Kulturhistorisk slægtsroman fra 1930’ernes Europa og fem årtier frem.

Markovits, Anouk
Den udstødte
Rosenkilde & Bahnhof, 2013
272 sider 

Historien begynder i Transsylvanien lige før anden verdenskrig, hvor en lille jødisk dreng Joseph som den eneste overlever et pogrom mod hans familie. Han adopteres af familiens kristne tjenestepige og opdrages som kristen. Fem år efter hjælper han en lille jødisk pige Mila, hvis familie også er blevet udslettet. Mila bringes til rabbien Zalman Stern, hvor hun vokser op som datter i huset. Her er hun nogenlunde jævnaldrende med Atara, Sternfamiliens ”rigtige” datter, og de to piger udvikler et nært forhold. Familien overlever krigen og flytter til Frankrig før jerntæppet sænker sig. Samtidig er Joseph blevet sendt til Amerika af det lokale jødiske trossamfund for der at blive ”genopdraget” som jøde.

Familien Stern er hasider, dvs. tilhængere af en religiøs retning inden for judaismen, der lægger stor vægt på den åndelige, følelsesladede dimension af jødedommen, og hvor dans, sang og klappen i hænderne er en karakteristisk del af den hasidiske gudstjeneste. Dette baseres på et citat fra salmernes bog, hvori der står: "Tjen Herren i glæde ..." (Salme 100). Hasiderne er inddelt i undergrupper, hvor Sterns tilhører Satmar-retningen. Den ledes af Rabbi Teitelman, hvis gerninger under anden verdenskrig spiller en stor rolle i beretningen.

Milas og Ataras nære forhold svækkes, som tiden går. Mila accepterer familiens religiøsitet, mens Atara går egne veje. Hun læser verdslig litteratur under dynen, da dette ikke er tilladt i den fromme familie, og som 16-årig forlader hun hjemmet for at realisere sit eget liv. Familiefaderen Zalman fornægter hende – hun er nu udstødt. Mila derimod forbliver tro mod de hasidiske leveregler og sendes til USA for at blive gift med Joseph, der i mellemtiden er blevet kendt i Satmar-bevægelsen for sin store viden og tro.

Vi følger nu søstrene hver især gennem de næste årtier. Også Rabbi Teitelman er kommet til USA, hvor han værdsættes som leder af Satmar-bevægelsen. Søstrene finder ud af hans rolle i ”Katzner-toget”, et særtog, der under anden verdenskrig mod betaling til nazisterne og på bekostning af de øvrige ungarske jøder (der ender i KZ-lejr), kørte til Svejts med 1700 ”udvalgte” jøder, herunder Rabbi Teitelman. Turen var arrangeret af  zionisten Rudolf Katzner. Især Mila undres, da de ledende hasider, herunder Teitelman, altid har taget afstand fra zionismen og bandlyst enhver jøde, der fattede interesse for zionismens ide. Israel skal nemlig stiftes af Messias, ikke af mennesket (denne problematik eksisterer stadig i dagens Israel: hasiderne anerkender ikke statens eksistens, gør ikke militærtjeneste, og lever i det hele taget i enklaver med egne love og skikke). Så hvad var grunden til at Rabbi Teitelman lod sig redde af de ellers så foragtede zionister? Rabbien siger også før krigen bryder ud til sin menighed: ”I skal ikke forlade Rumænien, Ungarn, Polen. Lad være med at forlade lande, hvor vores traditioner har overlevet … [til fordel for] lastens hule i Amerika med nymodens ting og assimilation”. 

Til sidst mødes søstrene efter næsten 50 års adskillelse. Kan der overhovedet gøres status? Hvem af søstrenes gik den rette vej?

Forfatteren giver (heldigvis) intet svar og er heller ikke dømmende over for fundamentalismen i Satmar- og andre hasidretninger. De konkrete historiske begivenheder taler for sig selv og udstiller således dobbeltmoralen, der tit findes hos religiøse ledere, i dette tilfælde Rabbi Teitelman. Anour Markovits er selv ”afhopper” fra miljøet, men dette afholder hende ikke fra en fin skildring af, hvordan livet som stærkt troende jøde udfolder sig.

/simon

Fantastens paradis

Kracht, Christian
Imperium
Rosenkilde & Bahnhof, 2013
219 sider 

Hvis man udelukkende lever af kokosnødder, så er man kokovaraner.

Og ophøjer man sin særhed til livsform og verdensbillede, så dyrker man kokovorisme.

Historien i Krachts roman er baseret på den tyske nudist og apoteker August Engelhardts liv. I starten af 1900-tallet rejser fantasten og veganeren AE til den tyske koloni Ny Pommeren på Papua Ny Guinea for på en lille ø at grundlægge en sekt af kokosnød-ædere, der lever i pagt med naturen. 

AE har hjemme i Europa skrevet en pamflet med titlen ’Eine sorgenfreie Zukunft’, der 
udkom i både Tyskland og USA, og hans drøm er at grundlægge et imperium, hvor han er den åndelige leder, og hvor indbyggerne skal være nudister og vegetarer.

Men det går ikke så let, for øen, de indfødte og dyrkerne af hans religiøse sekt er kun et genskin af Engelhardts paradisiske idealverden. De viser sig alle at være svigfulde, løgnagtige, perverterede og alt for menneskelige. Kun drengen Makeli, en indfødt, der bliver Engelhardts tjener(!), kan udholde den ensomme og mere og mere afsindige tysker. 

Den ensidige kost bestående af kokos er ikke gavnlig for AE’s mentale sundhed, og et udbrud af spedalskhed forværrer ”Guruens” almentilstand. 

Undervejs i fortællingen møder vi de mærkværdigste mennesker, som alle er autentiske personer, eksempelvis Hesse og Kafka. Samtidig sammenlignes Engelhardt med en senere nok så berømt veganer: Adolf Hitler. Engelhardt væmmes først ved jødehadet, indtil han på uforklarlig vis pludselig bliver fanatisk antisemit.

Virkelighedens August Engelhardt døde i 1919, men i romanen holder han sig i live frem til efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Han bliver fundet af amerikanske marinesoldater på øen, hvor han ernærer sig ved nødder, græs og biller. Den aldrende Engelhardt har altså fraveget sit oprindelige rene kokoskoncept.

Det gik med AE som med det tyske rige. Utopien afsløres af virkeligheden. AE er således et billede på det tyvende århundrede, hvor menneskets tro på idealer, rationalitet og teknikkens velsignelser bliver skudt i sænk af samme menneskers iboende ondskab, dumhed og egoisme.

Det er en fabelagtig velskrevet tragikomisk (og super godt oversat) roman, der latterliggør den radikale, kritikløse dyrkelse af det primitive, hvor ’autenticitet’, spiritualitet, stenalderkost og økologi udgør den egentlige føde.

/simon

Magasiner for enhver smag - Januar

Lækkert blankt papir, flotte billeder, gode artikler, tips og ideer. På Hørsholm Bibliotek kan du låne magasiner for enhver smag. Vi har over 100 forskellige tidsskrifter, inden for rigtig mange emner. Vi anbefaler jævnligt nogle af vore tidsskrifter her på bloggen, som man kan komme ind til os og læse eller låne med hjem.

Vores børn: Magasin for forældre med børn i alderen 0 – 4 år. Gode råd om mad, søvn og sygdom, baggrund om dit barns psykologi og udvikling samt inspiration og tips til køb af flyverdragt og meget andet.

Vagabond. Rejs: Inspiration og information til din næste rejse.

Læs bogen, besøg øen

Hislop, Victoria
Øen
Bazar, 2011
504 sider

En ferie på det østlige Kreta nær byen Agios Marina må nødvendigvis indeholde en lille sejltur til øen Spinalonga, som er kendt som spedalskhedsøen. Her blev spedalske fra hele Grækenland sendt til og isoleret i første halvdel af forrige århundrede. Nu står øen hen som museum, med de tomme huse som alligevel giver et oprigtigt og lidt uhyggeligt indtryk af, hvordan øens beboere trods sygdom har formået at skabe et lille fint samfund. Forfatteren Victoria Hislop giver med bogen Øen et godt billede af tiden med spedalskhed og skæbnen for folk, som fik sygdommen og som måtte fordrives til Spinalonga.

Rammen til historien er den unge engelske Alexis´ rejse til Kreta, hvor hun prøver at finde frem til sin mors græske rødder. Hendes mor har hemmeligholdt sin fortid, men et brev fra hende til en gammel græsk veninde på Kreta lukker op for en højdramatisk slægtshistorie, der starter med Alexis´s oldemor.

Alexis`s oldefar var fisker og sørgede for transport af varer til øen, hvor han også selv måtte transportere både sin kone og senere en datter til, som fik den frygtede sygdom. Sammenhold og hjælpsomhed, men også angsten for og indgroede fordomme omkring sygdommen, præger befolkningen.

Derudover har romanen en betragtelig underholdningsværdi i beskrivelsen af to søstre i slægten. Den ene (næsten for) god og kærlig, den anden lidenskabelig og en renlivet egoist. Deres vidt forskellige skæbner er et omdrejningspunkt i bogen. Den gode søster bliver en vigtig samfundsstøtte på Spinalonga, men Askepot får heldigvis sin prins til sidst. Som vanligt er det de onde i litteraturen, der tilføjer spænding og drama. Den onde søster får også sin prins, men hendes utilfredse og lidenskabelige sind driver hende ud i en udenomsægteskabelig affære, der får tragiske følger.

Det er en bevægende historie med god lokalkolorit. Forfatteren balancerer fint mellem det underholdende og dramatiske og det lidt mere seriøse. Romanen bliver ganske rammende sammenlignet med 'Kaptajn Corellis mandolin'. Så besøg øst Kreta og øen Spinalonga.

/Marianne

Læs bogen besøg Uskyldens Museum

Pamuk, Orhan
Uskyldens museum
[Kbh.] : Gyldendal, 2011
518 sider

På ikke mere end 3 timers flyvetur kan du stå i Istanbul, en storby præget af Østens mystik. 
Den Blå Moske, Sultanens palads, De underjordiske cisterner, myldrende basar liv og forskelligartede kvarterer.

Orphan Pamuk har så udmærket beskrevet Istanbul i sin bog af samme navn. En fængslende gennemgang af byens og hans egen historie.

For nogle år siden læste jeg Uskyldens museum af Pamuk, og syntes at det var en noget lang fortælling om ulykkelig kærlighed og en besynderlig ide, at den forsmåede elsker samlede i kassevis af genstande som tilhørte den smukke kvinde. Nu, efter at jeg har besøgt det lyslevende Uskyldens Museum har jeg fået en helt anden opfattelse af bogen, og vil til enhver tid foreslå alle at læse bogen og besøge museet.

Orhan Pamuk i Uskyldens Museum i Istanbul.
Billedet er lånt fra istabulanswers.com

Bogen Uskyldens Museum foregår i Istanbuls overklasse i 70′erne, og handler omrigmandssønnen Kemal der er forlovet med den rigtige pige. Men så møder han en fjern og meget smuk kusine, Füsun, som han forelsker sig i. Gennem en tid kører han dobbeltspil og forestiller sig, at han selv efter brylluppet kan bevare forbindelsen til Füsun. Romanen handler om denne besættelse, og hvordan han systematisk fjerner værdiløse genstande fra hendes hjem for at grundlægge den samling, der bliver et monument over hans uopnåelige elskede.

Indgangsbilletten til museet købes gennem et vindue til huset, hvorefter du bliver lukket ind af en hviskende vagt som gør dig opmærksom på at der ikke må tales højt. Det er meningen, at man skal kunne høre lydende fra billedkasserne, som samlet giver den lyd der er i Istanbul.

Igennem de fire etager ser man billedkasser med alle de ting Kemal har samlet for til sidst på øverste etage, at se det oprindelige ungkarleværelse hvor Kemal altid har boet lige til sin død. Det er også her at Pamuk har siddet ved hans dødsleje og fået fortalt hele Kemals historie. Kemal afslutter med, at han selv mener, at han har haft et lykkeligt liv.

Se mere om museet her. 

/Marianne

The Ocean At The End Of The Lane

83
Gaiman, Neil
The ocean at the end of the lane
London : Headline, 2013
248 sider

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med fantastisk litteratur, eller det man også kalder fantasy. Det er ikke så tit, der bliver skrevet god fantasy til voksne, men denne bog er virkelig en perle. Fantasy behøver ikke at være noget, der ligner Ringenes Herre eller Harry Potter. Det kan godt tage udgangspunkt i helt almindelige menneskers liv som på en eller anden måde inddrager fantastiske elementer. Det jeg elsker ved genren er netop, at man aldrig rigtig ved, hvad der kommer til at ske. Fantasyelementerne inddrages og skaber en verden, som er lidt mere farverig end den, vi alle kender.

Historien starter med, at en midaldrende mand i forbindelse med en begravelse besøger sit barndomshjem (som ikke længere eksisterer) og den vej, han voksede op på. Han drages især af den gård, som ligger for enden af vejen. Her skete der nemlig nogle ting, som han for længst havde glemt, men som strømmer tilbage til ham, mens han sidder ved den lille dam som Lettie Hempstock kaldte for et hav. Lettie Hempstock var en pige, som boede på gården med sin mor og bedstemor.

Dengang, da manden var bare 8 år, fik et selvmord som skete lige ved denne gård en hel kaskade af ting til at tage fart. Mørket blev sluppet fri og noget uhyggeligt og ufatteligt skete for drengen. Men Lettie, som er vis og trøstende og magisk lover at beskytte ham, lige meget hvad der sker.

Man lever sig meget ind i, hvordan drengen – ud fra en otteårigs perspektiv - oplever det groteske og overnaturlige som sker ham samtidig med, at han svigtes af sin egen far, og hans egen søster blindt følger og tror på familiens værste fjende. En specielt gribende situation i bogen er da drengen flygter fra sit hjem midt om natten efter hans far har straffet ham for noget, han ikke har gjort. Han ser ingen anden udvej end at finde Lettie. Han løber gennem regnen i sin slåbrok hen over markerne, mens han flygter fra en mørk kraft som er lige i hælene på ham. Det er rørende at læse de tanker, der myldrer i hans hoved og om det mod, han samler i en så truende og uhyggelig situation.

Bogen er skrevet af mesteren Neil Gaiman som bl.a. også står bag ”American Gods”, ”Stardust” og ”Coraline” (de sidste to er også filmatiseret). Den vandt i år førstepladsen i Goodreads Choice Awards 2013 inden for genren fantasy. Den kan indtil videre kun fås på engelsk på bibliotekerne, men forhåbentlig er den også tilgængelig på dansk i løbet af det næste halve år.

/Nina

Jo Nesbø - Politi

Nesbø, Jo 

Politi
Modtryk, 2013
526 sider

Endnu en god krimi i serien om politimanden Harry Hole. I Oslo står politiet på bar bund, efter at flere politibetjente bliver fundet dræbte på tidligere gerningssteder for uopklarede drab. Harry Hole, som ikke længere har en central plads i opklaringsarbejdet, bliver endnu en gang hentet frem, for at fange morderen. 

Samtidig ligger en patient med skjult identitet i koma på et sygehus, strengt bevogtet døgnet rundt. Patienten har en viden, som politiet er meget interesserede i. Men samtidig er andre er ikke så interesserede i at han overlever.

For en gangs skyld er Harry Hole ved at få styr på sit liv. Det der førhen var varemærket på karakteren Harry Hole, såsom indre dæmoner at slås med, alkoholmisbrug med videre er ved at ændre sig. Da han bliver indblandet i opklaringsarbejdet, bliver dette billede sat under pres.

Bogen har et godt plot, der ikke umiddelbart er gennemskueligt. De voldsomme mord bliver detaljeret beskrevet og bogen bevarer sin spænding helt frem mod slutningen, som en spændingsroman også bør gøre. Persongalleriet er bevaret, med bl.a. Gunnar Hagen, Beate Lønn og Mikael Bellman i centrum. På trods af at bogen ikke helt følger op på det, som den forrige bog Genfærd slap, så lever den tiende bog om Harry Hole klart op til forventningerne.

/Niels