Trisse Gejl: Siden blev det for pænt

Gejl, Trisse:
Siden blev det for pænt
People's Press, 2011
329 sider


Kort resumé:
Trine Vedel er en yngre succesrig forfatter. Men hun er kørt fast i skattegæld, spiritusforbrug og i følelsen af, at alt er klicheer. Hun søger konfrontationer på alle områder for at komme videre, både i ægteskabet og som skribent



Sofie siger:
Her er et stykke metafiktion – altså litteratur om litteratur, en forfatter tematiserer en forfatter og skriveprocessen. Og så er der altså midtlivskrise for alle pengene med ægteskabsknas, teenagebørn, depression og selvdestruktion og en følelse af klicheer og forlorenhed, hvor hovedpersonen nærmest provokerer nærmest manden til at forlade hende – forsømmer børnene, drikker, dovner og er utro.  Så er der også et aktuelt sidetema om iscenesættelse, bedrag og overvågning:  den ubekendte, der på Facebook stjæler hendes identitet og nedgør hende med løgne, men også skaffer hende jobs og skriver artikler i hendes navn. Facebook kan man elske eller hade, men lige netop den bog er svær at komme udenom.
Trisse Geil siger selv om sin hovedperson: ”Jeg synes hun er selvoptaget, patetisk, indsigtsfuld og forfærdelig. Og hver eneste bid af hende er hentet på bunden af mig selv og forstørret i et mikroskop.”  Forfatteren bliver til en selvbiografisk forsker… Trisse Gejl skriver skarpt, underholdende og med et antropologisk blik for livsstil og omgangsformer i sin afdækning af miljøer og portrættet af et menneske, der har rigtig meget, men ikke kan mærke det længere og kun føler utilstrækkeligged og fremmedgjorthed.


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Litterære temaer: Sommer i litteraturen

Sommer i litteraturen

Ikke kun til sommerferielæsning

Nu da efteråret er over os og vi skal til at vænne os til indendørs sysler, kan det være godt at mindes sommeren med en bog med frodige, fugtigvarme, sommerbeskrivelser fulde af sol, hav og brutale tordenbyger, så her kommer et par forslag:

Kim Leine: Valdemarsdag (2008)”Han går ned ad gaden, kommer over til Nørregade og bliver ramt af solen, der står over tagene bag Vor Frue. En sporvogn fuld af mennesker passerer. Den har flag på, de blafrer i fartvinden. Overføringen gnistrer blåt. Han mærker en hed ånde af sol og jern og elektricitet. Det er en vidunderlig dag”
Sådan slutter første kapitel af Valdemarsdag, hvori et mord allerede er blevet begået. Det er stadig morgen, og bogen spænder kun over denne ene vidunderlige sommerdag i København og omegn. Året er 1938; dagen 15. juni. Valdemarsdag. Romanens hovedperson og morder er baseret på Kim Leines farfar, og politiets sagsakter fra retssagen blander sig med fiktionen i en dynamisk og sansemættet fortælling fra en skæbnesvanger dag.

Anna Gavalda: Udflugten (2010) 
I Anna Gavaldas seneste, lille roman fortæller hun historien om fire søskende, der på vej til et bryllup stikker af og i stedet tilbringer en sommerdag med hinanden og deres fælles barndomsminder. Det er en fortælling om at genfinde tabt uskyld, forliste drømme og barndommens søskendefortrolighed. Og det er Gavalda, når hun er bedst, med finurlige formuleringer og skarpe observationer serveret i et let men raffineret sprog med hurtige replikskift, der samtidig formår at afsløre, hvad der ligger bagved ordene.

Ian McEwan: Ved Chesil Beach (2007) På en kølig sommeraften i starten af 1960’erne efter et veloverstået bryllup møder vi det unge par Edward og Florence, der står over for at skulle fuldbyrde deres ægteskab på bryllupsnatten. De er begge jomfruer, og man indvies på skift i hver deres tanker og følelser. Hvor den ene er nervøs, men samtidig utålmodig og fuld af forventning, er den anden direkte skrækslagen og frastødt ved tanken om, hvad der skal ske. McEwan skriver pragtfuldt i et let gammeldags sprog, og Ved Chesil Beach er en både smuk og sørgmodig roman om en anden og mere uskyldig tid end vores.

Virginia Woolf: Mellem akterne (2007) Mellem akterne er Virginia Woolfs sidste bog og skrevet umiddelbart op til, at hun begik selvmord i 1941. Romanen foregår i intermezzoet mellem de to verdenskrige en sommerdag i 1939, hvor en gruppe mennesker mødes til det årlige festspil på et engelsk gods. Stilen er udpræget Woolfsk præget af poesi og ’stream of consciousness’ og velkomponeret ud over det sædvanlige. Woolf er ikke nem at læse, men gør man det, er det en gave.

Der findes naturligvis mange, mange flere bøger, der har sommeren som tema eller baggrund. Eksempler på disse kunne være:

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd (2010)

Ernest Hemmingway: Den gamle mand og havet (1952) – om den overraskende spændende kamp mellem fisker og kæmpefisk og det sørgelige efterspil over et par hede sommerdage og nætter på havet ved Cuba.

James Joyce: Ulysses (1922) – en af de sværeste bøger i verdenslitteraturhistorien foregår på en enkelt, irsk sommerdag, 16. juni, som nu kaldes Bloomsday efter hovedpersonen i bogen, Leopold Bloom.

/Christine

Reserver bøgerne ved at klikke på titlerne eller bogforsiderne.

Yvonne Schantz - ...og husk lige at sige undskyld : krisekommunikation i praksis

Gyldendal Business har udgivet en bog om krisekommunikation skrevet af Yvonne Schantz.

Det der gør denne bog interessant frem for andre bøger om emnet er erkendelsen af, at vi alle dummer os før eller siden, men i stedet for at krybe udenom ved hjælp af alverdens spin, ”bare” bruger det lille, men så svære ord ”undskyld”.
Undskyldningen skal være sandfærdig og oprigtig og falde på det rigtige tidspunkt.
Den skal være frivillig og af et ”rent” hjerte.

Eksemplet hvor Lene Espersen blev presset til at undskylde noget, hun dybest set ikke havde lyst til, taler for sig selv.
I dag kan der ligge tikkende bomber overalt for en virksomhed eller en organisation og overvågning er en nødvendig del af kommunikationsstrategien. Et godt omdømme er guld værd og det modsatte kan i ekspresfart give røde tal på bundlinien. Krisekommunikation er et værdifuldt redskab i en moderne verden, hvor medierne er her og der og alle vegne og hvor en fjer hurtigt bliver til ti høns. Den såkaldte Muhammedkrise er et godt eksempel på kikset krisestyring (”vi havde ikke set det komme”), men dermed ikke sagt at der på noget tidspunkt var belæg for at sige undskyld til nogen for noget som helst.

/Benny

Anmeldelsen er fra maj 2011

Reserver bogen