Birgithe Kosovic: Det dobbelte land

Kosovic, Birgithe
Det dobbelte land
Gyldendal, 2010. 
252 sider


Kort resumé
I en række erindringsglimt genoplever Milovan sit eget liv og de valg, han har truffet, som er tæt forbundet med hans egen og slægtens historie, og dermed også Jugoslaviens historie i det 20. århundrede, helt frem til borgerkrigen i 1991.


Kristina siger
Det dobbelte land” er skrevet af Birgithe Kosovic som er af dansk-jugoslavisk familie. Hun har skrevet denne bog ud fra research i sin egen familie, det bliver bl.a. synliggjort i efterordets tak til ”onkel Risto for frie hænder i mit arbejde med vores families historie”. Det, at hun selv er en del af historien, gør den både hel og virkelig.


Bogen er opbygget omkring to brændpunkter. Det ene drejer sig om forhistorien til borgerkrigen i Jugoslavien. Den er skildret i lange tilbageblik ned gennem Jugoslaviens historie og på hvert trin bundet til en person i slægten. Det sidste vidne er hovedpersonen Milovan som er serbisk borgmester og senere kommunistisk partisekretær i det kroatiske Dubrovnik i dagene før krigen.
Det andet brændpunkt i bogen er personligt og handler om Milovans liv og færden, og også om det forræderi der ofte afspejler sig i Milovans liv. Han stikker bl.a. af fra sin syge kone og tager tilbage til bjergene, hvor familiens forhistorie udspillede sig. Han er også sin kone utro med sin bedste vens gravide hustru, en temmelig indviklet intrige som ikke blot drejer sig om kærlighed og begær, men også om tabte idealer og et desperat forsøg på at fastholde dem.


”Det dobbelte land” giver en stor læseoplevelse både indholdsmæssigt, men også sprogligt.   
Hun skriver ofte i et meget gribende og meddigtende sprog, både når det gælder beskrivelser af Jugoslaviens helt ubegribelige, voldsomme historie, men også når hun skildrer det enkelte menneske.


Til tider bliver det ellers smukke sprog lidt for mættende og næsten ufremkommeligt, man kan momentvis ikke være der for skrivestilen udpensles meget og bliver til følelser, tanker og billeder.
Jeg synes hun sprogligt er allerbedst når det gælder det konkrete, hvad enten det handler om grusomhederne eller den erotiske passion og nærhed.


En særdeles vellykket og anbefalelsesværdig bog, som bør give Birgithe Kosovic en betydelig plads i dansk samtidslitteratur.