Dette burde skrives i nutid
Samleren, 2011
158 siderKort resumé:
Dorte tager hver dag med toget til København, hvor hun burde følge sine timer på universitetet, men i stedet går i Scala for at få dagen til at gå. Der er så meget man burde gøre. Også læse og skrive.
Sofie siger:
Der er en eksistentiel stærk uro midt i langsommeligheden og fraværet af handling i Helle Helles "Dette burde skrives i nutid". Hun suger os ind i provinsens æstetik, tid og stemning - og eksistentiel lammelse. Læseren genkender små hverdagssituationer som hårvask, kaffebrygning, bagerbesøg, tøjvask i badekarret og indkøb af hårspænder. Hverdagssituationer mimer hovedpersonens måske depressive tilstand eller psykiske grænsesitutation. Skiftende partnere eller endda en abort highlightes ikke, men indgår i teksten på lige fod med indtagelse af romsnegl eller observation af ankomst af Gedsertoget. Bevidsthedstilstanden og meningsløsheden hos hovedpersonen formidles stilistisk og sprogligt. Helle Helle skriver suverænt om hverdagen som driver klaustrofobisk forbi med en lurende krakelering og sammenbrud.
Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard
Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar