Det lille uafhængige københavnske forlag BROEs udgivelser er værd at holde øje med. Ud over flere spændende bøger omhandlende personer og begivenheder fra 2. verdenskrig, har forlaget kastet sig over genudgivelser af nogen af de helt store arktiske opdagelsesrejsendes historier.
Vi starter med vores egen Knud Rasmussen. Den store slæderejse kom første gang i 1932 og er beretningen om Rasmussens farefulde og fantastiske færd med hundeslæde fra Hudson Bay i det nordøstlige Canada over det arktiske Nordamerika til Bering Strædet helt i vest.
Den foreliggende udgave af bogen bygger på den originale udgave.

Vore norske brødres indsats i polarforskningen fylder også godt. Roald Amundsen og det gode skib Mauds farefulde forsøg på i 1918-20 at sejle nord om Rusland og Sibirien for derved at finde en kortere forbindelsesvej mellem Europa og Østasien er beskrevet i Nordøstpassagen, der første gang blev udgivet i 1921.
En af de bedste skildringer af en af de største ekspeditioner iflg. Mogens Wenzel Andreasen, der har skrevet efterskrift til denne udgave af bogen.
I øvrigt er Nordøstpassagen blevet et interessant emne igen, efter at have befundet sig i en isdækket dvaletilstand i mange år: Det var simpelthen for farligt, besværligt og dyrt at benytte ruten kommercielt. De senere års klimaændringer har imidlertid bevirket, at temperaturstigninger har smeltet meget af isen og gjort det muligt for fragtskibe at besejle ruten. Et dansk fragtskib sejlede i august 2010 gennem passagen og sparede derved 12 sejldage, eller hvad der svarer til for ca. 900.000,- kr. brændstof!

Fridtjof Nansen går rundt i Oslo i 1882 og har udlængsel, så hvad er mere naturligt end at melde sig til den forestående ekspedition med det gode skib Viking, der skal bringe deltagerne på en farefuld og spændende rejse op til det isnende kolde Arktiske Hav.
Min første ishavsfærd er Nansens egen beretning om strabadserne og de fantastiske oplevelser ekspeditionen erfarede i 1880’erne.
Bogen er nyoversat til dansk efter den norske originaludgave fra 1924, der den gang blev udgivet under titlen ”Blant sel og björn”.

Bering Strædet er som bekendt opkaldt efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering (1681-1741). Bering var hyret af den russiske zar Peter den Store (det er ham, der har lagt navn til St. Petersborg) for at undersøge de nordlige egne af Sibirien og de nordvestlige egne af Nordamerika for at kortlægge en mulig forbindelse.
Det viste sig som bekendt, at der var ca. 2 millioner kvadratkilometer ugæstfrit hav imellem øst og vest, men det lykkedes dog for Bering at få inddraget Alaska i det russiske rige lige indtil 1867, hvor russerne solgte det til USA for 7,2 millioner $, en handel man ærgede sig grundigt over senere i sovjettiden under den kolde krig!
Vitus Bering : en dansker i tsarens tjeneste er skrevet af den amerikanske forfatter Robert Murphy i 1961 og udkom første gang på dansk i 1968. Den nye udgave baserer sig på originalen, men er layoutet mere læsevenligt og man kan håbe på, at en af de få bøger der er skrevet om denne store dansker kan få et nyt liv.

Afslutningsvis skal lige nævnes, at boghandlerprisen for disse fine bøger er sølle 65,- kr. pr. bind, hvis nogen skulle få lyst til at eje dem selv eller mangler en gaveidé.
/Benny
Reserver bøgerved ved at klikke på titlerne eller bogforsidene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar