Verdens smukkeste kærlighedshistorie.

Kunne jeg skrive så smukt om kærlighed, sad jeg ikke og skrev om en bog om kærlighed, der er så
smukt skrevet, at jeg simpelthen er nødt til at skrive om den. Selvom tonen er fremmed (handlingen foregår i en lille Kirgisisk landsby under 2. verdenskrig. Der er ikke meget jeg kan identificere mig med her), bliver jeg bekræftet i, at der findes fundamentale, menneskelige præmisser hvis udtryk er ens på tværs af tid og sted.


Jeg taler om romanen Dzjamilja fra 1958, der endeligt er blevet oversat og udgivet. Det er den kirgisiske forfatter Tjingiz Ajtmatov der er ophavsmanden til denne smukke historie, som den franske forfatter Louis Aragon kaldte for den smukkeste kærlighedshistorie i verden.


Landsbyen er tømt for de våbenføre mænd, der er ved fronten for at kæmpe mod tyskerne. Den 15-årige Seit arbejder sammen med  hans meget livlige, og smukke svigerinde Dzjamilja i marken for at høste korn. Kornet er vigtigt for landets krigsindsats mod tyskerne.
På et tidspunkt bliver de to sat til at køre korn til en opsamlings-station. De får selskab af den indesluttede og tavse soldat Danijar, der er blevet såret og gjort ukampdygtig ved fronten. Det er under en af disse ture, at Danijar begynder at synge. Den transformation Seit, Dzjamilja og selve historien går igennem herved, er helt igennem magisk. Man lades måbende tilbage.


Dzjamilja er en særlig oplevelse, man sjælden kommer ud for. Bogen er, med sine cirka 80 sider, overskuelig at komme igennem, og man gør sig selv en tjeneste at læse den igen. Det bliver den bare dobbelt så god af.

Du kan bestille bogen her.

/Michael

Joumana Haddad: Jeg dræbte Sheherezade: en vred arabisk kvindes bekendelser

Haddad, Joumana:
Jeg dræbte Sheherezade: en vred arabisk kvindes bekendelser
Tiderne Skifter, 2011. 
139 sider


Kort resumé:
Den libanesiske forfatter, poet og redaktør Joumana Haddad, gør op med vestlige fordomme i en række betragtninger om kvindens rolle og identitet i den arabiske verden, baseret på hendes egne erfaringer og udvikling.


Marianne siger:

Dette er en lille bog i tykkelse men med meget indhold som kan bruges til diskussion i en læsekreds. Der findes ikke andet på dansk skrevet af en arabisk kvinde om, hvordan arabiske kvinder lever og opfatter verden. 
Som en anmelder skriver, at læse Jeg dræbte Shererezade er som at betragte en vild og rasende kvinde, som med vellyst smadrer alt sit nedarvede musselmalede porcelæn.
Haddad er nok ikke en gennemsnitlig kvinde, da hun er en af de modige af slagsen. Hun er en libanesisk kvinde som er kulturredaktør ved et libanesisk dagblad og har udgivet et meget kontroversielt magasin der heder Kroppen. Det tager mange tabulagte emner op såsom flerkoneri og tvangsægteskaber og bringer desuden erotiske noveller.


Bogen er en række essays hvor hun bruger sin egen historie til at fortælle om sin arabiske, identitet, kvindelighed og religion.
Sheherezade, prisessen fra 1001 nat skal dø, for det hun gjorde for at overleve var at tækkes manden, og kun ved at hun forsvinder bliver der håb for, at de arabiske kvinder bliver frigjorte med selvstændig tankegang.


Det burde være obligatorisk læsning for alle de mennesker som forsøger at frelse den muslimske kvinde, uden først at tage et langt og selvkritisk blik på de kulturelle stereotyper og fastlåste kønsopfattelser, som de selv slæber rundt på.


Det er en vred arabisk kvindes bekendelser og derfor en meget anderledes bog, som er sjov og spændende.