mandag den 26. september 2011

Litterære temaer: Krimi

Den litterære krimi
Forbrydelsen som motor for formidling
Krimien er mere populær end nogensinde og nyder godt af en stor og trofast læserskare. Krimigenren lægger mest vægt på, at historien, der bliver fortalt, er spændende, overraskende og – helst også – bloddryppende. At være sprogligt eller formmæssigt fornyende er sjældent krimiens område. 
Til gengæld har mere litterære forfattere også taget krimimodellen til sig; måske netop fordi den udgør en forbindelse til det forjættede land, hvor bøger sælger, bliver lånt ud og faktisk også bliver læst. Et krimiplot er simpelthen en motor for læsningen, og på den måde med til at gøre det lettere at formidle sine budskaber.
Nogle af de forfattere, der gør brug af krimiens forførende elementer, er amerikanske Paul Auster, norske Jan Kjærstad og svenske Jan Arnald, hvoraf sidstnævnte skriver krimier under pseudonymet Arne Dahl.
Tre forfattere leger med krimien
Paul Auster, der netop i maj har gæstet København og Helsingør lader i By af glas en gammeldags detektivhistorie være udgangspunktet for en jagt på noget helt andet og større end en potentiel forbryder. Den lille roman, der har den labyrintiske storby som centralt motiv, spiller handling og form op imod hinanden og er metafiktion på højt niveau, altså et værk, der refererer til sig selv som litteratur og kunstværk. By af glas er Austers internationale gennembrud og står stadig som en postmoderne klassiker.
Jan Kjærstad udgav fra starten af 1990’erne og frem til årtusindeskiftet den stort anlagte romantrilogi om Jonas Wergeland. Efter endt læsning husker man de tre mammutromaner som alt andet end krimi, men det er faktisk en mordgåde, som gør den evigt filosoferende og tænksomme handling til mere end blot Jonas’ livsfortælling, men til en lang argumentation for og forklaring på en central og fatal scene.
Arne Dahl, som i virkeligheden hedder Jan Arnald og er doktor i litteraturvidenskab, har skrevet elleve bøger i serien om politienheden A-gruppen. Modsat de to ovennævnte forfatteres bøger er disse deciderede krimiromaner i absolut topklasse hvad angår spænding, plot og gru. Hvor Auster og Kjærstad bruger krimielementer i almindelig fiktion, bruger Jan Arnald i stedet sit pseudonym til at producere velskrevne krimier med et højt æstetisk og intellektuelt indhold. På den måde får læseren en solid litterær oplevelse, mens bogen nærmest læser sig selv.
Arne Dahl kan anbefales til alle krimielskere, mens Kjærstad og Auster henvender sig til dem, der i deres læsning søger flere spørgsmål end svar: Hvad er et menneske? Hvad er et liv? Hvad udgør et menneskes fortælling? Hvad er virkelighed, og hvad er drøm eller spejling? Hvad er meningen med livet? Hvad er sprog? Er der en kerne i identiteten? Og endnu flere eksistentielle spørgsmål, som gør læseren til et nyt og mere reflekteret menneske med disse læsninger i bagagen.
/Christine
Klik på linksene eller bogforsiderne for at reservere bøgerne

Litterære temaer: Litterære par


Litterære par

Forfattere danner par

Mange forfattere danner par med andre forfattere. Måske fordi måden at leve og arbejde på som forfatter er ensom og indadvendt og kræver en partner, der forstår denne levevis. Måske fordi disse forfattere har brug for en ligesindet at sparre med i forhold til skriveprocessen og til at være førstelæser og kritiker undervejs. Eller måske simpelthen fordi forfattere omgås forfattere, fordi litteraturen både er deres arbejde og passion, og derfor må privatliv og arbejdsliv uundgåeligt flyde sammen.
Sikkert er det, at der i litterære parforhold sker udvekslinger og opstår synergier mellem forfatterskaberne, hvilket kan give en ekstra dimension for læseren.
New Yorker-intellektuelle: Paul Auster og Siri Hustvedt
Det nok mest fashionable forfatterpar i verden i øjeblikket er New Yorker-parret Paul Auster og Siri Hustvedt, som kombinerer udpræget intellektualisme med en plotforståelse, der sælger bøger. Manger bøger. Derfor nyder forfatterparret også en nærmest kultagtig rock star-status; i litteraturkredse, men også bredere end det. I deres forfatterskaber ser man en fælles udvikling, som går fra avantgardistiske formeksperimenter mod mere episke værker. Onde tunger påstår, at Hustvedts første romaner er skrevet af Auster, mens jeg personligt mener, at Austers fortællestil og emnevalg i de seneste værker lægger sig tættere og tættere op af hans hustrus bøger.
Seneste nyt fra duoen er Hustvedts lille ironiske roman fra i år ”Sommeren uden mænd”, hvor hun undersøger dynamikken i kvindefællesskaber i forskellige generationer fra teenagepiger til ældre damer. Auster udgav i 2010 ”Sunset Park”, hvori han også beskæftiger sig med en anden generation, end han plejer. Romanen handler om et forladt hus i Brooklyn-bydelen Sunset Park, hvor fire unge mennesker bosætter sig. De er alle på hver deres måde kunstnertyper, hvor det åndelige og intellektuelle er vigtigere end det materielle, som de til gengæld i høj grad mangler.
Poetisk fabulerende: Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen
Danmark har også flere forfatterpar, og blandt dem finder vi Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen. De har Forfatterskolen til fælles, hvor Jørgensen var rektor fra 2002-09 og Hesselholdt først var elev med afgang i 1990 og siden har været underviser.  De to forfatterskaber mødes indimellem i fælles tematikker og et af disse møder er Hesselholdts ”Du, mit du” og Jørgensens ”Væltede kældre”. Sidstnævnte kan læses som et svar på førstnævnte eller som Jørgensens version af samme historie, der er en historie om kærlighedens brutalitet og fatalisme eller destruktivitet, og om at overgive sig til hinanden som elskende.
Romantisk natursyn: Mary Shelley og Percy Bysshe Shelley
Mary Shelley er forfatteren bag romanen om videnskabsmanden Victor Frankensteins skabning, der vækkes til live. Sammen med P.B. Shelley udgjorde Mary Shelley - kortvarigt  inden P.B. Shelleys tidlige død – et skandalepar i den engelske romantik, da P.B. forlod sin første kone og løb væk til Europa med den unge Mary. Mary Shelley skrev Frankenstein som kun 18-årig under et ophold ved Genève-søen hos digteren Lord Byron sammen med P.B. Shelley på baggrund af en udfordring fra værten til sine gæster om af skrive en historie om et overnaturlige. Modsat hvad mange tror, er skabningen ikke ondsindet i udgangspunktet, men bliver det som følge af at blive afvist og udstødt af alle, han møder.
P.B. Shelley var romantisk digter og regnes som en af Englands største poeter. Han er repræsentant for en idealistisk, romantisk idé om gennem poesien eller kunsten at forandre verden. Hans digte som fx ”Ode til vestenvinden”, ”Skyen” og ”Til natten” er en slags personificeringer af naturlige fænomener, som romantikken især er kendt for ligesom placeringen af digteren som medium for det guddommelige. Begge Shelley’er  er interessante i forhold til romantikkens særlige natursyn og tiltroen til ”den frie natur”.

/Christine
Reserver bøgerne ved at klikke på linksene eller bogforsiderne.

Litterære temaer: Sommer i litteraturen


Sommer i litteraturen



Ikke kun til sommerferielæsning
Nu da efteråret er over os og vi skal til at vænne os til indendørs sysler, kan det være godt at mindes sommeren med en bog med frodige, fugtigvarme, sommerbeskrivelser fulde af sol, hav og brutale tordenbyger, så her kommer et par forslag:
Kim Leine: Valdemarsdag (2008)”Han går ned ad gaden, kommer over til Nørregade og bliver ramt af solen, der står over tagene bag Vor Frue. En sporvogn fuld af mennesker passerer. Den har flag på, de blafrer i fartvinden. Overføringen gnistrer blåt. Han mærker en hed ånde af sol og jern og elektricitet. Det er en vidunderlig dag”
Sådan slutter første kapitel af Valdemarsdag, hvori et mord allerede er blevet begået. Det er stadig morgen, og bogen spænder kun over denne ene vidunderlige sommerdag i København og omegn. Året er 1938; dagen 15. juni. Valdemarsdag. Romanens hovedperson og morder er baseret på Kim Leines farfar, og politiets sagsakter fra retssagen blander sig med fiktionen i en dynamisk og sansemættet fortælling fra en skæbnesvanger dag.
Anna Gavalda: Udflugten (2010) 
I Anna Gavaldas seneste, lille roman fortæller hun historien om fire søskende, der på vej til et bryllup stikker af og i stedet tilbringer en sommerdag med hinanden og deres fælles barndomsminder. Det er en fortælling om at genfinde tabt uskyld, forliste drømme og barndommens søskendefortrolighed. Og det er Gavalda, når hun er bedst, med finurlige formuleringer og skarpe observationer serveret i et let men raffineret sprog med hurtige replikskift, der samtidig formår at afsløre, hvad der ligger bagved ordene.
Ian McEwan: Ved Chesil Beach (2007) På en kølig sommeraften i starten af 1960’erne efter et veloverstået bryllup møder vi det unge par Edward og Florence, der står over for at skulle fuldbyrde deres ægteskab på bryllupsnatten. De er begge jomfruer, og man indvies på skift i hver deres tanker og følelser. Hvor den ene er nervøs, men samtidig utålmodig og fuld af forventning, er den anden direkte skrækslagen og frastødt ved tanken om, hvad der skal ske. McEwan skriver pragtfuldt i et let gammeldags sprog, og Ved Chesil Beach er en både smuk og sørgmodig roman om en anden og mere uskyldig tid end vores.
Virginia Woolf: Mellem akterne (2007) Mellem akterne er Virginia Woolfs sidste bog og skrevet umiddelbart op til, at hun begik selvmord i 1941. Romanen foregår i intermezzoet mellem de to verdenskrige en sommerdag i 1939, hvor en gruppe mennesker mødes til det årlige festspil på et engelsk gods. Stilen er udpræget Woolfsk præget af poesi og ’stream of consciousness’ og velkomponeret ud over det sædvanlige. Woolf er ikke nem at læse, men gør man det, er det en gave.
Der findes naturligvis mange, mange flere bøger, der har sommeren som tema eller baggrund. Eksempler på disse kunne være:

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd (2010)

Ernest Hemmingway: Den gamle mand og havet (1952)
 – om den overraskende spændende kamp mellem fisker og kæmpefisk og det sørgelige efterspil over et par hede sommerdage og nætter på havet ved Cuba.


James Joyce: Ulysses (1922)
 – en af de sværeste bøger i verdenslitteraturhistorien foregår på en enkelt, irsk sommerdag, 16. juni, som nu kaldes Bloomsday efter hovedpersonen i bogen, Leopold Bloom.
/Christine
Reserver bøgerne ved at klikke på titlerne eller bogforsiderne.

Berlin og danskerne


Så er der her en spændende bog som supplement til de traditionelle turistguider. Den erfarne Berlinrejsende gymnasielærer Henrik Heinemeierhar samlet sine mangeårige noter og optegnelser om danskerne og Berlin gennem tiderne i bogen Berlin og danskerne.
Efter at Danmark og Frankrig m.fl. havde fået læsterlige bank af Preussen, fejrede sejrherrerne det med bl.a. at gøre Berlin til rigshovedstad i det nye stortyske kejserrige i 1871. Det afholdt dog ikke mange danskere af meget blandet herkomst i at tage ophold i denne Europas nyeste dynamiske metropol.
Siden kommer 1. verdenskrig og den turbulente mellemkrigstid, hvor især mange danske filmfolk valgte at arbejde i Berlin. Under 2. verdenskrig følger vi især de danske korrespondenter og deres vanskelige arbejdsforhold.
Efter krigen deles byen og vi hører om Østberlins rolle som hovedstad for det frie og folkedemokratiske DDR og nogle danskeres fascination af ”det lykkelige folk” i antifascismens højborg.
Vestberlin ligger der som en anden enklave. Det er lidt besværligt at komme dertil, men mange danskere tager turen for at opleve kunst og kultur og den vanvittige mur midt igennem byen.
Det som de færreste troede muligt skete som bekendt d. 9. november 1989 og allerede d. 3. oktober 1990 kunne berlinerne feste samlet i frihed for første gang siden 1933! Bogen er et vigtigt stykke dansk-tysk kulturhistorie og det er muligt at følge i landsmændenes historiske spor i det omfang de stadig eksisterer.

Eftersom det er en skolelærer, der har skrevet bogen er der selvfølgelig fyldige noter, kildefortegnelse og register. Alt sammen med til også at gøre bogen egnet til opgaveskrivning.
/Benny

Klassiske rejseskildringer i nye udgaver


Det lille uafhængige københavnske forlag BROEs udgivelser er værd at holde øje med. Ud over flere spændende bøger omhandlende personer og begivenheder fra 2. verdenskrig, har forlaget kastet sig over genudgivelser af nogen af de helt store arktiske opdagelsesrejsendes historier.
Vi starter med vores egen Knud Rasmussen. Den store slæderejse kom første gang i 1932 og er beretningen om Rasmussens farefulde og fantastiske færd med hundeslæde fra Hudson Bay i det nordøstlige Canada over det arktiske Nordamerika til Bering Strædet helt i vest.
Den foreliggende udgave af bogen bygger på den originale udgave.
Vore norske brødres indsats i polarforskningen fylder også godt. Roald Amundsen og det gode skib Mauds farefulde forsøg på i 1918-20 at sejle nord om Rusland og Sibirien for derved at finde en kortere forbindelsesvej mellem Europa og Østasien er beskrevet i Nordøstpassagen, der første gang blev udgivet i 1921.
En af de bedste skildringer af en af de største ekspeditioner iflg. Mogens Wenzel Andreasen, der har skrevet efterskrift til denne udgave af bogen.
I øvrigt er Nordøstpassagen blevet et interessant emne igen, efter at have befundet sig i en isdækket dvaletilstand i mange år: Det var simpelthen for farligt, besværligt og dyrt at benytte ruten kommercielt. De senere års klimaændringer har imidlertid bevirket, at temperaturstigninger har smeltet meget af isen og gjort det muligt for fragtskibe at besejle ruten. Et dansk fragtskib sejlede i august 2010 gennem passagen og sparede derved 12 sejldage, eller hvad der svarer til for ca. 900.000,- kr. brændstof!
Fridtjof Nansen går rundt i Oslo i 1882 og har udlængsel, så hvad er mere naturligt end at melde sig til den forestående ekspedition med det gode skib Viking, der skal bringe deltagerne på en farefuld og spændende rejse op til det isnende kolde Arktiske Hav.
Min første ishavsfærd er Nansens egen beretning om strabadserne og de fantastiske oplevelser ekspeditionen erfarede i 1880’erne.
Bogen er nyoversat til dansk efter den norske originaludgave fra 1924, der den gang blev udgivet under titlen ”Blant sel og björn”.
Bering Strædet er som bekendt opkaldt efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering (1681-1741). Bering var hyret af den russiske zar Peter den Store (det er ham, der har lagt navn til St. Petersborg) for at undersøge de nordlige egne af Sibirien og de nordvestlige egne af Nordamerika for at kortlægge en mulig forbindelse.
Det viste sig som bekendt, at der var ca. 2 millioner kvadratkilometer ugæstfrit hav imellem øst og vest, men det lykkedes dog for Bering at få inddraget Alaska i det russiske rige lige indtil 1867, hvor russerne solgte det til USA for 7,2 millioner $, en handel man ærgede sig grundigt over senere i sovjettiden under den kolde krig!
Vitus Bering : en dansker i tsarens tjeneste er skrevet af den amerikanske forfatter Robert Murphy i 1961 og udkom første gang på dansk i 1968. Den nye udgave baserer sig på originalen, men er layoutet mere læsevenligt og man kan håbe på, at en af de få bøger der er skrevet om denne store dansker kan få et nyt liv.
Afslutningsvis skal lige nævnes, at boghandlerprisen for disse fine bøger er sølle 65,- kr. pr. bind, hvis nogen skulle få lyst til at eje dem selv eller mangler en gaveidé.
/Benny
Reserver bøgerved ved at klikke på titlerne eller bogforsidene.

Philip Pullman: Det gode menneske Jesus og skurken Kristus


Philip Pullman, der hidtil har gjort sig gældende på børne-ungeområdet, har nu skrevet et alternativt evangelium, der henvender sig til voksne læsere.
Jesus Kristus er ikke en men derimod to personer, nemlig tvillinger i denne fremstilling. Jesus udvikler sig til profet mens Kristus, tilskyndet af en mystisk skikkelse – måske en (frafalden?) engel – bliver Jesu’ kronikør uden dennes vidende.
Jesus lever i nuet og for sin næste og udtaler i Getsemane have: ”Herre, hvis jeg troede, at du lyttede, ville jeg frem for noget andet bede om dette: At enhver kirke, der blev indstiftet i dit navn, skulle forblive fattig, uden magt og prunkløs”, mens Kristus tænker på eftertiden og kirken som nødvendig institution for religionens udbredelse.
Jesu gerninger, der er ganske håndgribelige og ligetil, bliver i Kristus’ beretning mytologiseret, eks. bespisningen af de fem tusind tilhængere med tilsyneladende ganske lidt mad. Ligeledes bliver Marias graviditet, der skyldes ganske naturlige årsager, i Kristus’ senere beretning til et mirakel af en jomfrufødsel. Mirakler skal der til ifølge Kristus, for at Jesu ord og gerninger ikke går i glemmebogen men tværtimod kan bruges i fremtiden til kirkens gavn. Jesu genopstandelse har sin naturlige forklaring, men Kristus sørger for mystificering også af denne hændelse i sin krønike.
Philip Pullman har med denne og tidligere udgivelser skabt debat og harme i religiøse, især katolske, kredse i udlandet. Filmatiseringen af ”Det gyldne kompas” blev ligefrem fordømt af Vatikanet. Herhjemme i vor tolerante protestantiske Danmark er det lidt svært at forstå, at velskreven, underholdende og videnbærende fiktion kan afstedkomme sådanne reaktioner.
Bogen kan absolut anbefales. Den er velskrevet og tankevækkende, især hvis læseren er nogenlunde hjemme i de autoriserede evangelier. Pullman er af kritikere udnævnt til ateist, men efter at have læst denne bog vil jeg snarere kalde ham for troende antikirkelig, hvilket er noget ganske andet.
/Simon
Anmeldelsen er fra august 2011

Når arkitekterne får lov…


Danskerne elsker deres enfamiliehuse. Det ganske land er fyldt med dem, og selv om vi er et lille land, har vi en stolt tradition indenfor arkitekturen. Denne lækre billedbog viser tendenser og strømninger indenfor de sidste ti år. Der er tale om både nybygninger, tilbygninger og ombygninger og husene har alle været omtalt i tidsskriftet Arkitektur.DK. Det siger sig selv, at vi prismæssigt også hurtigt kan komme op på et niveau, hvor ikke alle kan følge med, men nyd de skønne og anderledes huse af bl.a. arkitekten Jeppe Utzon.
Men à propos parcelhuse:
Vil man mere konkret gå i gang med at puste nyt liv i sit eget hus er der masser af inspiration og hjælp at hente i disse bøger:
Borgere der interesserer sig for arkitektur, bør tage på byvandring i Hørsholm-Rungsted området. Der gemmer sig nemlig rigtig mange perler af kendte danske arkitekter som bl.a. Steen Eiler Rasmussen, Poul Kjærholm, Thorvald Jørgensen (Christiansborg Slot), Martin Nyrop (Københavns Rådhus) for blot at nævne nogle enkelte. Sidstnævntes såkaldte ”Hvide hus” på Rungstedvej 47, opført 1889-91 blev i øvrigt et forbillede og betragtes den dag i dag som det danske parcelhus’ moder.