Det hemmelige løb

79.66
Det hemmelige løb : Tour de France set indefra - om doping, løgne og viljen til at vinde for enhver pris
Tyler Hamilton, Daniel Coyle
1. udgave. - [Kbh.] : People's Press, 2012
350 sider

Den forhenværende cykelrytter Tyler Hamilton og forfatteren Daniel Coyles bog ’Det hemmelig løb’ afslører alt omkring, hvordan han selv, Lance Armstrong og de andre ryttere på det amerikanske cykelhold US Postal benyttede sig af doping i stort omfang for at vinde Tour de France syv år i træk.

Jeg har selv fulgt cykelsporten i mange år og husker tydeligt Tylers flotte Tour de France for Team CSC og Bjarne Riis i 2003, hvor han med brækket kraveben vandt en hård bjergetape og blev samlet nummer 4 og hans OL-guld i enkeltstart i 2004. Og især som den altid smilende og glade mand på tv. En super sympatisk mand. Men pludselig gik det hele galt i 2004.

Hamilton bliver taget for doping. Igen og igen. Han får frataget sin OL-guldmedalje. Hans forklaringer bliver mere og mere mærkelige. Han virker helt ude i hampen.
Så kommer denne bog og jeg tænker: “Skal han bare tjene penge?”; ”Er han bare ude på at hænge Lance Armstrong ud som dopingsynder?” Men mine betænksomheder blev hurtigt gjort til skamme.

Bogen er en sober og troværdig beskrivelse af alle de metoder han selv og angiveligt Lance Armstrong benyttede sig af for at vinde Tour de France 7 gange. Og det er gjort på en måde, så man faktisk får sympati og forståelse for, hvorfor Hamilton og alle de andre cykelryttere doper sig: det er simpelthen et valg mellem at spille spillet eller stoppe karrieren. Enten doper du dig og sidder med i spidsen af feltet og scorer de indbringende kontrakter eller du kører rent – på brød og vand – paniaqua, som spanierne kalder det - og slider dig i mål som en af de sidste uden chance for at komme med i Touren og få fornyet din kontrakt. Men nok så vigtigt vil du for altid være uden for fællesskabet. Du er dopet, ellers kan du godt forsvinde.

Så hvad gør en dygtig cykelrytter med tårnhøje ambitioner som Hamilton? Ja, han doper sig selvfølgelig. Og hurtigt kommer resultaterne og de lukrative kontrakter. Men hele tiden lurer risikoen for at blive taget i dopingkontrollen. Selvom enhver epo-indsprøjtning og blodtilførsel er nøje planlagt for at holde sig under de tilladte værdier, kan ingen føle sig sikker. Til sidst går det jo også galt for Hamilton. Han bliver udelukket ikke bare fra cykelsporten men også fra det fine selskab. For en afsløret doper er ligeså uønsket som en ren rytter i det professionelle cykelfelt. Tidligere kolleger ser lige igennem dig og du kan ikke få en kontrakt. Du er fredløs. Hamilton beskriver det hele og jeg er som læser på hans side: jeg forstår hvorfor han dopede sig og jeg tror på ham, når han fortæller hvor uretfærdigt han bliver behandlet efter dopingafsløringen. 
     
Bogen kommer ned under huden på Hamilton som fortæller ærligt om hans store nedture, som kostede ham alt. Om hans barndom, ungdom, psykiske problemer og kampen for at blive en stor cykelrytter. Han fortæller det hele og lægger ikke skjul på noget.

Bogen er af mange medier fortrinsvist blevet beskrevet som et angreb på Lance Armstrong eller Bjarne Riis. Det synes jeg ikke den er. Bogen fortæller Tylers sandhed og dækker ikke over noget. Beskrivelsen af Riis’ rolle vil jeg ikke engang kalde særlig afslørende. Dog er Armstrong ikke beskrevet særlig charmerende, men det tror jeg heller ikke han er.

Jeg læste den på et par dage. Den er spændende og levende og jeg fik hurtigt sympati for Hamilton. Han har ambitioner og erkender de betingelser, der skal til for at opnå de ambitioner. Så kan man være moralsk og kalde ham snyder og afvise enhver sympati med dopingsyndere, men så går man glip af forståelsen af, hvilke motiver der driver disse toptrænede sportsmænd ud i ulovlige og sågar sundhedsfarlige metoder.

Denne bog bør læses og lånes på biblioteket af alle som elsker cykelsporten.

/Lars

Kaukasus & Kildevand : historier fra en rejse til fods

48.211
Harvig, Bjørn 
Kaukasus & kildevand : historier fra en rejse til fods
1. udgave. - Kbh. : Gyldendal, 2012
287 sider : ill. i farver

Beretning om forfatterens rejse til fods gennem bjergene fra Sortehavet til Det Kaspiske hav.

Bjørn Harvig er medlem af Eventyrernes Klub og har tidligere udgivet rejsebeskrivelsen Igors æblehave, 2008, om en cykelrejse fra København til Teheran. Han syntes, det gik lidt for hurtigt på cykel, hvorfor han planlagde en tur til fods gennem Kaukasus fra Sortehavet til Det kaspiske Hav.

Overalt møder han venlighed og gæstfrihed, og hans fortællinger om de mennesker, han møder, danner et komplekst billede af livet i et område, hvis historie og nutid er stærkt præget af konflikter og krige.

Bjørn er god til at tale med folk, og i bogen genfortæller han mange af de skæbner, han mødte på sin lange rejse.

Han fortæller om Ninel (Lenin stavet bagfra), som har 10 børn og som går tre km til den nærmeste sauna for at få sig sit ugentlige bad. Han fortæller om drengen Nal, som drømmer om at blive fodboldstjerne. Om den smilende købmand, om tre russiske biologer, om hemmelige huler og honningbonden, og om hvordan han erfarer, at cigaretter er bedste middel til at passere militærposter fyldt med teenagesoldater og tanks.

Bjørn besøger også skole nr. 1. i Beslan i Nordossetien, hvor næsten 400 mennesker - primært børn - blev slået ihjel af den tjetjenske terrorist og separatist Shamil Basajev i 2004 (der må godt fældes en tåre ved læsningen af dette gribende kapitel).

Alt i alt en rørende, livsbekræftende og sine steder også meget morsom bog, som er rigt illustreret med forfatterens egne fotos.

Videre læsning om områdets historie, kultur og politik:

Korsvej og minefelt : kultur og konflikt i Kaukasus/Ib Faurby; Märta-Lisa Magnusson; Vakhid H. Akajev. – 2003. (Opstilling i folkebiblioteker: 98.211)

Nordkaukasus : folk og politik i en europæisk grænseregion/Lars Funch Hansen; Helen Krag. – 2002.  (Opstilling i folkebiblioteker: 98.211)

/Simon

Livet som fodboldspiller

Søren Larsen
Kampen - Et liv i fodboldens tjeneste
Lindhardt og Ringhof, 2012.
285 sider : ill. i farver

Denne bog beskriver fodboldspilleren Søren Larsens liv som fodboldspiller, både privat og professionelt. Her følger man Søren Larsens op – og nedture. Fra starten i Køge til tiden i Århus, hvor slutningen af karrieren nu nærmer sig. 

Bogen givet et godt billede af, hvad der foregår bag facaden i en fodboldverden, der ofte er præget af mange penge, stjernestatus, løftebrud, en benhård konkurrence og en nomadetilværelse for en spiller, der ofte må flytte rundt i jagten på succes. 

Har man selv fulgt lidt med i dansk og international fodbold gennem en årrække, vil man sagtens kunne nikke genkendende til flere af de begivenheder der omtales. Kampene på landsholdet, skiftet til storklubben Schalke 04 og problemerne i franske Toulouse. Dette er en udmærket bog om en spiller der aldrig har været veget tilbage for kampen, både på og udenfor banen. 

 /Niels

Wall Street

Wimmer, Per
Wall Street
1. udgave, 2011
144 sider 

Per Wimmer er 41 år, millionær og indehaver af investeringsbanken Wimmer Financial i London. Han har to studenterhuer, eksamener fra både Københavns Universitet, Europakollegiet i Brügge, University of London og Harvard, og imellem studierne har han arbejdet som assistent for EU-kommissær Henning Christoffersen i Europakommissionen og som konsulent for McKinsey. Fra Harvard blev han headhuntet til en stilling som investeringsrådgiver og siden afdelingsdirektør i investeringsbanken Goldman Sachs. I 2007 etablerede han sin egen investeringsbank, Wimmer Financial, der har til huse på Oxford Street i London.

Per Wimmer kritiserer i sin bog de mennesker, der på børsen i New York og i financieringsselskaberne skalter og valter med almindelige borgeres økonomi. Vi læser historien om den bristede boligboble og medfølgende nedtur, der fra USA spredte sig til resten af verden. Hvordan der blev givet lån til mennesker, der ikke havde nogen som helst chance for at betale tilbage, hvordan hver transaktion udløser bonus til topfolk i banker og finansieringsselskaber lige meget om de forskellige låneaftaler er ”bæredygtige” eller ej, hvordan lån ”pakkes” og nærmest som kædebreve sælges videre til pensionsselskaber og lignende, hvordan lån geares (dvs. at man med sikkerhed i en dollar låner yderligere ni – samme metode der var medvirkende til 1929 krakket), alt sammen i ligefremt og forståeligt sprog, hvilket gør, at bogen kan læses af hvem som helst uden nogen særlig økonomisk viden. 

Endelig peges der på mulige og kommende bobler, og hvad og hvem det er, der skaber disse bobler. Rystende læsning fra en ”insider”, der ikke lægger fingrene i mellem …

Læs den før du går i banken!

/simon

Afghanistan på Book Talk 2011-12

Danmark var indtil årtusindskiftet mest kendt ude i den store verden for H.C.Andersen, andelsbevægelsen, folkehøjskoler og mejeriprodukter med tilhørende Turnkey Diaries. Siden er vort image ændret: Nu er Danmark landet, der krænkede en af profeterne, og landet, der har ført/fører krig mod samme profets tilhængere flere steder.


Hvis man som dansker nøjes med aviser og fjernsyn som information om vor engagement i Afghanistan, så mangler man noget: Ordentlig baggrundsinformation, oplysninger, der ikke er præget af vor allieredes (USA’s) ideologi, og reportager fra journalister, der ikke er embedded (eng. udtryk for journalister, der bliver på baserne og nøjes med at viderebringe den ene parts holdninger) hos koalitionsstyrkerne.


Derfor disse tre bøger, der netop kan afhjælpe denne mangel på information.


Nordmanden Frederik Barth er antropolog og har siden 1954 boet i Afghanistan med jævne mellemrum. Han har især besøgt Pashtunerne, den største og mest indflydelsesrige folkegruppe i Afghanistan, og lært sig deres sprog, sæder og skikke.


Uden at tage stilling til det kloge eller ikke kloge i Natos krig i Afghanistan redegør Barth i et klart og forståeligt sprog for den afghanske kultur og ikke mindst de værdier, som et sådant stamme-opbygget samfund er funderet i. Barth forklarer, hvilke problemstillinger Nato-tropperne møder på ”landjorden”, som det hedder i militærjargonen, samt problematikken omkring indførsel af demokrati i et land, der aldrig har været styret centralt eller demokratisk.


Bogen har et ekstra forord af Lasse Elgaard, der bl.a. skriver: "Bogen er nyttig læsning, hvis man har problemer med at fatte, hvorfor det ikke går ufatteligt godt i Afghanistan."


Den skotske journalist James Fergusson har siden 1997 rejst i og rapporteret fra Afghanistan, hvor han har opbygget et solidt netværk af kontakter, der gør, at han kan komme vidt rundt i landet og tale med mennesker fra alle befolkningsgrupper. 

Fergusson fortæller historien om Taliban fra dets spæde begyndelse i Kandahar-provinsen i 1994, henover 2001, hvor den USA-ledet koalitionsstyrke satte bevægelsen fra magten i landet, og op til 2009, hvor bogen er klar til at gå i trykken. Han gør op med mange af de myter, vi i den vestlige verden ligger under for. Eksempelvis brugte Taliban i dets regeringstid årligt flere penge på sundhed og uddannelse end den nuværende regering. Han fortæller også om forsøget i 1990’erne på at etablere et samarbejde mellem Taliban og et texansk oliefirma, der med Washingtons velsignelse ville lægge olierørledninger gennem landet. 


Fergusson er fortaler for dialog med Taliban, da Taleban lige så meget repræsenterer en ideologi, som det er en væbnet gruppe og derfor ikke kan besejres med magt alene. Han citerer Shukria Barakzai, kvindeligt parlamentsmedlem og kvinderetsforkæmper: ”Taliban udspringer af vores egen befokning. De har andre synspunkter, men som demokrater er vi nødt til at acceptere det”.


Bogens engelske titel er ”Taliban: the Unknown Enemy”, men er af det danske forlag Turbine forsynet med titlen ”Taliban: Historien om verdens mest frygtede guerillahær”. Er det af økonomiske/salgsmæssige grunde eller pga. forlagets ideologiske tilhørsforhold, at undertitlen er ændret, vides ikke, men skæmmende i alle fald for bogens intentioner og sobre fremstilling.

Den danske journalist Nagieb Khaja har, som barn af afghanske indvandrere, et sprogligt og kulturelt forspring i forhold til sine kolleger, der gør, at han kan tage til Afghanistan og arbejde uden at være embedded. Han tager os med til ”den anden side”, altså ud i landet uden en militær- eller politieskorte, der som regel virker hæmmende for menneskers lyst til at udtale sig. En sådan tur er aldeles ikke ufarlig. Dels bliver Nagieb arresteret af politiet, mistænkt for at være spion, for hvem vil ellers ture alene rundt i et krigshærget land, og dels bliver han bortført af en gruppe, der ikke helt ved, om det er frihed eller penge, den kæmper for – i hvert fald bliver Nagiebs familie afkrævet løsepenge. Nagieb når dog at flygte, inden pengene skifter hænder, hjulpet af en lokal afghaner, der herved bringer sig selv og sin familie i livsfare.


Nagieb interviewer adskillige afghanere, der kan berette enslydende historier om vilkårlige flybomber, der rammer civile, om den ny regerings korrupte embedsmænd, der kræver betaling for at udføre deres arbejde, om koalitionsstyrkernes brutale fremfærd i forbindelse med husundersøgelser, konvojkørsel og vejspærringer, alt sammen noget der skaber tilslutning til Taliban.


Et af Nagieb Khajas mange eksempler på den vestlige nyhedsformidling/-fordrejning er en veldokumenteret historie om nogle indbyggere der, godt trætte af den lokale politichefs opførsel (chikane, pengeafpresning, kvinderov), greb til våben. Dette blev i vore aviser til talibanere, der angreb den lovlige regerings embedsmænd!


Så ”historien der ikke blev fortalt” kommer alligevel frem, takket være en modig journalist, der ikke nøjes med at være embedded og viderebringe koalitionsstyrkernes pressebulletiner.


/Simon

Barth, Fredrik

Afghanistan og Taleban

2010, 111 sider 

Fergusson, James

Taliban : historien om verdens mest frygtede guerillahær.

2011, 311 sider, tavler i farver

Khaja, Nagieb

Historien der ikke bliver fortalt : om krigen i Afghanistan

2011, 355 sider 

Morten Sabroe - Fader Vor

Sabroe, Morten 
Fader Vor
Politiken, 2011
293 sider


Kort resumé
Forfatterens dybt personlige opgør med sin far, Den Gyldenblonde, hvis lange og mørke skygge han ønsker at gøre sig fri af og sætter i et selverkendelsens skarpe lys.

Marianne siger
I de senere bøger er Morten Sabroe igennem en masse research og indre monologer inden han kommer i gang med det han egentlig vil skrive om. Denne gang er det hans far som han af flere er blevet opfordret til at skrive om efter bogen om hans mor, ”Du som er i himlen”. Morten Sabroes far var cirkusrevydirektør; Povl Sabroe også kaldet den Gyldenblonde. Det store problem er blot, at Povl Sabroe ikke var en tydelig faderfigur og det prøver Morten Sabroe at finde begrundelser for, og lighedspunkter tilbage til sin farfar, den berømte politiker og børneven Peter Sabroe.
Dernæst drejer historien hen på Morten selv som far, overfor sine to døtre med forskellige kvinder og det hele ender i et stort selverkendelsesprojekt. Det interessante ved hans bøger er hans originale skrivestil, bevidsthedsstrømme og indre monologer. Journalisten i ham fornægter sig ikke og der springes ind og ud af historien, frem og tilbage i tiden og med gavmild hånd strøs med citater fra film og sange.

Helle Stangerup - Bag Skodderne

Helle Stangerup 
Bag Skodderne
Politiken, 2011
335 sider


Kort resumé

Forfatteren Helle Stangerups (f. 1939) erindringer om sin opvækst, herunder om broren Henrik Stangerup og faren Hakon Stangerup, om forfatterskabet, om mødet med de kendte og magtfulde, venskabet med kongehuset, ægteskabet med Adam Knuth og opbygningen af Knuthenborg Safaripark, men også om skilsmissen og andre sider af livet.



Helle siger
Helle Stangerup har indtil nu holdt sit privatliv adskilt fra karrieren som forfatter, men her lukker hun privatlivs-skodderne op.


Hun fortæller om sin opvækst i et litterært overklasse-hjem med meget forskellige forældre, om det livsvarige vanskelige forhold til broderen Henrik, om en skolegang med prinsesse Margrethe og om hendes jurastudie og korte karriere som jurist.


Helle Stangerup bliver gift med grev Knuth og hun bruger så ti år på at føde to sønner og deltage i opstarten af Knuthenborg Safari Park. Ægteskabet ender med en dramatisk skilsmisse, som kommer til at fylde meget i hendes liv.


Efter skilsmissen genoptager hun sit forfatterskab og fortager et omfattende gravearbejde til de historiske romaner ' Christine', ' Spardame' og ' Sankt Markus nat'. Hun fortæller også om arbejdet med den store gennemskrivning af Saxos danmarkskrønike, som dronningen hjalp hende med. Nu er hun tilbage i den genre hun startede i, hendes sidste bog ”En forskers død” fra 2010 er en krimi


Sidste del af bogen handler især om sønnerne, Marcus og Christoffer. 


Hun er åbenhjertelig , men passende diskret selvfølgelig. 

Jeanette Walls - Glasslottet

Walls, Jeanette 
Glasslottet
Hr. Ferdinand, 2011
389 sider


Kort resumé
Jeannette Walls (f. 1960), en kendt amerikansk journalist, fortæller om sin barndom og opvækst med en alkoholisk og genial far og en mor, som var kunstner. Familien var hjemløs og omrejsende og først som teenager kunne forfatteren sammen med sine søskende bryde ud af familien og starte på et normalt liv med skolegang og uddannelse.


Helle siger
Glasslottet er en beretning om en barndom, der er levet i total fattigdom, og om en lille flok søskende, der er prisgivet et par forældre, som først og fremmest lytter til deres egne behov. Moderen er uddannet lærer og faderen løsarbejder, charmør og - viser det sig – alkoholiker.


I de første år bor familien i et Arizona-område, og fungerer endnu godt og kærligt, om end meget ustabilt. De kører i gamle lig af biler fra den ene lille by til den næste og slår rod - men kun indtil der opstår problemer af en eller anden art. Så tjekker de ud i nattens mulm og mørke og kører videre til næste sted. 


Undervejs synker faderen længere og længere ned i sprutten og til sidst ender det med, at familien opgiver deres eget hus og kører til faderens hjemby og hans meget utiltalende forældre og bror. Her ender familien i et lille dårligt hus og børnene kommer i skole. De tre ældste søskende gør det godt i skolen og har på en eller anden måde fået noget godt med sig fra de første kærlige år. 


Forfatteren fortæller nøgternt og stort set uden bitterhed om sit liv og de forældre, som trods mange fejl også gav hende et sted at stå.


Jeanette Walls er nu fyldt 50. Hun bor i New York, er gift med en forfatter og har arbejdet på forskellige store, kendte aviser og som tv-journalist.

Eva Gabrielsson: Millenium - Stieg og mig

Gabrielsson, Eva
Millennium - Stieg og mig
Per Kofod, 2011. 
193 sider


Kort resumé
Millennium-forfatteren Stieg Larssons (1954-2004) livsledsagerske og allierede igennem 30 år, Eva Gabrielsson, beretter om livet med Stieg og tiden efter.


Kristina siger
”Millennium – Stieg og mig” er skrevet af Eva Gabrielsson, Stieg Larssons samlever. Hun har skrevet den i samarbejde med den franske ghostwriter Marie-Francoise Colombani, tidligere chefredaktør for tidsskriftet ”Elle”. Grunden til den franske forbindelse skulle efter sigende være, at Eva Gabrielsson ikke længere føler at hun kan stole på nogen som helst i hele Sverige. Med denne begrundelse er scenen ligesom sat til resten af bogen.


Eva og Stieg levede sammen i 30 år og i bogen her, fortæller hun om ham som menneske, politisk engageret journalist og krimiforfatter. Men fokus i bogen er dog noget andet, nemlig arvestriden mellem Stieg Larssons arvinger og Eva Gabrielsson.


Eva og Stieg blev aldrig gift, så derfor arvede familien hans formue og retten til at forvalte hans værker. Dette gav genklang mange steder og Stieg Larssons far og bror fik mange på nakken, da de ragede det hele til sig og kun havde almisser tilovers for den kvinde, han havde levet papirløst med i 30 år. Juraen var dog ikke til at komme udenom, og den var på familiens side, da Stieg og Eva ikke havde været gift.


Det er meget denne problematik som Eva Gabrielsson kredser om, arvestriden, hvor hun op til flere gange beskriver og påpeger Stieg Larssons svage tilknytning til familien og giver også utallige eksempler på, at detaljer i krimierne stammer fra hende og Stiegs fælles liv. Hun nøjes ikke med at kommentere på familiens manglende moral, men langer også ud efter det, hun kalder et dobbeltmoralsk forlag og den svenske lovgivning, skrevet med oldnordiske blodsbånd, som hun så ihærdigt kæmper for at løsne.


Med bogen ønsker Eva Gabrielsson også at ære sin samlevers minde. Det fortæller hun i bogen, at hun gør ved at kæmpe mod det, hun kalder Millenium-industrien. Med det mener hun, alt det som fulgte i kølvandet på den succes, hvor Stieg Larsson blev et brand og en af Sveriges største eksportvarer. En succes som Eva Gabrielsson ikke mener blev forvaltet i Stiegs ånd.


Sidst i bogen bliver det klart at Eva Gabrielsson har et trumfkort i striden om arveretten, nemlig det mystiske fjerde bind i forlængelse af trilogien, hvoraf Stieg nåede at skrive 200 sider. Det ligger på en computer, og kun Eva ved, hvor det er og hun holder det hemmeligt. Hun nævner desuden også at hun vil afstå fra penge, hvis hun kan få retten til Stiegs værker.


Der er ingen tvivl om at Stieg Larsson var et spændende menneske og selve arvestriden er også spændende i sig selv, men bogens partsindlæg tager lidt pusten fra den som fortælling, så jeg har det lidt tvetydigt med bogen, men absolut interessant at læse.

Christa Schroeder: Han var min chef

Ikke en hvilken som helst chef!

Det siger sig selv at Adolf Hitlers gerningers grusomheder er uden for enhver rationel bedømmelse. Vanvid er ordet og manden må have indgået en pagt med Djævelen! Af samme grund er Føreren da også blevet dæmoniseret som person i eftertidens litteratur. Ingen formildende omstændigheder her, det skulle da lige være at han var meget glad for sin schæfer ”Blondie”! Derfor er det en meget anderledes bog om personen Hitler, der nu er kommet på dansk. Skrevet af hans sekretær gennem 12 år på baggrund af personlige notater og breve. En loyal ansats tætte og beundrende portræt af chefen uden kritiske bemærkninger. En anderledes og interessant førstehåndsberetning om Hitler og Det Tredje Riges storhed og fald. Bøger som disse bliver sjældent bestsellere, bogen udkom på tysk i 1985 og blev først oversat til engelsk i 2009 og altså nu til dansk. Men det forekommer bemærkelsesværdigt, at det nu er den anden bog om Hitler skrevet af hans sekretærer (den første var af Traudi Junge: Til den bitre ende) der fremstiller andre sider af manden end de vante stereotyper. Han må i det mindste have optrådt i rollen som sympatisk chef!

Læs også: Traudi Junge: Til den bitre ende og se den fremragende filmatisering af den: Der Untergang. Begge kan lånes på biblioteket.

Benny

Natascha Kampusch: 3096 dage

Kampusch, Natascha:
3096 dage
Gyldendal, 2011. 
272 sider


Kort resumé
Natascha Kampusch fortæller om hvordan hun som 10-årig blev kidnappet og først 3096 dage senere slap fri.


Sophie siger
3096 dage (godt 8 ½ år) er det antal dage Natascha Kampusch. Blev holdt indespærret af gerningsmanden Wolfgang Priklopil.


Den anden marts 1998 er den dengang 10 årige utilpassede, ulykkelige og småtykke Natascha på vej til skole, da den 35 årige wolfgang hiver hende ind i en varevogn.
Wolfgang installerer hende i en kælder, hvor han har bygget en betoncelle under et nydeligt hus i en forstadsgade i Wien. I begyndelsen af fangenskabet behandler han hende som et barn og giver hende blandt andet gaver og putter hende. De første år er hun overhovedet ikke ude af kælderen.
Da hun når puberteten får hun lov til at komme op i huset og arbejde. Gerningsmanden holder kampush som husslave og får at forhindre hende i at stikke af sulter, banker og hjernevasker han hende ved at fortælle at der er bomber ved alle vinduer. Desuden blev hun klippet skaldet og måtte kun være iført undertøj, for så kunne hun jo ikke løbe væk, sådan som hun så ud.


År ud og år ind går på denne måde. Gerningsmanden drømmer på den ene side om, at leve det perfekte liv med Natascha som sin hustru og giver hende gaver og kalder hende skat for pludeslig at vende på en tallerken og tæske løs på hende. I gerningmandens stræben på det perfekte liv tager han endda Natascha med på skiferie og da hun skal på toilet uden opsyn viser chancen sig for at spørge om hjælp. Desværre er den kvinde hun henvender sig til hollandsk og forstår hende ikke.
23. august 2006 stikker Natascha Kampusch af i et ubevogtet øjeblik. Wolfgang taler i telefon, mens hun er ved at støvsuge hans bil. Hun stopper tre mennesker på gaden og beder dem låne hende en mobiltelefon, så hun kan ringe til politiet. De går i en bue udenom hende. En kvinde kontakter dog politiet efter at have sikret sig, at Natascha Kampusch venter ved hækken og ikke træder på hendes plæne. Dagen efter begår geningsmanden selvmord.


Hovedbudskabet i denne bog er, at Natascha vil vise, at gerningsmanden også var et menneske. Natascha mener ikke, at hendes tvetydige følelser for gerningsmanden kan afskrives som et klassisk tilfælde af Stockholmsyndrom, men hun fandt ud af, at hvis hun ville overleve, blev hun nødt til at stille sig på bortførerens side, da hun var fuldstændig afhængig af ham. Og hun holdt af ham, fordi han var den eneste, der var at holde af.


Hun kritiserer også medierne som har været hensynsløse og Østrigs politi, der ikke fulgte de spor, de fik i hendes sag.


Det er historien om en utroligt stærk pige, der slutter en pagt med sig selv om, at hun en dag vil være fri og hendes kamp hen imod det. Det er en vildt god bog, den er ikke sentimental, som man kunne frygte.


Jeg undrede mig flere gange over at et menneske kan holde til så meget med den grusomme fortid. Det er næsten ikke til at begribe at hun er kommet ud af dette med forstanden i behold.

Greg Mortenson og David O. Relin: "Tre kopper te"

Efter et forgæves forsøg på at bestige K2, et af verdens højeste bjerge beliggende på grænsen mellem Pakistan og Kina, lover amerikaneren Greg Mortenson sine redningsmænd at bygge den skole, der er så hårdt brug for i Baltistan i det nordligste Pakistan. Baltierne føler sig svigtet af centralregeringen, der hellere bruger penge på krig mod Indien end fred til dens egne undersåtter. Mortensen starter helt fra bunden uden nogen midler selv, men det lykkes ham at finde en sponsor, der betaler de 12.000 dollars, som skolen vil koste at bygge og drive. Byggeprocessen lærer Mortenson, at tingene skal ske på lokalbefolkningens præmisser, og han vinder herved stor respekt. Snart kommer folk fra nær og fjern og vil have Mortenson til at bygge skoler i netop deres landsby – bl.a. kommer en delegation stammefolk ridende fra det nærliggende Afghanistan med ønsket om hjælp. Hans projekt nyder så stor anseelse, at en sharia-domstol flere gange dømmer til hans og skolernes fordel mod mullaher, der anklager ham for de værste forbrydelser…

I løbet af tolv år iværksætter Mortenson mere end halvtreds skoler i regionen og har nu sit bagland i USA i orden med kontorer, personale, fundraisings- og presseteams samt foredragsvirksomhed. Han knytter også vigtige kontakter til politikere i senat og kongres, der drager nytte af hans store viden om området. Disse politikere er til gengæld lydhøre for Mortensons klager over, at kun en meget lille del af de penge, der er afsat til genopbygning i det (atter) krigsramte Afghanistan bruges til formålet – vi skriver nu 2003. Mortenson vil derfor udvide sit projekt til også at omfatte Afghanistan, og han kan snart opfylde sine løfter til stammefolket, der tidligere opsøgte ham i Pakistan.

Mortensens filosofi er, at fjenden er uvidenhed, at støtten til Taleban og lignende bevægelser vil ophøre, når der bygges sekulære skoler, der fremmer uddannelsesniveauet – især for piger – og at alt dette gøres i udpræget samråd med den pågældende lokalbefolkning. Samtidig er der god økonomi i denne filosofi: der fås ikke meget krigsmateriel for de 12.000 US, det koster at bygge og drive en skole i et år, og endelig vil langt de fleste mennesker også hellere have lærdom end bomber i hovedet.

Simon

Anmeldelsen er fra November 2010

Reserver bogen