Det løber mig efterhånden klamt ned af ryggen, hver gang jeg får stukket en bog i ansigtet, der fortæller om hvordan man får et lykkeligt liv. Mængden af selvhjælpsbøger af mere eller mindre seriøs karakter, har vokset os alle over hovedet, og minder mere og mere om en ustoppelig industri der udnytter svaghed, utilstrækkelighed og frygt til, at vride hver en skilling ud af os.
Alle handler de bøgers budskab kan sammenfattes således; Man skal tage ansvaret for sit eget liv og selv skabe sine succeser og derigennem blive lykkeligere og få drømme til at gå i opfyldelse. Færdig-bum!!
Hvorfor gå og vente med mundvigen dryppende af galde og malurt, når du kan tage en bid af denne bog?
Den pessimistiske filosof Arthur Schopenauer skrev i en årrække en række på 50 aforismer, som omhandler Det Lykkelige Liv. Forstået som et liv med fravær af de helt store ulykker. Mange af rådene har man hørt før i den moderne, letkøbte og lalleglade version. Men hos Schopenauer er de serveret med en filosofisk prægnans, der perspektiverer begrebet lykke, som andet end at fise rundt på en overflade af oplevelser og selvrealisering.
Nogle af aforismerne kan synes gammeldags, og bedagede. Og det er de også. Men ind imellem glimter der en pointe eller to, der er mere håndgribelige og troværdige, end alle Ole Henriksens mediestyrede danse-moves. Tilsammen!
