Josefine Klougart - En af os sover

Klougart, Josefine 
En af os sover
Rosinante, 2012
260 sider


Kort resume
En lyrisk romanfortælling om sorg, tab og identitet, og om at høre til og holde af.

Sofie siger
Josefine Klougarts roman ”Én af os sover” handler om at forlade og blive forladt og sorgen som en nødvendighed. At blive fri af alt det, man bærer med sig. Hverken eller og hjemløshed – som grundvilkår og her foranlediget af kærlighedssorg Den første mand er hun sammen med i otte år; ham kalder hun systematisk for »afdød«, den anden mand hedder blot »den ny mand«.

Bogen er opdelt i otte kapitler, og hvert andet af dem hedder »Landskabet«. Det landskab, vi igen og igen vender tilbage til, er barndommens landskab dækket af sne. Sneen, der ligger som ”en pels af kulde”, sneen, der er ”umenneskelig”. Kadavere under sneen, fisk frosset fast i isen. Det er vinteren, der må levere landskab til et sind, der står i stampe.
Det er en gnistrende lyrisk fortælling med et stærkt sanseligt billedsprog. Det særegne ved Josefine Klougarts prosa er billedproduktionen, som hun varierer og genopfinder i sine romaner. I denne roman bruger hun især metaforens elementære operation: et billede lægger sig oven i et andet. Underlæben er flækket som en blomme, bærbuskene hælder ind over stien som stående passagerer, grøden bobler under sin hinde som en bullen finger. 
Klougart er en sand mester til at bygge et bevidsthedsrum op af billeder. ”Én af os sover” er en stille sansemættet bog. Sorg beskrives som at være nedsunket på havbunden. Tårernes hav. Alt lyder anderledes end oppe i luften, alt ser anderledes ud. Inderligheden sproget er et tungt tæppe hen over tekstens havbund,  kun afbrudt af enkelte ventiler, hvor læseren får små gisp af luft - den kontrakt skal man være klar på at indgå når man begiver sig ind i denne bog. Sansning og tolkning i en lyrisk symbolleg, hvor man får indblik i sindets hjemløshed. 

”Der er bare en akut mangel på hjem her. Træerne er nøgne, eg, tror jeg. Ja, eg, må det være. Der er et tæppe af selvsåede lave nåletræer, der kravler op mellem stammerne. De ser skræmte ud, som om de er blevet grebet på fersk gerning og har tabt trækronerne i panik. De bruger mig til at tænke med. Jeg ved ikke, hvad jeg bruger dig til, ud over måske at overleve.” (Citat side 120-121)

Louise Boije af Gennâs - Højere end alle himle

Boije af Gennâs, Louise 

Højere end alle himle

Politiken, 2011

532 sider

Kort resumé

En håndfuld venner, som har kendt hinanden længe, er samlet nytårsaften 1999 for sammen at træde ind i det nye årtusind, som snart udfolder en bred vifte af både små og store oplevelser.

Marianne siger

Jeg skulle hurtigt finde en bog til min ferie i en liggestol, og forsiden samt bagsiden faldt lige i min smag. ”Stærk og medrivende roman om nære venskaber og dyb kærlighed i Stockholm”.

Bogen tager sit udgangspunkt i nytårsaften år 2000 hvor bogens personer er samlet. Det er de seks gode men meget forskellige venner og deres udvikling vi følger frem til år 2003. Der er Victor og Sandra, som er godt økonomisk stillet, han er børsmægler og hun en succesfuld forfatter. Så er der Stefan og Pella som hører til middelklassen og bor på landet med deres to børn og nyder hverdagslivet. Derudover følger vi singlepigen Liv som kæmper for en skuespillerkarriere og bøssen Jalle, der arbejder i Udenrigsministeriet.


Bogen er en god samtidsroman hvor vigtige begivenheder i de år bliver vævet ind i historien, så som 11. september og mordet på Anna Lindh.

Forfatteren har skrevet flere filmmanuskripter til svenske tv-serier og måden bogen er skrevet på kunne godt blive til en tv-serie. Dette er første del af en trilogi, som skal belyse hele det første årti i 00´erne.

Emne: Danske Debutanter fra 2010'erne

Anna Friis

Vi er da voksne mennesker

Roman, 224 sider, Gyldendal, 2011

Hvor længe kan man blive ved med at lyve for sig selv og tro, at man skal skrive ph.d. og være forsker, når man ikke engang formår at gøre sit speciale færdigt? Eller at man skal udgive historiske og æstetiske graphic novels, når man aldrig fuldender en idé og desuden arbejder fuldtids som ufaglært tjener efter at have droppet arkitektstudierne?

Anna Friis’ monotont foruroligende debutroman maler et sigende, næsten karikeret portræt af et Århuspar midt i 20’erne, der opfatter sig selv som intellektuelle kunstnertyper, men som i virkeligheden ikke er i stand til at gennemføre den rolle, de har påtaget sig.

Med små, fine detaljer danner Friis et langsomt klarere billede af de to hovedpersoners stille deroute, og selv om man som læser aner deres træden vande i forhold til uddannelse og søgen efter en identitet, er de lige ved også at overbevise læseren om, at det ingen konsekvenser vil få; at der bare er tale om en fase. Først på de allersidste sider melder virkeligheden sig, hvilket nærmest bliver en lettelse, fordi det gør en ende på den løgn, de begge så krampagtigt har holdt fast i.

”Vi er da voksne mennesker” skildrer med dyster præcision, hvordan vi forsøger at leve op til egne og omverdenens forventninger og hellere lyver for både os selv og alle omkring os i vores kamp for at gøre løgnen til virkelighed i stedet for at råbes ud som en fiasko.

/Christine

Scarlett Thomas: Vores tragiske univers

Thomas, Scarlett:
Vores tragiske univers
Tiderne Skifter, 2011
445 sider


Kort resumé:
Om en forfatter, der ikke kan få hul på sit ambitiøse romanprojekt. Hvordan man som menneske kan stirre sig blind på et enkelt punkt eller mål, mens vejen gennem labyrinten (livet) passerer. Hvordan livet kan virke som en labyrint at navigere rundt i, både i forhold til egne ambitioner, men også i forhold til ens nærmeste.




Sofie siger:
En roman der ikke sådan lige læser sig selv til at begynde med, men den åbner sig og bliver svær at lægge når der først er hul på legen i fiktionens univers. 


Hovedpersonen forfatteren Meg tænker og filosoferer meget. Hun er midt i trediverne og  i et miljø af søvnig, vejrbidt engelsk provins, kredser hun om LIVET  og DØDEN og meningen med det hele. Når man læser romanen her søger man også efter mening, men det er ikke altid vi får den. Garvede fiktionsforbrugere laver jo hurtigt en kædelæsning, tillægger det skrevne en betydning for den videre handling, men der bliver leget med konventionerne og når man udfylder hullerne i læsekæden, går man måske fejl eller forvirres af genreskift og afbrudte læsestrenge. 
Jeg tror faktisk godt jeg kunne læse roman igen – for der er mange fortællinger i fortællingen og leg med genrer: akademisk, poetisk, realistisk og magisk,  og en lille bitte sjat chick-lit. Blandingen af litterære virkemidler er et kendetegn ved Scarlett Thomas forfatterskab. Hun har også skrevet Mr. Y's forbandelse, der også i et labyrintisk tankeeksperiment blander tunge tanker, flotte billeder og overraskende ideer i en formblanding af filosofi, science fiction, fantasy, spænding og kærlighedsroman. 
Thomas skriver med underspillet humor, fx når hun er midt i en udredning af en new age agtig teori om universet, evolution og uendelighed med relativitetsteori, kraftkilden Energia og up og down kvarker (?!) metaforiserer til barbering af ben, betaling af regninger og indtagelse af tilstrækkelige mængder grøntfoder. Så forstår man bedre titlen ”Vores tragiske univers”.


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Litterære temaer: Krimi

Den litterære krimi
Forbrydelsen som motor for formidling
Krimien er mere populær end nogensinde og nyder godt af en stor og trofast læserskare. Krimigenren lægger mest vægt på, at historien, der bliver fortalt, er spændende, overraskende og – helst også – bloddryppende. At være sprogligt eller formmæssigt fornyende er sjældent krimiens område. 

Til gengæld har mere litterære forfattere også taget krimimodellen til sig; måske netop fordi den udgør en forbindelse til det forjættede land, hvor bøger sælger, bliver lånt ud og faktisk også bliver læst. Et krimiplot er simpelthen en motor for læsningen, og på den måde med til at gøre det lettere at formidle sine budskaber.
Nogle af de forfattere, der gør brug af krimiens forførende elementer, er amerikanske Paul Auster, norske Jan Kjærstad og svenske Jan Arnald, hvoraf sidstnævnte skriver krimier under pseudonymet Arne Dahl.

Tre forfattere leger med krimien
Paul Auster, der netop i maj har gæstet København og Helsingør lader i By af glas en gammeldags detektivhistorie være udgangspunktet for en jagt på noget helt andet og større end en potentiel forbryder. Den lille roman, der har den labyrintiske storby som centralt motiv, spiller handling og form op imod hinanden og er metafiktion på højt niveau, altså et værk, der refererer til sig selv som litteratur og kunstværk. By af glas er Austers internationale gennembrud og står stadig som en postmoderne klassiker.

Jan Kjærstad udgav fra starten af 1990’erne og frem til årtusindeskiftet den stort anlagte romantrilogi om Jonas Wergeland. Efter endt læsning husker man de tre mammutromaner som alt andet end krimi, men det er faktisk en mordgåde, som gør den evigt filosoferende og tænksomme handling til mere end blot Jonas’ livsfortælling, men til en lang argumentation for og forklaring på en central og fatal scene.

Arne Dahl, som i virkeligheden hedder Jan Arnald og er doktor i litteraturvidenskab, har skrevet elleve bøger i serien om politienheden A-gruppen. Modsat de to ovennævnte forfatteres bøger er disse deciderede krimiromaner i absolut topklasse hvad angår spænding, plot og gru. Hvor Auster og Kjærstad bruger krimielementer i almindelig fiktion, bruger Jan Arnald i stedet sit pseudonym til at producere velskrevne krimier med et højt æstetisk og intellektuelt indhold. På den måde får læseren en solid litterær oplevelse, mens bogen nærmest læser sig selv.
Arne Dahl kan anbefales til alle krimielskere, mens Kjærstad og Auster henvender sig til dem, der i deres læsning søger flere spørgsmål end svar: Hvad er et menneske? Hvad er et liv? Hvad udgør et menneskes fortælling? Hvad er virkelighed, og hvad er drøm eller spejling? Hvad er meningen med livet? Hvad er sprog? Er der en kerne i identiteten? Og endnu flere eksistentielle spørgsmål, som gør læseren til et nyt og mere reflekteret menneske med disse læsninger i bagagen.

/Christine

Klik på linksene eller bogforsiderne for at reservere bøgerne

Richard Templar: "Guide til livet", "Guide til kærligheden", "Guide til forældre" og "Guide til jobbet"

Det kan lyde næsten ubærligt, at der hele tiden kommer bøger om selvhjælp til snart ditten og datten.

Kan vi mennesker da ikke finde ud af noget selv?
Selvfølgelig kan vi det!
Men det behøver ikke at være nogen skade til at søge lidt inspiration nu og da.

Her kommer den engelske forfatter Richard Templar ind i billedet.
Han har 30 års virksomheds- og livserfaring med sig, og det er lykkedes ham at få formidlet viden og indsigt ned i nogle både brugbare og humoristiske guides til nogle af de områder, der fylder mest i vores tilværelse.
Der må være noget om snakken … bøgerne har solgt i over 3 millioner eksemplarer på verdensplan.

Her foreligger de første fire på dansk:

Guide til livet
Indeholder 100 korte anvisninger omkring personlig adfærd, social omgang, moralske spørgsmål sat i relation til ganske dagligdags begivenheder. Det gælder om at kende spillereglerne!

Guide til kærlighedenVi kender alle de lykkelige og perfekte par, der bare har hinanden! Ved de noget, vi andre ikke ved? Ja, ifølge Templar er det fordi de kender kærlighedens spilleregler!

Guide til forældre
At blive forældre er noget af det største her i livet. Hvordan kan det være, at det nogle gange ser ud til at lykkes nemmere og mere elegant for nogen end for andre? Svaret er enkelt. Det er dybest set et spørgsmål om spilleregler!

Guide til jobbet 
Vi bruger meget tid på arbejdet. Desværre viser undersøgelser, at det kun er ca. 25 % af os, der er rigtigt lykkelige for vores arbejde. Kan det ikke blive bedre? 100 korte anvisninger til at forbedre dit arbejdsliv. Kend spillereglerne!

Benny 


Anmeldelsen er fra december 2010


Reserver bøgerne