Efterforskningen
Arvids, 2011
199 sider
Kort resumé
Efterforskeren skal efterforske en række selvmord i Virksomheden. Han ankommer til sin destination, som er mareridtsagtig. Alle han møder er reduceret til funktioner, som f.eks. Tjeneren, Politimanden, Vagtmanden. Hotellet er en farce og alle er rablende vanvittige på Virksomheden.
Sophie siger
Vi befinder os i et mørkt og dystopisk univers. En efterforsker kommer til en fremmed by for at efterforske en bølge af selvmord i en stor virksomhed.
Efterforskeren ankommer til sin destination, som viser sig på alle måder at være helt forfærdelig. Alt går galt fra det øjeblik han stiger af toget. Han bliver ramt af absurde, groteske og rablende vanvittige uheld. Alle gader er ens, han farer vild, det er vådt og koldt, mobiltelefonen er løbet tør for strøm, Virksomheden er lukket, han taber sit tøj ud af kufferten.
Da han endelig finder et hotel han kan indlogere sig på, er det umuligt at få et bad, da der kun findes skoldhedt vand i hanerne.
På gaden viser folk ingen tegn på menneskelighed, alle bevæger sig som robotter i samme retning. Efterforskeren prøver at gå mod menneskestrømmen, da det er den vej han skal, men finder ret hurtigt ud af, at det er aldeles umuligt.
Da Efterforskeren endelig får adgang til Virksomheden, begynder mareridtet for alvor. De mennesker han møder er mere eller mindre ens og rablende gale, og de er alle reduceret til deres funktioner fx Politimanden, Opsynsmanden, Psykologen osv.
Efterforskeren som selv er en funktion uden navn, svinger mellem at mene, at han må drømme eller være død. For dette bizarre og surrealistiske samfund kan da ikke være virkeligheden.
Det var en meget surrealistisk oplevelse at læse denne bog. Det kan godt beskrives lidt som at befinde sig i et mareridt uden at kunne få øje på en udgang. Jeg var ret påvirket af oplevelsen, der nærmest føltes kvælende og klaustrofobisk undervejs. Men historien er samtidig genial fordi den beskriver den moderne magtesløshed og det daglige liv i tidens Europa på en dyster men humoristisk måde.
Jeg vil sige at den kan læses af alle, som holder af en fascinerende og god historie i et meget flot og lækkert sprog.
Philippe Claudel er vinder af den franske bogcafes læserpris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar