Eva Gabrielsson: Millenium - Stieg og mig

Gabrielsson, Eva
Millennium - Stieg og mig
Per Kofod, 2011. 
193 sider


Kort resumé
Millennium-forfatteren Stieg Larssons (1954-2004) livsledsagerske og allierede igennem 30 år, Eva Gabrielsson, beretter om livet med Stieg og tiden efter.


Kristina siger
”Millennium – Stieg og mig” er skrevet af Eva Gabrielsson, Stieg Larssons samlever. Hun har skrevet den i samarbejde med den franske ghostwriter Marie-Francoise Colombani, tidligere chefredaktør for tidsskriftet ”Elle”. Grunden til den franske forbindelse skulle efter sigende være, at Eva Gabrielsson ikke længere føler at hun kan stole på nogen som helst i hele Sverige. Med denne begrundelse er scenen ligesom sat til resten af bogen.


Eva og Stieg levede sammen i 30 år og i bogen her, fortæller hun om ham som menneske, politisk engageret journalist og krimiforfatter. Men fokus i bogen er dog noget andet, nemlig arvestriden mellem Stieg Larssons arvinger og Eva Gabrielsson.


Eva og Stieg blev aldrig gift, så derfor arvede familien hans formue og retten til at forvalte hans værker. Dette gav genklang mange steder og Stieg Larssons far og bror fik mange på nakken, da de ragede det hele til sig og kun havde almisser tilovers for den kvinde, han havde levet papirløst med i 30 år. Juraen var dog ikke til at komme udenom, og den var på familiens side, da Stieg og Eva ikke havde været gift.


Det er meget denne problematik som Eva Gabrielsson kredser om, arvestriden, hvor hun op til flere gange beskriver og påpeger Stieg Larssons svage tilknytning til familien og giver også utallige eksempler på, at detaljer i krimierne stammer fra hende og Stiegs fælles liv. Hun nøjes ikke med at kommentere på familiens manglende moral, men langer også ud efter det, hun kalder et dobbeltmoralsk forlag og den svenske lovgivning, skrevet med oldnordiske blodsbånd, som hun så ihærdigt kæmper for at løsne.


Med bogen ønsker Eva Gabrielsson også at ære sin samlevers minde. Det fortæller hun i bogen, at hun gør ved at kæmpe mod det, hun kalder Millenium-industrien. Med det mener hun, alt det som fulgte i kølvandet på den succes, hvor Stieg Larsson blev et brand og en af Sveriges største eksportvarer. En succes som Eva Gabrielsson ikke mener blev forvaltet i Stiegs ånd.


Sidst i bogen bliver det klart at Eva Gabrielsson har et trumfkort i striden om arveretten, nemlig det mystiske fjerde bind i forlængelse af trilogien, hvoraf Stieg nåede at skrive 200 sider. Det ligger på en computer, og kun Eva ved, hvor det er og hun holder det hemmeligt. Hun nævner desuden også at hun vil afstå fra penge, hvis hun kan få retten til Stiegs værker.


Der er ingen tvivl om at Stieg Larsson var et spændende menneske og selve arvestriden er også spændende i sig selv, men bogens partsindlæg tager lidt pusten fra den som fortælling, så jeg har det lidt tvetydigt med bogen, men absolut interessant at læse.