Jonas T. Bengtsson - Et eventyr

Bengtsson, Jonas T. 
Et eventyr
Rosinante, 2011
381 sider


Kort resumé
Socialrealistisk roman om dansk virkelighed anno 1986-2000, hvor en dreng udvikles til ung mand under påvirkning af en anarkistisk far, der på flugt fra fortiden, i eventyrets ramme, og med den kærlighed han evner, søger at lære sin søn om livet.


Kristina siger
”Et eventyr” er skrevet af Jonas T. Bengtsson som bl.a. er kendt for romanerne ”Aminas breve” og ”Submarino”


"Et eventyr" falder i tre dele. I den første er fortælleren en 6 årig dreng og ser og tænker som en sådan. I den anden er han blevet teenager og mere hærdet. I den sidste er han en mand med et indre, som er mærket af barndommens evige »begyndelser og slutninger«


Allerede i første linje demonstrerer Jonas T. Bengtsson sin særegne tone, hvor de korte sætninger stresser os og varsler fremtidens fortræd for en lille dreng, tryg ved sin far, men utryg ved verden: »Jeg er lige fyldt seks år da Olof Palme bliver skudt. Det er februar måned og meget koldt udenfor. Min far og jeg sidder i køkkenet, vi spiser rundstykker, jeg tegner. Vi hører det i radioen. Min far skruer op. Kvinden i radioen lyder som om det er vigtigt. En stor nyhed.
Jeg jagter en birkesfrø hen over bordet med neglen. Så siger min far jeg skal tage mit tøj på. Jeg kan ikke finde mine sokker. Min far bukker sig ned og stikker mine nøgne fødder i gummistøvlerne.«


Fortælleren bor hos sin far, der snyder lidt her og svindler lidt der og lever i rastløs nomadebevægelse fra hummer til hummer, by til by. Engang, forstår vi, var faren en talentfuld akademiker, men noget er gået galt. Nu holder han sin søn væk fra skolen og underviser ham selv i paratviden, sprog og filosofi. De fleste folk går blinde gennem verden, nægter at se det, som de ikke kan gribe fat i, lærer han sin søn. Bibelen siger at den der leder skal finde, men det er ikke sandt. Den der leder for meget, finder ikke noget som helst, siger han.


Faren lærer sin søn »at se uden at se« indtil drengen tror at han kan se engle. Han fortæller også en allegori om en konge og en prins, der har mistet deres hjem og nu drager ud i verden for at dræbe »den hvide dronning«, der har forblændet alle, undtagen kongen og prinsen, der er de eneste som stadig kan se verden som den er. Men de bliver jaget af dronningens håndlangere, »de hvide mænd« som ligner almindelige mennesker med ørnehoveder, løvehoveder og ulvehoveder.
Langsomt opdager vi, hvor porøs en psyke den opofrende far har. Det kan kun ende galt. Og det går så grueligt galt for far og søn. En dag tager faren sønnen med på Christiansborg. Her angriber faren en politiker med en kniv i et voldsbillede hvor Palmemordet fra indledningen kombineres med farens fantombillede af ’den hvide dronning’. Denne episode får store konsekvenser for både far og søn i fremtiden.


Til sidst i romanen får vi en dramatisk forløsning mellem drengen og faren i en drømmesekvens. Et eventyr er slut, et nyt kan begynde.


Med ”Et eventyr”  har Jonas T. Bengtsson leveret et isende portræt af et liv på kanten af samfundet, og det har han gjort med et sprog som er blottet for sentimentalitet, men alligevel er både gavmildt og fintfølende.


Skildringen af forholdet mellem far og søn og beskrivelsen af hvordan fortidens forbrydelser kaster skygger ind over nutiden gør at ”Et eventyr” er blevet til et bevægende, symbolsk og socialrealistisk eventyr, og et af de rigtige gode af slagsen.