lørdag den 28. juni 2014

”Faldt i søvn som en kålorm, vågnede som en sommerfugl”

Mathiesen, Eske K.
Udvalgte digte 1975-2013
Asger Schnacks Forlag, 2014
78 sider


Det kan være svært at finde ro eller tid. Heldigvis er der ting i livet, som på kort tid kan give ro og samtidig refleksion. Eske K. Mathiesens digte er korte og underfundige, ofte tager de udgangspunkt i naturens flora og fauna.

Ikke sjældent bliver man som læser overrasket over den lette omgang med ord, ”kan man virkelige det?” og ”det er da utroligt godt set!”. Jeg er vild med den form for leg med sproget og jeg nyder, at der er mennesker, som sætter sig ned og bruger tid på den her form for leg.

”Den gamle mand
har to tænder tilbage, én i overmunden
og én i undermunden,
men ikke lige ud for hinanden.
De er som to hemmeligt elskende, der kun
med besvær
eller ved sære sammentræf mødes,
men da
med desto større glæde.”
(De hemmeligt elskende, Noter 1991)

Det her er digte som går til hverdagen, her er ikke brug for en længere akademisk uddannelse – bare lidt tid i bussen, som det første om morgenen eller til en stille stund på en bænk i skoven. Det sidste mener jeg bogstaveligt, tag Udvalgte digte med i cykelbuksebaglommen eller kurven og tillad dig at nyde ord og natur i samspil. For en stund vil verden blive roligere og mere levende med Eske K. Mathiesens ord som vejleder og inspirator.

”Sjældne fugle er altid på træk
de var her i nat
i dag er de væk”
(Trækfugle, Blomstergåder og dyrerim 1975)

Bliver du fanget har 70 årige Eske K. Mathiesen et rigt bagkatalog som rummer blandt andet ”Bonjour monsieur Satie” som han modtog Kritikerprisen for. Samlede digte giver en introduktion til det samlede værk og udviklingen fra 1975-2013.
Hør Eske K. Mathiesen læse op i programmet Skønlitteratur på P1 i anledningen af bogen og udstillingen 101 danske digtere. 
Skønlitteratur på P1: 101 danske digtere
Sendt: DR P1, 30 Apr. 2014

Du kan opleve 101 danske digtere på Det Kongelige Bibliotek indtil 26. juli. Her er fokus på forfatternes håndskrift og kunstnernes egne portrætter


/Morten


fredag den 13. juni 2014

Min geniale veninde

Ferrante, Elena
Min geniale veninde
Kbh.  C&K, 2014
384 sider

Denne roman er den første i en triologi og handler om venskabet mellem de to piger Elena og Lila, der bor i et fattigt kvarter i 1950´ernes Napoli. Begge piger er godt begavede og drømmer om en bedre fremtid end den, der er mulig i det fattige og kontrollerende miljø, de lever i.
Selv om Lila er den bedst begavede og mest oprørske af pigerne, er det Elena, der får mulighed for at forsætte i gymnasiet og lidt efter lidt fører de to pigers drømme og interesser dem i forskellige retninger.

Historien starter med at den voksne Elena får besked om at Lila har slettet sine spor og er forsvundet.  Elena beslutter derfor at fortælle Lilas historie  og ser i første bind tilbage på venskabet i barndoms- og ungdomsårene –  fra de er 8 år til de bliver 16 år.

Romanen er både en fin skildring af et pigevenskab og af livet i et italiensk fattigkvarter. Stemningen i bogen leder tankerne tilbage til efterkrigstidens sort/hvide italienske spillefilm.
 Husker I ”I går, i dag, i morgen” med Sophia Loren og Marcello Mastroianni fra 1963 ?

Bogens forfatter skriver under pseudonym og hendes anden roman ”Forladte dage” udkom på dansk i 2003.

/Helle

mandag den 2. juni 2014

Le bleu est une couleur chaude


Maroh, Julie
Blue is the warmest color
2010, 157 sider

Måske har du set sidste års Cannes vinder "La Vie d'Adèle" eller "Blue is the warmest color", som den blev oversat til på engelsk. Dette blogindlæg handler om bogen bag, eller rettere - tegneserien bag filmen.

Filmen er blevet lavet, så den ligner tegneserien på rigtig mange måder. Farven blå er gennemgående i tegneserien og refererer til Clementines forelskelse og på en måde også besættelse af den lidt ældre kvinde Emma (som har blåt hår). I filmen vises det i detaljerne - den blå bluse, havets farve, en blå bænk. Her er alt tegnet i blåtoner. Illustrationerne er helt formidable og viser i første halvdel af historien på en hjerteknusende måde Clementines smerte, forvirring og glæde over at føle sig dels forkert men også lettet over at være forelsket i en kvinde.

I tegneserien hedder den ene hovedperson Clementine, i filmen hedder hun Adèle (ligesom skuespilleren som portrætterer hende), men der er også andre forskelle. Desværre virker det som om forfatteren ikke tager sig tid til at gå helt ind i personernes følelser på enkelte punkter og slutningen kommer meget pludseligt uden forvarsel. Jeg blev dog meget rørt alligevel. Tegneserien ender helt anderledes end filmen, og jeg skal ikke afsløre noget. Jeg vil bare sige, at jeg holder mere af denne slutning, end af filmens.

Måske kommer Maroh med en "extended version" af historien. Det håber jeg.

Du kan låne den på engelsk på biblioteket.

/Nina