Lizzie Doron: Hvorfor kom du ikke før krigen

Sjældent at man kan karakterisere en roman med et ord. Det kan man med denne: Holocausttraume.

Gennem datteren Elisabeths øjne fortælles om moderen Helena, der har overlevet kz-lejrene og er kommet til Israel, hvor hun søger efter andre overlevende familiemedlemmer, dog uden held.

Helenas opførsel er umiddelbart noget aparte, præget af krigens rædsler. Eksempelvis smider hun næsten alle datterens fødselsdagsgaver ud, mærkeligt, indtil vi får at vide, at gaverne er fremstillet i Tyskland!

Moderen samler også andre kvinder i samme situation til en slags minde-højtidligheder. Når disse kvinder ankommer, sidder Elisabeth i vinduet og annoncerer dem ved deres nummer (brændt ind i armen i kz-lejrerne) i stedet for at nævne deres navne, så traumet nedarves altså til børnene. Vi følger familien fra datterens barndom til hun bliver voksen, gifter sig og flytter hjemmefra.

Lizzie Doron har heldigvis indlevelse og humor, så romanen fremstår spændende og positiv, trods det triste emne.

Den store psykiatriske afdeling
Lizzie Doron definerer ikke sig selv som ”2. generations Holocaust-overlevende”. Hendes analyse af sig selv og Israel er enkel og kontant: Den israelske befolkning – alle til hobe – lider af post-traumatisk stresssyndrom, og Israel er verdens største psykiatriske afdeling.

”Patienterne” er enten de ”psykotiske”, der forbereder sig på Messias’ komme, og som dybest set er uhelbredelige. De kan ikke komme sig over skuffelsen over, at han ikke er kommet endnu.
Den næste gruppe er dem, der forsøger at leve et ”normalt liv” i Israel med al den frygt, vrede og usikkerhed, som hører til ”normaliteten” i landet. De veksler konstant mellem at være maniske eller dybt depressive over landets situation.
Endelig er der den tredje gruppe, der bevidst har valgt at forlade ”afdelingen” for at få en ”second opnion”, hvad enten det er i New York eller Kathmandu.

For Lizzie Doron gælder denne analyse, uanset om patienterne er ankommet til landet for flere generationer siden eller er nye indvandrere. Det er også lige meget, om de har rødder i Europa, USA, Moldavien eller Yemen.

/Simon

Eva Gabrielsson: Millenium - Stieg og mig

Gabrielsson, Eva
Millennium - Stieg og mig
Per Kofod, 2011. 
193 sider


Kort resumé
Millennium-forfatteren Stieg Larssons (1954-2004) livsledsagerske og allierede igennem 30 år, Eva Gabrielsson, beretter om livet med Stieg og tiden efter.


Kristina siger
”Millennium – Stieg og mig” er skrevet af Eva Gabrielsson, Stieg Larssons samlever. Hun har skrevet den i samarbejde med den franske ghostwriter Marie-Francoise Colombani, tidligere chefredaktør for tidsskriftet ”Elle”. Grunden til den franske forbindelse skulle efter sigende være, at Eva Gabrielsson ikke længere føler at hun kan stole på nogen som helst i hele Sverige. Med denne begrundelse er scenen ligesom sat til resten af bogen.


Eva og Stieg levede sammen i 30 år og i bogen her, fortæller hun om ham som menneske, politisk engageret journalist og krimiforfatter. Men fokus i bogen er dog noget andet, nemlig arvestriden mellem Stieg Larssons arvinger og Eva Gabrielsson.


Eva og Stieg blev aldrig gift, så derfor arvede familien hans formue og retten til at forvalte hans værker. Dette gav genklang mange steder og Stieg Larssons far og bror fik mange på nakken, da de ragede det hele til sig og kun havde almisser tilovers for den kvinde, han havde levet papirløst med i 30 år. Juraen var dog ikke til at komme udenom, og den var på familiens side, da Stieg og Eva ikke havde været gift.


Det er meget denne problematik som Eva Gabrielsson kredser om, arvestriden, hvor hun op til flere gange beskriver og påpeger Stieg Larssons svage tilknytning til familien og giver også utallige eksempler på, at detaljer i krimierne stammer fra hende og Stiegs fælles liv. Hun nøjes ikke med at kommentere på familiens manglende moral, men langer også ud efter det, hun kalder et dobbeltmoralsk forlag og den svenske lovgivning, skrevet med oldnordiske blodsbånd, som hun så ihærdigt kæmper for at løsne.


Med bogen ønsker Eva Gabrielsson også at ære sin samlevers minde. Det fortæller hun i bogen, at hun gør ved at kæmpe mod det, hun kalder Millenium-industrien. Med det mener hun, alt det som fulgte i kølvandet på den succes, hvor Stieg Larsson blev et brand og en af Sveriges største eksportvarer. En succes som Eva Gabrielsson ikke mener blev forvaltet i Stiegs ånd.


Sidst i bogen bliver det klart at Eva Gabrielsson har et trumfkort i striden om arveretten, nemlig det mystiske fjerde bind i forlængelse af trilogien, hvoraf Stieg nåede at skrive 200 sider. Det ligger på en computer, og kun Eva ved, hvor det er og hun holder det hemmeligt. Hun nævner desuden også at hun vil afstå fra penge, hvis hun kan få retten til Stiegs værker.


Der er ingen tvivl om at Stieg Larsson var et spændende menneske og selve arvestriden er også spændende i sig selv, men bogens partsindlæg tager lidt pusten fra den som fortælling, så jeg har det lidt tvetydigt med bogen, men absolut interessant at læse.

Birgithe Kosovic: Det dobbelte land

Kosovic, Birgithe
Det dobbelte land
Gyldendal, 2010. 
252 sider


Kort resumé
I en række erindringsglimt genoplever Milovan sit eget liv og de valg, han har truffet, som er tæt forbundet med hans egen og slægtens historie, og dermed også Jugoslaviens historie i det 20. århundrede, helt frem til borgerkrigen i 1991.


Kristina siger
Det dobbelte land” er skrevet af Birgithe Kosovic som er af dansk-jugoslavisk familie. Hun har skrevet denne bog ud fra research i sin egen familie, det bliver bl.a. synliggjort i efterordets tak til ”onkel Risto for frie hænder i mit arbejde med vores families historie”. Det, at hun selv er en del af historien, gør den både hel og virkelig.


Bogen er opbygget omkring to brændpunkter. Det ene drejer sig om forhistorien til borgerkrigen i Jugoslavien. Den er skildret i lange tilbageblik ned gennem Jugoslaviens historie og på hvert trin bundet til en person i slægten. Det sidste vidne er hovedpersonen Milovan som er serbisk borgmester og senere kommunistisk partisekretær i det kroatiske Dubrovnik i dagene før krigen.
Det andet brændpunkt i bogen er personligt og handler om Milovans liv og færden, og også om det forræderi der ofte afspejler sig i Milovans liv. Han stikker bl.a. af fra sin syge kone og tager tilbage til bjergene, hvor familiens forhistorie udspillede sig. Han er også sin kone utro med sin bedste vens gravide hustru, en temmelig indviklet intrige som ikke blot drejer sig om kærlighed og begær, men også om tabte idealer og et desperat forsøg på at fastholde dem.


”Det dobbelte land” giver en stor læseoplevelse både indholdsmæssigt, men også sprogligt.   
Hun skriver ofte i et meget gribende og meddigtende sprog, både når det gælder beskrivelser af Jugoslaviens helt ubegribelige, voldsomme historie, men også når hun skildrer det enkelte menneske.


Til tider bliver det ellers smukke sprog lidt for mættende og næsten ufremkommeligt, man kan momentvis ikke være der for skrivestilen udpensles meget og bliver til følelser, tanker og billeder.
Jeg synes hun sprogligt er allerbedst når det gælder det konkrete, hvad enten det handler om grusomhederne eller den erotiske passion og nærhed.


En særdeles vellykket og anbefalelsesværdig bog, som bør give Birgithe Kosovic en betydelig plads i dansk samtidslitteratur.

Erling Jepsen: Hovedløs sommer

Jepsen, Erling
Hovedløs sommer
People's Press, 2011. 
245 sider


Kort resumé
Emilie på 14 år fortæller om, at hendes forældre lige er blevet skilt, og at hun nu bor sammen med sin mor og lillebror i et gammelt hus ude på landet. En aften dukker en ung mand Anders op, som siger han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand. Herefter sker der mystiske og senere blodige begivenheder, da også lillebroderen går i aktion.


Kristina siger
Erling Jepsen er bl.a. kendt for bøgerne ”Kunsten at græde i kor” og ”Frygtelige lykkelig” og som det er tilfældet i disse to bøger er det også i bogen her familien som spiller den altdominerende hovedrolle. Og som det også er tilfældet i hans andre romaner, er vi også i ”Hovedløs sommer” helt nede på jorden i den hverdag, som de fleste af os lever i, men hvor en besnærende absurditet og humor formår at rykke læseren op over denne hverdag.


”Hovedløs sommer” handler om Emilie på 14 år som oplever en noget anderledes sommer end hun plejer. Hendes forældre er lige blevet skilt, og Emilie er ikke specielt tilfreds med at hun nu skal bo på landet sammen med sin mor og lillebror som er et meget sensitivt barn, og som hun hele tiden skal tage hensyn til. En dag dukker en ung mand Anders op, som fortæller at han har boet i huset tidligere og gerne vil være deres havemand og gerne vil have lov til at bo i gæsteværelset. Både Emilie og hendes mor lader sig charmere men da Emilie far hører om Anders, synes han det hele lyder lidt mystisk.


Meget begynder efter Anders’ ankomst at blive temmelig mærkeligt og farligt med blodige begivenheder.


Hvis man ikke er til de overdrevne gotiske virkemidler og det onde som der er meget af, og desuden synes at troværdigheden for længst er sat over styr, ja så kan man i bogen her fryde sig over den moralske satire som rammer den selvoptagede og uansvarlige forældregeneration, som ses gennem Emilies nådesløse blik, og samtidig blive introduceret for Erling Jepsens nye udtryk; Forældreopdragelse.
Da Erling Jepsen besluttede sig for at skrive en gyser, besluttede han sig for at det skulle være med personer og steder, som han ikke kendte i forvejen. I de tidligere romaner har hans egen familie og omgivelser skabt rammen for historien.
Og nok er personer og steder i ”Hovedløs sommer” ikke kendte for Erling Jepsen i forvejen, men beskrivelsen af genopdragelsen af forældre beskrives i et omfang så der ikke lades nogen tvivl om, at nok har Erling Jepsen flyttet sig, men regnskabet er ikke gjort op endnu for købmandssønnen fra Gram i Sønderjylland.


”Hovedløs sommer” vil helt sikkert tiltale forfatterens trofaste læsekreds, idet han skildrer alt vanviddet i en almindelig familie med fine dialoger og med sin vanlige sorte humor

Lone Hørslev: Sorg og Camping

Hørslev, Lone
Sorg og camping 
C&K, 2011. 
218 sider


Kort resumé
En række mennesker i en lille jysk by er vævet sammen i et sælsomt mønster, der her beskrives humoristisk og skarpt.


Kristina siger

”Sorg og ”camping” er skrevet af Lone Herslev som tidligere har udgivet både romaner og digtsamlinger. Titlen ”Sorg og camping” er desuden hentet fra et digt af Per Højholt.

”Sorg og camping” bliver af en anmelder beskrevet som en stille historie fra fattigfirserne, og det er en meget sigende beskrivelse. Bogen foregår i byen Løkke i Vestjylland og året er 1984, nærmere betegnet lørdag d. 30 november. Der er 80’er stemning til den helt store guldmedalje som er elegant og detaljeret beskrevet med detaljer som gratinerede fiskepandekager og enebærgryde fra Karolines kogebøger.

Bogen handler på den ene side om 5 mennesker som i den grad har gang i intriger og erotiske forviklinger og på den anden side handler romanen om det banale hverdagsliv, hvor vaner tager over, når passionerne løber tør, og hvor smalltalk bliver den mest brugte måde at kommunikere på. 

Bogen byder på beskrivelser af de fem menneskers mange kringelkroge og følelser, og endvidere bliver det også beskrevet, hvordan bogens figurer hele tiden leder efter noget, der giver mening, de famler og roder, mens verden omkring dem er ganske lille.

”Sorg og camping” er en simpel historie, bogens handling kan genfortælles på få sætninger, men trods den simple historie bliver den ved med at leve efter endt læsning, bl.a. fordi den er så fantastisk velskrevet, og fordi hun med bogen her leverer et pragtfuldt og råt retro-skarpt snapshot af danskerne i midt firserne.

Jeg synes bedst den kan sammenlignes med bøer af Helle Helle, bl.a. ”Rødby-Puttgarden” hvor det også er det stille, nære og hverdagsagtige der bliver beskrevet i et formidabelt sprog.

Christa Schroeder: Han var min chef

Ikke en hvilken som helst chef!

Det siger sig selv at Adolf Hitlers gerningers grusomheder er uden for enhver rationel bedømmelse. Vanvid er ordet og manden må have indgået en pagt med Djævelen! Af samme grund er Føreren da også blevet dæmoniseret som person i eftertidens litteratur. Ingen formildende omstændigheder her, det skulle da lige være at han var meget glad for sin schæfer ”Blondie”! Derfor er det en meget anderledes bog om personen Hitler, der nu er kommet på dansk. Skrevet af hans sekretær gennem 12 år på baggrund af personlige notater og breve. En loyal ansats tætte og beundrende portræt af chefen uden kritiske bemærkninger. En anderledes og interessant førstehåndsberetning om Hitler og Det Tredje Riges storhed og fald. Bøger som disse bliver sjældent bestsellere, bogen udkom på tysk i 1985 og blev først oversat til engelsk i 2009 og altså nu til dansk. Men det forekommer bemærkelsesværdigt, at det nu er den anden bog om Hitler skrevet af hans sekretærer (den første var af Traudi Junge: Til den bitre ende) der fremstiller andre sider af manden end de vante stereotyper. Han må i det mindste have optrådt i rollen som sympatisk chef!

Læs også: Traudi Junge: Til den bitre ende og se den fremragende filmatisering af den: Der Untergang. Begge kan lånes på biblioteket.

Benny

Ilija Trojanow: Verdenssamleren

Richard Francis Burton (19. marts 1821 - 20. oktober 1890) var en britisk udforsker, oversætter, forfatter, etnolog, lingvist, poet, hypnotiker og diplomat. Han blev kendt for sine rejser til Asien og Afrika, i tillæg til sine omfattende kundskaber om sprog og kulturer. Hans oversættelser af Tusind og en Nat og Kama Sutra til engelsk står blandt hans mest kendte litterære bedrifter.

Ilija Trojanow beskriver i romanen tre kapitler af R.F.Burtons liv: Hans tid i Britisk Indien, hans pilgrimsfærd til Mekka ”forklædt” som troende og hans ekspedition for at finde Nilens kilder.

Hvert afsnit bliver særskilt fremstillet: tiden i Indien fortælles dels gennem Burtons breve til sin broder i Ceylon, dels gennem en tjener, der, efter at være blevet afskediget uden anbefalinger, må henvende sig til en af de skrivere, der altid findes uden for posthuse og andre offentlige institutioner, for at få skrevet en anbefaling til brug for jobsøgning hos de engelske herrer. Det går forøvrigt ikke, som tjeneren ønsker – brevskriveren har nemlig sin egen dagsorden og kan ikke lade være med at digte i fremstillingen, der vokser som dagene går.
Pilgrimsfærden til Mekka fremstilles udelukkende som brevveksling mellem forskellige instanser i det osmaniske rige, startende med en indberetning fra ambassadøren i London til ”Den høje Port” i Istanbul om artikler i de engelske aviser, der beskæftiger sig med Burtons rejse til Mekka. Tyrkerne er selvklart bekymrede. Er dette starten på et nyt engelsk forsøg på at underlægge sig det osmaniske rige ved at sende spioner ud?
Opdagelsesrejsen til Nilens kilder fortælles af den afrikanske fører på turen. Dennes beretning afspejler de indfødtes måben og vantro over englændernes opførsel. Eksempelvis skal alt, hvad Burton ser af landmærker navngives, skønt de jo allerede hedder noget på de lokale sprog, og hvorfor anstrenge sig så meget, blot for at finde en sø – dem findes der jo mange af meget nærmere kysten med dens havnebyer.

Genialt med denne fremstilling, hvor hvert led virker ægte og indfølt. Dette giver et bredere perspektiv på historierne, og holder læserens opmærksomhed skærpet. Samtidig bringer et fint levende sprog, stort viden om stoffet og en god portion humor denne roman direkte ind på min top-tyve liste. Læs den, nyd den, og håb på at der kommer en film ud af det.

Fakta: Richard Francis Burton berømt viktoriansk outsider, født 1821 i England, død 1890 i Trieste, Østrig-Ungarn. Bortvist fra Oxford 1842, tog til Indien som underordnet officer. Rejste forklædt som muslim og skrev detaljerede rapporter om livet i bazarerne og bordellerne og fik (forklædt) som den første ikkemuslim adgang til de forbudte hellige byer. Beskrev sine oplevelser i ' Pilgrimage to El-Medinah and Mecca' ( 1855 -56), som er blevet en klassiker. I 1857-58 ledede Burton i Afrika sammen med John Hanning Speke en ekspedition der søgte Nilens udspring. Nåede som den første europæer Tanganyika-søen, vendte tilbage til Europa med malaria. Har skrevet 43 værker om vidt forskellige emner. Efter Burtons død brændte hans stærkt katolske kone hans dagbøger og optegnelser fra 40 år.

Simon

Sydsjælland - i Gøngehøvdingens fodspor : en fotobog

Turen går til Sydsjælland

Svend Poulsen Gønges meritter i det sydsjællandske er velkendte. Efter den forsmædelige Roskildefred i 1658, hvor Danmark mistede de urgamle ”svenske” landsdele, fortrak Gøngehøvdingen til Sjælland. Da svenskernes appetit på mere krig omfattede et forsøg på at erobre Sjælland året efter, var det rette tid til at yde organiseret modstand. En modstand som symbolsk og på forbilledlig vis inspirerede mange frihedskæmpere under den tyske besættelse af Danmark flere hundrede år senere! Sagn og fakta mødes i beretningerne om den guerillakrig Svend førte i de store skove sydpå. Det er med bogen i hånd nu muligt at følge i Gøngernes fodspor og opleve en række steder med relationer til deres historiske bedrifter. Bogen er rigt illustreret med flotte fotos af den svenske (!) fotograf Magnus Augustsson. Læs Carit Etlars klassiker om Gøngehøvdingen med ungerne og lad det blive forår igen, pak madkurven og sæt kursen sydpå og oplev historiens vingesus i det smukke Sydsjællandske!

Benny

Frugtbare partnerskaber : samarbejde mellem privat og offentligt

Corporate social Responsibility.

Anders Drejer og Helene Tølbøll Djursø har udgivet bogen om OPP (Offentlig private partnerskaber). De påviser nødvendigheden af et samarbejde, dels på grund af økonomi, men også med ønsket om at stimulere innovation. Begrebet Corporate social Responsibility (CSR) går igen i i hele processen, altså virksomhedens sociale ansvar. Gennem cases vises i praksis hvordan man kan arbejde med OPP og en række fremtrædende ledere fra det offentlige og private giver deres bud på mulighederne med OPP. Til sidst kommer de to forfattere med 10 konkrete bud på, hvad der er deres anbefalinger. En spændende bog der kan skabe debat om fremtidens muligheder med OPP og CSR.

I virkelighedens verden har Mads Øvlisen arbejdet med CSR som ledelsesprincip på Novo. Det fortæller han om i bogen ”Heartcore”, der lige er udkommet og også kan lånes på biblioteket.

Benny

Natascha Kampusch: 3096 dage

Kampusch, Natascha:
3096 dage
Gyldendal, 2011. 
272 sider


Kort resumé
Natascha Kampusch fortæller om hvordan hun som 10-årig blev kidnappet og først 3096 dage senere slap fri.


Sophie siger
3096 dage (godt 8 ½ år) er det antal dage Natascha Kampusch. Blev holdt indespærret af gerningsmanden Wolfgang Priklopil.


Den anden marts 1998 er den dengang 10 årige utilpassede, ulykkelige og småtykke Natascha på vej til skole, da den 35 årige wolfgang hiver hende ind i en varevogn.
Wolfgang installerer hende i en kælder, hvor han har bygget en betoncelle under et nydeligt hus i en forstadsgade i Wien. I begyndelsen af fangenskabet behandler han hende som et barn og giver hende blandt andet gaver og putter hende. De første år er hun overhovedet ikke ude af kælderen.
Da hun når puberteten får hun lov til at komme op i huset og arbejde. Gerningsmanden holder kampush som husslave og får at forhindre hende i at stikke af sulter, banker og hjernevasker han hende ved at fortælle at der er bomber ved alle vinduer. Desuden blev hun klippet skaldet og måtte kun være iført undertøj, for så kunne hun jo ikke løbe væk, sådan som hun så ud.


År ud og år ind går på denne måde. Gerningsmanden drømmer på den ene side om, at leve det perfekte liv med Natascha som sin hustru og giver hende gaver og kalder hende skat for pludeslig at vende på en tallerken og tæske løs på hende. I gerningmandens stræben på det perfekte liv tager han endda Natascha med på skiferie og da hun skal på toilet uden opsyn viser chancen sig for at spørge om hjælp. Desværre er den kvinde hun henvender sig til hollandsk og forstår hende ikke.
23. august 2006 stikker Natascha Kampusch af i et ubevogtet øjeblik. Wolfgang taler i telefon, mens hun er ved at støvsuge hans bil. Hun stopper tre mennesker på gaden og beder dem låne hende en mobiltelefon, så hun kan ringe til politiet. De går i en bue udenom hende. En kvinde kontakter dog politiet efter at have sikret sig, at Natascha Kampusch venter ved hækken og ikke træder på hendes plæne. Dagen efter begår geningsmanden selvmord.


Hovedbudskabet i denne bog er, at Natascha vil vise, at gerningsmanden også var et menneske. Natascha mener ikke, at hendes tvetydige følelser for gerningsmanden kan afskrives som et klassisk tilfælde af Stockholmsyndrom, men hun fandt ud af, at hvis hun ville overleve, blev hun nødt til at stille sig på bortførerens side, da hun var fuldstændig afhængig af ham. Og hun holdt af ham, fordi han var den eneste, der var at holde af.


Hun kritiserer også medierne som har været hensynsløse og Østrigs politi, der ikke fulgte de spor, de fik i hendes sag.


Det er historien om en utroligt stærk pige, der slutter en pagt med sig selv om, at hun en dag vil være fri og hendes kamp hen imod det. Det er en vildt god bog, den er ikke sentimental, som man kunne frygte.


Jeg undrede mig flere gange over at et menneske kan holde til så meget med den grusomme fortid. Det er næsten ikke til at begribe at hun er kommet ud af dette med forstanden i behold.

Magne Hovden: Sameland

Hovden, Magne:
Sameland
Modtryk, 2011. 
259 sider


Kort resumé
De to ukueligt optimistiske postarbejdere Leif og Roy fra Kirkenæs i det nordligste Norge beslutter sig for at tjene mængder af nemme penge ved at åbne en samisk lejr for rige oplevelseshungrende turister. Med et kendskab til samisk kultur, der begrænser sig til joik og tilstedeværelse af rensdyr, kaster de sig ud i opgaven.


Sophie siger

Vi følger Roy og Leif, som arbejder ved postvæsnet i Kirkenes, en lille by på 3300 indbyggere i Nordnorge. De er to fyre i 30erne der befinder sig samme sted i livet som da de var 17.
Forladt af koner/kærester drømmer de om en ukompliceret og enkel tilværelse, hurtig rigdom og lækre damer. ”De føler at skæbnen skylder dem noget. En konstant følelse af, at der var noget bedre lige rundt om et hjørne, som de aldrig får rundet."
Fulde af gode ideer såsom Arctic power powder, et elsskovmiddel bestående af 5% pulveriseret rensdyrgevir og 95 % flormelis. Men planen går i vasken da bliver jagtet til skovs af tre vrede samere ved en renslagteplads, hvor de ville stjæle rensdyrgevirer midt om natten. Og efter at have forsøgt at udtænke et par koncepter, som har vist sig håbløse, får de endelig en idé, de mener kan give stort afkast uden nævneværdig indsats.


Uden skyggen af indsigt i samernes kultur beslutter de at etablere »Sameland«, hvor pengestærke turister kan få en oplevelse af rensdyrfolkets liv. Sameland skal være en totaloplevelse - en temapark a la Disneyland. Turisterne kan tage sametøj på ved indgangen til et Sameland, opleve en shaman og fange rensdyr med lasso.

Roy og Leif er hurtige til at tælle: Hvis de har femten døgngæster i snit per døgn i de tre måneder, de kan have åbent, så vil de tjene godt to millioner om året - og holde fri i ni måneder! En win win situation.

De aner intet om samer. Men det gør turisterne på den anden side heller ikke. De har heller ingen startkapital. De låner et par mølædte folkedragter i den lokale teaterforening, lejer et par rensdyr af en same, der hader sine rensdyr 
og stjæler to lavvuer - samernes svar på tipier. De har også en ven, der er bøsse og gerne vil være skuespiller. Han kan bruges som shaman. Men intet går efter planen, og alt som kan gå galt går galt.

Romanen er meget morsom, hvis man kan se bort fra mandehørmen. 
Selvom man vinder mere og mere sympati for de to fjolser jo længere man kommer ind i historien, kan man ikke komme udenom at bogen nok henvender sig mest til mænd. Den er hurtigt læst, og hvis man ikke har fået nok er der også en hjemmeside www.sameland.net. Hvor man kan se hvordan samerne klæder sig osv. Manuskriptet er allerede solgt til film, så det varer nok ikke længe inden man kan se den i biffen.

Emma Donoghue: Rum

Donoghue, Emma:
Rum
Politiken, 2011. 
339 sider

Kort resumé
Drengen Jack fortæller fra sit daglige liv. Han har tilbragt hele i sit liv i fangenskab sammen med Mor i et lille værelse, som kun har en låst dør og et ovenlysvindue. Da han fylder 5 år fortæller Mor, at der er en verden udenfor og får ham til at medvirke til et flugtforsøg.

Sophie siger
Fortællingen starter på hovedpersonens 5-års fødselsdag. Hans verden er et eneste rum på 11 kvadratmeter. Med et enkelt tagvindue, som ikke kan lukkes op. Med en dør, der ikke kan åbnes. Her lever han isoleret med sin mor.

Hans verden er begrænset, selv om fjernsynet giver ham adgang til »andre planeter«. Udenfor har Jack aldrig været. Indenfor er alle tingene i rummet til gengæld hans venner. Seng, Bord og Tæppe. Mor og søn er sammen hele tiden, har faste ritualer i en kærlig symbiose, og sådan har det altid været i hele Jacks korte liv.

Hvorfor er de to lukket inde? Sandheden er skræmmende: Det viser sig, at moren er blevet bortført som 19-årig af en mand, Gamle Nick, som hun har fået et barn med. Gamle Nick kommer jævnlig efter klokken 21 med forsyninger og for at få sex, hvorfor drengen Jack efter det tidspunkt befinder sig i klædeskabet, væk fra Gamle Nicks opmærksomhed.

En dag bliver fangenskabet naturligt for meget for moderen, og hun begynder så småt at indvie den tvivlrådige Jack i den verden, der findes uden for "Rum". Hun har af kærlighed til og for at beskytte sit barn, bildt jack ind at Rum er den eneste eksisterende virkelighed. En virkelighed, som Jack elsker og er fuldt ud tilfreds med, hvorfor det også er svært at for ham overtalt til at flygte. Mor og Jack iværksætter en flugt, der fører til mødet med verden udenfor.

Anden del behandler deres tid udenfor rum. Hvor svært det er at møde familien igen og en medieverden som er kold og uberegnelig, der kun tænker på den gode historie og ikke meneskerne bag. Jack skal lære verden at kende på rekordtid - på godt og ondt - sådan som vi alle gradvist har skulle opdage den. Han skal lære, at mor har brug for at lave andre ting end at være sammen med ham hele tiden, og det er svært. Jack tænker tilbage på tiden i Rum som en god tid, en tryg tid, hvor det bare var ham og mor og nogle gange Gamle Nick, der eksisterede.

Historien er inspireret af sager som Natascha Kampusch og Josef Fritzl. Forfatteren kritiserer bl.a. medieverdenen som værende hensynsløs og kold og for ikke at tage hensyn til offeret men kun være ude efter den gode historie.

Utroligt god og velfortalt, man kan helt leve sig ind i, hvor klaustrofobisk det må være. Ret interessant at høre hvordan en bevidst person som 5 årige Jack oplever alting for første gang.

Har formået at beskrive et symbiotisk forhold mellem mor og barn helt perfekt.

Mathilde Walter Clark: Grumme historier

Clark, Mathilde Walter

Grumme historier

Samleren, 2011. 

171 sider

Kort resumé

En samling humoristiske noveller, der alle handler om et menneske, der oplever grumme, absurde ting.

Sophie siger

En samling af 14 forskellige noveller, men de handler alle om mennesker, der oplever noget grumt eller mystisk. 

Det første, der faldt af, var lilletåen. Det skete oven på et måltid af helt eventyrlige dimensioner. Sådan starter indledningsnovellen, der handler om en københavnsk madanmelder eller smagskunstner. Han har det problem, at hver gang han indtager et sublimt måltid, mister han en legemsdel. Han prøver en overgang at leve af dåsemakrel, dåseleverpostej og kartofler på glas for ikke at miste flere lemmer. Men det er som totur for både legeme og ånd at indtage alle disse e-numre og han må tage et valg ’vil han dø kølediskens langsomme, sjælsforladte død, eller dø en smuk død - en rigtig heltedød'.

Lidenskaben vinder, og han bliver langsomt reduceret til noget der ligner noget fra et maleri af Salvador Dalí. Og har til sidst har han kun de organer tilbage, som er nødvendige for at lugte og smage det sidste måltid, der er så uimodståeligt at han tvinges til at nyde sin egen undergang.

Af andre historier man kan læse i denne samling er der:

Historien om fiskehandlerens kone der langsomt dag for dag forvandler sig til en fisk.

Drengen der fik en flod med tilbehør tilsendt af sin onkel i fødselsdagsgave.

En rejsende kommer i besiddelse af en flaske med et lillebitte menneske.

Eller kvinden der tager til Himalaya for at møde Gud.

De gennemgående temaer i disse historier er alle store temaer, såsom død, genopstandelse, forvandling og tab af identitet. 

Det er bestemt ikke en bog man skynder sig igennem, da historierne skal førdøjes, inden man er klar til en ny. Den er virkelig anbefalesesværdig. Smukt skrevet og der er meget dybde i historierne.

MWC har selv tegnet forsiden, her kan man allerede se, at det er en lidt specielt sag, man skal igang med. Historierne bliver hos én.

Arnaldur Indriðason: Nedkøling

Arnaldur Indriðason:

Nedkøling

Rosinante, 2011. 

296 sider

Kort resumé:

En kvinde bliver fundet hængt i sit sommerhus. Gerningsstedet efterlader ingen tvivl om, at det er andet end selvmord. Men en veninde er ikke så sikker og henvender sig til kommissær Erlendur, der efterhånden også begynder at tvivle på, om det blot var selvmord 

Sophie siger:
Dette er den 6. bog i krimiserien om den tungsindige og desillusionerede islandske politimand Erlendur.

I et sommerhus ved Tingvellir-søen udenfor Reykjavik finder Karen sin veninde Marias lig. Maria har øjensynligt hængt sig selv, men Karen tvivler på, at Maria kunne finde på sådan noget.

Selvom der ikke er noget der tyder på, at det er en politisag, overtaler Karen Erlendur til at grave en smule dybere i Marias fortid. Erlendur modtager i denne forbindelse et kassettebånd med en optagelse fra en seance, hvor Maria forsøger at få kontakt til sin nyligt afdøde mor. I stedet for kontakt til moren dukker en stemme op, der forsøger at få hende til at tage sig i agt – en stemme som hun mener, er sin fars. Marias far omkom ved et uheld ved selv samme sommerhus i det iskolde fjordvand, da Maria var ganske lille. Erlendur finder frem til forskellige hemmeligheder i både Marias familie og hos Marias mand, og han beslutter sig for at undersøge sagen til bunds.

Sideløbende med plottet om selvmordet efterforsker han også nogle ældgamle og forlængst lukkede sager om forsvundne unge. Samtidig forsøger han at forsone sig med sin voksne datter, som han forlod som lille og først har fået kontakt til igen efter hun er blevet halvvoksen.

Erlendurs drivkraft er den, som man flere gange har mødt i de tidligere bøger om ham, nemlig hans brors forsvinden som tiårig i en snestorm. Erlendur har siden været besat af forsvindingssager, hvortil han også regner selvmordssager. Det er med andre ord hans egne dæmoner, han jagter i disse sager, og derfor han tager dem så alvorligt

Det lyder lidt forvirrende, men fungerer rigtig godt. Forfatteren formår at flette de to plot sammen med Erlundurs egen historie. Titlen nedkøling har dobbelt betydning. Den hentyder både til Erlendurs brors forsvinden i en snestorm som barn, den anden kan jeg desværre ikke afsløre her.

Det er en virkelig god bog, hvis man er til skandinaviske krimier. Den er velfortalt, og atmosfæren samt skrivestilen er mange gange bedre, sammenlignet med hvad der ellers bliver udgivet indenfor den skandinaviske krimigenre.

Det er en rigtig sidevender som jeg læste i sommerhus med mine forældre og de kunne næsten ikke komme i kontakt med mig. Den kan læses, selv om man ikke har læst de første fem. Hvis man ikke lige ved hvilken krimi man skal kaste sig over næste gang, er denne her oplagt.

Men ellers kan jeg også anbefale den første i serien, Nordmosen, som blev kåret som bedste nordiske krimi i 2002.

Kærlighed og raketter

Tegneserier for voksne

Brødrene Gilbert og Jaime Hernandez startede tidligt i 80’er det banebrydende tegneseriemagasin Love & Rockets - som de først og fremmest befolkede med indbyggere fra landsbyen Palomar og L.A. forstaden Hoppers.

Gilberts historier foregår i den lille latinamerikanske landsby Palomar. I årene 1984-89 udkom der 5 albums i serien på dansk - desværre blev udgivelsen aldrig ført til ende.

I 2009 udkom så den samlede saga i tre separate hardcoverbind med titlerne Velkommen til Palomar, Palomars blod og Farvel til Palomar – tilsammen godt 500 sider med den kollektive fortælling om indbyggernes liv: kærlighed og begær, drømme og håb og hvad der ellers hører til livet.
Personerne vandrer ind og ud af historierne og vi følger deres udvikling (eller mangel på samme) - vi lærer dem at kende som børn/unge og voksne.

Historierne om Palomar er præget af en hjertevarm humor og en sørgmodig stemning – personerne får karakter og nærvær som det kun sjældent opleves i tegneserier.

Jaime skabte også et stort persongalleri i den fiktive forstad til L.A. Hoppers. Men alle dog centrede omkring Maggie – som først dukkede op i serien Mekanix som prosolar mekaniker sammen med Kurt Krans. Serien var befolket med raketter, dinosauer-lignende skabninger, kvindelige fribrydere og meget andet.

Senere blev SciFi-elementerne nedtonede og serien Locas – stadig med Maggie i centrum - men nu som biseksuel latina-punktøz som bor sammen med kæresteveninden Hopey  i den løst strukturerede beretning om livet i Hoppers. Centralt er venskabet mellem de to piger og deres forhold til byens øvrige indbyggere. En fortløbende handling er der ikke tale om, snarere om en stribe løst sammenkoblede episoder, hvor indholdet er lige så uforudsigeligt som hovedpersonerne, de to "locas"

I denne serie er netop udkommet Speedy Ortiz dør – som egentlig er anden del af historien om Maggie – 1. del forventes udgivet i 2012 – og jeg kan næsten ikke vente..

De to serier er i familie med hinanden – låner sågar bipersoner hos hinanden

Gilbert Hernandez’ Palomar-sagaen har i dag nyklassikerstatus inden for tegneserieseriemediet, og det samme har Jaime Hernandez’ historier om livets gang for punktøserne Maggie og Hopey.

Anbefales VARMT….

/Manfred