Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd

Hustvedt, Siri:
Sommeren uden mænd, 
Per Kofod, 2011. 
220 sider

Kort resumé:
Da New Yorker-forfatteren Mia Fredericksen bliver forladt efter 30 års ægteskab, bryder hun sammen. Hun kommer på benene igen og tilbringer sommeren i sin hjemby i Minnesota, hvor hun reflekterer over kvindelighedens væsen. 


Sofie siger:
Hustvedts "Sommeren uden mænd" tematiserer aspektet omkring lange ægteskaber - intimitet, slid og sammensmeltning  efter mange års samliv. Egentlig er det en banal og let genkendelig historie om utroskab efter 30 års ægteskab , eksistentielt tomrum og momental sindsyge.  Hvis der har været utroskab og tilgivelse (absolut ikke glemt) – er der så basis for større ligevægt i ægteskabet?
Hustvedts skrivestil er præget af namedropping og den belæste og intellektuelles referencer. Her er små anekdoter, små fortællinger og sammenvævninger. Stilen kan virke lidt trættende for nogle, mens andre vil elske genkendelsens glæde og  detektivagtigt gå på jagt efter henvisningerne.
Det er en udpræget kvinderoman. Da jeg læste den følte jeg mig som en 55 årig på vej til læsekredsmøde og en snak om kvinderoller, mænd, tiden efter børnene og efter frugtbarhedsårene, men før den beskyttede bolig. Kvinder over 50 år er ellers ikke særligt synlige i litteraturen eller kulturen i det hele taget, for slet ikke at tale om tv.
Er det så selvbiografisk materiale Siri Hustvedt frembringer? Bestemt og fornærmet benægter den 56årige forfatter, som synes det er et sexistisk, fordomsfuldt og  fornedrende udgangspunkt for læsningen,  men alligevel har flere anmeldere luret flere sammenfald...


Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard