Viser opslag med etiketten mænd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mænd. Vis alle opslag

tirsdag den 24. marts 2015

En mand der hedder Ove

Backman, Fredrik
En mand der hedder Ove
Kbh. : People's Press, 2013
357 sider

Bogen handler om Ove, en lidt speciel mand på 59 år, der er vred på livet og egentlig bare ønsker at slutte det.  I sit parcelhuskvarter holder han sig bare for sig selv og passer sit eget, hvilket ofte er at kontrollere, at alle kvarterets regler bliver overholdt. Ove har i et halvt år været enkemand og forsøger stadig at takle sin sorg, efter at have mistet sin Sonja, som var lyset i hans ellers lidt sort-hvide verden. Bogens tragiskkomiske indgangsvinkel gør imidlertid at hans gøremål og planer gang på gang bliver forstyrret af udefrakommende faktorer. Som for eksempel hans bestemte og højgravide nabo, Paveneh, der sammen med sin mand Patrick, sætter beslag på Oves tid og hans tålmodighed. Tvunget ud i atypiske situationer, som eksempelvis at hjælpe at herreløs kat eller pludselig stå i problematikker med uvelkomne naboer, gør at Ove efterhånden må tage sine selvmordsplaner op til revidering og ændre sin livsanskuelse. ”En mand der hedder Ove” er en livsbekræftende bog med fokus på det lidt skæve, men til tider også sjove sider af tilværelsen. Denne bog kan klart anbefales.


/Niels 

torsdag den 6. december 2012

Møgkællinger af Gretelise Holm


Gretelise Holm
Møgkællinger
Lindhardt og Ringhof, 2011
301 sider

I krimien ”Møgkællinger”, skrevet af Gretelise Holm, bliver vi introduceret til den pensionerede journalist Karin Sommer, der efterforsker et meget mystisk mord på en elev, der er begået på en højskole. Det viser sig, at den afdøde elev havde et seksuelt forhold til sin lærer og var gravid med hans barn, da drabet fandt sted. Samtidig har eleven og læreren haft sex lige inden mordet skete, og dermed er der ingen tvivl. Læreren må være gerningsmanden, og det på trods af at han igennem hele fortællingen påstår sin uskyld.

Karin Sommer lever som enke og af sin pension, da hun hører om mordet for første gang. Efter hendes mand er afgået ved døden har hun isoleret sig fra sine nærmeste og lever et ret så trivielt liv. Men da hun hører om mordet vækkes hendes interesse for kriminalsagen. (Det skal siges, at i hendes fortid var hun meget betaget af sådanne sager). Specielt da hun opsøges af lærerens kone stiger interessen markant fra Karin Sommers side. Samtidig med at efterforskningen er i gang, overfaldes specifikt valgte mænd og kastreres af én bestemt kvinde. Kvinden går under navnet ’kattekvinden’ grundet hendes evne til at snige sig ind på sit bytte, i dette tilfælde mændene, uden at efterlade et eneste spor.

Fortællingen er rigtig godt skruet sammen med et velfortalt plot, der fanger de flestes interesse. Som læser sluger man historien i et hug, og det er nærmest umuligt ikke at blive helt vild med den ældre Karin Sommer. Hendes evne til at gå ned i de mindste detaljer for at løse de mysterier hun kommer ud for, er bemærkelsesværdig. Hendes overblik over samtlige af sagens løse ender, er samtidigt noget der falder i øjnene hos læseren.

Bogen er en sand fornøjelse og kan i den grad anbefales herfra. 

Krimien får 4 ud af 5 stjerner.

/Nikolaj

onsdag den 23. maj 2012

Marie NDiaye - Tre stærke kvinder


NDiaye, Marie 
Tre stærke kvinder
Gyldendal, 2011
273 sider


Kort resume
Tre små fortællinger om kvinder og en enkelt mand, der alle ønsker sig noget mere af livet. De er hver især fanget i magtesløshed og kan ikke finde vej ud af deres håbløse situationer.


Kritina siger
Marie NDiaye er af fransk-senegalesisk afstamning og modtog i 2009 den franske litterære udmærkelse Goncourt-prisen for romanen ”Tre stærke kvinder”.

Marie Ndiaye gjorde sig også bemærket, da hun for nogle år siden forlod Paris til fordel for Berlin, fordi hun ikke brød sig om Sarkozys Frankrig, et Frankrig, der i et interview blev kritiseret for den måde, hvorpå illegale flygtninge behandles.
Rammen om Marie NDiayes roman ”Tre stærke kvinder” er hendes udgangspunkt i de konkrete, ofte tragiske og undertiden opløftende relationer, globaliseringen skaber mellem almindelige mennesker.


”Tre stærke kvinder” indeholder tre fortællinger som er perifert knyttede. De tre fortællinger handler alle på hver sin måde om den kulturelle og følelsesmæssige rejse fra det afrikanske til det europæiske kontinent, men fortællingernes fornemste ambition er ikke en kommentar til konkret flygtningepolitik, men en indre udforskning af sjælekampe.


Den første handler om den parisiske advokat Norah, der har skabt sig en position i den bedre del af middelklassen, som hun lider af en evig angst for at falde ud af. At være kontrolfreak opfatter hun som en del af løsningen, men det går hverken værre eller bedre, end at hun forelsker sig i en infantil franskmand, der er hendes absolutte modsætning.
Norah kaldes hjem til sin far i et unavngivet afrikansk land. Her får vi præsenteret den afrikanske patriark i sit livs efterår. Tronen vakler under ham, fordi han har mistet sine penge i uheldige investeringer, og ikke nok med det: Hans søn og hendes bror Sony sidder fængslet for mordet på sin stedmor, som ikke han, men faderen har begået. Nu tilbringer han det meste af sin tid siddende i et flammetræ.
Alt det her kan jeg roligt afsløre, for det virkelige drama ligger et andet sted. Den afrikanske familiestruktur med undertrykte kvinder på den ene side og den enevældige høvding på den anden udvikler giftige reaktioner.
Den næste fortælling bringer os til en fransk landsby, hvor den fallerede gymnasielærer Rudy har gemt sig med sin afrikanske kone Fanta og deres fælles barn. Der er sket noget på den afrikanske skole, hvor Rudy har undervist, og han er så knækket og fuld af skyldfølelse over at svigte sin kone, at enhver - inklusive hans meget dominerende mor - kan jokke på ham efter behag.


NDiayes sidste fortælling er rigtig barsk. Den handler om en ludfattig enke, Khady Demba, der ikke blot har mistet alt, men som heller aldrig får noget igen. Hun smides på gaden af sin svigerfamilie efter mandens død og forsøger sammen med andre desperate stakler at nå frem til det forjættede Europa og skulle man være i tvivl om, hvad der får folk til at sætte livet på spil ved at søge nordpå, fjernes den ved at læse fortællingen her.


Der er her tale om en virkelig velskrevet roman om magtesløshed og selvransagelse og de til tider besværlige forhold til familie og andre nære relationer. Det spinkle håb om et andet liv i Europa er også et af romanens temaer. Der er bestemt ikke tale om en roman i den lette genre bl.a. fordi romanen summer af usagte forløsende ord mellem mennesker og hvor en melankolsk, lidt dyster stemning gør sig gældende i romanen.

torsdag den 26. april 2012

Suad Amiry - Murad - han vil jo bare leve


Amiry, Suad  
Murad - han vil jo bare leve
Arvids, 2011
155 sider


En gruppe mennesker bevæger sig i nattens mulm og mørke og med fare for liv og lemmer fra en landsby nær Ramallah på den besatte vestbred til Israel. Er de klædt i bombeveste og på vej til et israelsk hotel, hvor der afholdes bryllup med 4-500 gæster, eller er målet en central busstation?


Nej, gruppen er blot på vej til arbejde, eller snarere muligt arbejde, da de skal stille sig op på bestemte steder, hvor israelske arbejdsgivere kommer og hyrer palæstinensere som daglejere for ringe betaling og med dårlige arbejdsvilkår. Men trods alt bedre end hjemme på vestbreden, hvor der intet arbejde er at få. 


Historiens fortæller er en kvindelig journalist, der forklædt som mand tager turen med de arbejdssøgende, der trods situationen holder humøret oppe og endda kan lave sjov med deres egne oplevelser på disse ”raids”. 


Romanen skildrer nogle af Mellemøstkonfliktens ofre der, som alle vegne hvor krig eller krigslignende tilstande hersker, er almindelige mennesker med ønsket om fred, arbejde og en anstændig tilværelse: værdier som 99% af jordens befolkning kan tilslutte sig – mærkeligt at den ene procent stadig kan sætte dagsordenen.


Forfatteren er født i Jordan i 1951 af palæstinensiske forældre, har studeret i Libanon, USA og Skotland, og er siden vendt ”hjem” til Palæstina, hvor hun nu bor i Ramallah. Hun er uddannet arkitekt og nu også forfatter med indtil videre to bøger bag sig.


/simon

tirsdag den 3. april 2012

César Aira - Spøgelserne


Aira, César  
Spøgelserne
Tiderne Skifter, 2011
145 sider


Kort resumé
Den chilenske immigrantfamilie Vinas bor i et halvt færdigt boligkompleks i Buenos Aires, hvor faderen er opsynsmand. Datoen er den 31. december og familien gør klar til nytårsfest. Komplekset bebos også af mandlige nøgne spøgelser, som især moderen og datteren Petri er opmærksomme på. Petri inviteres til deres nytårsfest, men for at deltage må hun dø.

Sophie siger
Handlingen udspiller sig fra formiddag til midnat en meget varm 31. december i en etageejendom, som er ved at blive opført i Buenos Aires. Bygningen står som skelet, i en mellemfase mellem arkitekttegning og det færdige hus.


Velhavende borgere vises rundt i deres kommende boliger, mens opsynsmanden og hans familie er de eneste fastboende i den ufærdige bygning. De er dog ikke husets eneste beboere for i siestaen dukker flere spøgelser op. De svæver nøgne rundt uden, at familien tager større notits af dem. Eller det vil sige konen og den ældste teenagedatter viser lidt mere interesse end de andre familiemedlemmer, da alle spøgelserne er meget maskuline, veludrustede nøgne mænd.


Romanen bygger op til den store nytårsfest, som den chilenske familie holder oppe på tagetagen. Spøgelserne nærmer sig den ældste teenagedatter Patri og inviterer hende til deres nytårsfest. Der er dog et men, Patri bliver nødt til at være død for at deltage i festlighederne. 
Romanen berører emner som skel mellem klasserne i Argentina, forholdet mellem mand og kvinde og livets eksistentielle grundvilkår såsom vi har frihed til selv at vælge, hvad vi vil. 
Romanen henvender sig både til mænd og kvinder, der kan lide at læse filosofiske romaner, da den godt kan virke lidt langhåret ind imellem.


Det er den argentinske forfatters første bog på dansk, men jeg håber, at flere vil blive oversat.

tirsdag den 27. marts 2012

Zoë Ferraris - Slørets by


Ferraris, Zoë 
Slørets by
Mrs. Robinson, 2011
509 sider


Kort resumé
Krimi. Ørkenguiden Nayir og kriminalteknikeren Katya mødes igen og kæmper både med opklaringen af mordet på en ung kvinde og med deres følelser for hinanden. Samtidig er en amerikansk mand forsvundet og hans kone Miriam forsøger at løse gåden, men støder på mange forhindringer i det konservative, muslimske samfund


Helle siger
Denne krimi er en fortsættelse af Ferraris debutbog ”Den sidste sura”, der siden udgivelsen i 2010 er udkommet i 30 lande. 


Man følger ganske vist opklaringen af en forbrydelse, men fokus er i lige så høj grad på beskrivelsen af det saudiarabiske samfund og de kulturelle, religiøse og sociale konventioner, som både mænd og kvinder må forholde sig til.
Det er tydeligt at forfatteren kender Saudi-Arabien indefra. Hun boede to år i landet som hustru til en palæstinensisk-saudisk mand.

tirsdag den 6. december 2011

Magne Hovden: Sameland

Hovden, Magne:
Sameland
Modtryk, 2011. 
259 sider


Kort resumé
De to ukueligt optimistiske postarbejdere Leif og Roy fra Kirkenæs i det nordligste Norge beslutter sig for at tjene mængder af nemme penge ved at åbne en samisk lejr for rige oplevelseshungrende turister. Med et kendskab til samisk kultur, der begrænser sig til joik og tilstedeværelse af rensdyr, kaster de sig ud i opgaven.


Sophie siger

Vi følger Roy og Leif, som arbejder ved postvæsnet i Kirkenes, en lille by på 3300 indbyggere i Nordnorge. De er to fyre i 30erne der befinder sig samme sted i livet som da de var 17.
Forladt af koner/kærester drømmer de om en ukompliceret og enkel tilværelse, hurtig rigdom og lækre damer. ”De føler at skæbnen skylder dem noget. En konstant følelse af, at der var noget bedre lige rundt om et hjørne, som de aldrig får rundet."
Fulde af gode ideer såsom Arctic power powder, et elsskovmiddel bestående af 5% pulveriseret rensdyrgevir og 95 % flormelis. Men planen går i vasken da bliver jagtet til skovs af tre vrede samere ved en renslagteplads, hvor de ville stjæle rensdyrgevirer midt om natten. Og efter at have forsøgt at udtænke et par koncepter, som har vist sig håbløse, får de endelig en idé, de mener kan give stort afkast uden nævneværdig indsats.


Uden skyggen af indsigt i samernes kultur beslutter de at etablere »Sameland«, hvor pengestærke turister kan få en oplevelse af rensdyrfolkets liv. Sameland skal være en totaloplevelse - en temapark a la Disneyland. Turisterne kan tage sametøj på ved indgangen til et Sameland, opleve en shaman og fange rensdyr med lasso.

Roy og Leif er hurtige til at tælle: Hvis de har femten døgngæster i snit per døgn i de tre måneder, de kan have åbent, så vil de tjene godt to millioner om året - og holde fri i ni måneder! En win win situation.

De aner intet om samer. Men det gør turisterne på den anden side heller ikke. De har heller ingen startkapital. De låner et par mølædte folkedragter i den lokale teaterforening, lejer et par rensdyr af en same, der hader sine rensdyr 
og stjæler to lavvuer - samernes svar på tipier. De har også en ven, der er bøsse og gerne vil være skuespiller. Han kan bruges som shaman. Men intet går efter planen, og alt som kan gå galt går galt.

Romanen er meget morsom, hvis man kan se bort fra mandehørmen. 
Selvom man vinder mere og mere sympati for de to fjolser jo længere man kommer ind i historien, kan man ikke komme udenom at bogen nok henvender sig mest til mænd. Den er hurtigt læst, og hvis man ikke har fået nok er der også en hjemmeside www.sameland.net. Hvor man kan se hvordan samerne klæder sig osv. Manuskriptet er allerede solgt til film, så det varer nok ikke længe inden man kan se den i biffen.

mandag den 26. september 2011

Litterære temaer: Sommer i litteraturen


Sommer i litteraturen



Ikke kun til sommerferielæsning
Nu da efteråret er over os og vi skal til at vænne os til indendørs sysler, kan det være godt at mindes sommeren med en bog med frodige, fugtigvarme, sommerbeskrivelser fulde af sol, hav og brutale tordenbyger, så her kommer et par forslag:
Kim Leine: Valdemarsdag (2008)”Han går ned ad gaden, kommer over til Nørregade og bliver ramt af solen, der står over tagene bag Vor Frue. En sporvogn fuld af mennesker passerer. Den har flag på, de blafrer i fartvinden. Overføringen gnistrer blåt. Han mærker en hed ånde af sol og jern og elektricitet. Det er en vidunderlig dag”
Sådan slutter første kapitel af Valdemarsdag, hvori et mord allerede er blevet begået. Det er stadig morgen, og bogen spænder kun over denne ene vidunderlige sommerdag i København og omegn. Året er 1938; dagen 15. juni. Valdemarsdag. Romanens hovedperson og morder er baseret på Kim Leines farfar, og politiets sagsakter fra retssagen blander sig med fiktionen i en dynamisk og sansemættet fortælling fra en skæbnesvanger dag.
Anna Gavalda: Udflugten (2010) 
I Anna Gavaldas seneste, lille roman fortæller hun historien om fire søskende, der på vej til et bryllup stikker af og i stedet tilbringer en sommerdag med hinanden og deres fælles barndomsminder. Det er en fortælling om at genfinde tabt uskyld, forliste drømme og barndommens søskendefortrolighed. Og det er Gavalda, når hun er bedst, med finurlige formuleringer og skarpe observationer serveret i et let men raffineret sprog med hurtige replikskift, der samtidig formår at afsløre, hvad der ligger bagved ordene.
Ian McEwan: Ved Chesil Beach (2007) På en kølig sommeraften i starten af 1960’erne efter et veloverstået bryllup møder vi det unge par Edward og Florence, der står over for at skulle fuldbyrde deres ægteskab på bryllupsnatten. De er begge jomfruer, og man indvies på skift i hver deres tanker og følelser. Hvor den ene er nervøs, men samtidig utålmodig og fuld af forventning, er den anden direkte skrækslagen og frastødt ved tanken om, hvad der skal ske. McEwan skriver pragtfuldt i et let gammeldags sprog, og Ved Chesil Beach er en både smuk og sørgmodig roman om en anden og mere uskyldig tid end vores.
Virginia Woolf: Mellem akterne (2007) Mellem akterne er Virginia Woolfs sidste bog og skrevet umiddelbart op til, at hun begik selvmord i 1941. Romanen foregår i intermezzoet mellem de to verdenskrige en sommerdag i 1939, hvor en gruppe mennesker mødes til det årlige festspil på et engelsk gods. Stilen er udpræget Woolfsk præget af poesi og ’stream of consciousness’ og velkomponeret ud over det sædvanlige. Woolf er ikke nem at læse, men gør man det, er det en gave.
Der findes naturligvis mange, mange flere bøger, der har sommeren som tema eller baggrund. Eksempler på disse kunne være:

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd (2010)

Ernest Hemmingway: Den gamle mand og havet (1952)
 – om den overraskende spændende kamp mellem fisker og kæmpefisk og det sørgelige efterspil over et par hede sommerdage og nætter på havet ved Cuba.


James Joyce: Ulysses (1922)
 – en af de sværeste bøger i verdenslitteraturhistorien foregår på en enkelt, irsk sommerdag, 16. juni, som nu kaldes Bloomsday efter hovedpersonen i bogen, Leopold Bloom.
/Christine
Reserver bøgerne ved at klikke på titlerne eller bogforsiderne.

fredag den 23. september 2011

Lisa Grunwald: "Den uimodståelige Henry House"


Henry House fødes forældreløs i efterkrigstidens USA.
Han placeres som praktikbaby på Wilton College, hvor han passes på skift af 6 unge kvinder med praktikhusets strenge moder Martha som den eneste konstante person i hans liv.
Vi følger Henry igennem årene i praktikhuset, hvor han har svært ved at knytte sig til og stole på andre mennesker.
Hans opvækst gør hans unge år til en flugt fra den eneste konstante moderskikkelse han har og en jagt på den moderskikkelse, som han så inderligt ønsker sig.
Praktikbabyer blev brugt i kvinders uddannelse igennem årtier over det meste af USA. Børnene blev opdraget af forskellige mødre i de første år af deres liv for at blive sendt tilbage til børnehjemmene efter et par år.
Læs også John Irvings "Æblemostreglementet" og "Verden ifølge Garp"
Helle 
Anmeldelsen er fra december 2010

Richard Templar: "Guide til livet", "Guide til kærligheden", "Guide til forældre" og "Guide til jobbet"

Det kan lyde næsten ubærligt, at der hele tiden kommer bøger om selvhjælp til snart ditten og datten.
Kan vi mennesker da ikke finde ud af noget selv?
Selvfølgelig kan vi det!
Men det behøver ikke at være nogen skade til at søge lidt inspiration nu og da.
Her kommer den engelske forfatter Richard Templar ind i billedet.
Han har 30 års virksomheds- og livserfaring med sig, og det er lykkedes ham at få formidlet viden og indsigt ned i nogle både brugbare og humoristiske guides til nogle af de områder, der fylder mest i vores tilværelse.
Der må være noget om snakken … bøgerne har solgt i over 3 millioner eksemplarer på verdensplan.
Her foreligger de første fire på dansk:
Guide til livet
Indeholder 100 korte anvisninger omkring personlig adfærd, social omgang, moralske spørgsmål sat i relation til ganske dagligdags begivenheder. Det gælder om at kende spillereglerne!
Guide til kærlighedenVi kender alle de lykkelige og perfekte par, der bare har hinanden! Ved de noget, vi andre ikke ved? Ja, ifølge Templar er det fordi de kender kærlighedens spilleregler!


Guide til forældre
At blive forældre er noget af det største her i livet. Hvordan kan det være, at det nogle gange ser ud til at lykkes nemmere og mere elegant for nogen end for andre? Svaret er enkelt. Det er dybest set et spørgsmål om spilleregler!



Guide til jobbet 
Vi bruger meget tid på arbejdet. Desværre viser undersøgelser, at det kun er ca. 25 % af os, der er rigtigt lykkelige for vores arbejde. Kan det ikke blive bedre? 100 korte anvisninger til at forbedre dit arbejdsliv. Kend spillereglerne!

Benny 


Anmeldelsen er fra december 2010


Reserver bøgerne