Hørsholm Bibliotek anbefaler bøger

Emne: Danske Debutanter 2010'erne

2012-01-31T15:52:00.000+01:00

Asta Olivia Nordenhof
Et ansigt til Emily
89 sider, Forlaget Basilisk, 2011.

”Et ansigt til Emily” er på flere måder en begyndelse. For Asta Olivia Nordenhof som hendes debut. For Basilisk og Gyldendal som indledningen til Serie B, en serie for ”original, ny dansk litteratur”. Og for læseren som indgangen til en ny dansk forfatterstemme.
Asta Olivia Nordenhof er født i 1988, og som nylig dimittend fra Forfatterskolen (2011) lægger hun sig i forlængelse af en tradition for genrenedbrud og formeksperimenter. Sproget er lyrisk og explorativt, mens sammenhængen mellem handlinger og personer til nøds kan udgøre en fortælling.
Her benævnes ikke ’Roman’ som hos eksempelvis det lyriske stortalent Josefine Klougart (Forfatterskolen 2010), for ”genrer interesserer os mindre end at forfatterne har noget nyt at sige og en spændende måde at sige det på”, skriver folkene bag Serie B.
”Et ansigt til Emily” er spændende og udfordrende læsning. Det er tekst, der funderer over skrivningen, over kærlighed og over begær. Alle sider af samme sag.
Kernen er parret Rosa og Emily, og hvordan de blandt andet skriver døde, savnede mænd frem med deres egen skrift. Genskriver, omskriver, iscenesætter og sætter sig selv i deres sted. Lader ansigter træde frem og sender breve i ét væk.
Alligevel er bogen ikke ren begyndelse. For på Nordenhofs blog http://jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com/ ligger allerede inden udgivelsen tekstbidder, der udbygger bogens univers uden nærmere beskrivelser om, hvor de hører til. Nordenhof debuterer fint og åbent og lovende.

/Christine

Ayad Akhtar: Tavshedens smerte

2012-01-30T13:15:00.000+01:00

Ayad Akhtar
Tavshedens smerte
Roman, oversat fra engelsk af Poul Bratbjerg Hansen,
338 sider,
Politikens Forlag, 2012.

Der er uden tvivl bestsellerpotentiale over denne debut, hvis forfatter er pakistansk andengenerationsindvandrer i USA og i forvejen prisvindende filmmanuskriptforfatter. Temaet er islam, og det er smukt belyst fra flere vinkler i et nuanceret portræt af en pakistansk familie bosiddende i USA og det muslimske lokalmiljø, de er en del af.
Man følger Hayat, som bor sammen med sin islamskeptiske far, der er neurolog, og sin trosmæssigt ambivalente mor, der på den ene side foragter muslimske mænd men på den anden side higer efter at være en del af det fundamentalistiske muslimske lokalsamfund, som ikke har meget tilovers for den lille familie.
Da Hayat er ti år, flytter morens veninde Mina ind hos dem og begynder at lære Hayat Koranen, hvilket bliver skæbnesvangert for både Mina og Hayat. Romanen leverer en grundig og interessant analyse af, hvad det vil sige at være muslim i et vestligt land.
Sympatien ligger åbenlyst ikke hos de fundamentalistiske muslimer, men læseren oplever islam gennem Hayats religionsnysgerrige øjne og når en erkendelse i samme tempo, som han gør. En af romanens styrker er netop, at rollefordelingen ikke er entydigt god versus ond men mere komplekst opbygget omkring den spændende udvikling i historien. Alt i alt en god læseoplevelse.

/Christine

Emne: Danske Debutanter 2010'erne

2012-01-30T13:05:00.001+01:00

Asta Olivia Nordenhof
Et ansigt til Emily
89 sider, Forlaget Basilisk, 2011.

”Et ansigt til Emily” er på flere måder en begyndelse. For Asta Olivia Nordenhof som hendes debut. For Basilisk og Gyldendal som indledningen til Serie B, en serie for ”original, ny dansk litteratur”. Og for læseren som indgangen til en ny dansk forfatterstemme.

Asta Olivia Nordenhof er født i 1988, og som nylig dimittend fra Forfatterskolen (2011) lægger hun sig i forlængelse af en tradition for genrenedbrud og formeksperimenter. Sproget er lyrisk og explorativt, mens sammenhængen mellem handlinger og personer til nøds kan udgøre en fortælling.
Her benævnes ikke ’Roman’ som hos eksempelvis det lyriske stortalent Josefine Klougart (Forfatterskolen 2010), for ”genrer interesserer os mindre end at forfatterne har noget nyt at sige og en spændende måde at sige det på”, skriver folkene bag Serie B.

”Et ansigt til Emily” er spændende og udfordrende læsning. Det er tekst, der funderer over skrivningen, over kærlighed og over begær. Alle sider af samme sag.
Kernen er parret Rosa og Emily, og hvordan de blandt andet skriver døde, savnede mænd frem med deres egen skrift. Genskriver, omskriver, iscenesætter og sætter sig selv i deres sted. Lader ansigter træde frem og sender breve i ét væk.
Alligevel er bogen ikke ren begyndelse. For på Nordenhofs blog http://jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com/ ligger allerede inden udgivelsen tekstbidder, der udbygger bogens univers uden nærmere beskrivelser om, hvor de hører til. Nordenhof debuterer fint og åbent og lovende.

/Christine

Emne: Danske Debutanter fra 2010

2012-01-30T12:23:00.002+01:00

Anna Friis

Vi er da voksne mennesker

Roman, 224 sider, Gyldendal, 2011

Hvor længe kan man blive ved med at lyve for sig selv og tro, at man skal skrive ph.d. og være forsker, når man ikke engang formår at gøre sit speciale færdigt? Eller at man skal udgive historiske og æstetiske graphic novels, når man aldrig fuldender en idé og desuden arbejder fuldtids som ufaglært tjener efter at have droppet arkitektstudierne?

Anna Friis’ monotont foruroligende debutroman maler et sigende, næsten karikeret portræt af et Århuspar midt i 20’erne, der opfatter sig selv som intellektuelle kunstnertyper, men som i virkeligheden ikke er i stand til at gennemføre den rolle, de har påtaget sig.

Med små, fine detaljer danner Friis et langsomt klarere billede af de to hovedpersoners stille deroute, og selv om man som læser aner deres træden vande i forhold til uddannelse og søgen efter en identitet, er de lige ved også at overbevise læseren om, at det ingen konsekvenser vil få; at der bare er tale om en fase. Først på de allersidste sider melder virkeligheden sig, hvilket nærmest bliver en lettelse, fordi det gør en ende på den løgn, de begge så krampagtigt har holdt fast i.

”Vi er da voksne mennesker” skildrer med dyster præcision, hvordan vi forsøger at leve op til egne og omverdenens forventninger og hellere lyver for både os selv og alle omkring os i vores kamp for at gøre løgnen til virkelighed i stedet for at råbes ud som en fiasko.

/Christine

Lizzie Doron: Hvorfor kom du ikke før krigen

2011-12-27T13:48:00.000+01:00

Sjældent at man kan karakterisere en roman med et ord. Det kan man med denne: Holocausttraume.

Gennem datteren Elisabeths øjne fortælles om moderen Helena, der har overlevet kz-lejrene og er kommet til Israel, hvor hun søger efter andre overlevende familiemedlemmer, dog uden held.

Helenas opførsel er umiddelbart noget aparte, præget af krigens rædsler. Eksempelvis smider hun næsten alle datterens fødselsdagsgaver ud, mærkeligt, indtil vi får at vide, at gaverne er fremstillet i Tyskland!

Moderen samler også andre kvinder i samme situation til en slags minde-højtidligheder. Når disse kvinder ankommer, sidder Elisabeth i vinduet og annoncerer dem ved deres nummer (brændt ind i armen i kz-lejrerne) i stedet for at nævne deres navne, så traumet nedarves altså til børnene. Vi følger familien fra datterens barndom til hun bliver voksen, gifter sig og flytter hjemmefra.

Lizzie Doron har heldigvis indlevelse og humor, så romanen fremstår spændende og positiv, trods det triste emne.

Den store psykiatriske afdeling
Lizzie Doron definerer ikke sig selv som ”2. generations Holocaust-overlevende”. Hendes analyse af sig selv og Israel er enkel og kontant: Den israelske befolkning – alle til hobe – lider af post-traumatisk stresssyndrom, og Israel er verdens største psykiatriske afdeling.

”Patienterne” er enten de ”psykotiske”, der forbereder sig på Messias’ komme, og som dybest set er uhelbredelige. De kan ikke komme sig over skuffelsen over, at han ikke er kommet endnu.
Den næste gruppe er dem, der forsøger at leve et ”normalt liv” i Israel med al den frygt, vrede og usikkerhed, som hører til ”normaliteten” i landet. De veksler konstant mellem at være maniske eller dybt depressive over landets situation.
Endelig er der den tredje gruppe, der bevidst har valgt at forlade ”afdelingen” for at få en ”second opnion”, hvad enten det er i New York eller Kathmandu.

For Lizzie Doron gælder denne analyse, uanset om patienterne er ankommet til landet for flere generationer siden eller er nye indvandrere. Det er også lige meget, om de har rødder i Europa, USA, Moldavien eller Yemen.

/Simon

Eva Gabrielsson: Millenium - Stieg og mig

2011-12-07T13:30:00.002+01:00

Gabrielsson, Eva
Millennium - Stieg og mig
Per Kofod, 2011.
193 sider

Kort resumé
Millennium-forfatteren Stieg Larssons (1954-2004) livsledsagerske og allierede igennem 30 år, Eva Gabrielsson, beretter om livet med Stieg og tiden efter.

Kristina siger
”Millennium – Stieg og mig” er skrevet af Eva Gabrielsson, Stieg Larssons samlever. Hun har skrevet den i samarbejde med den franske ghostwriter Marie-Francoise Colombani, tidligere chefredaktør for tidsskriftet ”Elle”. Grunden til den franske forbindelse skulle efter sigende være, at Eva Gabrielsson ikke længere føler at hun kan stole på nogen som helst i hele Sverige. Med denne begrundelse er scenen ligesom sat til resten af bogen.

Eva og Stieg levede sammen i 30 år og i bogen her, fortæller hun om ham som menneske, politisk engageret journalist og krimiforfatter. Men fokus i bogen er dog noget andet, nemlig arvestriden mellem Stieg Larssons arvinger og Eva Gabrielsson.

Eva og Stieg blev aldrig gift, så derfor arvede familien hans formue og retten til at forvalte hans værker. Dette gav genklang mange steder og Stieg Larssons far og bror fik mange på nakken, da de ragede det hele til sig og kun havde almisser tilovers for den kvinde, han havde levet papirløst med i 30 år. Juraen var dog ikke til at komme udenom, og den var på familiens side, da Stieg og Eva ikke havde været gift.

Det er meget denne problematik som Eva Gabrielsson kredser om, arvestriden, hvor hun op til flere gange beskriver og påpeger Stieg Larssons svage tilknytning til familien og giver også utallige eksempler på, at detaljer i krimierne stammer fra hende og Stiegs fælles liv. Hun nøjes ikke med at kommentere på familiens manglende moral, men langer også ud efter det, hun kalder et dobbeltmoralsk forlag og den svenske lovgivning, skrevet med oldnordiske blodsbånd, som hun så ihærdigt kæmper for at løsne.

Med bogen ønsker Eva Gabrielsson også at ære sin samlevers minde. Det fortæller hun i bogen, at hun gør ved at kæmpe mod det, hun kalder Millenium-industrien. Med det mener hun, alt det som fulgte i kølvandet på den succes, hvor Stieg Larsson blev et brand og en af Sveriges største eksportvarer. En succes som Eva Gabrielsson ikke mener blev forvaltet i Stiegs ånd.

Sidst i bogen bliver det klart at Eva Gabrielsson har et trumfkort i striden om arveretten, nemlig det mystiske fjerde bind i forlængelse af trilogien, hvoraf Stieg nåede at skrive 200 sider. Det ligger på en computer, og kun Eva ved, hvor det er og hun holder det hemmeligt. Hun nævner desuden også at hun vil afstå fra penge, hvis hun kan få retten til Stiegs værker.

Der er ingen tvivl om at Stieg Larsson var et spændende menneske og selve arvestriden er også spændende i sig selv, men bogens partsindlæg tager lidt pusten fra den som fortælling, så jeg har det lidt tvetydigt med bogen, men absolut interessant at læse.

Birgithe Kosovic: Det dobbelte land

2011-12-07T13:15:00.002+01:00

Kosovic, Birgithe
Det dobbelte land
Gyldendal, 2010.
252 sider

Kort resumé
I en række erindringsglimt genoplever Milovan sit eget liv og de valg, han har truffet, som er tæt forbundet med hans egen og slægtens historie, og dermed også Jugoslaviens historie i det 20. århundrede, helt frem til borgerkrigen i 1991.

Kristina siger
Det dobbelte land” er skrevet af Birgithe Kosovic som er af dansk-jugoslavisk familie. Hun har skrevet denne bog ud fra research i sin egen familie, det bliver bl.a. synliggjort i efterordets tak til ”onkel Risto for frie hænder i mit arbejde med vores families historie”. Det, at hun selv er en del af historien, gør den både hel og virkelig.

Bogen er opbygget omkring to brændpunkter. Det ene drejer sig om forhistorien til borgerkrigen i Jugoslavien. Den er skildret i lange tilbageblik ned gennem Jugoslaviens historie og på hvert trin bundet til en person i slægten. Det sidste vidne er hovedpersonen Milovan som er serbisk borgmester og senere kommunistisk partisekretær i det kroatiske Dubrovnik i dagene før krigen.
Det andet brændpunkt i bogen er personligt og handler om Milovans liv og færden, og også om det forræderi der ofte afspejler sig i Milovans liv. Han stikker bl.a. af fra sin syge kone og tager tilbage til bjergene, hvor familiens forhistorie udspillede sig. Han er også sin kone utro med sin bedste vens gravide hustru, en temmelig indviklet intrige som ikke blot drejer sig om kærlighed og begær, men også om tabte idealer og et desperat forsøg på at fastholde dem.

”Det dobbelte land” giver en stor læseoplevelse både indholdsmæssigt, men også sprogligt.
Hun skriver ofte i et meget gribende og meddigtende sprog, både når det gælder beskrivelser af Jugoslaviens helt ubegribelige, voldsomme historie, men også når hun skildrer det enkelte menneske.

Til tider bliver det ellers smukke sprog lidt for mættende og næsten ufremkommeligt, man kan momentvis ikke være der for skrivestilen udpensles meget og bliver til følelser, tanker og billeder.
Jeg synes hun sprogligt er allerbedst når det gælder det konkrete, hvad enten det handler om grusomhederne eller den erotiske passion og nærhed.

En særdeles vellykket og anbefalelsesværdig bog, som bør give Birgithe Kosovic en betydelig plads i dansk samtidslitteratur.

Erling Jepsen: Hovedløs sommer

2011-12-07T12:17:00.005+01:00

Jepsen, Erling
Hovedløs sommer
People's Press, 2011.
245 sider

Kort resumé
Emilie på 14 år fortæller om, at hendes forældre lige er blevet skilt, og at hun nu bor sammen med sin mor og lillebror i et gammelt hus ude på landet. En aften dukker en ung mand Anders op, som siger han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand. Herefter sker der mystiske og senere blodige begivenheder, da også lillebroderen går i aktion.

Kristina siger
Erling Jepsen er bl.a. kendt for bøgerne ”Kunsten at græde i kor” og ”Frygtelige lykkelig” og som det er tilfældet i disse to bøger er det også i bogen her familien som spiller den altdominerende hovedrolle. Og som det også er tilfældet i hans andre romaner, er vi også i ”Hovedløs sommer” helt nede på jorden i den hverdag, som de fleste af os lever i, men hvor en besnærende absurditet og humor formår at rykke læseren op over denne hverdag.

”Hovedløs sommer” handler om Emilie på 14 år som oplever en noget anderledes sommer end hun plejer. Hendes forældre er lige blevet skilt, og Emilie er ikke specielt tilfreds med at hun nu skal bo på landet sammen med sin mor og lillebror som er et meget sensitivt barn, og som hun hele tiden skal tage hensyn til. En dag dukker en ung mand Anders op, som fortæller at han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand og gerne vil have lov til at bo i gæsteværelset. Både Emilie og hendes mor lader sig charmere men da Emilie far hører om Anders, synes han det hele lyder lidt mystisk.

Meget begynder efter Anders’ ankomst at blive temmelig mærkeligt og farligt med blodige begivenheder.

Hvis man ikke er til de overdrevne gotiske virkemidler og det onde som der er meget af, og desuden synes at troværdigheden for længst er sat over styr, ja så kan man i bogen her fryde sig over den moralske satire som rammer den selvoptagede og uansvarlige forældregeneration, som ses gennem Emilies nådesløse blik, og samtidig blive introduceret for Erling Jepsens nye udtryk; Forældreopdragelse.
Da Erling Jepsen besluttede sig for at skrive en gyser, besluttede han sig for at det skulle være med personer og steder, som han ikke kendte i forvejen. I de tidligere romaner har hans egen familie og omgivelser skabt rammen for historien.
Og nok er personer og steder i ”Hovedløs sommer” ikke kendte for Erling Jepsen i forvejen, men beskrivelsen af genopdragelsen af forældre beskrives i et omfang så der ikke lades nogen tvivl om, at nok har Erling Jepsen flyttet sig, men regnskabet er ikke gjort op endnu for købmandssønnen fra Gram i Sønderjylland.

”Hovedløs sommer” vil helt sikkert tiltale forfatterens trofaste læsekreds, idet han skildrer alt vanviddet i en almindelig familie med fine dialoger og med sin vanlige sorte humor

Lone Hørslev: Sorg og Camping

2011-12-07T11:17:00.001+01:00

Hørslev, Lone
Sorg og camping
C&K, 2011.
218 sider

Kort resumé
En række mennesker i en lille jysk by er vævet sammen i et sælsomt mønster, der her beskrives humoristisk og skarpt.

Kristina siger

”Sorg og ”camping” er skrevet af Lone Herslev som tidligere har udgivet både romaner og digtsamlinger. Titlen ”Sorg og camping” er desuden hentet fra et digt af Per Højholt.

”Sorg og camping” bliver af en anmelder beskrevet som en stille historie fra fattigfirserne, og det er en meget sigende beskrivelse. Bogen foregår i byen Løkke i Vestjylland og året er 1984, nærmere betegnet lørdag d. 30 november. Der er 80’er stemning til den helt store guldmedalje som er elegant og detaljeret beskrevet med detaljer som gratinerede fiskepandekager og enebærgryde fra Karolines kogebøger.

Bogen handler på den ene side om 5 mennesker som i den grad har gang i intriger og erotiske forviklinger og på den anden side handler romanen om det banale hverdagsliv, hvor vaner tager over, når passionerne løber tør, og hvor smalltalk bliver den mest brugte måde at kommunikere på.

Bogen byder på beskrivelser af de fem menneskers mange kringelkroge og følelser, og endvidere bliver det også beskrevet, hvordan bogens figurer hele tiden leder efter noget, der giver mening, de famler og roder, mens verden omkring dem er ganske lille.

”Sorg og camping” er en simpel historie, bogens handling kan genfortælles på få sætninger, men trods den simple historie bliver den ved med at leve efter endt læsning, bl.a. fordi den er så fantastisk velskrevet, og fordi hun med bogen her leverer et pragtfuldt og råt retro-skarpt snapshot af danskerne i midt firserne.

Jeg synes bedst den kan sammenlignes med bøer af Helle Helle, bl.a. ”Rødby-Puttgarden” hvor det også er det stille, nære og hverdagsagtige der bliver beskrevet i et formidabelt sprog.

Christa Schroeder: Han var min chef

2011-12-06T15:09:00.000+01:00

Ikke en hvilken som helst chef!

Det siger sig selv at Adolf Hitlers gerningers grusomheder er uden for enhver rationel bedømmelse. Vanvid er ordet og manden må have indgået en pagt med Djævelen! Af samme grund er Føreren da også blevet dæmoniseret som person i eftertidens litteratur. Ingen formildende omstændigheder her, det skulle da lige være at han var meget glad for sin schæfer ”Blondie”! Derfor er det en meget anderledes bog om personen Hitler, der nu er kommet på dansk. Skrevet af hans sekretær gennem 12 år på baggrund af personlige notater og breve. En loyal ansats tætte og beundrende portræt af chefen uden kritiske bemærkninger. En anderledes og interessant førstehåndsberetning om Hitler og Det Tredje Riges storhed og fald. Bøger som disse bliver sjældent bestsellere, bogen udkom på tysk i 1985 og blev først oversat til engelsk i 2009 og altså nu til dansk. Men det forekommer bemærkelsesværdigt, at det nu er den anden bog om Hitler skrevet af hans sekretærer (den første var af Traudi Junge: Til den bitre ende) der fremstiller andre sider af manden end de vante stereotyper. Han må i det mindste have optrådt i rollen som sympatisk chef!

Læs også: Traudi Junge: Til den bitre ende og se den fremragende filmatisering af den: Der Untergang. Begge kan lånes på biblioteket.

Benny

Ilija Trojanow: Verdenssamleren

2011-12-06T15:07:00.000+01:00

Richard Francis Burton (19. marts 1821 - 20. oktober 1890) var en britisk udforsker, oversætter, forfatter, etnolog, lingvist, poet, hypnotiker og diplomat. Han blev kendt for sine rejser til Asien og Afrika, i tillæg til sine omfattende kundskaber om sprog og kulturer. Hans oversættelser af Tusind og en Nat og Kama Sutra til engelsk står blandt hans mest kendte litterære bedrifter.

Ilija Trojanow beskriver i romanen tre kapitler af R.F.Burtons liv: Hans tid i Britisk Indien, hans pilgrimsfærd til Mekka ”forklædt” som troende og hans ekspedition for at finde Nilens kilder.

Hvert afsnit bliver særskilt fremstillet: tiden i Indien fortælles dels gennem Burtons breve til sin broder i Ceylon, dels gennem en tjener, der, efter at være blevet afskediget uden anbefalinger, må henvende sig til en af de skrivere, der altid findes uden for posthuse og andre offentlige institutioner, for at få skrevet en anbefaling til brug for jobsøgning hos de engelske herrer. Det går forøvrigt ikke, som tjeneren ønsker – brevskriveren har nemlig sin egen dagsorden og kan ikke lade være med at digte i fremstillingen, der vokser som dagene går.
Pilgrimsfærden til Mekka fremstilles udelukkende som brevveksling mellem forskellige instanser i det osmaniske rige, startende med en indberetning fra ambassadøren i London til ”Den høje Port” i Istanbul om artikler i de engelske aviser, der beskæftiger sig med Burtons rejse til Mekka. Tyrkerne er selvklart bekymrede. Er dette starten på et nyt engelsk forsøg på at underlægge sig det osmaniske rige ved at sende spioner ud?
Opdagelsesrejsen til Nilens kilder fortælles af den afrikanske fører på turen. Dennes beretning afspejler de indfødtes måben og vantro over englændernes opførsel. Eksempelvis skal alt, hvad Burton ser af landmærker navngives, skønt de jo allerede hedder noget på de lokale sprog, og hvorfor anstrenge sig så meget, blot for at finde en sø – dem findes der jo mange af meget nærmere kysten med dens havnebyer.

Genialt med denne fremstilling, hvor hvert led virker ægte og indfølt. Dette giver et bredere perspektiv på historierne, og holder læserens opmærksomhed skærpet. Samtidig bringer et fint levende sprog, stort viden om stoffet og en god portion humor denne roman direkte ind på min top-tyve liste. Læs den, nyd den, og håb på at der kommer en film ud af det.

Fakta: Richard Francis Burton berømt viktoriansk outsider, født 1821 i England, død 1890 i Trieste, Østrig-Ungarn. Bortvist fra Oxford 1842, tog til Indien som underordnet officer. Rejste forklædt som muslim og skrev detaljerede rapporter om livet i bazarerne og bordellerne og fik (forklædt) som den første ikkemuslim adgang til de forbudte hellige byer. Beskrev sine oplevelser i ' Pilgrimage to El-Medinah and Mecca' ( 1855 -56), som er blevet en klassiker. I 1857-58 ledede Burton i Afrika sammen med John Hanning Speke en ekspedition der søgte Nilens udspring. Nåede som den første europæer Tanganyika-søen, vendte tilbage til Europa med malaria. Har skrevet 43 værker om vidt forskellige emner. Efter Burtons død brændte hans stærkt katolske kone hans dagbøger og optegnelser fra 40 år.

Simon

Sydsjælland - i Gøngehøvdingens fodspor : en fotobog

2011-12-06T14:59:00.001+01:00

Turen går til Sydsjælland

Svend Poulsen Gønges meritter i det sydsjællandske er velkendte. Efter den forsmædelige Roskildefred i 1658, hvor Danmark mistede de urgamle ”svenske” landsdele, fortrak Gøngehøvdingen til Sjælland. Da svenskernes appetit på mere krig omfattede et forsøg på at erobre Sjælland året efter, var det rette tid til at yde organiseret modstand. En modstand som symbolsk og på forbilledlig vis inspirerede mange frihedskæmpere under den tyske besættelse af Danmark flere hundrede år senere! Sagn og fakta mødes i beretningerne om den guerillakrig Svend førte i de store skove sydpå. Det er med bogen i hånd nu muligt at følge i Gøngernes fodspor og opleve en række steder med relationer til deres historiske bedrifter. Bogen er rigt illustreret med flotte fotos af den svenske (!) fotograf Magnus Augustsson. Læs Carit Etlars klassiker om Gøngehøvdingen med ungerne og lad det blive forår igen, pak madkurven og sæt kursen sydpå og oplev historiens vingesus i det smukke Sydsjællandske!

Benny

Frugtbare partnerskaber : samarbejde mellem privat og offentligt

2011-12-06T14:55:00.001+01:00

Corporate social Responsibility.

Anders Drejer og Helene Tølbøll Djursø har udgivet bogen om OPP (Offentlig private partnerskaber). De påviser nødvendigheden af et samarbejde, dels på grund af økonomi, men også med ønsket om at stimulere innovation. Begrebet Corporate social Responsibility (CSR) går igen i i hele processen, altså virksomhedens sociale ansvar. Gennem cases vises i praksis hvordan man kan arbejde med OPP og en række fremtrædende ledere fra det offentlige og private giver deres bud på mulighederne med OPP. Til sidst kommer de to forfattere med 10 konkrete bud på, hvad der er deres anbefalinger. En spændende bog der kan skabe debat om fremtidens muligheder med OPP og CSR.

I virkelighedens verden har Mads Øvlisen arbejdet med CSR som ledelsesprincip på Novo. Det fortæller han om i bogen ”Heartcore”, der lige er udkommet og også kan lånes på biblioteket.

Benny

Natascha Kampusch: 3096 dage

2011-12-06T14:46:00.004+01:00

Kampusch, Natascha:
3096 dage
Gyldendal, 2011.
272 sider

Kort resumé
Natascha Kampusch fortæller om hvordan hun som 10-årig blev kidnappet og først 3096 dage senere slap fri.

Sophie siger
3096 dage (godt 8 ½ år) er det antal dage Natascha Kampusch. Blev holdt indespærret af gerningsmanden Wolfgang Priklopil.

Den anden marts 1998 er den dengang 10 årige utilpassede, ulykkelige og småtykke Natascha på vej til skole, da den 35 årige wolfgang hiver hende ind i en varevogn.
Wolfgang installerer hende i en kælder, hvor han har bygget en betoncelle under et nydeligt hus i en forstadsgade i Wien. I begyndelsen af fangenskabet behandler han hende som et barn og giver hende blandt andet gaver og putter hende. De første år er hun overhovedet ikke ude af kælderen.
Da hun når puberteten får hun lov til at komme op i huset og arbejde. Gerningsmanden holder kampush som husslave og får at forhindre hende i at stikke af sulter, banker og hjernevasker han hende ved at fortælle at der er bomber ved alle vinduer. Desuden blev hun klippet skaldet og måtte kun være iført undertøj, for så kunne hun jo ikke løbe væk, sådan som hun så ud.

År ud og år ind går på denne måde. Gerningsmanden drømmer på den ene side om, at leve det perfekte liv med Natascha som sin hustru og giver hende gaver og kalder hende skat for pludeslig at vende på en tallerken og tæske løs på hende. I gerningmandens stræben på det perfekte liv tager han endda Natascha med på skiferie og da hun skal på toilet uden opsyn viser chancen sig for at spørge om hjælp. Desværre er den kvinde hun henvender sig til hollandsk og forstår hende ikke.
23. august 2006 stikker Natascha Kampusch af i et ubevogtet øjeblik. Wolfgang taler i telefon, mens hun er ved at støvsuge hans bil. Hun stopper tre mennesker på gaden og beder dem låne hende en mobiltelefon, så hun kan ringe til politiet. De går i en bue udenom hende. En kvinde kontakter dog politiet efter at have sikret sig, at Natascha Kampusch venter ved hækken og ikke træder på hendes plæne. Dagen efter begår geningsmanden selvmord.

Hovedbudskabet i denne bog er, at Natascha vil vise, at gerningsmanden også var et menneske. Natascha mener ikke, at hendes tvetydige følelser for gerningsmanden kan afskrives som et klassisk tilfælde af Stockholmsyndrom, men hun fandt ud af, at hvis hun ville overleve, blev hun nødt til at stille sig på bortførerens side, da hun var fuldstændig afhængig af ham. Og hun holdt af ham, fordi han var den eneste, der var at holde af.

Hun kritiserer også medierne som har været hensynsløse og Østrigs politi, der ikke fulgte de spor, de fik i hendes sag.

Det er historien om en utroligt stærk pige, der slutter en pagt med sig selv om, at hun en dag vil være fri og hendes kamp hen imod det. Det er en vildt god bog, den er ikke sentimental, som man kunne frygte.

Jeg undrede mig flere gange over at et menneske kan holde til så meget med den grusomme fortid. Det er næsten ikke til at begribe at hun er kommet ud af dette med forstanden i behold.

Magne Hovden: Sameland

2011-12-06T14:42:00.000+01:00

Hovden, Magne:
Sameland
Modtryk, 2011.
259 sider

Kort resumé
De to ukueligt optimistiske postarbejdere Leif og Roy fra Kirkenæs i det nordligste Norge beslutter sig for at tjene mængder af nemme penge ved at åbne en samisk lejr for rige oplevelseshungrende turister. Med et kendskab til samisk kultur, der begrænser sig til joik og tilstedeværelse af rensdyr, kaster de sig ud i opgaven.

Sophie siger

Vi følger Roy og Leif, som arbejder ved postvæsnet i Kirkenes, en lille by på 3300 indbyggere i Nordnorge. De er to fyre i 30erne der befinder sig samme sted i livet som da de var 17.
Forladt af koner/kærester drømmer de om en ukompliceret og enkel tilværelse, hurtig rigdom og lækre damer. ”De føler at skæbnen skylder dem noget. En konstant følelse af, at der var noget bedre lige rundt om et hjørne, som de aldrig får rundet."
Fulde af gode ideer såsom Arctic power powder, et elsskovmiddel bestående af 5% pulveriseret rensdyrgevir og 95 % flormelis. Men planen går i vasken da bliver jagtet til skovs af tre vrede samere ved en renslagteplads, hvor de ville stjæle rensdyrgevirer midt om natten. Og efter at have forsøgt at udtænke et par koncepter, som har vist sig håbløse, får de endelig en idé, de mener kan give stort afkast uden nævneværdig indsats.

Uden skyggen af indsigt i samernes kultur beslutter de at etablere »Sameland«, hvor pengestærke turister kan få en oplevelse af rensdyrfolkets liv. Sameland skal være en totaloplevelse - en temapark a la Disneyland. Turisterne kan tage sametøj på ved indgangen til et Sameland, opleve en shaman og fange rensdyr med lasso.

Roy og Leif er hurtige til at tælle: Hvis de har femten døgngæster i snit per døgn i de tre måneder, de kan have åbent, så vil de tjene godt to millioner om året - og holde fri i ni måneder! En win win situation.

De aner intet om samer. Men det gør turisterne på den anden side heller ikke. De har heller ingen startkapital. De låner et par mølædte folkedragter i den lokale teaterforening, lejer et par rensdyr af en same, der hader sine rensdyr
og stjæler to lavvuer - samernes svar på tipier. De har også en ven, der er bøsse og gerne vil være skuespiller. Han kan bruges som shaman. Men intet går efter planen, og alt som kan gå galt går galt.

Romanen er meget morsom, hvis man kan se bort fra mandehørmen.
Selvom man vinder mere og mere sympati for de to fjolser jo længere man kommer ind i historien, kan man ikke komme udenom at bogen nok henvender sig mest til mænd. Den er hurtigt læst, og hvis man ikke har fået nok er der også en hjemmeside www.sameland.net. Hvor man kan se hvordan samerne klæder sig osv. Manuskriptet er allerede solgt til film, så det varer nok ikke længe inden man kan se den i biffen.

Emma Donoghue: Rum

2011-12-05T14:43:00.022+01:00

Donoghue, Emma:
Rum
Politiken, 2011.
339 sider

Kort resumé
Drengen Jack fortæller fra sit daglige liv. Han har tilbragt hele i sit liv i fangenskab sammen med Mor i et lille værelse, som kun har en låst dør og et ovenlysvindue. Da han fylder 5 år fortæller Mor, at der er en verden udenfor og får ham til at medvirke til et flugtforsøg.

Sophie siger
Fortællingen starter på hovedpersonens 5-års fødselsdag. Hans verden er et eneste rum på 11 kvadratmeter. Med et enkelt tagvindue, som ikke kan lukkes op. Med en dør, der ikke kan åbnes. Her lever han isoleret med sin mor.

Hans verden er begrænset, selv om fjernsynet giver ham adgang til »andre planeter«. Udenfor har Jack aldrig været. Indenfor er alle tingene i rummet til gengæld hans venner. Seng, Bord og Tæppe. Mor og søn er sammen hele tiden, har faste ritualer i en kærlig symbiose, og sådan har det altid været i hele Jacks korte liv.

Hvorfor er de to lukket inde? Sandheden er skræmmende: Det viser sig, at moren er blevet bortført som 19-årig af en mand, Gamle Nick, som hun har fået et barn med. Gamle Nick kommer jævnlig efter klokken 21 med forsyninger og for at få sex, hvorfor drengen Jack efter det tidspunkt befinder sig i klædeskabet, væk fra Gamle Nicks opmærksomhed.

En dag bliver fangenskabet naturligt for meget for moderen, og hun begynder så småt at indvie den tvivlrådige Jack i den verden, der findes uden for "Rum". Hun har af kærlighed til og for at beskytte sit barn, bildt jack ind at Rum er den eneste eksisterende virkelighed. En virkelighed, som Jack elsker og er fuldt ud tilfreds med, hvorfor det også er svært at for ham overtalt til at flygte. Mor og Jack iværksætter en flugt, der fører til mødet med verden udenfor.

Anden del behandler deres tid udenfor rum. Hvor svært det er at møde familien igen og en medieverden som er kold og uberegnelig, der kun tænker på den gode historie og ikke meneskerne bag. Jack skal lære verden at kende på rekordtid - på godt og ondt - sådan som vi alle gradvist har skulle opdage den. Han skal lære, at mor har brug for at lave andre ting end at være sammen med ham hele tiden, og det er svært. Jack tænker tilbage på tiden i Rum som en god tid, en tryg tid, hvor det bare var ham og mor og nogle gange Gamle Nick, der eksisterede.

Historien er inspireret af sager som Natascha Kampusch og Josef Fritzl. Forfatteren kritiserer bl.a. medieverdenen som værende hensynsløs og kold og for ikke at tage hensyn til offeret men kun være ude efter den gode historie.

Utroligt god og velfortalt, man kan helt leve sig ind i, hvor klaustrofobisk det må være. Ret interessant at høre hvordan en bevidst person som 5 årige Jack oplever alting for første gang.

Har formået at beskrive et symbiotisk forhold mellem mor og barn helt perfekt.

Mathilde Walter Clark: Grumme historier

2011-12-05T14:09:00.003+01:00

Clark, Mathilde Walter

Grumme historier

Samleren, 2011.

171 sider

Kort resumé

En samling humoristiske noveller, der alle handler om et menneske, der oplever grumme, absurde ting.

Sophie siger

En samling af 14 forskellige noveller, men de handler alle om mennesker, der oplever noget grumt eller mystisk.

Det første, der faldt af, var lilletåen. Det skete oven på et måltid af helt eventyrlige dimensioner. Sådan starter indledningsnovellen, der handler om en københavnsk madanmelder eller smagskunstner. Han har det problem, at hver gang han indtager et sublimt måltid, mister han en legemsdel. Han prøver en overgang at leve af dåsemakrel, dåseleverpostej og kartofler på glas for ikke at miste flere lemmer. Men det er som totur for både legeme og ånd at indtage alle disse e-numre og han må tage et valg ’vil han dø kølediskens langsomme, sjælsforladte død, eller dø en smuk død - en rigtig heltedød'.

Lidenskaben vinder, og han bliver langsomt reduceret til noget der ligner noget fra et maleri af Salvador Dalí. Og har til sidst har han kun de organer tilbage, som er nødvendige for at lugte og smage det sidste måltid, der er så uimodståeligt at han tvinges til at nyde sin egen undergang.

Af andre historier man kan læse i denne samling er der:

Historien om fiskehandlerens kone der langsomt dag for dag forvandler sig til en fisk.

Drengen der fik en flod med tilbehør tilsendt af sin onkel i fødselsdagsgave.

En rejsende kommer i besiddelse af en flaske med et lillebitte menneske.

Eller kvinden der tager til Himalaya for at møde Gud.

De gennemgående temaer i disse historier er alle store temaer, såsom død, genopstandelse, forvandling og tab af identitet.

Det er bestemt ikke en bog man skynder sig igennem, da historierne skal førdøjes, inden man er klar til en ny. Den er virkelig anbefalesesværdig. Smukt skrevet og der er meget dybde i historierne.

MWC har selv tegnet forsiden, her kan man allerede se, at det er en lidt specielt sag, man skal igang med. Historierne bliver hos én.

Arnaldur Indriðason: Nedkøling

2011-12-05T13:49:00.000+01:00

Arnaldur Indriðason:

Nedkøling

Rosinante, 2011.

296 sider

Kort resumé:

En kvinde bliver fundet hængt i sit sommerhus. Gerningsstedet efterlader ingen tvivl om, at det er andet end selvmord. Men en veninde er ikke så sikker og henvender sig til kommissær Erlendur, der efterhånden også begynder at tvivle på, om det blot var selvmord

Sophie siger:
Dette er den 6. bog i krimiserien om den tungsindige og desillusionerede islandske politimand Erlendur.

I et sommerhus ved Tingvellir-søen udenfor Reykjavik finder Karen sin veninde Marias lig. Maria har øjensynligt hængt sig selv, men Karen tvivler på, at Maria kunne finde på sådan noget.

Selvom der ikke er noget der tyder på, at det er en politisag, overtaler Karen Erlendur til at grave en smule dybere i Marias fortid. Erlendur modtager i denne forbindelse et kassettebånd med en optagelse fra en seance, hvor Maria forsøger at få kontakt til sin nyligt afdøde mor. I stedet for kontakt til moren dukker en stemme op, der forsøger at få hende til at tage sig i agt – en stemme som hun mener, er sin fars. Marias far omkom ved et uheld ved selv samme sommerhus i det iskolde fjordvand, da Maria var ganske lille. Erlendur finder frem til forskellige hemmeligheder i både Marias familie og hos Marias mand, og han beslutter sig for at undersøge sagen til bunds.

Sideløbende med plottet om selvmordet efterforsker han også nogle ældgamle og forlængst lukkede sager om forsvundne unge. Samtidig forsøger han at forsone sig med sin voksne datter, som han forlod som lille og først har fået kontakt til igen efter hun er blevet halvvoksen.

Erlendurs drivkraft er den, som man flere gange har mødt i de tidligere bøger om ham, nemlig hans brors forsvinden som tiårig i en snestorm. Erlendur har siden været besat af forsvindingssager, hvortil han også regner selvmordssager. Det er med andre ord hans egne dæmoner, han jagter i disse sager, og derfor han tager dem så alvorligt

Det lyder lidt forvirrende, men fungerer rigtig godt. Forfatteren formår at flette de to plot sammen med Erlundurs egen historie. Titlen nedkøling har dobbelt betydning. Den hentyder både til Erlendurs brors forsvinden i en snestorm som barn, den anden kan jeg desværre ikke afsløre her.

Det er en virkelig god bog, hvis man er til skandinaviske krimier. Den er velfortalt, og atmosfæren samt skrivestilen er mange gange bedre, sammenlignet med hvad der ellers bliver udgivet indenfor den skandinaviske krimigenre.

Det er en rigtig sidevender som jeg læste i sommerhus med mine forældre og de kunne næsten ikke komme i kontakt med mig. Den kan læses, selv om man ikke har læst de første fem. Hvis man ikke lige ved hvilken krimi man skal kaste sig over næste gang, er denne her oplagt.

Men ellers kan jeg også anbefale den første i serien, Nordmosen, som blev kåret som bedste nordiske krimi i 2002.

Kærlighed og raketter

2011-12-01T15:27:00.095+01:00

Tegneserier for voksne

Brødrene Gilbert og Jaime Hernandez startede tidligt i 80’er det banebrydende tegneseriemagasin Love & Rockets - som de først og fremmest befolkede med indbyggere fra landsbyen Palomar og L.A. forstaden Hoppers.

Gilberts historier foregår i den lille latinamerikanske landsby Palomar. I årene 1984-89 udkom der 5 albums i serien på dansk - desværre blev udgivelsen aldrig ført til ende.

I 2009 udkom så den samlede saga i tre separate hardcoverbind med titlerne Velkommen til Palomar, Palomars blod og Farvel til Palomar – tilsammen godt 500 sider med den kollektive fortælling om indbyggernes liv: kærlighed og begær, drømme og håb og hvad der ellers hører til livet.
Personerne vandrer ind og ud af historierne og vi følger deres udvikling (eller mangel på samme) - vi lærer dem at kende som børn/unge og voksne.

Historierne om Palomar er præget af en hjertevarm humor og en sørgmodig stemning – personerne får karakter og nærvær som det kun sjældent opleves i tegneserier.

Jaime skabte også et stort persongalleri i den fiktive forstad til L.A. Hoppers. Men alle dog centrede omkring Maggie – som først dukkede op i serien Mekanix som prosolar mekaniker sammen med Kurt Krans. Serien var befolket med raketter, dinosauer-lignende skabninger, kvindelige fribrydere og meget andet.

Senere blev SciFi-elementerne nedtonede og serien Locas – stadig med Maggie i centrum - men nu som biseksuel latina-punktøz som bor sammen med kæresteveninden Hopey i den løst strukturerede beretning om livet i Hoppers. Centralt er venskabet mellem de to piger og deres forhold til byens øvrige indbyggere. En fortløbende handling er der ikke tale om, snarere om en stribe løst sammenkoblede episoder, hvor indholdet er lige så uforudsigeligt som hovedpersonerne, de to "locas"

I denne serie er netop udkommet Speedy Ortiz dør – som egentlig er anden del af historien om Maggie – 1. del forventes udgivet i 2012 – og jeg kan næsten ikke vente..

De to serier er i familie med hinanden – låner sågar bipersoner hos hinanden

Gilbert Hernandez’ Palomar-sagaen har i dag nyklassikerstatus inden for tegneserieseriemediet, og det samme har Jaime Hernandez’ historier om livets gang for punktøserne Maggie og Hopey.

Anbefales VARMT….

/Manfred

Vincent Hendricks og Pelle G. Hansen: Oplysningens blinde vinkler: en åndselitær kritik af informationssamfundet

2011-11-01T12:34:00.002+01:00

Informationssamfundets begrænsninger.

”Oplysningens blinde vinkler” af Vincent Hendricks og Pelle G. Hansen lægger arm med en af vor tids ”sandheder” om at information er godt og mere information er endnu bedre. At mangfoldigheden af informationer skulle danne basis for et kvalificeret beslutningsgrundlag er en sandhed med modifikationer. Forfatterne præsenterer fire forskellige informationsfænomener: pluralistisk ignorance, informationskaskader, rammeeffekter og polarisering. Disse teoretiske fænomener eksemplificeres med en række episoder fra hverdagslivet, og det er her at bogen bliver både spændende og morsom idet det anskueliggøres hvordan meninger og markeder påvirker den demokratiske proces og manipulationer sætter demokratiet og vores frie valg som borgere på hårde prøver.

Anmeldt af Benny

Christian Frost: En bilidiots bekendelser

2011-11-01T12:29:00.001+01:00

Hyggelæsning for store drenge.

Christian Frost har en forkærlighed for biler. Rigtige biler. Han er klummeskribent på bilmagasinet Bil Ekspressen og har skrevet en lang række bøger om legendariske bilmærker som Porsche, Mercedes, Jaguar, Ferrari og mange flere. Nu har han fået udgivet et udvalg af sine klummeskriverier i bogform, så de fremstår samlet. ”En bilidiots bekendelser” som bogen hedder er udvalgte artikler, klummer og testkørsler og anekdoter fra rejser verden rundt. Der er materiale der ikke har været udgivet før og især materiale der foreligger i ucensureret form. Især det sidste er stærkt underholdende, eftersom Frost har meget politisk ukorrekte holdninger til CO2 udslip, kvindelige bilister, el-biler, hastighedsgrænser og meget andet! At det bl.a. er pavens skyld at CO2 udslippet er ude af kontrol på grund af Vatikanets modstand mod prævention, kræver en nærmere forklaring! Læs den selv og få én på grineren!

Anmeldt af Benny

Jan Groth: Whisky & Mad

2011-11-01T12:19:00.002+01:00

Guf for herrekokkene i maltwhiskybæltet!

Den første kogebog på dansk for whisky- og madelskere er skrevet af en svensker! Jan Groth har i samarbejde med nogen af de bedste kokke i Sverige udgivet kogebogen ”Whisky & mad”. Der er opskrifter på småretter, forretter, hovedretter, desserter og forslag til hele menuer med tips til den rette whisky til tilberedningen og til at nyde til maden. Det er især maltwhiskyen der er fokus på og dens muligheder for positivt samspil med de forskellige råvarer. Bogen er desuden krydret med anekdoter, rejseskildringer og refleksioner over samspillet mellem mad og whisky. Jeg vil ikke sige, at opskrifterne er nemme at gå til, men lidt øvelse gør mester. Råvarerne er til at få fat på og ifølge forfatteren er de anbefalede malts til at betale, dvs. fra 300,- kr. og opefter.

Anmeldt af Benny

Jens Engberg: Det daglige brød: Bønder og arbejdere 1650-1900

2011-11-01T12:14:00.002+01:00

Dengang der var knap så yndigt ude på landet.

”Det daglige brød : bønder og arbejdere 1650-1900” er en bog af historikeren Jens Engberg, der i sit alsidige og mangeårige forfatterskab altid har haft fokus på samfundets svageste. Det er historien om over– og underdanmark hvor de fattige og undertrykte er i centrum. I mange år var det fæstebønder, husmænd og landarbejdere og i takt med industrialiseringen arbejderen. Det er de ubemidlede og undertryktes historie vi får og det er ikke noget kønt syn. Var det nu også så slemt? Andre historikeres vurderinger inddrages og diskuteres, og meget tyder på, at et lille mindretal fra ”Overdanmark” ikke havde de store skrupler med at udnytte det store flertal fra ”Underdanmark”. Det er en god bog at kloges af. Det fremgår med allerstørste tydelighed, at forandringer og fremskridt ikke kommer af sig selv. Der skal knokles for det. Bogen er rigt illustreret og er som skabt til en god historieopgave i gymnasiet.

Anmeldt af Benny

Kirkeasyl: en kamp for ophold

2011-11-01T11:57:00.002+01:00

Danmarks flygtninge- og indvandrerpolitik til debat.

I det ellers i mange henseender homogene Danmark skilles vandene når det drejer sig om flygtninge- og indvandringspolitikken. Siden den nu afgåede regering med støtte af DF i 2001 påbegyndte stramninger på området har debatten raset og der er blevet brugt meget store bogstaver i et omfang man ellers sjældent ser herhjemme. Noget tyder dog på, at et flertal af befolkningen i det store og hele bakker op om de vedtagne stramninger. Ind imellem er der fra modstanderne forsøgt via enkeltsager at slå kiler i den førte politik. Man har villet et opgør med politikken og har brugt jura, religion og moralbegreber for at retfærdiggøre ”de gode handlinger”. Det er som regel endt med at ”de gode græd” og ”de onde lo” og ofrene har så været nogle mere eller mindre uskyldige asylansøgere.

Bogen ”Kirkeasyl : en kamp for ophold” er redigeret af en gruppe personer, der deltog i aktionen om irakerne i Brorsons Kirke for 2 år siden. Det er en debatbog med udgangspunkt i et kritisk centrum-venstre syn på regeringens flygtningepolitik. Bogen er delt op i seks temaer: Livet i kirken, baggrunden for aktionen, selve rydningen af kirken, forholdet til lovgivningen, livet i flygtningecentrene samt nogle opsamlende artikler. Bogen er en slags kalejdoskopisk gennemgang af hele forløbet med bidrag af tekst og billeder fra den kreds af personer, der var med til at støtte arbejdet med at drive kirkeasylet. Dem der kører rundt med en bumper sticker på bilen hvor der står ”Bedsteforældre for asyl” vil elske bogen, og dem der har en anden holdning vil kunne få indsigt i, hvordan denne aktions forløb udviklede sig til den største protestaktion nogensinde mod den daværende regerings udlændingepolitik.

Selve problematikken med irakiske asylansøger generelt behandles med journalistisk præcision i bogen ”De afviste : historien om Danmark og asylansøgerne fra Irak”. Brødrene Anton og Esben Geist giver en velresearchet og detaljeret gennemgang af hele forløbet med de irakiske asylansøgere. Var det forsvarligt efter de reelle forhold i Irak at hjemsende flygtninge? Var det pålidelige oplysninger, man kunne få fra Irak? Var det i modstrid med UNHCRs vurderinger? Var Flygtningenævnet helt uvildigt set i lyset af et enormt politisk pres? Alle disse og flere spørgsmål søges besvaret, og undertiden kan læseren ikke undgå at blive berørt, da det jo i bund og grund er menneskeskæbner det handler om. Forfatternes ærinde er klart et opgør med dansk flygtningepolitik, men kunne man endnu engang lave særlove for bestemte grupper? Palæstinenserloven fra 1992 havde vist sig at få fatale konsekvenser, idet de efterfølgende familiesammenføringer var totalt ude af kontrol. Disse ikke helt irrelevante spørgsmål beskæftiger bogen sig ikke med.

Anmeldt af Benny

Joumana Haddad: Jeg dræbte Sheherezade: en vred arabisk kvindes bekendelser

2011-10-20T16:15:00.002+02:00

Haddad, Joumana:
Jeg dræbte Sheherezade: en vred arabisk kvindes bekendelser
Tiderne Skifter, 2011.
139 sider

Kort resumé:
Den libanesiske forfatter, poet og redaktør Joumana Haddad, gør op med vestlige fordomme i en række betragtninger om kvindens rolle og identitet i den arabiske verden, baseret på hendes egne erfaringer og udvikling.

Marianne siger:

Dette er en lille bog i tykkelse men med meget indhold som kan bruges til diskussion i en læsekreds. Der findes ikke andet på dansk skrevet af en arabisk kvinde om, hvordan arabiske kvinder lever og opfatter verden.
Som en anmelder skriver, at læse Jeg dræbte Shererezade er som at betragte en vild og rasende kvinde, som med vellyst smadrer alt sit nedarvede musselmalede porcelæn.
Haddad er nok ikke en gennemsnitlig kvinde, da hun er en af de modige af slagsen. Hun er en libanesisk kvinde som er kulturredaktør ved et libanesisk dagblad og har udgivet et meget kontroversielt magasin der heder Kroppen. Det tager mange tabulagte emner op såsom flerkoneri og tvangsægteskaber og bringer desuden erotiske noveller.

Bogen er en række essays hvor hun bruger sin egen historie til at fortælle om sin arabiske, identitet, kvindelighed og religion.
Sheherezade, prisessen fra 1001 nat skal dø, for det hun gjorde for at overleve var at tækkes manden, og kun ved at hun forsvinder bliver der håb for, at de arabiske kvinder bliver frigjorte med selvstændig tankegang.

Det burde være obligatorisk læsning for alle de mennesker som forsøger at frelse den muslimske kvinde, uden først at tage et langt og selvkritisk blik på de kulturelle stereotyper og fastlåste kønsopfattelser, som de selv slæber rundt på.

Det er en vred arabisk kvindes bekendelser og derfor en meget anderledes bog, som er sjov og spændende.

Thorstein Thomsen: Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine

2011-10-20T15:40:00.006+02:00

Thomsen, Thorstein:

Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine

Rosinante, 2011.

429 sider

Kort resumé:
Biografisk roman om teater- og filminstruktøren Douglas Sierck, født Detlef Sierck, der voksede op i Hamborg med danske forældre, men senere måtte flygte til USA med sin jødiske kone, hvor han gjorde karriere i Hollywood efter mange trængsler.

Marianne siger:
Denne bog bygger også på en virkelig begivenhed, for det er en biografisk roman om den dansk/tyske teater- og filminstruktør Detlef Sierck som senere skifter navn til Douglas Sierck. Han var en ung teaterinstruktør i Tyskland og arbejder sammen med store navne som Bertolt Brecht og Max Reinhardt, men han må ved nazisternes magtovertagelse flygte til USA med sin jødiske kone. Tilbage i Tyskland bliver hans søn, som han har med sin første kone. Der skal gå mange år i USA, inden der kommer glamour over hans tilværelse og bliver en kendt film instruktør til mange film. Det må være en af hans film der har inspireret Thorstein Thomsen til at dykke ned i Douglas Sirks livshistorie om krig og kærlighed og fortabte sønner.

Thorstein Thomsen siger i forordet, at han har været i tvivl om han turde skrive historien, da han synes, at historien er for stor og han for lille. Den har fået blandede anmeldelser, men jeg må nu sige, at jeg blev grebet af historien og samtidig klogere på et spændende menneske, Douglas Sierck.

Henrik Strube: Violinbyggeren

2011-10-20T15:18:00.003+02:00

Strube, Henrik:
Violinbyggeren
Lindhardt og Ringhof, 2011.
347 sider

Kort Resumé:
Historien om den morddømte Sonny, der begynder at bygge violiner under afsoningen af sin 16 år lange dom. Midt i det rå fængselsmiljø, blandt hårde kriminelle, udviser Sonny stor opfindsomhed for at realisere sin drøm. Et bud på hvorfor nogen fortabes i druk, depression, kriminalitet og dårlige relationer, mens andre bevarer glæden ved livet trods alle udfordringer.

Marianne siger:

Her er tale om en fortælling som bygger på en rigtig begivenhed. Den handler om den småkriminelle Sonne som arbejder som taxichaffør og pengeopkræver for nogle grimme narkohandlere. Han er alene med sin søn på 16, som han håber ikke vil komme i samme miljø som han selv. I en dum situation hvor Sonny bliver for ophidset kommer han til at skyde en narkoman og han ryger i fængslet med en dom på 16 år. Som læser får man et meget godt indtryk af livet indenfor fængslets mure, og det er et hårdt miljø. Sonny som godt kan lide at være lidt alene får den ide, at han vil bygge en violin. Godt hjulpet af en bibliotekar og en korleder får han langsomt et selvværd til at spire, og det er rørende, da han endelig bliver færdig med violinen, og den skal afprøves af en professionel violinspiller.

Det er en meget vedkommende og hjerteskærende fortælling om dem inde i fængslet og os, som så let som ingenting kan ende på den forkerte side af muren.

Kirsten Thorup: Tilfældets gud

2011-10-20T10:58:00.004+02:00

Thorup, Kirsten:
Tilfældets gud
Gyldendal, 2011.
314 sider

Kort resumé:
Ana er velhavende dansk karrierekvinde, som går ned med stress. Hun forsøger at finde en mening med sit eget liv ved at sponsere en uddannelse for en ung gambiansk kvinde, men projektet går helt galt.

Marianne siger:
Kirsten Thorup er i sit forfatterskab ofte optaget af, hvad der styrer mennesket, og det gør hun også her ud fra en ny synsvinkel. Bogens hovedperson er 42-årige Ana, som er en succesfuld karrierekvinde i et multinationalt firma i København. Hun er alene og lever og ånder for sit arbejde. Men for at slappe lidt af tager hun en charterferie til Gambia, og her møder hun den fattige pige Mariama som sælger frugt på stranden. Hun bliver så optaget af pigen, nærmest besat og vil gøre alt for at sponsorere en uddannelse til pigen. Det skal selvfølgelig vise sig ikke at være nogen let sag. Efter lang tid får Mariama indrejse visum til London, og Ana flytter derover for at følge hende. Mariama er blevet som en adoptivdatter for Ana, men at få en teenagedatter fra Afrika, er ikke let.

Tilfældets gud konfronterer rig og fattig, sort og hvid, den stærke med den svage og spørger hvem er i sidste ende den stærkeste af de to? Det er en meget medrivende fortælling, som man samtidig bliver meget globalt klog af.

Orhan Pamuk: Uskyldens museum

2011-10-20T10:37:00.004+02:00

Pamuk, Orhan:
Uskyldens museum
Gyldendal, 2011.
518 sider

Kort resumé:
Rigmandssønnen Kemal er forlovet med den rigtige pige, men møder en fjern og meget smuk kusine, som han bliver vildt forelsket i . Historien handler om denne besættelse, og hvad den gør ved hans liv. Men også om byen Istanbul.

Marianne siger:
Jeg har længe gerne villet læse noget af Pamuk, og da jeg nu har været en tur i Tyrkiet, måtte det være. Så kom denne bog i sommer; ”Uskyldens Museum”, som lød til at være en dejlig kærlighedshistorie. Det er det så sandelig også, men den er meget lang og fuld af smerte og ulykkelig kærlighed.
Alt begynder ellers godt. Rigmandssønnen Kemal skal forloves med Sibel som har den rigtige familiebaggrund og er uddannet i Paris. Kort tid inden forlovelsesfesten møder Kemal en fjern kusine Füsün på kun omkring 18 år, og hun er gude smuk. Kemal bliver fuldstændig fortabt i hende og oplever en intens kærlighed og erotik i en kort tid inden han bliver forlovet med Sibel. Selvom Sibel også er en skønhed, kan han ikke glemme Füsun, og forsøger at opsøge hende, men hun er forsvundet, væk fra Istanbul. Igennem hans søgen i Istanbul får man et godt kendskab til byen. Kemals totale optagethed og jagt på Füsün gør, at hans forlovelse med Sibel må ophæves og han bliver mere og mere indesluttet i sig selv og i jagten på Füsun. Da han omsider finder Füsun er hun selvfølgelig blevet gift, men det afholder ham ikke fra at tro på, at han engang kan få Füsün.

Titlen uskylden museum henviser til alle de ting, som Füsun har rørt ved, og som Kemal samler i sin lille ungkarlelejlighed. Det bliver efterhånden til en meget stor samling.

Samlet set er bogen en meget stor og lang kærlighedshistorie, som jeg ikke vil røbe slutningen på.

Sofi Oksanen: Stalins køer

2011-10-14T16:15:00.002+02:00

Oksanen, Sofi:
Stalins køer
Rosinante, 2011

461 sider

Kort resumé:
Pressede livstilstande gennem tre generationer af kvinder har udviklet en ekstrem spiseforstyrrelse hos Anna, som er datter af en estisk mor og en finsk far. Mormoderen Sofia bor i Estland. Også hun har levet på kanten for at overleve Sovjettidens kontrolsamfund.

Sofie siger:
Sidste gang vi holdt Booktalk sagde jeg at hvis jeg kun skulle anbefale én bog, måtte det blive Oksanens ’Renselse’. Jeg er ikke ligeså overvældet af Stalins Køer, som faktisk er hendes debutroman, men den udkom først i Danmark efter Renselsesuccesen. Det virker lidt som om forlaget vil malke koen inden mælken bliver sur. Ingen tvivl, det her ER god litteratur og det er hård kost der bliver serveret, men Renselse er mere velkomponeret.
Vi er med 'Stalins køer' i Estland og Finland og bliver rullet ind i idealismernes sammenstød – øst mod vest – Estland kontra Finland – kommunisme kontra kapitalisme. Romanen tematiserer også ære, kontrol og menneskeligt forfald – både samfundsmæssigt, mentalt og fysisk.
Mændene i borgen er alle liderlige, utro og drikfældige, men det synes hovedpersonen Anna faktisk er lettere at håndtere. Det er det mandebillede hun er vokset op med, så hun bliver utryg når en kæreste ønsker nærhed. Det er jo også svært at agere med spiseforstyrrelsen, når kæresten laver mad og hele tiden vil hygge og nussesnakke.
Et stort tema i bogen er magt og afmagt – fra de tvungne kollektivlandbrug og frihedskæmperne der jages og henrettes, til den lille magt man har når man hælder lim i den dyre shampoo manden har købt til sin elskerinde, men også den magt eller kontrol man har over sin egen krop.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Scarlett Thomas: Vores tragiske univers

2011-10-14T16:03:00.006+02:00

Thomas, Scarlett:
Vores tragiske univers
Tiderne Skifter, 2011
445 sider

Kort resumé:
Om en forfatter, der ikke kan få hul på sit ambitiøse romanprojekt. Hvordan man som menneske kan stirre sig blind på et enkelt punkt eller mål, mens vejen gennem labyrinten (livet) passerer. Hvordan livet kan virke som en labyrint at navigere rundt i, både i forhold til egne ambitioner, men også i forhold til ens nærmeste.

Sofie siger:
En roman der ikke sådan lige læser sig selv til at begynde med, men den åbner sig og bliver svær at lægge når der først er hul på legen i fiktionens univers.

Hovedpersonen forfatteren Meg tænker og filosoferer meget. Hun er midt i trediverne og i et miljø af søvnig, vejrbidt engelsk provins, kredser hun om LIVET og DØDEN og meningen med det hele. Når man læser romanen her søger man også efter mening, men det er ikke altid vi får den. Garvede fiktionsforbrugere laver jo hurtigt en kædelæsning, tillægger det skrevne en betydning for den videre handling, men der bliver leget med konventionerne og når man udfylder hullerne i læsekæden, går man måske fejl eller forvirres af genreskift og afbrudte læsestrenge.
Jeg tror faktisk godt jeg kunne læse roman igen – for der er mange fortællinger i fortællingen og leg med genrer: akademisk, poetisk, realistisk og magisk, og en lille bitte sjat chick-lit. Blandingen af litterære virkemidler er et kendetegn ved Scarlett Thomas forfatterskab. Hun har også skrevet Mr. Y's forbandelse, der også i et labyrintisk tankeeksperiment blander tunge tanker, flotte billeder og overraskende ideer i en formblanding af filosofi, science fiction, fantasy, spænding og kærlighedsroman.
Thomas skriver med underspillet humor, fx når hun er midt i en udredning af en new age agtig teori om universet, evolution og uendelighed med relativitetsteori, kraftkilden Energia og up og down kvarker (?!) metaforiserer til barbering af ben, betaling af regninger og indtagelse af tilstrækkelige mængder grøntfoder. Så forstår man bedre titlen ”Vores tragiske univers”.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Trisse Gejl: Siden blev det for pænt

2011-10-14T15:52:00.004+02:00

Gejl, Trisse:
Siden blev det for pænt
People's Press, 2011
329 sider

Kort resumé:
Trine Vedel er en yngre succesrig forfatter. Men hun er kørt fast i skattegæld, spiritusforbrug og i følelsen af, at alt er klicheer. Hun søger konfrontationer på alle områder for at komme videre, både i ægteskabet og som skribent

Sofie siger:
Her er et stykke metafiktion – altså litteratur om litteratur, en forfatter tematiserer en forfatter og skriveprocessen. Og så er der altså midtlivskrise for alle pengene med ægteskabsknas, teenagebørn, depression og selvdestruktion og en følelse af klicheer og forlorenhed, hvor hovedpersonen nærmest provokerer nærmest manden til at forlade hende – forsømmer børnene, drikker, dovner og er utro. Så er der også et aktuelt sidetema om iscenesættelse, bedrag og overvågning: den ubekendte, der på Facebook stjæler hendes identitet og nedgør hende med løgne, men også skaffer hende jobs og skriver artikler i hendes navn. Facebook kan man elske eller hade, men lige netop den bog er svær at komme udenom.
Trisse Geil siger selv om sin hovedperson: ”Jeg synes hun er selvoptaget, patetisk, indsigtsfuld og forfærdelig. Og hver eneste bid af hende er hentet på bunden af mig selv og forstørret i et mikroskop.” Forfatteren bliver til en selvbiografisk forsker… Trisse Gejl skriver skarpt, underholdende og med et antropologisk blik for livsstil og omgangsformer i sin afdækning af miljøer og portrættet af et menneske, der har rigtig meget, men ikke kan mærke det længere og kun føler utilstrækkeligged og fremmedgjorthed.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd

2011-10-14T15:23:00.002+02:00

Hustvedt, Siri:
Sommeren uden mænd,
Per Kofod, 2011.
220 sider

Kort resumé:
Da New Yorker-forfatteren Mia Fredericksen bliver forladt efter 30 års ægteskab, bryder hun sammen. Hun kommer på benene igen og tilbringer sommeren i sin hjemby i Minnesota, hvor hun reflekterer over kvindelighedens væsen.

Sofie siger:
Hustvedts "Sommeren uden mænd" tematiserer aspektet omkring lange ægteskaber - intimitet, slid og sammensmeltning efter mange års samliv. Egentlig er det en banal og let genkendelig historie om utroskab efter 30 års ægteskab , eksistentielt tomrum og momental sindsyge. Hvis der har været utroskab og tilgivelse (absolut ikke glemt) – er der så basis for større ligevægt i ægteskabet?
Hustvedts skrivestil er præget af namedropping og den belæste og intellektuelles referencer. Her er små anekdoter, små fortællinger og sammenvævninger. Stilen kan virke lidt trættende for nogle, mens andre vil elske genkendelsens glæde og detektivagtigt gå på jagt efter henvisningerne.
Det er en udpræget kvinderoman. Da jeg læste den følte jeg mig som en 55 årig på vej til læsekredsmøde og en snak om kvinderoller, mænd, tiden efter børnene og efter frugtbarhedsårene, men før den beskyttede bolig. Kvinder over 50 år er ellers ikke særligt synlige i litteraturen eller kulturen i det hele taget, for slet ikke at tale om tv.
Er det så selvbiografisk materiale Siri Hustvedt frembringer? Bestemt og fornærmet benægter den 56årige forfatter, som synes det er et sexistisk, fordomsfuldt og fornedrende udgangspunkt for læsningen, men alligevel har flere anmeldere luret flere sammenfald...

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Kirsten Hammann : Se på mig

2011-10-14T15:04:00.000+02:00

Hammann, Kirsten
Se på mig
Gyldendal, 2011.
458 sider

Kort resumé:
Søde, naive Julie vil så gerne giftes og have børn, men Casper er meget pludseligt stukket af til Indien efter at have friet til hende. Hun lejer 2 værelser ud, og sex-fikserede Sune flytter ind for at skrive en roman. De bliver kærester, men det går slet ikke som nogen af dem ønsker.

Sofie siger:
Hammann har med sin nye bog lavet taget et markant sving i sin litterære karriere. Fra i 90erne at skrive kringlede og skæve eksperimenterende bøger – alle skrevet i hånden – har hun bevæget sig over mod en mere kan man sige traditionel stil med plot og alvidende fortæller.
Hovedpersonerne tager alle ekstrene metoder i brug for at nå deres mål. Der er en del sex i denne roman - tag det som en advarsel eller en reklame. Og så er der det metatekstuelle, altså det at en tekst refererer til TEKSTEN som begreb eller teksttilblivelsen.
Hammann elsker selv romantiske komedier i filmgenren og bogen her har på en måde træk fra genren, omend der er mere stof til eftertanke og mere end feel-good i romanen her med temaer som overvågning, overflade og narcissime. Naivitet og længslen efter succes og/eller ægte kærlighed mimer et slægtskab med chicklit.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

2011-10-14T14:13:00.000+02:00

Helle, Helle

Dette burde skrives i nutid

Samleren, 2011

158 sider

Kort resumé:
Dorte tager hver dag med toget til København, hvor hun burde følge sine timer på universitetet, men i stedet går i Scala for at få dagen til at gå. Der er så meget man burde gøre. Også læse og skrive.

Sofie siger:

Der er en eksistentiel stærk uro midt i langsommeligheden og fraværet af handling i Helle Helles "Dette burde skrives i nutid". Hun suger os ind i provinsens æstetik, tid og stemning - og eksistentiel lammelse. Læseren genkender små hverdagssituationer som hårvask, kaffebrygning, bagerbesøg, tøjvask i badekarret og indkøb af hårspænder. Hverdagssituationer mimer hovedpersonens måske depressive tilstand eller psykiske grænsesitutation. Skiftende partnere eller endda en abort highlightes ikke, men indgår i teksten på lige fod med indtagelse af romsnegl eller observation af ankomst af Gedsertoget. Bevidsthedstilstanden og meningsløsheden hos hovedpersonen formidles stilistisk og sprogligt. Helle Helle skriver suverænt om hverdagen som driver klaustrofobisk forbi med en lurende krakelering og sammenbrud.

Anmeldt af Sofie Milred Søndergaard

Litterære temaer: Krimi

2011-09-26T13:02:00.001+02:00

Den litterære krimi
Forbrydelsen som motor for formidling
Krimien er mere populær end nogensinde og nyder godt af en stor og trofast læserskare. Krimigenren lægger mest vægt på, at historien, der bliver fortalt, er spændende, overraskende og – helst også – bloddryppende. At være sprogligt eller formmæssigt fornyende er sjældent krimiens område.

Til gengæld har mere litterære forfattere også taget krimimodellen til sig; måske netop fordi den udgør en forbindelse til det forjættede land, hvor bøger sælger, bliver lånt ud og faktisk også bliver læst. Et krimiplot er simpelthen en motor for læsningen, og på den måde med til at gøre det lettere at formidle sine budskaber.
Nogle af de forfattere, der gør brug af krimiens forførende elementer, er amerikanske Paul Auster, norske Jan Kjærstad og svenske Jan Arnald, hvoraf sidstnævnte skriver krimier under pseudonymet Arne Dahl.

Tre forfattere leger med krimien
Paul Auster, der netop i maj har gæstet København og Helsingør lader i By af glas en gammeldags detektivhistorie være udgangspunktet for en jagt på noget helt andet og større end en potentiel forbryder. Den lille roman, der har den labyrintiske storby som centralt motiv, spiller handling og form op imod hinanden og er metafiktion på højt niveau, altså et værk, der refererer til sig selv som litteratur og kunstværk. By af glas er Austers internationale gennembrud og står stadig som en postmoderne klassiker.

Jan Kjærstad udgav fra starten af 1990’erne og frem til årtusindeskiftet den stort anlagte romantrilogi om Jonas Wergeland. Efter endt læsning husker man de tre mammutromaner som alt andet end krimi, men det er faktisk en mordgåde, som gør den evigt filosoferende og tænksomme handling til mere end blot Jonas’ livsfortælling, men til en lang argumentation for og forklaring på en central og fatal scene.

Arne Dahl, som i virkeligheden hedder Jan Arnald og er doktor i litteraturvidenskab, har skrevet elleve bøger i serien om politienheden A-gruppen. Modsat de to ovennævnte forfatteres bøger er disse deciderede krimiromaner i absolut topklasse hvad angår spænding, plot og gru. Hvor Auster og Kjærstad bruger krimielementer i almindelig fiktion, bruger Jan Arnald i stedet sit pseudonym til at producere velskrevne krimier med et højt æstetisk og intellektuelt indhold. På den måde får læseren en solid litterær oplevelse, mens bogen nærmest læser sig selv.
Arne Dahl kan anbefales til alle krimielskere, mens Kjærstad og Auster henvender sig til dem, der i deres læsning søger flere spørgsmål end svar: Hvad er et menneske? Hvad er et liv? Hvad udgør et menneskes fortælling? Hvad er virkelighed, og hvad er drøm eller spejling? Hvad er meningen med livet? Hvad er sprog? Er der en kerne i identiteten? Og endnu flere eksistentielle spørgsmål, som gør læseren til et nyt og mere reflekteret menneske med disse læsninger i bagagen.

/Christine

Klik på linksene eller bogforsiderne for at reservere bøgerne

Litterære temaer: Litterære par

2011-09-26T12:48:00.000+02:00

Litterære par

Forfattere danner par

Mange forfattere danner par med andre forfattere. Måske fordi måden at leve og arbejde på som forfatter er ensom og indadvendt og kræver en partner, der forstår denne levevis. Måske fordi disse forfattere har brug for en ligesindet at sparre med i forhold til skriveprocessen og til at være førstelæser og kritiker undervejs. Eller måske simpelthen fordi forfattere omgås forfattere, fordi litteraturen både er deres arbejde og passion, og derfor må privatliv og arbejdsliv uundgåeligt flyde sammen.

Sikkert er det, at der i litterære parforhold sker udvekslinger og opstår synergier mellem forfatterskaberne, hvilket kan give en ekstra dimension for læseren.

New Yorker-intellektuelle: Paul Auster og Siri Hustvedt

Det nok mest fashionable forfatterpar i verden i øjeblikket er New Yorker-parret Paul Auster og Siri Hustvedt, som kombinerer udpræget intellektualisme med en plotforståelse, der sælger bøger. Manger bøger. Derfor nyder forfatterparret også en nærmest kultagtig rock star-status; i litteraturkredse, men også bredere end det. I deres forfatterskaber ser man en fælles udvikling, som går fra avantgardistiske formeksperimenter mod mere episke værker. Onde tunger påstår, at Hustvedts første romaner er skrevet af Auster, mens jeg personligt mener, at Austers fortællestil og emnevalg i de seneste værker lægger sig tættere og tættere op af hans hustrus bøger.

Seneste nyt fra duoen er Hustvedts lille ironiske roman fra i år ”Sommeren uden mænd”, hvor hun undersøger dynamikken i kvindefællesskaber i forskellige generationer fra teenagepiger til ældre damer. Auster udgav i 2010 ”Sunset Park”, hvori han også beskæftiger sig med en anden generation, end han plejer. Romanen handler om et forladt hus i Brooklyn-bydelen Sunset Park, hvor fire unge mennesker bosætter sig. De er alle på hver deres måde kunstnertyper, hvor det åndelige og intellektuelle er vigtigere end det materielle, som de til gengæld i høj grad mangler.

Poetisk fabulerende: Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen

Danmark har også flere forfatterpar, og blandt dem finder vi Christina Hesselholdt og Hans Otto Jørgensen. De har Forfatterskolen til fælles, hvor Jørgensen var rektor fra 2002-09 og Hesselholdt først var elev med afgang i 1990 og siden har været underviser. De to forfatterskaber mødes indimellem i fælles tematikker og et af disse møder er Hesselholdts ”Du, mit du” og Jørgensens ”Væltede kældre”. Sidstnævnte kan læses som et svar på førstnævnte eller som Jørgensens version af samme historie, der er en historie om kærlighedens brutalitet og fatalisme eller destruktivitet, og om at overgive sig til hinanden som elskende.

Romantisk natursyn: Mary Shelley og Percy Bysshe Shelley

Mary Shelley er forfatteren bag romanen om videnskabsmanden Victor Frankensteins skabning, der vækkes til live. Sammen med P.B. Shelley udgjorde Mary Shelley - kortvarigt inden P.B. Shelleys tidlige død – et skandalepar i den engelske romantik, da P.B. forlod sin første kone og løb væk til Europa med den unge Mary. Mary Shelley skrev Frankenstein som kun 18-årig under et ophold ved Genève-søen hos digteren Lord Byron sammen med P.B. Shelley på baggrund af en udfordring fra værten til sine gæster om af skrive en historie om et overnaturlige. Modsat hvad mange tror, er skabningen ikke ondsindet i udgangspunktet, men bliver det som følge af at blive afvist og udstødt af alle, han møder.
P.B. Shelley var romantisk digter og regnes som en af Englands største poeter. Han er repræsentant for en idealistisk, romantisk idé om gennem poesien eller kunsten at forandre verden. Hans digte som fx ”Ode til vestenvinden”, ”Skyen” og ”Til natten” er en slags personificeringer af naturlige fænomener, som romantikken især er kendt for ligesom placeringen af digteren som medium for det guddommelige. Begge Shelley’er er interessante i forhold til romantikkens særlige natursyn og tiltroen til ”den frie natur”.

/Christine

Reserver bøgerne ved at klikke på linksene eller bogforsiderne.

Litterære temaer: Sommer i litteraturen

2011-09-26T12:36:00.000+02:00

Sommer i litteraturen

Ikke kun til sommerferielæsning

Nu da efteråret er over os og vi skal til at vænne os til indendørs sysler, kan det være godt at mindes sommeren med en bog med frodige, fugtigvarme, sommerbeskrivelser fulde af sol, hav og brutale tordenbyger, så her kommer et par forslag:

Kim Leine: Valdemarsdag (2008)”Han går ned ad gaden, kommer over til Nørregade og bliver ramt af solen, der står over tagene bag Vor Frue. En sporvogn fuld af mennesker passerer. Den har flag på, de blafrer i fartvinden. Overføringen gnistrer blåt. Han mærker en hed ånde af sol og jern og elektricitet. Det er en vidunderlig dag”
Sådan slutter første kapitel af Valdemarsdag, hvori et mord allerede er blevet begået. Det er stadig morgen, og bogen spænder kun over denne ene vidunderlige sommerdag i København og omegn. Året er 1938; dagen 15. juni. Valdemarsdag. Romanens hovedperson og morder er baseret på Kim Leines farfar, og politiets sagsakter fra retssagen blander sig med fiktionen i en dynamisk og sansemættet fortælling fra en skæbnesvanger dag.

Anna Gavalda: Udflugten (2010)
I Anna Gavaldas seneste, lille roman fortæller hun historien om fire søskende, der på vej til et bryllup stikker af og i stedet tilbringer en sommerdag med hinanden og deres fælles barndomsminder. Det er en fortælling om at genfinde tabt uskyld, forliste drømme og barndommens søskendefortrolighed. Og det er Gavalda, når hun er bedst, med finurlige formuleringer og skarpe observationer serveret i et let men raffineret sprog med hurtige replikskift, der samtidig formår at afsløre, hvad der ligger bagved ordene.

Ian McEwan: Ved Chesil Beach (2007) På en kølig sommeraften i starten af 1960’erne efter et veloverstået bryllup møder vi det unge par Edward og Florence, der står over for at skulle fuldbyrde deres ægteskab på bryllupsnatten. De er begge jomfruer, og man indvies på skift i hver deres tanker og følelser. Hvor den ene er nervøs, men samtidig utålmodig og fuld af forventning, er den anden direkte skrækslagen og frastødt ved tanken om, hvad der skal ske. McEwan skriver pragtfuldt i et let gammeldags sprog, og Ved Chesil Beach er en både smuk og sørgmodig roman om en anden og mere uskyldig tid end vores.

Virginia Woolf: Mellem akterne (2007) Mellem akterne er Virginia Woolfs sidste bog og skrevet umiddelbart op til, at hun begik selvmord i 1941. Romanen foregår i intermezzoet mellem de to verdenskrige en sommerdag i 1939, hvor en gruppe mennesker mødes til det årlige festspil på et engelsk gods. Stilen er udpræget Woolfsk præget af poesi og ’stream of consciousness’ og velkomponeret ud over det sædvanlige. Woolf er ikke nem at læse, men gør man det, er det en gave.

Der findes naturligvis mange, mange flere bøger, der har sommeren som tema eller baggrund. Eksempler på disse kunne være:

Siri Hustvedt: Sommeren uden mænd (2010)

Ernest Hemmingway: Den gamle mand og havet (1952) – om den overraskende spændende kamp mellem fisker og kæmpefisk og det sørgelige efterspil over et par hede sommerdage og nætter på havet ved Cuba.

James Joyce: Ulysses (1922) – en af de sværeste bøger i verdenslitteraturhistorien foregår på en enkelt, irsk sommerdag, 16. juni, som nu kaldes Bloomsday efter hovedpersonen i bogen, Leopold Bloom.

/Christine

Reserver bøgerne ved at klikke på titlerne eller bogforsiderne.

Berlin og danskerne

2011-09-26T12:24:00.000+02:00

Så er der her en spændende bog som supplement til de traditionelle turistguider. Den erfarne Berlinrejsende gymnasielærer Henrik Heinemeierhar samlet sine mangeårige noter og optegnelser om danskerne og Berlin gennem tiderne i bogen Berlin og danskerne.

Efter at Danmark og Frankrig m.fl. havde fået læsterlige bank af Preussen, fejrede sejrherrerne det med bl.a. at gøre Berlin til rigshovedstad i det nye stortyske kejserrige i 1871. Det afholdt dog ikke mange danskere af meget blandet herkomst i at tage ophold i denne Europas nyeste dynamiske metropol.

Siden kommer 1. verdenskrig og den turbulente mellemkrigstid, hvor især mange danske filmfolk valgte at arbejde i Berlin. Under 2. verdenskrig følger vi især de danske korrespondenter og deres vanskelige arbejdsforhold.
Efter krigen deles byen og vi hører om Østberlins rolle som hovedstad for det frie og folkedemokratiske DDR og nogle danskeres fascination af ”det lykkelige folk” i antifascismens højborg.

Vestberlin ligger der som en anden enklave. Det er lidt besværligt at komme dertil, men mange danskere tager turen for at opleve kunst og kultur og den vanvittige mur midt igennem byen.
Det som de færreste troede muligt skete som bekendt d. 9. november 1989 og allerede d. 3. oktober 1990 kunne berlinerne feste samlet i frihed for første gang siden 1933! Bogen er et vigtigt stykke dansk-tysk kulturhistorie og det er muligt at følge i landsmændenes historiske spor i det omfang de stadig eksisterer.

Eftersom det er en skolelærer, der har skrevet bogen er der selvfølgelig fyldige noter, kildefortegnelse og register. Alt sammen med til også at gøre bogen egnet til opgaveskrivning.

/Benny

Reserver bogen

Klassiske rejseskildringer i nye udgaver

2011-09-26T12:21:00.000+02:00

Det lille uafhængige københavnske forlag BROEs udgivelser er værd at holde øje med. Ud over flere spændende bøger omhandlende personer og begivenheder fra 2. verdenskrig, har forlaget kastet sig over genudgivelser af nogen af de helt store arktiske opdagelsesrejsendes historier.

Vi starter med vores egen Knud Rasmussen. Den store slæderejse kom første gang i 1932 og er beretningen om Rasmussens farefulde og fantastiske færd med hundeslæde fra Hudson Bay i det nordøstlige Canada over det arktiske Nordamerika til Bering Strædet helt i vest.
Den foreliggende udgave af bogen bygger på den originale udgave.

Vore norske brødres indsats i polarforskningen fylder også godt. Roald Amundsen og det gode skib Mauds farefulde forsøg på i 1918-20 at sejle nord om Rusland og Sibirien for derved at finde en kortere forbindelsesvej mellem Europa og Østasien er beskrevet i Nordøstpassagen, der første gang blev udgivet i 1921.
En af de bedste skildringer af en af de største ekspeditioner iflg. Mogens Wenzel Andreasen, der har skrevet efterskrift til denne udgave af bogen.
I øvrigt er Nordøstpassagen blevet et interessant emne igen, efter at have befundet sig i en isdækket dvaletilstand i mange år: Det var simpelthen for farligt, besværligt og dyrt at benytte ruten kommercielt. De senere års klimaændringer har imidlertid bevirket, at temperaturstigninger har smeltet meget af isen og gjort det muligt for fragtskibe at besejle ruten. Et dansk fragtskib sejlede i august 2010 gennem passagen og sparede derved 12 sejldage, eller hvad der svarer til for ca. 900.000,- kr. brændstof!

Fridtjof Nansen går rundt i Oslo i 1882 og har udlængsel, så hvad er mere naturligt end at melde sig til den forestående ekspedition med det gode skib Viking, der skal bringe deltagerne på en farefuld og spændende rejse op til det isnende kolde Arktiske Hav.
Min første ishavsfærd er Nansens egen beretning om strabadserne og de fantastiske oplevelser ekspeditionen erfarede i 1880’erne.
Bogen er nyoversat til dansk efter den norske originaludgave fra 1924, der den gang blev udgivet under titlen ”Blant sel og björn”.

Bering Strædet er som bekendt opkaldt efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering (1681-1741). Bering var hyret af den russiske zar Peter den Store (det er ham, der har lagt navn til St. Petersborg) for at undersøge de nordlige egne af Sibirien og de nordvestlige egne af Nordamerika for at kortlægge en mulig forbindelse.
Det viste sig som bekendt, at der var ca. 2 millioner kvadratkilometer ugæstfrit hav imellem øst og vest, men det lykkedes dog for Bering at få inddraget Alaska i det russiske rige lige indtil 1867, hvor russerne solgte det til USA for 7,2 millioner $, en handel man ærgede sig grundigt over senere i sovjettiden under den kolde krig!
Vitus Bering : en dansker i tsarens tjeneste er skrevet af den amerikanske forfatter Robert Murphy i 1961 og udkom første gang på dansk i 1968. Den nye udgave baserer sig på originalen, men er layoutet mere læsevenligt og man kan håbe på, at en af de få bøger der er skrevet om denne store dansker kan få et nyt liv.

Afslutningsvis skal lige nævnes, at boghandlerprisen for disse fine bøger er sølle 65,- kr. pr. bind, hvis nogen skulle få lyst til at eje dem selv eller mangler en gaveidé.

/Benny

Reserver bøgerved ved at klikke på titlerne eller bogforsidene.

Philip Pullman: Det gode menneske Jesus og skurken Kristus

2011-09-26T12:15:00.000+02:00

Philip Pullman, der hidtil har gjort sig gældende på børne-ungeområdet, har nu skrevet et alternativt evangelium, der henvender sig til voksne læsere.

Jesus Kristus er ikke en men derimod to personer, nemlig tvillinger i denne fremstilling. Jesus udvikler sig til profet mens Kristus, tilskyndet af en mystisk skikkelse – måske en (frafalden?) engel – bliver Jesu’ kronikør uden dennes vidende.

Jesus lever i nuet og for sin næste og udtaler i Getsemane have: ”Herre, hvis jeg troede, at du lyttede, ville jeg frem for noget andet bede om dette: At enhver kirke, der blev indstiftet i dit navn, skulle forblive fattig, uden magt og prunkløs”, mens Kristus tænker på eftertiden og kirken som nødvendig institution for religionens udbredelse.

Jesu gerninger, der er ganske håndgribelige og ligetil, bliver i Kristus’ beretning mytologiseret, eks. bespisningen af de fem tusind tilhængere med tilsyneladende ganske lidt mad. Ligeledes bliver Marias graviditet, der skyldes ganske naturlige årsager, i Kristus’ senere beretning til et mirakel af en jomfrufødsel. Mirakler skal der til ifølge Kristus, for at Jesu ord og gerninger ikke går i glemmebogen men tværtimod kan bruges i fremtiden til kirkens gavn. Jesu genopstandelse har sin naturlige forklaring, men Kristus sørger for mystificering også af denne hændelse i sin krønike.

Philip Pullman har med denne og tidligere udgivelser skabt debat og harme i religiøse, især katolske, kredse i udlandet. Filmatiseringen af ”Det gyldne kompas” blev ligefrem fordømt af Vatikanet. Herhjemme i vor tolerante protestantiske Danmark er det lidt svært at forstå, at velskreven, underholdende og videnbærende fiktion kan afstedkomme sådanne reaktioner.

Bogen kan absolut anbefales. Den er velskrevet og tankevækkende, især hvis læseren er nogenlunde hjemme i de autoriserede evangelier. Pullman er af kritikere udnævnt til ateist, men efter at have læst denne bog vil jeg snarere kalde ham for troende antikirkelig, hvilket er noget ganske andet.

/Simon

Anmeldelsen er fra august 2011

Reserver bogen

Når arkitekterne får lov…

2011-09-26T12:13:00.000+02:00

Danskerne elsker deres enfamiliehuse. Det ganske land er fyldt med dem, og selv om vi er et lille land, har vi en stolt tradition indenfor arkitekturen. Denne lækre billedbog viser tendenser og strømninger indenfor de sidste ti år. Der er tale om både nybygninger, tilbygninger og ombygninger og husene har alle været omtalt i tidsskriftet Arkitektur.DK. Det siger sig selv, at vi prismæssigt også hurtigt kan komme op på et niveau, hvor ikke alle kan følge med, men nyd de skønne og anderledes huse af bl.a. arkitekten Jeppe Utzon.

71.086
Nye enfamiliehuse, Arkitektens Forlag, 2010

Men à propos parcelhuse:
Vil man mere konkret gå i gang med at puste nyt liv i sit eget hus er der masser af inspiration og hjælp at hente i disse bøger:

71.086
Farvel parcel : fra typehus til drømmebolig, 2004

71.086
Nyt liv i parcelhuset, 2009

Borgere der interesserer sig for arkitektur, bør tage på byvandring i Hørsholm-Rungsted området. Der gemmer sig nemlig rigtig mange perler af kendte danske arkitekter som bl.a. Steen Eiler Rasmussen, Poul Kjærholm, Thorvald Jørgensen (Christiansborg Slot), Martin Nyrop (Københavns Rådhus) for blot at nævne nogle enkelte. Sidstnævntes såkaldte ”Hvide hus” på Rungstedvej 47, opført 1889-91 blev i øvrigt et forbillede og betragtes den dag i dag som det danske parcelhus’ moder.

71.64
Kris Münster: Hundrede huse i Hørsholm, 1989

Vi der bor i Danmark : hvem er vi og hvordan lever vi?

2011-09-26T12:11:00.000+02:00

Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennem tiderne udgivet adskillige publikationer om danskernes leveforhold. Nu foreligger der en slags opsummeret ”greatest hits” udgave med emner indenfor erhvervsudvikling, demografi, familieforhold, moral m.m.

Lyder det kedeligt? Det er det absolut ikke! Bogen er let læst, har et flot layout og er illustreret med velvalgte billeder.

Det sjove er, at det kan dokumenteres sort på hvidt, at meget af det vi går rundt og tror, er sandheder, i virkeligheden forholder sig modsat.
En sejlivet ”sandhed” er bl.a. at moderne forældre ikke har tid til deres børn! Forkert! I dag bruger forældre 1 time mere pr. dag på deres børn end de gjorde i 1987. I weekenden dobbelt så lang tid!
Det er ligeledes et faktum, at højindkomstgrupper bruger mere tid på deres børn end lavindkomstgrupper. Her vil socioøkonomerne byde ind med alskens gode forklaringer, men kunne det være et simpelt spørgsmål om prioritering?

Alt sammen spændende læsning og værdifuld dokumentation til opgaveskrivning i samfundsfag.

Anmeldelsen er fra august 2011

Reserver bogen

Henrik Harnow: Danmarks industrielle miljøer

2011-09-26T12:07:00.000+02:00

Der er efterhånden kommet en del bøger om lækre arkitekttegnede sommerhuse, flotte haveanlæg og skønne villaer langs Strandvejen og andre steder. Nu er turen kommet til industrimiljøerne.

Lad det være sagt med det samme: Det er ikke rædsler som Nettos centrallager nær Køge, der er fokus på. Det er æstetisk smukke og interessante bygninger og hele miljøer, der er bogens omdrejningspunkt.

Den første halvdel af bogen beskriver industrikulturens historie i Danmark og kan med nytte bruges til f.eks. opgaveskrivning.
Resten af bogen er opdelt i landsdele og favner bredt. Her er vindmøller, broer, gartnerier, fabrikker, jernbanestationer, bryggerier og teglværker, alt indenfor perioden 1750-1970, altså inden det begyndte at blive rigtigt grimt.
For lokalpatrioter er der på side 327 et afsnit om den militære klædefabrik (Usserød Klædefabrik).

En dejlig og særdeles flot bog om Danmarks industrielle miljøer, selvfølgelig rigt illustreret.

Forfatteren er historiker og har tidligere udgivet en ligeså flot bog om Industrisamfundets havne 1840-1970. Hvis man er tiltrukket af spændende havnemiljøer, kan denne bog også varmt anbefales.

/Benny

Anmeldelsen er fra juni/juli 2011

Reserver bogen

Claus Frausing: Jaguar : et portræt af William Lyons og hans skaberværk, folkene omkring ham, og mærkets historie i samtidens Danmark

2011-09-26T12:01:00.000+02:00

For bilentusiaster er det et dejligt forår! Vi har for nylig omtalt en lækker bog om Mercedes i Danmark og nu kommer turen til et andet prestigemærke, nemlig Jaguar.
Ingen af bilerne bliver nogensinde hvermandseje med de sindssyge afgiftsregler vi har herhjemme, men man har da lov at drømme.

Claus Frausing har arbejdet hos Jaguar Danmark og skriver dedikeret og kærligt om den dejlige ”missekat”. Firmaets grundlægger og leder i en menneskealder William Lyons var hjernen bag klassikere som XK, Mark 2, E-typen og XJ-6 modellerne.
Jaguarens i perioder dominerende rolle i motorsporten med de legendariske C og D-type modeller beskrives, ligesom mærkets historie i Danmark, især personificeret omkring Sommer-brødrene får grundig og detaljeret omtale.

Bogen har et fornemt layout og er proppet med over 700 illustrationer omfattende originale presseklip, brochurer og originalfotos fra Sommers arkiver. Med bogen følger en cd med diverse dokumentarmateriale, bl.a. en fortegnelse over førstegangsejere af mærket i Danmark i perioden 1946-1972.

En fornem og imponerende udgivelse fra forlaget Motorploven, der også har udgivet bøger om bl.a. Volvo, Folkevognsrugbrødet og Nimbus motorcyklen. Biblioteket har bøgerne.

/Benny

Anmeldelsen er fra juni/juli 2011

Reserver bogen

Lars Bjarke Christensen: Peter Knutzen - Jeg frygter ikke Historiens Dom

2011-09-26T11:58:00.000+02:00

DSB har en lang tradition for kriser. I 1931 valgte man at prøve med en ny generaldirektør. Peter Knutzen, der var født på Ærø og havde en lynkarriere bag sig blev headhuntet for at få etaten på skinner igen.
Det lykkedes over al forventning, og det var bl.a. Knutzens fortjeneste, at vi fik de første røde rutebiler, S-togene og de berømte røde lyntog der kunne køre den vanvittige fart af 120 km/t. Knutzen var en vellidt og knalddygtig leder og da privatbilismen efter tyskernes besættelse efterhånden døde ud, fik togtransport en meget vigtig rolle.

Det kunne ikke undgås, at involvere tyskerne og som et led i samarbejdspolitikken oprettede man den Dansk-Tyske Forening. Knutzen blev opfordret ret kraftigt til at blive formand for foreningen og som loyal tjenestemand fulgte han opfordringen.
Det skulle han aldrig have gjort, for i det almindelige kaos efter besættelsen, hvor alle beskyldte alle for hvad som helst, kom han i søgelyset for tyskvenlighed.

Der var ikke belæg for en straffesag, så i stedet blev han dømt skyldig i et ”nationalt uværdigt forhold” af en tjenestemandsdomstol og dermed færdig i DSB.
Således var han det højest placerede offer for hævngerrige myndigheder og politikere, der for en stor dels vedkommende selv havde haft travlt ved håndvasken!

Det er denne fantastiske historie jernbanemanden Lars Bjarke Christensen beretter om i sin meget spændende biografi ”Jeg frygter ikke historiens dom”. Nyt arkivmateriale ligger til grund for bogen, der er rigt illustreret med hidtil ukendte billeder.

Skulle man få lyst til at læse mere om Knutzen og hans triste skæbne, han døde som en bitter mand kun 62 år gammel, findes følgende bøger:

P. Knutzen
40 Aar i Statens Tjeneste : Selvbiografi (1948)

H.H. Bruun
Dommen over generaldirektør P. Knutzen (1948)

Ole Knutzen
Sandheden forældes ikke : generaldirektør Peter Knutzen og regeringskrisen 1940-1941. (1999)

/Benny

Anmeldelsen er fra juni/juli 2011

Reserver bogen

Tovah Martin: Tasha Tudors have

2011-09-26T11:55:00.000+02:00

Oppe i det nordøstlige hjørne af USA ligger, efter amerikanske forhold, miniputstaten Vermont.
Med et areal kun lidt større end halvdelen af Danmarks og sølle 621.000 indbyggere og en ”hovedstad” med blot 38.000 mennesker er der tale om et såkaldt udkantsområde.
The Green Mountain State som den kaldes er for 77 procents vedkommende dækket af skov. Der er hundekoldt om vinteren og varmt om sommeren.

I disse stille og skønne omgivelser boede Tasha Tudor det meste af sit liv. Hun var en kendt og elsket illustrator og så var hun havemenneske! Hendes ”vilde” og ”naturlige” have er kendt og beundret i USA, og nu har vi andre også fået muligheden for at kigge med.

Bogen Tasha Tudors have med forord af havemanden Claus Dalby følger haveåret. Den er rigt illustreret med pragtfulde fotos og nostalgiske tegninger af Tudor, lidt i stil med Carl Larsson, og man behøver ikke at være dedikeret havemenneske for at nyde bogen. Det er undertegnede nemlig ikke, men til gengæld får jeg lyst til at besøge Vermont!

/Benny

Anmeldelsen er fra juni/juli 2011

Reserver bogen

Xinran: Tabte døtre - beretninger om tab og kærlighed

2011-09-23T15:31:00.000+02:00

Af de såkaldte BRIK lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som i globaliseringens hellige navn spås en stor fremtid, er der i hvert fald i de to af dem (Indien og Kina) kolossale problemer af kønspolitisk karakter.

Det handler ganske enkelt om, at det er forbundet med status og ære at få en søn, hvor det modsatte gør sig gældende med en pige.
I Kina, der mange år førte en etbarnspolitik, betød denne ”kulturtradition”, som Maos såkaldte kulturrevolution åbenbart ikke fik udryddet (!), at rigtig mange små nyfødte piger blev efterladt, bortadopteret eller ligefrem slået ihjel.

Disse forfærdelige beretninger om tab og sorg og svigt har den engelsk-kinesiske forfatter og journalist Xue Xinran samlet i sin nyeste bog: Tabte døtre.

Det er skrap kost at læse om kvindernes og deres døtres liv nederst i hierarkiet og sammen med alt det andet, vi efterhånden ved om Kina og menneskerettigheder, eller mangel på samme, tegner det et billede af et land, måske nok i overhalingsbanen, men Ferrarien har skrammer i lakken.

Xinran har skrevet andre bøger om beslægtede emner. Biblioteket har dem.

/Benny

Anmeldelsen er fra maj 2011

Reserver bogen

Yvonne Schantz - ...og husk lige at sige undskyld : krisekommunikation i praksis

2011-09-23T15:23:00.000+02:00

Gyldendal Business har udgivet en bog om krisekommunikation skrevet af Yvonne Schantz.

Det der gør denne bog interessant frem for andre bøger om emnet er erkendelsen af, at vi alle dummer os før eller siden, men i stedet for at krybe udenom ved hjælp af alverdens spin, ”bare” bruger det lille, men så svære ord ”undskyld”.
Undskyldningen skal være sandfærdig og oprigtig og falde på det rigtige tidspunkt.
Den skal være frivillig og af et ”rent” hjerte.

Eksemplet hvor Lene Espersen blev presset til at undskylde noget, hun dybest set ikke havde lyst til, taler for sig selv.
I dag kan der ligge tikkende bomber overalt for en virksomhed eller en organisation og overvågning er en nødvendig del af kommunikationsstrategien. Et godt omdømme er guld værd og det modsatte kan i ekspresfart give røde tal på bundlinien. Krisekommunikation er et værdifuldt redskab i en moderne verden, hvor medierne er her og der og alle vegne og hvor en fjer hurtigt bliver til ti høns. Den såkaldte Muhammedkrise er et godt eksempel på kikset krisestyring (”vi havde ikke set det komme”), men dermed ikke sagt at der på noget tidspunkt var belæg for at sige undskyld til nogen for noget som helst.

/Benny

Anmeldelsen er fra maj 2011

Reserver bogen

Leif Davidsen: Min broders vogter

2011-09-23T15:18:00.000+02:00

Leif Davidsen har siden 1984 udgivet ca. 20 bøger, de fleste som fiktion. Davidsen er udkommet på 14 sprog samt selvfølgelig på dansk. Mange år som udenrigsjournalist for Danmarks Radio har givet litterært råstof til romanerne. Hovedsagelig udspiller handlingerne sig i den tidligere Sovjetunion med satellitlande (eller efter USSR’s sammenbrud) samt i Spanien. Hidtil har ”Lime’s billede” (1998) været min favorit, men ”Min broders vogter” gør den rangen stridig.

Scenen er den spanske borgerkrig (1936-39) oplevet af hovedpersonen Magnus Meyer. Han er taget til Spanien for, på sin søster ønske, at hente deres broder Mads hjem. Mads kæmper som frivillig for republikken, altså den lovligt valgte regering, og er umiddelbart ikke interesseret i at forlade kamppladsen. Magnus møder til gengæld russeren Irina, der bliver hans livs kærlighed, og han bliver også blandet ind i en sag omkring regeringens guldreserver, der måske og måske ikke er blevet transporteret til Sovjetunionen.

I et farverigt og levende sprog fortæller Davidsen (sin opfattelse af) historien om splittelsen og fraktionerne på republikkens side, samt om krigens vanvid i det hele taget. Det er en udbredt antagelse, at hvis republikanerne havde brugt energien på at bekæmpe Francos oprør i stedet for at strides indbyrdes, så havde de vundet borgerkrigen. Sådan gik det jo desværre ikke.

I efterskriften er der en god omtale af de bøger (samt en film), Davidsen har anvendt.

/Simon

Anmeldelsen er fra maj 2011

Reserver bogen

Birgitte Svennevig: Børneliv i hundrede år

2011-09-23T15:05:00.000+02:00

For hundrede år siden var det ikke specielt morsomt at være barn set med nutidens øjne.
Børnearbejde var ganske almindeligt, dødeligheden blandt de små var stor og naturens måde at udskille de svage på, så kun de stærkeste overlevede. Ganske som i naturen. Opdragelse blev taget meget bogstaveligt og tørre tæsk var en uundgåelig del af hverdagen. Livet var hårdt set fra børnehøjde.
Der var ikke noget, der hed lørdagsslik og Bonbon-Land var en by i Rusland.

Journalisten Birgitte Svennevig har i sin bog leveret en levende og mættet fortælling om de kolossale omvæltninger, der har fundet sted i århundredet, især med fokus på de økonomiske fremskridt, der i bund og grund har medført de ændringer, som dagens børnesyn er kommet til at bære præg af.
Børn er i dag små guldklumper med glade curlingforældre på sidelinien, og når man har læst bogen, er man nødt til at sige og Gudskelov for det!

Bogen er rigt illustreret.

Benny

Anmeldelsen er fra april 2011

Reserver bogen

Iggulden, Conn: Ulven fra stepperne, Fjendeland, Knogler i sandet, Sølvets rige

2011-09-23T15:03:00.000+02:00

Gennem tiderne har der været mennesker (som regel mænd) der har påvirket deres sam- og eftertid i stor grad. Jesus og Jean d’Arc for eksempel.

Djengis Khan med det borgerlige navn Temüjin Borjigin hører også til denne kategori. Han blev født ca. 1165 som faderløs og flygtning og døde 1227 som Centralasiens hersker fra Det gule Hav til Sortehavet. Han formåede at samle de mongolske nomadestammer og gøre et krigerfolk ud af disse. Hans børn og børnebørn, især Kublai Khan, fortsatte erobringerne, og mongolernes indflydelse spores den dag i dag, eksempelvis er Hazaraerne i Afghanistan efterkommere af dette rytterfolk. ”Den gyldne Horde” som krigerfolket blev kaldt, for godt nok hårdt frem, men når en by eller stat en gang var besejret, så var der til gengæld fred og sikkerhed for handel og transport. Dette kom bl.a. Marco Polo til gode, så han kunne foretage sin fantastiske rejse østens lande.

Den irsk-engelske forfatter Conn Iggulden har indtil videre skrevet fire bøger om Djengis Khan og hans efterfølgere, og der er heldigvis stof til flere bind i serien. Iggulden har kilderne i orden og beskriver levende og detaljeret mongolernes historie og kultur og deres krigskunst og taktik. Vi hører også om Kina, Persien, Rusland og Østeuropa i takt med mongolernes erobringer. Kvinder (og mænd, når de er i det ”bløde hjørne”) vil nok savne en dybere personskildring; især mongolkvindernes liv og tanker hører vi ikke så meget om. Men spændende læsning er det.

Når man er færdig med et bind, kaster man sig straks over det næste, og undertegnede afventer spændt, at Iggulden skriver det femte bind i serien.

/Simon

Anmeldelsen er fra april 2011

Reserver bøgerne

Erich Karsholt: Mercedes-Benz i Danmark - mennesker, biler og markedsføring

2011-09-23T14:54:00.000+02:00

Lad det være sagt med det samme: dette er uden sammenligning den flotteste bilbog, der er udgivet herhjemme i mange år. En gennemresearchet og afsindig flot layoutet bog, proppet med de mest spændende billeder og illustrationer man kan forestille sig.

Mercedes-Benz historie i Danmark, selvfølgelig med afstikkere udenlands, hvor det har været relevant. En bog om det tyske bilmærke ”über alles”, men også en bog om automobilets kulturhistorie i Danmark og de mennesker, der har sat deres præg på udviklingen i op mod et århundrede.

Forfatteren har med ægte tysk grundighed forsøgt at komme rundt i alle hjørner af historien og resultatet er ligesom Mercedes’ S-model absolut ”spitzenklasse”.

Indrømmet: Man skal være lidt betaget af biler for at kunne nyde bogen i fulde drag, og selv om de fleste af os nok mest har kørt i bilen som passager i en taxi, er der stof nok her til at holde drømmene i live.

Nysgerrige entusiaster bør låne bogen hos os, og hardcore freaks bliver garanteret nødt til at eje den selv!

Benny

Anmeldelsen er fra april 2011

Reserver bogen

Stop spild af mad : en kogebog med mere. Opskrifter af Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet

2011-09-23T14:50:00.000+02:00

I strømmen af nyudgivne kogebøger, dukkede der en anderledes bog op.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad med bevægelsens stifter Selina Juul i spidsen har udgivet en kogebog, der skal inspirere danskerne til et mere ansvarligt madforbrug.
Hvad er nu det? Kan vi bare ikke få lov at være i fred?

Men bare rolig, de løftede pegefingre bliver nede!
Det er et anslået beløb på ca. 16 milliarder (!) kroner, der hvert år havner i skarnbøtterne.
Hver familie kunne i gennemsnit spare ca. 10.000 kroner om året ved systematisk og gennemtænkt af forhindre madspild.

Kogebogens opskrifter handler om brug af madrester og er blevet til i samarbejde med kendte kokke som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen (Kong Hans) og Francis Cardenau (Le Sommelier).

Her er et redskab til både at spare penge og til at dulme samvittigheden overfor de små sultne børn i den 3. verden!

Se mere på www.stopspildafmad.dk

Benny

Anmeldelsen er fra april 2011

Reserver bogen

På nattog med de sorte mænd og andre reportager fra DSB 1936-1961

2011-09-23T14:45:00.000+02:00

Forlaget Bane bøger har påbegyndt udgivelsen af en serie jernbanehistoriske bøger med dette første bind, der dækker perioden 1936-1961.
Bogen består af samtidige artikler fra dag- og ugeblade og selvfølgelig masser af nostalgiske billeder, der vil få enhver jernbaneentusiasts mund til at løbe i vand.

Der er tale om en slags jernbanens kulturhistorie, og er man lige så gammel som undertegnede eller deromkring, er bogen et stort déja vu.

Der er røg og damp og stemningsmættet atmosfære over det hele og på en eller anden måde en del mere respekt for den daværende etats formåen i forhold til nutidens svage ekko.

Man behøver ikke at være ”jernbanetosse” for at nyde bogen og yngre læsere vil kunne kloges på, hvordan det var i gamle dage, hvis familien skulle til Jylland.
Her var der nemlig tale om en regulær jernbanerejse!

Benny

Anmeldelsen er fra marts 2011

Reserver bogen

Margit Værum: Og landsforræderne fik deres velfortjente straf

2011-09-23T14:43:00.000+02:00

Denne bog er ikke en historiebog i traditionel forstand.
Den er et personligt vidnesbyrd fra et menneske, der har haft den traumatiske oplevelse, at et kært og nært familiemedlem (hendes far) blev dømt som landsforræder efter krigen.

Det var der ca. 13.500 danskere der blev, og det er hævet over enhver tvivl, at i hvert fald deres børn har måttet leve med smerten og skammen i rigtig mange år efter.

Bogen er ikke et forsøg på at undskylde eller renvaske faderes gerninger, men snarere et inderligt ønske om at komme til at forstå og til sidst acceptere og leve med de faktiske omstændigheder.

Retsopgøret efter besættelsen har uophørligt været genstand for debat.
Først mange år efter begynder der så småt at danne sig et mere nuanceret billede af begivenhederne.

Benny

Anmeldelsen er fra marts 2011

Reserver bogen