mandag den 26. september 2011

Tovah Martin: Tasha Tudors have


Oppe i det nordøstlige hjørne af USA ligger, efter amerikanske forhold, miniputstaten Vermont.
Med et areal kun lidt større end halvdelen af Danmarks og sølle 621.000 indbyggere og en ”hovedstad” med blot 38.000 mennesker er der tale om et såkaldt udkantsområde.
The Green Mountain State som den kaldes er for 77 procents vedkommende dækket af skov. Der er hundekoldt om vinteren og varmt om sommeren.
I disse stille og skønne omgivelser boede Tasha Tudor det meste af sit liv. Hun var en kendt og elsket illustrator og så var hun havemenneske! Hendes ”vilde” og ”naturlige” have er kendt og beundret i USA, og nu har vi andre også fået muligheden for at kigge med.
Bogen Tasha Tudors have med forord af havemanden Claus Dalby følger haveåret. Den er rigt illustreret med pragtfulde fotos og nostalgiske tegninger af Tudor, lidt i stil med Carl Larsson, og man behøver ikke at være dedikeret havemenneske for at nyde bogen. Det er undertegnede nemlig ikke, men til gengæld får jeg lyst til at besøge Vermont!
/Benny
Anmeldelsen er fra juni/juli 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar