Fantastens paradis

Kracht, Christian
Imperium
Rosenkilde & Bahnhof, 2013
219 sider 

Hvis man udelukkende lever af kokosnødder, så er man kokovaraner.

Og ophøjer man sin særhed til livsform og verdensbillede, så dyrker man kokovorisme.

Historien i Krachts roman er baseret på den tyske nudist og apoteker August Engelhardts liv. I starten af 1900-tallet rejser fantasten og veganeren AE til den tyske koloni Ny Pommeren på Papua Ny Guinea for på en lille ø at grundlægge en sekt af kokosnød-ædere, der lever i pagt med naturen. 

AE har hjemme i Europa skrevet en pamflet med titlen ’Eine sorgenfreie Zukunft’, der 
udkom i både Tyskland og USA, og hans drøm er at grundlægge et imperium, hvor han er den åndelige leder, og hvor indbyggerne skal være nudister og vegetarer.

Men det går ikke så let, for øen, de indfødte og dyrkerne af hans religiøse sekt er kun et genskin af Engelhardts paradisiske idealverden. De viser sig alle at være svigfulde, løgnagtige, perverterede og alt for menneskelige. Kun drengen Makeli, en indfødt, der bliver Engelhardts tjener(!), kan udholde den ensomme og mere og mere afsindige tysker. 

Den ensidige kost bestående af kokos er ikke gavnlig for AE’s mentale sundhed, og et udbrud af spedalskhed forværrer ”Guruens” almentilstand. 

Undervejs i fortællingen møder vi de mærkværdigste mennesker, som alle er autentiske personer, eksempelvis Hesse og Kafka. Samtidig sammenlignes Engelhardt med en senere nok så berømt veganer: Adolf Hitler. Engelhardt væmmes først ved jødehadet, indtil han på uforklarlig vis pludselig bliver fanatisk antisemit.

Virkelighedens August Engelhardt døde i 1919, men i romanen holder han sig i live frem til efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Han bliver fundet af amerikanske marinesoldater på øen, hvor han ernærer sig ved nødder, græs og biller. Den aldrende Engelhardt har altså fraveget sit oprindelige rene kokoskoncept.

Det gik med AE som med det tyske rige. Utopien afsløres af virkeligheden. AE er således et billede på det tyvende århundrede, hvor menneskets tro på idealer, rationalitet og teknikkens velsignelser bliver skudt i sænk af samme menneskers iboende ondskab, dumhed og egoisme.

Det er en fabelagtig velskrevet tragikomisk (og super godt oversat) roman, der latterliggør den radikale, kritikløse dyrkelse af det primitive, hvor ’autenticitet’, spiritualitet, stenalderkost og økologi udgør den egentlige føde.

/simon