DSB har en lang tradition for kriser. I 1931 valgte man at prøve med en ny generaldirektør. Peter Knutzen, der var født på Ærø og havde en lynkarriere bag sig blev headhuntet for at få etaten på skinner igen.
Det lykkedes over al forventning, og det var bl.a. Knutzens fortjeneste, at vi fik de første røde rutebiler, S-togene og de berømte røde lyntog der kunne køre den vanvittige fart af 120 km/t. Knutzen var en vellidt og knalddygtig leder og da privatbilismen efter tyskernes besættelse efterhånden døde ud, fik togtransport en meget vigtig rolle.
Det lykkedes over al forventning, og det var bl.a. Knutzens fortjeneste, at vi fik de første røde rutebiler, S-togene og de berømte røde lyntog der kunne køre den vanvittige fart af 120 km/t. Knutzen var en vellidt og knalddygtig leder og da privatbilismen efter tyskernes besættelse efterhånden døde ud, fik togtransport en meget vigtig rolle.
Det kunne ikke undgås, at involvere tyskerne og som et led i samarbejdspolitikken oprettede man den Dansk-Tyske Forening. Knutzen blev opfordret ret kraftigt til at blive formand for foreningen og som loyal tjenestemand fulgte han opfordringen.
Det skulle han aldrig have gjort, for i det almindelige kaos efter besættelsen, hvor alle beskyldte alle for hvad som helst, kom han i søgelyset for tyskvenlighed.
Det skulle han aldrig have gjort, for i det almindelige kaos efter besættelsen, hvor alle beskyldte alle for hvad som helst, kom han i søgelyset for tyskvenlighed.
Der var ikke belæg for en straffesag, så i stedet blev han dømt skyldig i et ”nationalt uværdigt forhold” af en tjenestemandsdomstol og dermed færdig i DSB.
Således var han det højest placerede offer for hævngerrige myndigheder og politikere, der for en stor dels vedkommende selv havde haft travlt ved håndvasken!
Således var han det højest placerede offer for hævngerrige myndigheder og politikere, der for en stor dels vedkommende selv havde haft travlt ved håndvasken!
Det er denne fantastiske historie jernbanemanden Lars Bjarke Christensen beretter om i sin meget spændende biografi ”Jeg frygter ikke historiens dom”. Nyt arkivmateriale ligger til grund for bogen, der er rigt illustreret med hidtil ukendte billeder.
Skulle man få lyst til at læse mere om Knutzen og hans triste skæbne, han døde som en bitter mand kun 62 år gammel, findes følgende bøger:
/Benny
Anmeldelsen er fra juni/juli 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar