onsdag den 11. december 2013

Læs bogen besøg Uskyldens Museum

Pamuk, Orhan
Uskyldens museum
[Kbh.] : Gyldendal, 2011
518 sider

På ikke mere end 3 timers flyvetur kan du stå i Istanbul, en storby præget af Østens mystik. 
Den Blå Moske, Sultanens palads, De underjordiske cisterner, myldrende basar liv og forskelligartede kvarterer.

Orphan Pamuk har så udmærket beskrevet Istanbul i sin bog af samme navn. En fængslende gennemgang af byens og hans egen historie.

For nogle år siden læste jeg Uskyldens museum af Pamuk, og syntes at det var en noget lang fortælling om ulykkelig kærlighed og en besynderlig ide, at den forsmåede elsker samlede i kassevis af genstande som tilhørte den smukke kvinde. Nu, efter at jeg har besøgt det lyslevende Uskyldens Museum har jeg fået en helt anden opfattelse af bogen, og vil til enhver tid foreslå alle at læse bogen og besøge museet.

Orhan Pamuk i Uskyldens Museum i Istanbul.
Billedet er lånt fra istabulanswers.com
Bogen Uskyldens Museum foregår i Istanbuls overklasse i 70′erne, og handler omrigmandssønnen Kemal der er forlovet med den rigtige pige. Men så møder han en fjern og meget smuk kusine, Füsun, som han forelsker sig i. Gennem en tid kører han dobbeltspil og forestiller sig, at han selv efter brylluppet kan bevare forbindelsen til Füsun. Romanen handler om denne besættelse, og hvordan han systematisk fjerner værdiløse genstande fra hendes hjem for at grundlægge den samling, der bliver et monument over hans uopnåelige elskede.

Indgangsbilletten til museet købes gennem et vindue til huset, hvorefter du bliver lukket ind af en hviskende vagt som gør dig opmærksom på at der ikke må tales højt. Det er meningen, at man skal kunne høre lydende fra billedkasserne, som samlet giver den lyd der er i Istanbul.

Igennem de fire etager ser man billedkasser med alle de ting Kemal har samlet for til sidst på øverste etage, at se det oprindelige ungkarleværelse hvor Kemal altid har boet lige til sin død. Det er også her at Pamuk har siddet ved hans dødsleje og fået fortalt hele Kemals historie. Kemal afslutter med, at han selv mener, at han har haft et lykkeligt liv.

Se mere om museet her

/Marianne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar