrivning i gymnasiet.


Mest spændende er: Amerika og det gode liv : materiel kultur i Skandinavien i 1950’erne og 1960’erne (2011). 
Bogen undersøger ved hjælp af artikler, hvordan amerikansk kultur har påvirket vores materielle hverdagsliv indenfor områder som ungdomskultur, køkkener og husholdning, udviklingen i forstæderne, familien m.m. Ligeledes hvordan tilpasningen har fundet sted så tingene og tankerne undervejs er blevet integreret i det nordiske hverdagsliv. OBS! Flere af artiklerne er skrevet på hhv. engelsk, norsk og svensk hvis det skulle skræmme nogen.

Kulturinteresserede bør læse: Amerika i dansk kulturliv 1945-75 (2010).
Brede kulturelle emner som litteratur, kunst, film, populærmusik, ugeblade og sport behandles i velskrevne og bredt formidlende artikler der viser et mere nuanceret billede af den amerikanske påvirkning af dansk kulturliv end mange måske forestiller sig. Et godt eksempel er, at de helt store amerikanske sportsgrene som f.eks. baseball aldrig helt er slået igennem herhjemme og omvendt den anden vej med vores allesammens fodbold!




Erhvervsinteresserede med blik for historie kan læse: Det amerikanske forbillede? : dansk erhvervsliv og USA, ca. 1920-1970. (2011).
Artiklerne har omdrejningspunkter i tidens amerikanske forbilleder i dansk indpakning som Fords samlefabrik i Danmark, mekaniseringen af landbruget, Marshallhjælp, FDBs ekspansion i detailhandlen og de nye selvbetjeningsbutikker, Teknologisk Institut, fokus på forbrugeren og tanker og strategier fra USA i forhold til dansk erhvervsledelse.

Den sidste bog er ikke en del af forskningsprojektet men skal alligevel med her, idet den lægger nyt stof til historien om den danske fagbevægelse. Dino Knudsen: Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse : Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser, 1945-1956 (2012).
Efter krigen brød krigen ud mellem socialdemokrater og kommunister i fagbevægelse. CIA og den amerikanske fagbevægelse trak over Atlanten og gav socialdemokraterne en ”hjælpende” hånd i organiseringen af kampen mod de røde. I form af medvirken og involvering i og omkring Marshall-planes indfrielse og implementering, trak det op til gensidige relationer og bånd mellem den danske og den amerikanske fagbevægelse. Alt i alt spændende historieforskning med nye facetter af denne højspændte periode efter besættelsen.


/Benny

Berlin og danskerne

Så er der her en spændende bog som supplement til de traditionelle turistguider. Den erfarne Berlinrejsende gymnasielærer Henrik Heinemeierhar samlet sine mangeårige noter og optegnelser om danskerne og Berlin gennem tiderne i bogen Berlin og danskerne.

Efter at Danmark og Frankrig m.fl. havde fået læsterlige bank af Preussen, fejrede sejrherrerne det med bl.a. at gøre Berlin til rigshovedstad i det nye stortyske kejserrige i 1871. Det afholdt dog ikke mange danskere af meget blandet herkomst i at tage ophold i denne Europas nyeste dynamiske metropol.

Siden kommer 1. verdenskrig og den turbulente mellemkrigstid, hvor især mange danske filmfolk valgte at arbejde i Berlin. Under 2. verdenskrig følger vi især de danske korrespondenter og deres vanskelige arbejdsforhold.
Efter krigen deles byen og vi hører om Østberlins rolle som hovedstad for det frie og folkedemokratiske DDR og nogle danskeres fascination af ”det lykkelige folk” i antifascismens højborg.

Vestberlin ligger der som en anden enklave. Det er lidt besværligt at komme dertil, men mange danskere tager turen for at opleve kunst og kultur og den vanvittige mur midt igennem byen.
Det som de færreste troede muligt skete som bekendt d. 9. november 1989 og allerede d. 3. oktober 1990 kunne berlinerne feste samlet i frihed for første gang siden 1933! Bogen er et vigtigt stykke dansk-tysk kulturhistorie og det er muligt at følge i landsmændenes historiske spor i det omfang de stadig eksisterer.

Eftersom det er en skolelærer, der har skrevet bogen er der selvfølgelig fyldige noter, kildefortegnelse og register. Alt sammen med til også at gøre bogen egnet til opgaveskrivning.

/Benny

Reserver bogen