tirsdag den 25. februar 2014

Magasiner for enhver smag - Februar

Lån dem på Hørsholm Bibliotek!



Rum: Spændende nyheder om design, interiør, kunst, bøger og shoppingsider. Internationale trends og gode ideer til, hvordan du bruger dem i din egen bolig.




BBC, Top Gear Magazine: Magasinet er opkaldt efter det meget populære tv program og er til alle der elsker biler og elsker at køre dem.




Vinbladet: Nyheder og fakta om øl, vin og spiritus

fredag den 14. februar 2014

Kulturhistorisk slægtsroman fra 1930’ernes Europa og fem årtier frem.

Markovits, Anouk
Den udstødte
Rosenkilde & Bahnhof, 2013
272 sider 

Historien begynder i Transsylvanien lige før anden verdenskrig, hvor en lille jødisk dreng Joseph som den eneste overlever et pogrom mod hans familie. Han adopteres af familiens kristne tjenestepige og opdrages som kristen. Fem år efter hjælper han en lille jødisk pige Mila, hvis familie også er blevet udslettet. Mila bringes til rabbien Zalman Stern, hvor hun vokser op som datter i huset. Her er hun nogenlunde jævnaldrende med Atara, Sternfamiliens ”rigtige” datter, og de to piger udvikler et nært forhold. Familien overlever krigen og flytter til Frankrig før jerntæppet sænker sig. Samtidig er Joseph blevet sendt til Amerika af det lokale jødiske trossamfund for der at blive ”genopdraget” som jøde.

Familien Stern er hasider, dvs. tilhængere af en religiøs retning inden for judaismen, der lægger stor vægt på den åndelige, følelsesladede dimension af jødedommen, og hvor dans, sang og klappen i hænderne er en karakteristisk del af den hasidiske gudstjeneste. Dette baseres på et citat fra salmernes bog, hvori der står: "Tjen Herren i glæde ..." (Salme 100). Hasiderne er inddelt i undergrupper, hvor Sterns tilhører Satmar-retningen. Den ledes af Rabbi Teitelman, hvis gerninger under anden verdenskrig spiller en stor rolle i beretningen.

Milas og Ataras nære forhold svækkes, som tiden går. Mila accepterer familiens religiøsitet, mens Atara går egne veje. Hun læser verdslig litteratur under dynen, da dette ikke er tilladt i den fromme familie, og som 16-årig forlader hun hjemmet for at realisere sit eget liv. Familiefaderen Zalman fornægter hende – hun er nu udstødt. Mila derimod forbliver tro mod de hasidiske leveregler og sendes til USA for at blive gift med Joseph, der i mellemtiden er blevet kendt i Satmar-bevægelsen for sin store viden og tro.

Vi følger nu søstrene hver især gennem de næste årtier. Også Rabbi Teitelman er kommet til USA, hvor han værdsættes som leder af Satmar-bevægelsen. Søstrene finder ud af hans rolle i ”Katzner-toget”, et særtog, der under anden verdenskrig mod betaling til nazisterne og på bekostning af de øvrige ungarske jøder (der ender i KZ-lejr), kørte til Svejts med 1700 ”udvalgte” jøder, herunder Rabbi Teitelman. Turen var arrangeret af  zionisten Rudolf Katzner. Især Mila undres, da de ledende hasider, herunder Teitelman, altid har taget afstand fra zionismen og bandlyst enhver jøde, der fattede interesse for zionismens ide. Israel skal nemlig stiftes af Messias, ikke af mennesket (denne problematik eksisterer stadig i dagens Israel: hasiderne anerkender ikke statens eksistens, gør ikke militærtjeneste, og lever i det hele taget i enklaver med egne love og skikke). Så hvad var grunden til at Rabbi Teitelman lod sig redde af de ellers så foragtede zionister? Rabbien siger også før krigen bryder ud til sin menighed: ”I skal ikke forlade Rumænien, Ungarn, Polen. Lad være med at forlade lande, hvor vores traditioner har overlevet … [til fordel for] lastens hule i Amerika med nymodens ting og assimilation”. 

Til sidst mødes søstrene efter næsten 50 års adskillelse. Kan der overhovedet gøres status? Hvem af søstrenes gik den rette vej?

Forfatteren giver (heldigvis) intet svar og er heller ikke dømmende over for fundamentalismen i Satmar- og andre hasidretninger. De konkrete historiske begivenheder taler for sig selv og udstiller således dobbeltmoralen, der tit findes hos religiøse ledere, i dette tilfælde Rabbi Teitelman. Anour Markovits er selv ”afhopper” fra miljøet, men dette afholder hende ikke fra en fin skildring af, hvordan livet som stærkt troende jøde udfolder sig.

/simon

torsdag den 6. februar 2014

Fantastens paradis

Kracht, Christian
Imperium
Rosenkilde & Bahnhof, 2013
219 sider 

Hvis man udelukkende lever af kokosnødder, så er man kokovaraner.

Og ophøjer man sin særhed til livsform og verdensbillede, så dyrker man kokovorisme.

Historien i Krachts roman er baseret på den tyske nudist og apoteker August Engelhardts liv. I starten af 1900-tallet rejser fantasten og veganeren AE til den tyske koloni Ny Pommeren på Papua Ny Guinea for på en lille ø at grundlægge en sekt af kokosnød-ædere, der lever i pagt med naturen. 

AE har hjemme i Europa skrevet en pamflet med titlen ’Eine sorgenfreie Zukunft’, der 
udkom i både Tyskland og USA, og hans drøm er at grundlægge et imperium, hvor han er den åndelige leder, og hvor indbyggerne skal være nudister og vegetarer.

Men det går ikke så let, for øen, de indfødte og dyrkerne af hans religiøse sekt er kun et genskin af Engelhardts paradisiske idealverden. De viser sig alle at være svigfulde, løgnagtige, perverterede og alt for menneskelige. Kun drengen Makeli, en indfødt, der bliver Engelhardts tjener(!), kan udholde den ensomme og mere og mere afsindige tysker. 

Den ensidige kost bestående af kokos er ikke gavnlig for AE’s mentale sundhed, og et udbrud af spedalskhed forværrer ”Guruens” almentilstand. 

Undervejs i fortællingen møder vi de mærkværdigste mennesker, som alle er autentiske personer, eksempelvis Hesse og Kafka. Samtidig sammenlignes Engelhardt med en senere nok så berømt veganer: Adolf Hitler. Engelhardt væmmes først ved jødehadet, indtil han på uforklarlig vis pludselig bliver fanatisk antisemit.

Virkelighedens August Engelhardt døde i 1919, men i romanen holder han sig i live frem til efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Han bliver fundet af amerikanske marinesoldater på øen, hvor han ernærer sig ved nødder, græs og biller. Den aldrende Engelhardt har altså fraveget sit oprindelige rene kokoskoncept.

Det gik med AE som med det tyske rige. Utopien afsløres af virkeligheden. AE er således et billede på det tyvende århundrede, hvor menneskets tro på idealer, rationalitet og teknikkens velsignelser bliver skudt i sænk af samme menneskers iboende ondskab, dumhed og egoisme.

Det er en fabelagtig velskrevet tragikomisk (og super godt oversat) roman, der latterliggør den radikale, kritikløse dyrkelse af det primitive, hvor ’autenticitet’, spiritualitet, stenalderkost og økologi udgør den egentlige føde.

/simon