For bilentusiaster er det et dejligt forår! Vi har for nylig omtalt en lækker bog om Mercedes i Danmark og nu kommer turen til et andet prestigemærke, nemlig Jaguar.
Ingen af bilerne bliver nogensinde hvermandseje med de sindssyge afgiftsregler vi har herhjemme, men man har da lov at drømme.
Ingen af bilerne bliver nogensinde hvermandseje med de sindssyge afgiftsregler vi har herhjemme, men man har da lov at drømme.
Claus Frausing har arbejdet hos Jaguar Danmark og skriver dedikeret og kærligt om den dejlige ”missekat”. Firmaets grundlægger og leder i en menneskealder William Lyons var hjernen bag klassikere som XK, Mark 2, E-typen og XJ-6 modellerne.
Jaguarens i perioder dominerende rolle i motorsporten med de legendariske C og D-type modeller beskrives, ligesom mærkets historie i Danmark, især personificeret omkring Sommer-brødrene får grundig og detaljeret omtale.

Bogen har et fornemt layout og er proppet med over 700 illustrationer omfattende originale presseklip, brochurer og originalfotos fra Sommers arkiver. Med bogen følger en cd med diverse dokumentarmateriale, bl.a. en fortegnelse over førstegangsejere af mærket i Danmark i perioden 1946-1972.
En fornem og imponerende udgivelse fra forlaget Motorploven, der også har udgivet bøger om bl.a. Volvo, Folkevognsrugbrødet og Nimbus motorcyklen. Biblioteket har bøgerne.
/Benny
Anmeldelsen er fra juni/juli 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar