Nedkøling
Rosinante, 2011.
296 sider
Kort resumé:
En kvinde bliver fundet hængt i sit sommerhus. Gerningsstedet efterlader ingen tvivl om, at det er andet end selvmord. Men en veninde er ikke så sikker og henvender sig til kommissær Erlendur, der efterhånden også begynder at tvivle på, om det blot var selvmord
Sophie siger:
Dette er den 6. bog i krimiserien om den tungsindige og desillusionerede islandske politimand Erlendur.
Dette er den 6. bog i krimiserien om den tungsindige og desillusionerede islandske politimand Erlendur.
I et sommerhus ved Tingvellir-søen udenfor Reykjavik finder Karen sin veninde Marias lig. Maria har øjensynligt hængt sig selv, men Karen tvivler på, at Maria kunne finde på sådan noget.
Selvom der ikke er noget der tyder på, at det er en politisag, overtaler Karen Erlendur til at grave en smule dybere i Marias fortid. Erlendur modtager i denne forbindelse et kassettebånd med en optagelse fra en seance, hvor Maria forsøger at få kontakt til sin nyligt afdøde mor. I stedet for kontakt til moren dukker en stemme op, der forsøger at få hende til at tage sig i agt – en stemme som hun mener, er sin fars. Marias far omkom ved et uheld ved selv samme sommerhus i det iskolde fjordvand, da Maria var ganske lille. Erlendur finder frem til forskellige hemmeligheder i både Marias familie og hos Marias mand, og han beslutter sig for at undersøge sagen til bunds.
Sideløbende med plottet om selvmordet efterforsker han også nogle ældgamle og forlængst lukkede sager om forsvundne unge. Samtidig forsøger han at forsone sig med sin voksne datter, som han forlod som lille og først har fået kontakt til igen efter hun er blevet halvvoksen.
Erlendurs drivkraft er den, som man flere gange har mødt i de tidligere bøger om ham, nemlig hans brors forsvinden som tiårig i en snestorm. Erlendur har siden været besat af forsvindingssager, hvortil han også regner selvmordssager. Det er med andre ord hans egne dæmoner, han jagter i disse sager, og derfor han tager dem så alvorligt
Det lyder lidt forvirrende, men fungerer rigtig godt. Forfatteren formår at flette de to plot sammen med Erlundurs egen historie. Titlen nedkøling har dobbelt betydning. Den hentyder både til Erlendurs brors forsvinden i en snestorm som barn, den anden kan jeg desværre ikke afsløre her.
Det er en virkelig god bog, hvis man er til skandinaviske krimier. Den er velfortalt, og atmosfæren samt skrivestilen er mange gange bedre, sammenlignet med hvad der ellers bliver udgivet indenfor den skandinaviske krimigenre.
Det er en rigtig sidevender som jeg læste i sommerhus med mine forældre og de kunne næsten ikke komme i kontakt med mig. Den kan læses, selv om man ikke har læst de første fem. Hvis man ikke lige ved hvilken krimi man skal kaste sig over næste gang, er denne her oplagt.
Men ellers kan jeg også anbefale den første i serien, Nordmosen, som blev kåret som bedste nordiske krimi i 2002.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar